Notat. Programleder Parat til Fremtiden. Energioptimering af tekniske anlæg
|
|
- Maja Søgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Modtagere: Vedrørende: Programleder Parat til Fremtiden Parat til Fremtiden Den Energioptimering af tekniske anlæg Sagsnummer: 15/2346 Formål Formålet med projektet er at skabe råderum gennem reduktion af energiudgifterne. Udgifterne nedbringes ved at udskifte og modernisere tekniske anlæg på Egedal Kommunes større ejendomme. Disse anlæg er for de fleste vedkommende fra bygningernes opførsel, hvilket vil sige at de er i omegnen af år gamle. Anlæggenes energiforbrug og driftsudgifter er langt højere end nødvendigt, både som følge af de enkelte tekniske komponenters alder, men også på grund af områdets udvikling siden bygningerne blev opført. Ved at bringe anlæggene op til moderne standarder, reduceres vedligehold og energiudgifter betragteligt, samtidig med at indeklimaet forbedres på de pågældende ejendomme. Udarbejdet af: Thomas Ø. Poulsen, CEI Projektoverblik Projektet tænkes at blive delt op som nedenstående figur. planlægning udbud af analyse analyse endeligt go til udførsel udbud af enterprise enterprise evaluering Konkret betyder det, at selve arbejdet tænkes delt op i to dele i stedet for normalt kun en. Første del, vil være opbygget som en detaljeret gennemgang af hele den relevante bygningsmasse. Produktet af gennemgangen vil være et udførligt katalog af energitiltag på hver enkelt ejendom, et katalog som normalt ved større renoveringer først udarbejdes efter udbuddet af entreprisen. Fordelen ved at adskille analysen fra entreprisen er, at Center for Ejendomme og Intern Service får mulighed for at bruge resultatet af analysen som en del af udbudsmaterialet til entreprisen. På den måde opkvalificeres materialet, således at kvaliteten af budene stiger og usikkerhederne mindskes. Anden del, entreprisen, vil derfor først udføres på baggrund af et udbudsmateriale fra analysefasen. Skulle analysefasen mod forventning
2 vise at energitiltagene ikke vil give tilstrækkelig gevinst til at gennemføre projektet under Parat Til Fremtiden, er det vigtigt at sørge for at projektet kan afbrydes. Derfor er der indsat endnu en politisk behandling af projektet efter analysefasen. Med projektets opbygning vil analysen dog ikke være spildt. Denne vil løfte vidensniveauet i CEI og over den næste årrække kunne danne rammen om det løbende energiarbejde. På nuværende tidspunkt er det kun energimærkerne fra 2010 der er vidensgrundlag, hvilket besværliggør en effektiv og fokuseret indsats på energiområdet. side 2 af 11
3 Foranalyse For at afdække om der er basis for at sende analyseopgaven i udbud, er der foretaget en intern analyse i CEI. Analysen har til formål at skabe et konservativt bud på besparelsespotentialer. Analysen er udført med baggrund i viden om Egedal Kommunes bygningsmasse og har fokus på de tekniske anlæg. I analysen er der både en teknisk del og en økonomisk konsekvensberegning, der søger at belyse projektets indflydelse på den kommunale økonomi samt usikkerhedsvurderinger. De økonomiske beregninger er foretaget af CAS ud fra de tekniske forudsætninger identificeret af CEI. Teknisk analyse Den tekniske analyse er foretaget ved at vurdere teknikken i Egedal Kommunes bygninger og opstille de løsningsforslag som ville kunne nedbringe energiforbruget for disse. Eksempelvis kan nævnes: Ventilation uden varmegenvinding, rumopvarmning ved ventilation, ikke fungerende automatik (CTS). Forudsætningerne for analysen er følgende: Samlede besparelser er ekstrapoleret fra kendte bygninger. Der er anlagt et konservativt skøn for at kompensere for ældre anlæg med reduceret drift. CTS tænkes etableret, så der kan foregå central overvågning fra rådhuset i henhold til Ejendomsstrategien. Dette vil give synergieffekter i forhold til energistyring generelt i Egedal Kommune. Den overordnede besparelse er ikke medregnet. Den opgjorte investering i skemaet nedenfor udgør udelukkende selve anlægsinvesteringen. De samlede udgifter vil indeholde rådgiverudgifter. Besparelser i vandforbrug må forventes, men er ikke medregnet. Vedvarende energi vil primært være øget anvendelse af solvarme. Beregningerne tager udgangspunkt i 2 scenarier. Scenarie 1 tager udgangspunkt i en konservativ vurdering af investeringer i Egedal Kommunes bygningsmasse. Her er medtaget typiske indsatsområder på tekniksiden, som beskrevet ovenfor. I scenarie 2, udvides investeringen således at der tages hånd om en større del af bygningsdelene. Dette scenarie er stadigvæk bygget på et konservativt bud på energibesparelserne. Skemaet nedenfor viser reduktion af energiforbrug i kwh set i forhold til samlet investering. side 3 af 11
4 Scenarie 1 El, kwh Varme, kwh Samlet, kwh Investering, kr Scenarie 2 El, kwh Varme, kwh Samlet, kwh Investering, kr Anlægstype Investering i 1000 kr. Scenarie 1 Scenarie 2 Energibesparelse i kwh pr. år. Investering i 1000 kr. Energibesparelse i kwh pr. år. Varme Ventilation Varmtvand CTS Vedvarende energi El i alt De to scenarier udgør begge en stor fremrykning af investeringer i bygningsmassen, der udover at nedbringe energiforbruget, også vil nedbringe behovet for akut vedligehold af bygningsdelene. Analysen viser at der er et massivt besparelsespotentiale i Egedal Kommunes ejendommes tekniske anlæg, besparelser der især er rentable når tiltagene ser bort fra klimaskærmen. Klimaskærm varetages af det løbende vedligeholdelsesarbejde i CEI, og kan løses indenfor CEIs nuværende kompetencer. Energibesparelsen vil bidrage kraftigt til at realisere energireduktionsmålene for hhv CEI og hele Egedal Kommune, beskrevet i Ejendomsstrategien og Energi i Egedal. Samlet set ville det reducere kommunens energiforbrug med ca. 20 % i forhold til energiforbruget i 2013, hvilket vil opfylde kommunens målsætninger på området. Der er derfor tale om ambitiøs plan for at reducere Egedal Kommunes klimapåvirkning, samtidig med at bidrage til at opfylde ønskerne til Parat Til Fremtiden. side 4 af 11
5 Projektet vil samtidig fremme CEIs arbejde indenfor energistyring og CTS-strategi, hvilket vil gøre det muligt at fastholde besparelser gennem etablering af styring på ejendommene. Yderligere vil energioptimeringen betyde et øget komfortniveau og forbedre indeklima. Økonomisk analyse Hovedformålet med Parat Til Fremtiden er et skabe et råderum, og CEI er blevet pålagt at finde i alt 5 mio. kr./år. Det er derfor vigtigt at projektet ikke bliver en økonomisk byrde og at besparelserne der opnås kan skabe rådighedsbeløbet samtidig med at kommunens økonomi ikke belastes. Det skal alt i alt være rentabelt. Rentabiliteten af en investering kan beregnes efter kapitalværdimetoden. Denne metode indebærer, at beregne nutidsværdien af investeringen og de fremtidige tilbagebetalinger (afkastet af investeringerne). En investering er rentabel såfremt nutidsværdien er positiv, dvs. at nutidsværdien af tilbagebetalingerne overstiger investeringssummen. Beregningen af nutidsværdien sker ved at tilbagediskontere de fremtidige investeringer og tilbagebetalinger med en kalkulationsrente til et start-år. Der bør vælges en kalkulationsrente, som overstiger den mindste rente man vil kræve, for at investeringen er værd at gennemføre. Kalkulationsrente kan fastsættes som realrenten inkl. et inflationstillæg og medregnet et specifikt risikotillæg baseret på en risikovurdering af investeringen. Kalkulationsrente kan også vurderes ud fra et offeromkostningssynspunkt, hvor kalkulationsrenten fastsættes ud fra den forrentning der vil kunne opnås ved en alternativ investering. Der er i beregning af nutidsværdien af kommunens investering anvendt en kalkulationsrente, der spænder fra 1,5 til 3,0 %. Dette er baseret på, at Kommunen for nærværende vil kunne lånefinansiere til en fast rente på under 1,5 % i KommuneKredit. Faldet i nutidsværdi - når kalkulationsrenten stiger fra 1,5 til 3,0 % - viser investeringens følsomhed og afspejler dermed også investeringens risiko for at blive urentabel. Udgiftsposterne fordeler sig således: - Anlægsudgifter - Lønudgifter i projektets levetid - Rådgivning - Finansiering (Rentesats for Kommunekredit sat til 1.35%) Indtægtsposterne fordeler sig således: - Besparelse el og varme - Reduceret bygningsvedligeholdelsesefterslæb side 5 af 11
6 Beregningen af gennemført at CAS, på baggrund af resultaterne af den tekniske analyse. Kapitalværdi (nutidsværdi) af investering (hele kr.) Kalkulationsrente Scenarie 1 Scenarie 2 1,50% ,00% ,50% ,00% Scenarie 1 udgør en rentabel investering ved alle de valgte kalkulationsrenter. Nutidsværdien udgør fra 29,4 mio. kr. faldende til 4,8 mio. kr. ved 3 %. Scenarie 2 udgør ligeledes en rentabel investering ved alle de valgte kalkulationsrenter. Nutidsværdien udgør fra 54,1 til 21,3 mio. kr. ved 3 %. Administrationen skal gøre opmærksom på, at scenarie 1 med en kalkulationsrente på 3 % først vil give overskud efter 25 år. Det viser at, scenarie 1 ved denne rente har et langsigtet perspektiv, hvilket skal ses i relation til dels, at usikkerheden i afkastet øges med tidshorisonten og dels, at den teknologiske udvikling kan risikere at gøre investeringen forældet før tiden. Helt overordnet er konklusionen at projekterne med stor sandsynlighed vil være rentable. Samlet set er begge scenarier altså økonomisk rentable for Egedal Kommune at gennemføre. I forhold til rådighedsbeløb er det nødvendigt at se hvordan besparelser på energi bliver i forhold til forpligtelserne på lånet til Kommunekredit. Besparelserne forventes først at få fuld effekt fra 2020, hvor også lønningsudgifter til projektleder og projektmedarbejder frafalder. Rådighedsbeløbet bliver således på de to scenarier: Beløb i kr. Scenarie 1, Scenarie 2, diskonterings diskonterings faktor 1.5 % faktor 1.5 % Årets likviditetsforskydning Heraf reduceret bygningsvedligeholdelsesefterslæb Årligt rådighedsbeløb til Parat til Fremtiden Den samlede likviditetsforskydning er et udtryk for projektets overordnede rentabilitet. Det er dog ikke hele dette beløb der vil komme til udtryk som frit rådighedsbeløb. Bygningsvedligeholdelsesefterslæbet, side 6 af 11
7 er på den måde ikke decideret afsæt i budgettet, og det er derfor kun energibesparelsen der vil have en direkte effekt på rådighedsbeløbet. Som det ses har scenarie 2 fra første år med fuld effekt et beløb svarende til CEIs samlede forpligtelse i Parat til Fremtiden. Scenarie 1 har en lidt mindre effekt, grundet de mindre indgreb og dermed færre besparelser. Rådighedsbeløb vil dog stige, relateret til fremtidige prisstigninger (varmeprisen er ikke fremskrevet på grund af mangfoldig forsyningsformer). Diskonteringsfaktoren i det umiddelbare rådighedsbeløb har en mindre betydning, da denne slår mest igennem i den fremtidige værdi af investeringen. side 7 af 11
8 Organisering Styregruppe: Styregruppe for projektet, tænkes at udgøres af styregruppen for programmet. Denne skal tage beslutninger ved afgørende milepæle. Enkelte milepæle vurderes dog at skulle godkendes af Byrådet, herunder endelig godkendelse af lånoptagning og endelig beslutning om overgang til entreprenørfasen. Projektgruppe: Projektgruppen vil især have brug for kompetencer indenfor: Teknik, Byggeri, Jura/Udbud, Økonomi, Kommunikation og Energi. Mulige kandidater og deres arbejdsopgaver kunne være: Personer fra Byggegruppen (Roman+Benny) o Udarbejde første bud på energisparepotentiale o Sikre nødvendige tekniske kompetencer til at vurdere tiltag fra leverandører. o Øge viden til evt valg af prækvalificerede. o Sikre koordinering med byggegruppen og vedligehold Person fra Økonomi (Cecilia Larsen+Niels Andersen) o Udarbejdelse af nutidsværdiberegninger til vurdering af investeringer. o Sikre sammenhæng med økonomiske målsætninger, samt budgetmæssige forhold. Ressource fra Indkøb (Niels Damgaard) o Bidrage til design af tidsplan ifm. Udbudsprocesser. o Sikre kvalitet i design af udbudsproces. o Sørge for at der tages højde for alle tidsfrister. Thomas Endelige deltagere skal udpeges efter accept af CenterMED, i henhold til ønske om MEDskabelse i programmet. Projektgruppens formål er at foretage analyser, udarbejde nødvendige dokumenter (eks notater, dagsordenspunkter mm) og planlægning af projektets forløb. Første opgaver vil være udarbejdelse og kvalitetssikring af businesscase, samt kvalitetssikring af kommunikationsplan. Behov for ressourcer: Med et investeringsbehov på op imod 150 mio. kr. vil projektets omfang side 8 af 11
9 overstige hvad der kan forventes at projektlederen alene kan varetage ved siden af eksisterende arbejdsopgaver. 150 mio. kr. vil medføre at renoveringsprojektets intensitet langt ville overstige den hidtidige energirenoveringsindsats og koordinering ift kommunens enheder og entreprenør, databehandling, bygherreforpligtelser mm er ikke en opgave som CEI har mandskab til at dække på nuværende tidspunkt. For at kunne sikre at projektet får den rette kvalitet og styring, er det nødvendigt at en del af den samlede byggesum bliver investeret i interne ressourcer og ekstern rådgivning. Ved større andre byggeprojekter er det normalt at minimum 15 % af den samlede byggesum afsættes til rådgivning. En lignende prioritering ville kræve at der afsættes i omegnen af 20 mio. kr., fordelt over projektets forløb. Lignende andel af byggesum er prioriteret af Aarhus Kommune i deres renoveringsprojekt, der er af samme karakter om end større (størrelsesorden 300 mio. kr.). Projektoverblik: planlægning udbud af analyse analyse endeligt go til udførsel udbud af enterprise enterprise evaluering Samlet investering 150 mio kr Rådgivning i alt 12-15% Internt behov 2,5% 3,8 Eksternt 10,0% 15 Fordelt over projektets tidsplan vil behovet for interne ressourcer fordeles således: kr I alt Projektleder Projektmedarbejder Sum Der er således behov for 1.5 årsværk om året til at drive projektet internt. Projektlederudgifter er medtaget for at fremhæve projektets arbejdsbelastning af CEIs nuværende ressourcer. Der er således allerede udpeget en projektleder som gradvist vil skulle dedikere mere af sin tid til projektet. Projektmedarbejderen skal bistå med tekniske side 9 af 11
10 kompetencer. Internt i organisationen findes disse kompetencer på nuværende tidspunkt, men er bundet op på CEIs kerneopgaver. Derfor er der behov for en opmanding, der dog tænkes indeholdt i projektets økonomi. Også projektlederens forventede timeforbrug vil være indeholdt, dels også for at sikre at projektlederens tid bliver korrekt prioriteret. Ekstern rådgivning Ekstern rådgivning tænkes opdelt i 3: 1. Projektrådgivning i processen frem mod udbud af entreprisen. 2. Rådgivning i forbindelse med screening af bygninger. 3. Bygherrerådgivning i entreprisefasen. Projektrådgivningen skal sikre kvalitet i udbudsprocesserne og dermed minimere risikoen for fodfejl i forbindelse med udarbejdelse af tidsplaner, dokumenter i forbindelse med tekniske kravspecifikationer mv. Første opgave vil være at give et kvalificeret bud på besparelsespotentialet i projektet. Ved at opjustere på rådgiversiden i forbindelse med udbuddene, tilføres projektet ressourcer mest effektivt, da der ikke er behov for længere kursusforløb mv. Det forventes samtidig ikke at udbud af denne størrelse vil være en regelmæssig opgave, hvorfor gevinsten ved intern opkvalificering vil være begrænset. Rådgivning i forbindelse med endelig screening af bygninger lægger sig til et valg af metode i projektet. Da projektet under alle omstændigheder er afhængig af en grundig bygningsgennemgang er det nødvendigt at afsætte midler til denne. Ofte vælges det dog at entreprenøren der vinder udbuddet selv gennemfører denne i den såkaldte analysefase. Det gøres for at kvalificere kataloget af løsningsforslag og dermed minimere risikoen for meromkostninger forbundet med mangel på viden om bygningsmassen der bydes på. Ved at entrere med separate rådgivere der kan gennemføre analysen, vil udgiften til denne blot flyttes ud af udbuddet og vil give god mulighed for at Egedal Kommune kvalificerer kravspecifikationer mv. Ved at udføre analysen selv får dermed også mulighed for at kvalitetssikre og koordinere med den øvrige drift/vedligehold, samt at vi får ejerskab til resultaterne. Bygherrerådgivningen er almindelig skik i større entreprisesager som denne. Her skal det sikres at Egedal Kommune har ressourcer og kompetencer til at at træffe de rigtige valg mv i forbindelse med selve udførelsen. side 10 af 11
11 Risici relateret til organisering: Hovedrisici i forhold til organisering kan dele ind i følgende: -manglende projektledelsesressourcer -manglende ressourcer til udarbejdelse af udbudsmateriale -manglende interne ressourcer til den løbende proces. Projektledelse: Da programmet forventes at skulle varetages ved siden af de eksisterende opgaver er det nødvendigt at overveje tidsforbruget. Som nævnt ovenfor har lignende projekter i kommuner krævet en projektleder der var dedikeret til projektet, oveni en projektmedarbejder. Dette vil derfor betyde en belastning af lønrammen i projektets levetid og det vurderes derfor at der må afsættes lønudgifter i projektet. Kun på denne måde er det muligt at føre en dækkende projektledelse. Ressourcer til udbudsmateriale: Udbudsresultatets kvalitet hænger sammen med udbudsmaterialet. For at sikre at udbudsmaterialet har den rette kvalitet er der behov for arbejdstid og specialiseret viden. Denne opgave forventes ikke at kunne løftes internt, da der i CEI ikke findes den nødvendige viden. Indkøbsteamet besidder den relevante viden om processer, men der er behov for ressourcer med en tværfaglig viden inden for teknik og udbud. Her vurderes det billigst at indhente eksterne ressourcer i form af rådgivning. Alternativt skulle der opkvalificeres internt i CEI, hvilket forventes at være for tidskrævende i forhold til projektets tidsplan og for dyrt. Ressourcer i processen: Undervejs i projektets levetid vil der være et stort behov for at drive projektet, udover hvad det kan forventes at projektgruppen kan levere. Alene databehandlingen i forbindelse med baselines må forventes at overstige hvad en medarbejder kan udføre udover faste arbejdsopgaver. Opfølgning: Efter projektets gennemførsel vil det være nødvendigt at følge at besparelserne fortsat indhentes. Her vil projektets forbedringer i bygningsmassen skulle medføre forbedre overvågning af de tekniske systemer, ligesom at centraliseringen af energibudgetterne sikrer at sammenhæng mellem forbrug og udgifter fastholdes. Her vil det kunne indgå som led i energicontrollerens arbejde. side 11 af 11
1. Konkretisering af budgetaftalens konsekvenser for finansiering af Investeringsplan2028 og andre aktiviteter i budgetperioden
Notat Vedrørende: Salgsindtægter, baseline Indledning I forbindelse med aftale om budget 2019-2022 blev Investeringsplan2028 også vedtaget. Med Investeringsplan2028 afsættes samlet 1.160 mio. kr. over
Læs mereKLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017
KLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017 - HANDLEPLAN FOR REDUKTION AF CO2-UDLEDNING I ODSHERRED KOMMUNE Billede Marianne Diers. Hvorfor en handleplan? Odsherred Kommune har i 2010 indgået en klimakommune-aftale med
Læs mereInvesteringsmodel for energirenoveringer i de kommunale bygninger - bilag 2
smodel for energirenoveringer i de kommunale bygninger - bilag 2 smodel for energirenoveringer i de kommunale bygninger - Teknik & Miljø September 11 Ekstern ESCO, 15. m2 Scenarie 1: Ekstern ESCO, 15.
Læs mereEnergioptimering af de kommunale bygninger.
Energioptimering af de kommunale bygninger. Statusrapport og generation 2 02. juli 2013. Indhold: Indledning 2 Proces 3 Besparelsestal 4 Generation 1 5 Generation 2 5 Indledning: Assens kommune har besluttet
Læs mereTOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse
1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer
Læs mereIndstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Der er i Børn og Unges budget afsat 58,1 mio. kr. til investeringer
Læs mereNotat Efterslæb på vedligeholdelse af kommunale bygninger i Egedal Kommune
Notat Vedrørende: Efterslæb på vedligeholdelse af kommunale bygninger i Egedal Kommune Baggrund og formål for notatet: Der er i Egedal Kommune konstateret et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb på de kommunale
Læs mereFælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer
Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Flemming Jørgensen 30/4-15 Region Sjælland og 12 kommuner har i perioden 1. marts 2012 til 28. februar 2015 gennemført energiprogrammet
Læs mereEgedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål
Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen
Læs mereErfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes
Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering
Læs mereOverordnet ramme for arbejdet med Skøjtehal
Overordnet ramme for arbejdet med Skøjtehal BESLUTNING Tiltrådt med bemærkning om at ønsket om tilskuerfaciliteter indgår i det videre arbejde med programoplægget. Styregruppen udvides, så der er to brugerrepræsentanter:
Læs mereProjektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,
Læs mereESCO hvordan gribes det bedst an?
ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,
Læs mereESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0
ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning
Læs mereEnergirenovering ESCO Region Midtjylland
Energirenovering ESCO Region Midtjylland Teknisk chef Stig Tofteberg Teknisk chef Svend Christiansen. Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer inden
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereKommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen
Kommissorium for effektivisering af folkeskolen hjvhjgyu Effektivisering og udvikling af folkeskolen 15. november 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål... 2 Mål og succeskriterier...
Læs mereUdvalget for Teknik & Miljø REFERAT
REFERAT Sted: Sagnlandet Dato: Onsdag den 22. august 2018 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 16:30 Medlemmer: Fraværende: Ivan Mott (Ø) (Formand) Martin Stokholm (A) (Medlem) Frederik Dahl (C) (Medlem) Jens K.
Læs mereNotat 6. april Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten
Notat 6. april 2016 Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten Indledning Skanderborg Kommune ønsker med projektet Mere velfærd færre mursten at optimere ejendomsanvendelsen
Læs mereNiels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs merePixi intro til ESCO - Ringsted
Pixi intro til ESCO - Ringsted Indhold ESCO/EPC generelt konceptet som helhed...1 Procesforløb i udførelse af et ESCO-projekt...3 Fase 1 Energianalyse (Hovedanalyse)...3 Fase 2 Entreprise (Udførelse og
Læs mereELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima
ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning
Læs mereRegneark: Energieffektivisering er bedre end penge i banken
Vejledning Regneark: Energieffektivisering er bedre end penge i banken Side 1/6 TEKNIQ og VELTEK har i samarbejde med Kuben Management udarbejdet et regneark for energieffektivisering. Det kan benyttes
Læs mereEkstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1
Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter
Læs mereStrategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013
Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens
Læs mereKuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune
Kuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune Finansiering og ESCO KMO 205 Ver. 3.0 21.08.2013 Agenda Indledning Finansiering af energibesparelser ESCO og incitamentsmodeller Learning points Perspektivering
Læs mereMiddelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen
Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen 2. Udfordringer og projekt-ide Udfordringen for MK Betydeligt efterslæb i ejendomsmassen
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereProjektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)
Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.
Læs mereHvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer
Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen
Læs mereBygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de
Læs mereBBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Arne Rasmussen Firma: Arne Rasmussen Consult
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Violvej 22 Postnr./by: 4220 Korsør BBR-nr.: 330-008259 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereForankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Økonomiske Politik for Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og vedtages af det
Læs mereBilag 4: ESCO pilotprojekter
NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter
Læs mereStyring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.
Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereNotat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri
Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del
Læs mereNOTAT. Økonomisk afdeling. Økonomisk Politik for Køge Kommune
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomisk afdeling 18-06-2014 2014-7917 2014-73467 Økonomisk Politik for Køge Kommune Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget
Læs mereSkab råderum ved investering
Skab råderum ved investering Jakob Vesterlund Olsen Michael Friis Pedersen Institut for Fødevare og Ressource Økonomi Dias 1 Skab råderum ved investering Fra budget til rentabilitetsberegning (Jakob Vesterlund
Læs mereEnergi i Egedal de kommunale ejendomme
Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger
Læs mereEvaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner
Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid
Læs mereA. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget
A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer
Læs mereCASE: Energieffektivisering i Kommunale bygninger og enfamiliehuse. Steen Olesen, klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune
CASE: Energieffektivisering i Kommunale bygninger og enfamiliehuse Steen Olesen, klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune CASE: Energieffektivisering i Kommunale bygninger og enfamiliehuse
Læs mereStatus for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune
Status for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune INDLEDNING: Ejendomsenheden står for bl.a. den udvendige bygningsvedligeholdelse samt energioptimering på de kommunale bygninger. Med
Læs mereIndstilling. Energibesparende investeringer i administrationsbygninger. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 27. oktober 2006.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 27. oktober 2006 Energibesparende investeringer i administrationsbygninger Århus Kommune Ejendomsforvaltningen Teknik og Miljø 1. Resume Den vedtagne huslejemodel
Læs mereSvendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering
Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS
Læs mereForstudie Høje Taastrup Kommune
Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet
Læs mere1.000 kr p/l Styringsområde
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Ren by med smartere affaldskurve Teknik- og miljøforvaltningen vil nedbringe
Læs mereEnergiledelse og energibesparelser. Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri
Energiledelse og energibesparelser 1 Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri Hvorfor er energiledelse? Der kan ofte spares minimum 30% på energi omkostningerne 2
Læs mereGenudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25. august 2016 Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser 1. Resume Byrådet besluttede i 2008 af outsource en række specialiserede
Læs mereBBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereESCO. Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne
ESCO Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne Vi piller ikke ved misforståelsen mellem EPC og ESCO.men vi hører den tit brugt som undskyldning Hvilke ESCO potentialer er der i kommunerne
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereMarkedet for energieffektivisering
Markedet for energieffektivisering Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet Fokusgruppemøde: Energieffektivisering 28.09.2010 TEKNIQ, Paul Bergsøesvej 6, 2600 Glostrup Varmebesparelsepotentiale
Læs mereIMPLEMENTERINGS- MODEL
IMPLEMENTERINGS- MODEL Implementeringsmodellen tager udgangspunkt i PDSAmetoden. PDSA står for Plan, Do, Study, Act og er en metode til at arbejde løbende med forbedringer, kvalitetsudvikling, afprøvning
Læs mereInvesteringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner
Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der
Læs mereFigur 1: Spg: Har din virksomhed givet tilbud på offentlige opgaver i løbet af det seneste år? Offentlige opgaver i udbud 17%
GRAKOM ANALYSE SEPTEMBER 2018 KVALITETEN AF DE OFFENTLIGE UDBUD HALTER Kun 30 pct. af Grakoms medlemsvirksomheder har afgivet tilbud på offentlige udbud det seneste år. Dette er på trods, at flertallet
Læs mereBR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
Læs mereAa+ Udvikling i areal i Aa+ TEKNIK OG MILJØ Administration og Ejendomme Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 23.
Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 23. januar 2017 Orientering til Teknisk Udvalg om Aa+ Energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger Indledning Teknisk Udvalg modtog den 23. november 2015 en
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereNotat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse
Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der
Læs mereRenovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou
Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou Plan for den næste time Formål: At give indblik i historik og nyt beslutningsgrundlag for
Læs mereOplæg for Byrådet til temadrøftelse om Kildebjerget. Byrådet 30. august 2017
Oplæg for Byrådet til temadrøftelse om Kildebjerget Byrådet 30. august 2017 Dagsorden: Ø Spørgsmål til politiske afklaring Ø Opsummering i forhold til: ü Midlertidig botilbud SEL 107 ü Aflastning SEL 84
Læs mereTAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION
TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne side 3 Hovedkonklusioner side 4 PROFESSIONELLE
Læs mereCenter for Ejendomme og Intern Service
1 Centerets formål Formål: Formålet med centeret er, at optimere anvendelsen af kommunens bygninger, anlæg og arealer samt skabe en samlet professionel driftsorganisation omkring rengøring, sikkerhed,
Læs mereMonopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune
Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:
Læs mereØkonomisk Politik for Ishøj Kommune
Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk
Læs mereGuide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel
Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk
Læs mereModelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.
Læs merePotentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund
Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets
Læs mereRetningslinjer for udbud af rådgivningsydelser og bygge- og anlægsopgaver på det tekniske område Fanø Kommune Februar 2018.
Fanø Kommune Retningslinjer for udbud af rådgivningsydelser og byggeog anlægsopgaver på det tekniske område 1 Indhold 1. Formål...3 2. Lovhjemmel...3 3. Rådgivningsydelser...3 4. Valg af rådgiver...4 5.
Læs mereAnalyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference
Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne med ESCO
Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse
Læs mereESCO-Erfaringer v/ Flemming Schmidt. 2. november FBBB, VIA University College og Horsens Kommunes Klimaråd
ESCO-Erfaringer v/ Flemming Schmidt 2. november 2011. FBBB, VIA University College og Horsens Kommunes Klimaråd ESCO-Screening Typisk udfordring i kommunerne: Investeringsefterslæb i klimaskærm Tilbagebetalingstid
Læs mereForretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme
Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober
Læs mereHandlingsplan for program 1: Monopolbrud
Handlingsplan for program 1: Monopolbrud Version af 11. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.3 22. oktober Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.4 27/10-15 Udkast Kommentarer fra styregruppe
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1
Læs mereEnergieftersyn til mindre erhverv
ENERGI I FORANDRING Energieftersyn til mindre erhverv Konceptpræsentation September 2014 Energieffektivisering hos virksomheder - Vi hjælper med analyse og implementering Opnå markante besparelser 1 2
Læs mereKommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune
Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune Notatet beskriver kort reglerne og overvejelser omkring kommunal lånoptagelse, hvad kommunerne har mulighed for at låne til, samt hvilke hensyn
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser
Læs mereProjektbeskrivelse, maj 2008: Energi-optimering af ejendomme i Greve Kommune, via ESCOmodellen
Projektbeskrivelse, maj 2008: Energi-optimering af ejendomme i Greve Kommune, via ESCOmodellen Beskrivelse og rationale ved ESCO-modellen ESCO-modellen: Den efterfølgende beskrivelse er i hovedtrækkene
Læs mereMINIGUIDE. Samarbejdet med projektgrupperne. Forpligtende aftaler
MINIGUIDE Samarbejdet med rne Forpligtende aftaler 26082016 Miniguide om samarbejdet med r Om denne miniguide Denne miniguide skal give dig indblik i samarbejdet om de forpligtende aftaler, som kommunerne,
Læs mereBilag 1. Udmøntning af pulje til energirenovering af almene boliger i København
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for byplanlægning NOTAT Bilag 1. Udmøntning af pulje til energirenovering af almene boliger i København 1. Indledning... 1 2. Målgruppe... 2 3. Kriterier
Læs mereEnergirenovering i erhvervslejemål
- 1 Energirenovering i erhvervslejemål Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i november 2014 et lovforslag, der skal fremme energirenovering
Læs mereESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»
ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge
Læs mereKan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?
Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering
Læs mereNOTAT. Forhandlinger med Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a.
Svendborg, den 17. april 2007 NOTAT Til: Økonomiudvalget Vedr.: Forhandlinger med Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a. Økonomiudvalget behandlede d. 23/1 2007 forslag til intern aftale mellem Økonomiudvalget
Læs mereBilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser
Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger
Læs mereNotat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting
Consulting Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Notat Uddybning
Læs mereNy anlægsbudgettering. Af Peter Jonasson
Ny anlægsbudgettering Af Peter Jonasson Baggrund Gentagende kritik at budgetteringen af større statslige anlægsprojekter. Både nyere dansk forskning og internationale erfaringer (f.eks. Norge og England)
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereUdbud af drift og vedligehold af kommunens institutioner og bygninger
Udbud af drift og vedligehold af kommunens institutioner og bygninger J.nr.: 88.04.28.G00 Sagsnr.: 15/2253 BESLUTNING: BY-, ERHVERVS- OG PLANUDVALGET DEN 12-01- 2016 Ad. 1 Ændringsforslag fra Asger Larsen
Læs mereSundheds- og Omsorgsforvaltningen
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske
Læs mereENERGIRAPPORT. 1. Overordnede resultat af energianalyser. Hasle Skole Viborgvej Århus V. Genereret: August 17, :40
Dokument 2 Resultatoversigt Hasle Skole Viborgvej 156 8210 Århus V ENERGIRAPPORT Genereret: August 17, 2016 09:40 Bygn. Status: 4 / Itteration: 4 1. Overordnede resultat af energianalyser Nedenfor ses
Læs mereIncitamenter til energibesparelser
Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen
Læs mereResume af business case for robotstøvsugere på plejecentre
Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereAFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG
AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse
Læs mereIndstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 25. april 2007 Århus Kommune IT- og Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes
Læs mere