/Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 55360

Transkript

1 Udgivet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Frederiksberg Rådhus 000 Frederiksberg Redaktion: Vej- og Parkafdelingen Grafisk design/tryk: FB Communication /Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 5560

2 Trafikuheld på Frederiksberg

3

4 Indholdsfortegnelse Forord side Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side Registrering af uheld side Uheldssituationen generelt side 5 Personskader og trafikanttyper side 6 Cyklister side 8 Fodgængere side 0 Spiritus side Kryds side Hastighed side Bilag - Hovedsituationer side Bilag - Hovedsituationer - cyklister side 6 Bilag - Hovedsituationer - fodgængere side 8 Bilag - Sortpletudpegning side

5 Forord Frederiksberg Kommune blev i juli 006 officielt tilsluttet det Europæiske Trafiksikkerhedscharter (European Road Safety Charter). Kommunen har på lige fod med andre europæiske storbyer, virksomheder og interesseorgansiationer forpligtet sig til at arbejde målrettet med at forbedre trafikkkerheden ved at opstille konkrete mål og indsatsområder. Formålet med denne rapport er at give en status på uheldsudviklingen i Frederiksberg Kommune i set i forhold til de fire indsatsområder i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, som kommunen har forpligtet sig til at efterleve. De fire indsatsområder er: Uheld med cyklister Uheld med spirituspåvirkede personer Uheld i kryds Uheld med for høj hastighed Der blev i registreret én dræbt og alvorligt tilskadekomne, hvilket er et fald på 9% i forhold til. Udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne har siden siden 000 været stødt faldende, et fald der medfører at Frederiksberg fortsætter den positive udvikling set i forhold til Færdselskommusionens Handlingsplan. Rapporten indeholder oplysninger om politiregistrerede trafikuheld i Frederiksberg Kommune. Det er ikke alle uheld, som politiet får kendskab til, idet trafikanterne ofte selv henvender sig på skadestuerne eller selv klarer sagen med forsikringsselskabet. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af lettere tilskadekomne cyklister der henvender sig på skadestuerne 0 gange større end de politiregistrerede uheld med denne trafikantgruppe. De politiregistrerede uheld er imidlertid det mest brugbare materiale for vejmyndighedernes arbejde med ulykkesbekæmpelse. De nye cykelbaner på Søndre Fasanvej er etableret i D De Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forbedre trafiksikkerheden ved en kombination af vejombygninger og kampagner. Politiet supplerer dette ved at være synlige i trafikken og ved at gennemføre politikontrol.

6 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Færdselssikkerhedskommissionen udsendte i foråret 000 en plan for perioden 00-0 med nye mål for trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark. Planens hovedtema er Hver ulykke er én for meget, og baserer sig på den grundholdning at vi i det moderne velfærdssamfund ikke skal acceptere, at der sker uheld, som en nødvendig konsekvens af trafikudviklingen. En stor del af indsatsområderme i planen fokuserer på trafikantadfærd, der kan påvirkes gennem bedre uddannelse, informationskampagner og politikontrol. Målsætningen er at sætte de dræbte og alvorligt tilskadekomne i fokus. Handlingsplanen udstikker derfor konkrete mål for, hvor stor reduktionen der skal være i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne frem til år 0. Fire indsatsområder Målet skal nås uafhængigt af væksten i trafikmængden og for alle trafikantgrupper under ét. Færdselssikkerhedskommissionen foreslår en række konkrete indsatser med fokus på fire områder, hvor en forstærket indsats er nødvendig for at kunne nå det ambitiøse mål: Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken skal inden udgangen af 0 være reduceret med mindst 0% i forhold til 998. Omkring 85% af alle trafikuheld rummer mindst et af følgende elementer: Spiritus. Uheld med cyklister Uheld med spirituspåvirkede personer Uheld i kryds Uheld med for høj hastighed Hastighed. Dansk Transport Forskningen er i gang med at evalere handlingsplanen, fordi målsætningen om en 0%-reduktion i antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte fra 998 til 0, er nået på landsplan. En ny handlingsplan forventes politisk godkendt i sommeren 007, hvor oplægget til den ny målsætning er, at reducere alle dræbte og tilskadekomne (inkl. de lettere tilskadekomne) med 0% fra til 0. Cyklister. Kryds.

7 Registrering af uheld Fra e tilskadekomst X Før Fra Lettere tilskadekomne X Alvorligt tilskadekomne X X Registrering af hjernerystelser før 997, 997- og efter. Før 997 Fra Lettere tilskadek I dette afsnit redegøres for forskellene i indberetningen X af uheldene, som har en betydning for antallet af alvorligt Alvorlig tilskad tilskadekomne. X X Politiet startede i 997 med at registrere de indberettede uheld elektronisk. Uheld med hjernerystelser blev registreret som en lettere tilskadekomst. Før 997 blev disse uheld regisreret som en alvorlig tilskadekomst. I september blev der taget en ny vejledning i brug i forbindelse med indberetning af oplysninger om trafikuheld fra politiet. I denne vejledning skulle politiet igen registrere hjenerystelser som en alvorlige tilskadekomst. For at kunne sammenligne uheldstallene fra før 997 og efter med uheldstal i den mellemliggende periode, har det været nødvendigt at korrigere i antallet af uheldene med hjernerystelser. Dette er gjort ved at tillægge de alvorlige tilkskadekomne en procentdel af de lettere tilskadekomne i uheldstallene fra periden Enkelte steder i denne rapport kan der konstateres et spring i antallet af alvorlige tilskadekomne mellem og. Det kan ikke udelukkes at disse spring er forårsaget af den ændrede registreringspraksis hos politiet. Frederiksberg Kommune forsøger i tæt samarbejde med politiet at rette op på fejlkategoriseringen. Da der i mange uheldssituationer heldigvis ikke er registreret mange alvorligt tilskadekomne og dræbte kan der være tale om almindelige statistiske udsving. fakta Betegnelsen "dræbte" bruges for personer, der er døde som følge af færdselsuheldet senest 0 dage efter uheldet. Førere, der er døde som følge af blodprop el. lign. inden færdselsuheldet, anses ikke for færdselsdræbte. Tilskadekomst er en tilstand, der normalt kræver lægelig behandling eller har medført hospitalsindlæggelse, også til observation. Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små blå mærker betragtes ikke som tilskadekomst. En personskade er alvorlig, når der sker hjernerystelse, knoglebrud, ledskred, svær forstuvning, større læsioner og forbrænding.

8 Uheldssituationen generelt 997- omst ekomst Frederiksberg Politi optog i rapport på uheld, heraf 85 med personskade. I har der været et fald i det samlede antal uheld på knap % i forhold til, hvor der var 7 politiregistrerede uheld. 50 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Udviklingen i uheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne fremgår af figur. Der blev i registreret én dræbt og alvorligt tilskadekomne. I forhold til er der tale om et fald i dræbte og alvorligt tilskadekomne på godt 9%. Som det også fremgår af figur er antallet af personer registreret som lettere tilskadekomne faldet fra 55 personer i til personer i - et fald på %. Målsætningen om at reducere de dræbte og alvorligt tilskadekomne med 0% i 0 i forhold til 998 (målt som gennemsnit for årene ), betyder et fald i de dræbte og alvorligt tilskadekomne fra 7 i 998 til i 0. Som det fremgår af figur fortsætter Frederiksberg Kommune den positive udvikling set i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Figur. Udvikling i uheld Dræbte Alvorligt tilskadekomne Målsætning Figur. Udvikling i dræbte og alvorligt tilskadekomne. 5

9 Personskader og trafikanttyper Der kan være flere trafikanter involveret i det enkelte trafikuheld. I var 706 trafikanter involveret i de i alt politiregisterede uheld. Figur viser den procentvise fordeling af implicerede i trafikuheld fordelt på trafikanttypen. Af figuren ses, at der er en bilist involveret i 7% af uheldene. De bløde trafikanter er derimod kun involveret i godt %. Figur. Implicerede i uheld i Figur viser hvem der kommer til skade i uheldene. Som det fremgår af figuren, er det de bløde trafikanter der kommer tilskade i knap 80% af uheldene med alvorlige personskader tilfølge. Cyklisterne udgør 55% af de tilskadekomne, og fodgængerne udgør %. Selvom bilisterne er involveret i 7% af uheldene kommer kun % af bilisterne alvorligt tilskade. Udviklingen i dræbte og alvorligt tilskadekomne fordelt på trafikanter fremgår af figur 5. Det fremgår af figuren, at der der fra til desværre er sket en fordobling i antallet af fodgængere der er kommet alvorligt tilskade i trafikken. Til gengæld ses det at antallet af cyklister der er kommet alvorligt tilskade er faldet med % i forhold til. 6 % af de dræbte og alvorligt tilskadekomne i er mænd. Aldersfordelingen blandt de dræbte og alvorligt tilskadekomne ses af figur 6. Figur. Tilskadekomne i uheld Figur 5. Udviklingen i dræbte og alvorligt tilskadekomne fordelt på trafikanter.

10 Hvis man ser på aldersfordelingen fremgår det at ældre på 60 år og derover udgør % af de dræbte og alvorligt tilskadekomne. I udgjorde de ældre 7% af de dræbte og alvorligt tilskadekomne, og der er tale om en stigning i antallet af uheld blandt de dræbte og alvorligt tilskadekomne i denne aldersgruppe Dræbte og alvorligt tilskadekomne Der er i børn under 0 år blandt de dræbte eller alvorlige tilskadekomne. I og udgjorde børn under 0 år 5% af de alvorligt tilskadekomne. Figur 7 viser de veje, hvor der sker flest uheld. Det ses, at uheld med personskader (herunder både lette og alvorligt tilskadekomne) sker på trafikvejene. Det er også disse veje som afvikler de største trafikmængder. I kortbilag ses uheldene med personskader på kommunens vejnet. Følgende 5 kryds og strækninger er udpeget i sortpletudpegningen: Kryds: (flest personskader pr. kryds) Krydset Gl. Kongevej - H.C. Ørsteds Vej Krydset Fasanvej - Smallegade - Godthåbsvej Krydset Gl. Kongevej - Falkoner Allé - Allégade Krydset Falkoner Allé - Grundtvigsvej - Howitzvej Krydset Roskildevej - Pile Allé - Vesterbrogade Sortplet strækninger ( eller flere personskader pr. 00 m): Godthåbsvej ml. Adilsvej og Falkoner Allé Gl. Kongevej ml. Sankt Thomas Vej og Hauchvej Falkoner Allé ml. Rolighedsvej og Holger Danskes Vej Søndre Fasanvej ml. Kongensvej og Dronningensvej Gl. Kongevej ml. Schønbergsgade og Prinsesse Maries Allé år 0-9 år 0-9 år 0-9 år 0-9 år år år år 80 år - Figur 6. Aldersfordeling på dræbte og alvorligttilskadekomne i Personskader Materielskader Borups Allé Bülowsvej Falkoner Allé Finsensvej Gammel Kongevej Hostrupsvej Howitzvej Langelandsvej Nordre Fasanvej Nyelandsvej Peter Bangs Vej Pile Allé Roskildevej Smallegade Søndre Fasanvej Thvorvaldsensvej Vesterbrogade Vodroffsvej H.C. Ørsteds Vej Dalgas Boulevard Frederiksberg Allé Godthåbsvej Figur 7. Veje med flest trafikuheld i. Disse kryds og strækninger vil blive nærmere analyseret med henblik på forslag til udbedring. Bilag viser hvilke hovedsituationer de dræbte og alvorligt tilskadekomne var involveret i. Det er uheld med fodgængere, bagendekollisioner, eneuheld, og uheld med højresvingning ind foran ligeudkørende, som er de hyppigste uheldssituationer.

11 Cyklister Dræbte Alvorligt tilskadekomne Målsætning Figur Udviklingen i dræbte og alvorligt tilskadekomne 0 cyklister Et af de fire indsatsområder i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan er en reduktion i antallet af cyklistuheld. Cyklisterne er meget udsatte i trafikken og udgør den gruppe af trafikanter, som oftest kommer alvorligt til skade i trafikken. På landsplan er ca. 0% af de alvorligt tilskadekomne cyklister. Frederiksberg adskiller sig dog fra resten af landet idet mange flere benytter cyklen. I kom i alt cyklister alvorligt tilskade, hvoraf én blev dræbt. Cyklisterne udgjorde 55% af de alvorligt tilskadekomne på Frederiksberg. I forhold til, hvor 0 cyklister kom alvorligt til skade, er der tale om et fald på %. Som det fremgår af figur 8 har Frederiksberg Kommune allerede nået målsætningen om en reduktion på 0% i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne fra 998- niveauet til 0. Efter en periode på år uden trafikdræbte, skete der i et krydsuheld hvor en cyklist blev dræbt. Eneuheld 7% Personbiler 6% Varebiler -,5 tons % Lastbiler over,5 tons/busser 6% MC/knallert % Cyklister 5% Fodgængere 6% Figur 9. Implicerede i trafikuheld med alvorligt tilskadekomne cyklister i. Hovedsituationerne for cyklister (bilag ) viser følgende tendenser: 6 uheld er eneuheld, dvs. hvor ingen modpart er indblandet. I skete der ingen eneuheld med cyklister der kom alvorligt tilskade. Der var i ikke indblandet spiritus i eneuheldene. 8 af uheldene er sket i kryds. af de 8 uheld er sket mellem højresvingende køretøjer og ligeudkørende cyklister. I uheld var det højresvingende køretøj en lastbil. I uheld er cyklisten kørt ned af et køretøj kommende fra den krydsende vej. I uheld er cyklisterne kørt ind i et parkeret køretøj.

12 Som det fremgår af figur 0 er det primært kvindelige cyklister i alderen 0-9 år samt mandlige cyklister i alderen 0-9 år og år der kommer alvorligt tilskade. Uheldene med mandlige og kvindelige cyklister sker jævnt fordelt over dagen og i ugen. 78% af uheldene med alvorligt tilskadekomne cyklister er sket i sommerhalvåret mellem april til september. 8 cyklister er alvorligt kvæstet i krydsuheld Kvinder Mænd forbedrede forhold for cyklister på fasanvejslinien år 0-9år 0-9 år 0-9 år 0-9 år år år år 80 år - Figur 0. Køns- og alderfordeling blandt dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i Frederiksberg Kommune udbygger løbende cykelstinettet. I henhold til Trafik- og Miljøhandlingsplanen skal der på sigt etableres cykelstier og - baner langs kommunens trafikveje. I efteråret kunne Frederiksberg Kommune indvie cykelstierne på Nordre Fasanvej og cykelbanerne på Søndre Fasanvej, så der nu er cykelstier og - baner på hele Fasanvejslinien. For at øge sikkerheden og trygheden er der på udvalgte steder på strækningen etableret uregulerede fodgængerstøttepunkter, så vejen kan krydses mere sikkert i to tempi.

13 Fodgængere Uheld med fodgængere udgør % af alle dræbte og alvorligt tilskadekomne på Frederiksberg. Frederiksberg er en tæt by med korte gangafstande til diverse turmål, og derfor er der mange fodgængere. I kom 0 fodgængere alvorligt til skade og der er tale om en fordobling i forhold til år, hvor 5 fodgængere enten blev dræbt eller kom alvorligt tilskade. Der er ingen dræbte fodgængere i. Figur. Udviklingen i dræbte og alvorligt tilskadekomne fodgængere. Alle fodgængeruheld er sket i dagtimerne. Bilister er modparten i 7 uheld, og i uheld er modparten en cyklist. 5 uheld med en alvorligt tilskadekommen fodgænger er sket i kryds. I af uheldene er fodgængeren gået over for rødt lys og blevet ramt af en bil. Det er særligt de ældre fodgængere der kommer alvorligt tilskade i trafikken. I er 8 ud af de 0 alvorligt tilskadekomne ældre over 60 år. Der er ikke registreret nogen skolevejsuheld i. sikring af skolevejene Frederiksberg Kommune ombygger løbende skolevejene. I blev krydset Danasvej og Vodroffsvej ombygget med midterheller for at fodgængere kan krydse kørebanen i to tempi. Fodgængerne kom alvorligt til skade i uheldssituationer som relaterer sig til strækninger, som det fremgår af bilag, hovedsituationer - fodgængere. Det ses, at fodgængerne oftest kommer alvorligt til skade, når de skal krydse vejen fra højre fortov og går ud foran en bil eller når de går ud på vejen mellem parkerede biler. For at forebedre forholdene for cyklisterne er der etableret cykelbaner i tilfarterne, påmalet blå cykelfelter i selve krydset og etableret tilbagetrukne stopstreger i krydset for at ventende bilister bedre kan se cyklisterne, der holder for rødt. Projektet er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra Skolen ved Søerne og Frederiksberg Politi, og skal medvirke til at børnenes skolevej til Skolen ved Søerne bliver mere trafiksikker. I blev der også etableret krydsningsheller på Howitzvej som et led i sikring af skolevejen til Skolen på Nyelandsvej. 0

14 Spiritus I var der uheld, hvor politiet enten har skønnet eller målt for høj promille hos de implicerede. Dette er et fald på 5% i forhold til hvor der var spiritus involveret i 8 uheld. Den skønnede høje promille er hvor politiet udfører en alkometer-test på stedet, hvorimod den målte høje promille er målt ud fra blodprøver. Uheld med spiritus indgår også som et indsatsområde og udviklingen ses af figur. Der var to alvorligt tilskadekomne i uheldene hvor der blev målt en for høj promille i.af figur ses at antallet af alvorligt tilskadekomne i spiritusuheld for og ligger lavt. Sammenlignet med er antallet af alvorligt tilskadekomne faldet meget. I kom 0 personer alvorligt til skade i uheld med for høj promille. Figur. Udviklingen i uheld med spiritus. Tal fra Vejdirektoratet, viser at antallet af tilskadekomne i spititusuheld på landsplan er inde i en positiv udvikling med et fald på 0% i 5-års perioden 00-. Sspirituskampagne Frederiksberg Kommune har i de sidste par år gennemført en julefrikostkampagne i samarbejde med Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd med budskabet Ingen slinger i dansen hop ombord i bus, tog, taxi eller kanen!.

15 Kryds Dræbte Alvorligt tilskadekomne Målsætning Figur. Udviklingen i uheld, som sker i kryds. Der var i alt 5 krydsuheld i og 55 krydsuheld i. Set over 5-årsperioden 00 - er der tale om et fald på 0% i antallet af krydsuheld fra 89 uheld i 00 til 5 uheld i. Ud af disse 5 uheld i blev person dræbt og 9 personer alvorligt skadet. Som det fremgår af figur ligger Frederiksberg Kommune under målsætningen. Det skal dog bemærkes at springet i antallet alvorlige tilskadekomne mellem og kan afspejle at man i er stoppet med at korrigere for uheldene for fejl i indberetningen i forbindelse med hjernerystelse. cyklist blev dræbt og 7 cyklister kom alvorligt tilskade i kryds. Federiksberg Kommune gennemførte i via Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd i kampagnen "Kryds kryds forsigtigt" ved at sætte fokus på farlige situationer hvor cyklister rammes af svingende biler. Med orange kryds blev de farlige punkter markeret på kørebanen. trafiksanering af howitzvej og solbjergvej I blev Howitzvej og Solbjergvej trafiksaneret. Den påbudte hastighed på Howitzvej blev nedsat til 0 km/t og der blev etableret midterhelle og sideheller for at sikre krydsningen af vejen for de bløde trafikanter. På Solbjergvej blev der i svinget ved Den Grønne Stis udmunding etableret en hævet falde, som skal gøre bilisterne opmærksomme på de krydsende cyklister. Rundkørslen på Howitzvej blev udvidet med m, således at cykelbanen nu har en bredde på m. For at adskille cyklisterne fra de øvrige trafikanter er cykelbanen placeret på en hævet flade med en niveauforskel på 0 cm i forhold til kørebanearealet.

16 Hastighed En ulykke er et samspil mellem flere forskellige faktorer. De fleste ved, at det betyder noget, om de har alkohol i blodet, når de kører eller om vejforholdene er i orden. Til gengæld kan det være svært at anerkende hastigheden som en risikofaktor, fordi den i sig selv virker som noget, man kan styre. Men en for høj hastighed i kombination med en anden uheldig faktor kan få fatale konsekvenser. Hastigheden er næsten altid afgørende for, om der sker mere end materiel skade i et trafikuheld. Som det fremgår af figur sker der på Frederiksberg ikke ret mange uheld med for høj hastighed. Udviklingen i uheld med for høj hastighed følger i og Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan om en reduktion på 0 % i antal uheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne inden 0. I Frederiksberg Politikreds er der gennemført automatisk trafikkontrol (ATK) siden april 999. Vejene hvor der gennemføres automatisk hastighedskontrol udpeges udfra kriterierne ulykker, skoleveje, vejarbejde og utryghed. På Frederiksberg gennemførtes der i automatisk hastighedskontrol på følgende trafikveje: Dræbte Alvorligt tilskadekomne Målsætning Figur. Udviklingen i uheld med for høj hastighed. Bülowsvej Falkoner Allé Nordre Fasanvej Pile Allé Sønderjyllands Allé Dalgas Boulevard Finsensvej Peter Bangs Vej Roskildevej Søndre Fasanvej Politiet oplyser at det særligt er på Roskildevej, at de udskriver bøder til bilister der overtræder hastighedsbegrænsningen. Frederiksberg Kommune deltog i via Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd i et projekt "Unge trafikanter" i kampagnen "Drop det", hvor der var fokus på unge og spiritus og unge og hastighed. ombygning af dalgas boulevard For at forbedre trafiksikkerheden og nedsætte hastigheden på Dalgas Boulevard er der i blevet etableret en midterhelle med krydsningsmuligheder på strækningen mellem Finsensvej og 5. Juni Plads. I 006 fortsættes arbejdet på Dalgas Boulevard og der etableres midterhelle mellem Finsensvej og Peter Bangs Vej.

17 Bilag : Hovedsituationer Hovedsituation 0 Eneuheld. Figur Hovedsituation Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Figur Hovedsituation Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. 00 Figur Hovedsituation Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Figur Hovedsituation Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. 00 Figur

18 00 Figur Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning Figur. Figur. Figur Uheldsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Uheldsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Uheldsituation 8 Uheld med fodgængere. Figur Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. 5

19 Bilag : Hovedsituationer - cyklister Figur Hovedsituation 0 Eneuheld. Figur Hovedsituation Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Figur Hovedsituation Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs og uden svingning. Figur Hovedsituation Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Figur Hovedsituation Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. 6

20 Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. 00 Figur Uheldsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Uheldsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Figur Figur Uheldsituation 8 Uheld med fodgængere. 00 Figur

21 Bilag : Hovedsituationer - fodgængere Situation 8 Fodgængere fra venstre fortov eller rabat i øvrigt. Figur Situation 8 Fodgængere trådt frem foran/ mellem holdende køretøjer. Situation 87 Fodgængere fra højre før køretøjets passage gennem kryds Figur 5. Figur Situation 87 Fodgængere fra højre efter køretøjets passage af kryds. Situation 876 Fodgængere fra højre efter højresving. Figur Figur

22 Figur Situation 878 Fodgængere fra højre efter venstresving Figur 0. Figur Situation 8 Fodgængere fra venstre fortov eller rabat i øvrigt. Situation 8 Fodgængere trådt frem bagved holdende køretøj. 00 Figur Figur Situation 87 Fodgængere trådt frem bagved holdende køretøj. Situation 87 Fodgængere fra venstre efter køretøjets passage af kryds. 9

23 Figur. Situation 80 Passagerer til eller fra busstoppested. Situation 85 Fodgængere der opholder sig på kørebanen Figur Situation 860 Fodgængere på fortov, helle eller lignende. Situation 880 Fodgænger påkørt ved bakning. Figur Figur

24