KIS. Kvalitet I Skolerne. En guide til arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling på skoleområdet i Odense Kommune

Transkript

1 KIS Kvalitet I Skolerne En guide til arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling på skoleområdet i Odense Kommune 1

2 1. INDLEDNING BAGGRUND KVALITETSSYSTEMET KIS FORMÅLET INDHOLDET I KIS EVALUERINGSKÆDEN - EN MÅDE AT SÆTTE FOKUS PÅ KVALITETEN I UNDERVISNINGEN ROLLEFORDELING I KIS HVILKET UDBYTTE SKAL KIS GIVE? ÅRSCYKLUS - TIDSPLAN KVALITET I UNDERVISNINGEN OG DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS TEAMETS ARBEJDE UNDERVEJS I FORLØBET Dokumentation af kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis Teamnotat EVALUERINGSSAMTALE MED LEDELSEN SKOLELEDELSENS EVALUERINGSNOTATER Evalueringsnotat SKOLENS KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORTENS INDHOLD FORVALTNINGENS KVALITETSSAMTALE MED LEDELSEN Formål Indhold Forløb Deltagere Opfølgning VURDERINGSSKEMA KONTRAKT FORMÅL KONTRAKTEN SOM STYRINGSREDSKAB Internt i institutionen KONTRAKTSKABELON TIDSPLAN...23 Bilag: Indikatorliste 2

3 1. Indledning Denne guide er udarbejdet som led i Odense Kommunes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling på skoleområdet. Guiden beskriver opbygningen af og indholdet i kvalitetssystemet KIS (Kvalitet i skolerne). 1.1 Baggrund Odense Kommune har et velfungerende skolevæsen, hvor alle arbejder med at lave den bedst mulige undervisning og pædagogiske praksis for vores børn, og hvor der fortsat er plads til videre udvikling. Danmarks Evaluerings Institut evaluerede i 2005 kommunernes tilsyn og kvalitetssikring med skolerne, herunder også Odense. Evalueringen viste, at kommunen ikke udfører et tilstrækkeligt tilsyn, og at der i skolesystemet ikke i tilstrækkelig grad dokumenteres og evalueres i forhold til undervisningen. Evalueringsrapporten medførte, at Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg i november 2005 besluttede at iværksætte et pilotprojekt for kvalitetssikring på skoleområdet. Pilotprojektet byggede på et kvalitetssystem, der benævnes KIS (Kvalitet i Skolerne). I efteråret 2006 blev pilotprojektet testet på 5 skoler, hvorefter det blev evalueret i januar Efterfølgende har Børn- og Ungeudvalget besluttet, at KIS skal implementeres på alle kommunens skoler. Arbejdet med KIS skal til dels ses som et ønske om at sikre, at Odense Kommune lever op til sin tilsynsforpligtigelse, men i høj grad også et ønske om at sikre en fortsat høj kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis. Denne guide indeholder en beskrivelse af KIS og de forskellige redskaber, der skal sikre den fortsatte udvikling af kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis. 3

4 2. Kvalitetssystemet KIS 2.1 Formålet Der er to formål med KIS: For det første, at sikre at Odense Kommune lever op til sin tilsynspligt, dvs. indsamling og vurdering af data med henblik på at kontrollere, at skolerne lever op til folkeskoleloven og kommunale målsætninger. Systemet skal understøtte kvalitetsudviklingen i undervisningen og den pædagogiske praksis gennem dokumentation og refleksion.. Odense Kommune ønsker, at kvalitetsarbejdet foregår inden for rammerne af et velbeskrevet system. Med dette kvalitetssystem kan der skabes en balance mellem tilsyn og kvalitetsudvikling. For det andet er formålet at skabe forudsætningerne for, at skolerne selv mere offensivt kan dokumentere og vise kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis. Med andre ord får skolerne selv mulighed for at fortælle de gode historier og således selv agere i stedet for at reagere på omverdenens holdninger og meninger om folkeskolen. 2.2 Indholdet i KIS KIS består overordnet af to elementer: En evalueringskæde og en SAS-portal. Til det praktiske arbejde med KIS er der oprettet en SAS-portal, hvor både kvantitative såvel som kvalitative data fremgår. En del af disse data genereres via en datawarehouseløsning. En anden del af data i KIS er den kvalitative beskrivelse af kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis. Beskrivelsen af kvaliteten i undervisningen og de pædagogiske praksis bygger på evalueringskæden. Grafisk kan KIS illustreres således: KIS Evalueringskæde til at dokumentere kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis SAS-portal til at fremstille data fra KIS 4

5 De data, som der bliver tilgængelige i SAS-portalen giver information om henholdsvis rammer, processer og resultater. Kategorier i systemet Rammer Processer Resultater Vurdering af de enkelte områder samles i kvalitetsrapporten Eksempler på områder: - økonomi - elevernes undervisningsmiljø - udskilningsprocent - kvaliteten i undervisningen /den pædagogiske praksis - karakterer ved afgangsprøven - testresultater Man kan således få et overblik over status på en række indikatorer ved at benytte SASportalen. På forhånd er der fastlagt et forventeligt niveau for hver indikator. Afhængig af om den enkelte skole ligger over eller under dette niveau vil indikatoren være markeret med grøn eller rød. Denne farve signalerer om, der er behov for at drøfte den pågældende indikator i den senere kvalitetssamtale med forvaltningen. KIS skal fremskaffe dokumentation til kvalitetsrapporten som Kommunalbestyrelsen jf. den nye folkeskolelov er forpligtiget til at udfærdige. Kvalitetsrapporten skal fortælle om rammer, processer og resultater på den enkelte skole. Disse beskrivelser skal være både kvantitative og kvalitative. Allerede i dag føres der tilsyn med mange af de kvantitative forhold. Det nye i systemet er, at der på en systematisk måde arbejdes med evaluering og kvalitetsudvikling, og at der sættes fokus på kvaliteten af undervisningen. Til KIS sammenkobles kontraktstyring på skolerne. Kontrakter erstatter de hidtidige virksomhedsplaner. KIS og kontrakter fungerer som en integreret enhed i forhold til fastsættelse og opfølgning af mål. Kontrakterne er beskrevet nærmere i afsnit Evalueringskæden - en måde at sætte fokus på kvaliteten i undervisningen Et centralt område i KIS er kvaliteten i undervisningen (jvf. ovenstående figur - kvaliteten i undervisningen hører ind under kategorien processer). Det er en vanskelig opgave at sætte fokus på kvaliteten i undervisningen, for kvalitet er mange ting, og undervisningen frembringer mange forskellige resultater. Så udfordringen er, 5

6 hvordan man kan beskrive kvaliteten i undervisningen, og samtidig understøtte en kvalitetsudvikling af den. Odense Kommune har valgt at arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling ved at bruge nedenstående evalueringskæde: Evalueringskæde: Elever Feedback Team Feedback Feedback Feedback Skoleledelse Feedback Tilsyn Politikere Forvaltning Resultater Resultater Resultater Skolebestyrelsen s kommentarer Dokumentation * Politisk * Pædagogisk Evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringskædens kendetegn er dokumentation af viden og dialog. Der er 4 led i evalueringskæden Det første led er mellem elev/elever - lærer/pædagog. Kæden begynder således med lærernes og pædagogernes indsamling af dokumentation på elevniveauet i forhold til et konkret undervisningsforløb. Den indsamlede viden danner derpå grundlag for en evalueringssamtale mellem team og leder. Ledelsen bearbejder og vurderer den indsamlede viden og fremstiller den i et evalueringsnotat. Dette notat indgår i en kvalitetssamtale mellem skole-forvaltning. Gennem processen omdannes pædagogisk dokumentation således til politisk dokumentation. Gennem hele evalueringskæden er der fokus på den gode undervisning/pædagogiske praksis. Ved fælles refleksion og dialog drøftes, hvad der har virket og ikke virket i undervisningsforløbet. Målet med denne proces er at understøtte en fortsat kvalitetsudvikling. Arbejdet med evalueringskæden er baseret på, at den enkelte skole selv har formuleret kriterier for god undervisning og god pædagogisk praksis. 6

7 Det er hensigten med KIS, at man på den enkelte skole skal til at dokumentere dele af sin undervisning og pædagogiske praksis baseret på stikprøver. Der skal som minimum dokumenteres 3 forløb på skoledelen og 1 forløb i SFO pr. år som danner grundlag for evalueringsnotatet. Herudover er man naturligvis velkommen til at benytte redskaberne fra KIS til yderligere at styrke arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling. Evalueringskæden og de tilknyttede redskaber er nærmere beskrevet i afsnit Rollefordeling i KIS De forskellige aktører har en række opgaver, der skal klares, for at systemet kan fungere. Opgaverne er: Aktører Teamet: (lærere og pædagoger) Handling udarbejder teamnotat deltager i evalueringssamtaler med ledelse Ledelsen gennemfører evalueringssamtaler med udgangspunkt i teamets notat udarbejder evalueringsnotat om kvaliteter i undervisningen og i den pædagogiske praksis - opsummerer samlet resultat (status) - vurderer kvaliteten i forhold til kriterier for god undervisning/pædagogisk praksis sikrer at systemets genstande er beskrevet beskriver evt. opfølgninger deltager i kvalitetssamtale med forvaltning Skolebestyrelsen kommenterer vurderingsskemaet efter ledelsens og skoleafdelingens kvalitetsvurdering indarbejder sin udtalelse i skolebestyrelsens årsberetning udtaler sig til kommunens kvalitetsrapport Forvaltningen gennemfører kvalitetssamtale med skoleleder/ledelse på baggrund af indberetningerne i kvalitetssystemet og udarbejder en skriftlig vurdering til hver enkelt skole udarbejder en samlet kvalitetsrapport for alle kommunens skoler til Børn- og Ungeudvalget 2.5 Hvilket udbytte skal KIS give? Overordnet skal KIS sikre en dialog mellem lærer/pædagog, ledelse og forvaltning om, hvad god undervisning/pædagogisk praksis er. 7

8 Konkret får lærerne/pædagogerne et redskab, (Teamnotat) der giver det enkelte team støtte til at dokumentere kvaliteten i undervisningen/forløbet. Lærer/pædagogteamet skal beskrive et forløb med angivelse af mål, kriterier for målopfyldelse, evaluering og resultater. Skolelederen har ifølge folkeskoleloven ansvaret for undervisningens kvalitet og for kvaliteten i den pædagogiske praksis. KIS støtter skolelederen i at forvalte dette ansvar, idet han/hun vil få konkrete redskaber til at fokusere på kvaliteten i undervisningen/den pædagogiske praksis. Samtidig vil skolelederen blive styrket i sit samlede overblik over skolens virksomhed via den systematiske tilgang. Skolebestyrelsen kan via KIS få et samlet overblik over skolens virksomhed, og den får mulighed for at udtale sig om skolens kvalitet. For forældre og andre interesserede vil kvalitetssystemet kunne give indsigt i den enkelte skoles virksomhed og dens resultater. Den politiske og administrative ledelse vil få adgang til viden om de indsamlede data i KIS. Alle oplysninger er samlet i SAS-portalen således, at forvaltning og politikere kan få et samlet overblik over hver enkelt skole og skoleområdet som helhed. 2.6 Årscyklus - tidsplan. JANUAR 4. kvartal 1. kvartal Kvalitetsrapport til Byrådet OKTOBER Budgetvedtagelse Udmelding af strategier Kontraktudarbejdelse Temamøde B&U-udvalget samt bestyrelsesrepr. APRIL Kvalitetssamtaler Kvalitetsrapport til B&U-udvalget incl. strategier 3. kvartal 2. kvartal JULI 8

9 De enkelte faser i forløbet planlægges og udføres på den enkelte skole afhængig af kvalitetssamtalens placering. Undervisnings-/udviklingsforløb og evalueringssamtalen placeres henover året. Teamet planlægger, udfører og evaluerer et forløb Evalueringssamtaler og anden opsamling af dokumentation Evalueringsnotatet skal foreligge 1 måned før kvalitetssamtalen Forvaltningen gennemfører kvalitetssamtaler med ledelsen. (april-juni) Skolebestyrelsen kommenterer vurderingsskemaet efter ledelsens og skoleafdelingens kvalitetsvurdering (april-juni) Kommunens kvalitetsrapport til kommentering ved skolebestyrelsen (august) Kommunens kvalitetsrapport til udvalget (ultimo august) Kommunens kvalitetsrapport til byrådet (senest 15. oktober) I afsnit 3 beskrives de enkelte elementer i årscyklusen i forhold til kvalitet i undervisningen/den pædagogiske praksis. Kvalitetsrapporten beskrives i afsnit 4. Kontraktstyring beskrives i afsnit Kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis I dette kapitel præsenteres og forklares de forskellige redskaber, der skal bruges i arbejdet med kvalitetsudvikling og evaluering af undervisningen og den pædagogiske praksis, jvf. evalueringskæden. 3.1 Teamets arbejde undervejs i forløbet Elever Feedback Team Resultater Dokumentation af kvalitet i undervisningen og den pædagogiske praksis Målet med at sætte fokus på arbejdet med mål og evaluering i konkrete undervisningsforløb og pædagogiske praksis er: at udvikle den målstyrede undervisning og den målstyrede pædagogiske praksis at lærere/pædagoger dokumenterer kvaliteter i undervisningen og den pædagogiske praksis at understøtte forankringen af såvel Fælles Mål som målene i Børn- og Ungepolitikken og temaerne i de pædagogiske læreplaner 9

10 at understøtte den fælles dialog og refleksion i teamet om kvaliteter og udfordringer i undervisningen og den pædagogiske praksis at sikre en vidensbaseret dialog om undervisningens og den pædagogiske praksis kvalitet og et dokumenteret grundlag for ledelsens vurdering. Til brug for arbejdet er der udviklet et teamnotat-skema. Teamnotatet danner udgangspunktet for evalueringssamtalen mellem teamet og ledelsen. Desuden er der udviklet en guide til evalueringssamtalen mellem ledelse og lærere/pædagoger. Formålet med teamnotatet og evalueringssamtalen er: at understøtte og strukturere den proces, der skal ligge forud for og føre frem til ledelsens evalueringsnotat at skabe et ensartet grundlag for samtalen mellem team og ledelse om kvalitet i undervisningen at forsyne ledelsen med dokumentation, der kan danne grundlag for ledelsens samlede vurdering af undervisningen og den pædagogiske praksis kvalitet på skolen som helhed at sikre at samtalen fastholder fokus på kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis at lærere, pædagoger og ledere fortsat bliver klogere på det vanskelige spørgsmål: Hvordan etablerer vi den bedst mulige undervisning/pædagogiske praksis for vores forskellige elever/børn Teamnotat Teamnotatet er tænkt som et refleksions- og rapporteringsredskab. Det betyder, at skolerne og SFO erne i forbindelse med planlægningen af undervisningen og den pædagogiske praksis kan arbejde videre i den tradition, de har mht. at anvende de allerede kendte beskrivelsesværktøjer såsom SMTTE, KIF og Him og Hippe. Teamnotatet er delt i to dele, en dokumentations- og en refleksionsdel. Dokumentationsdel: Formålet med denne rubrik er at synliggøre den ramme, der lægges til grund for vurderingerne i refleksionsdelen, dvs. en kendt målestok for kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis. Derfor er det vigtigt at ikke alle skolens kriterier, men alene dem, det er aftalt med ledelsen at anvende i forhold til det konkrete forløb, beskrives i dette notat. Her redegøres for - hvilke trinmål teamet har valgt som udgangspunkt for forløbet - hvilke mål fra Børn- og Skolens kriterier for god undervisning Undervisningsmål/udviklingsmål (i undervisningsdelen bruges undervisningsmål, mens sfo bruger udviklingsmål) 10

11 Ungepolitikken forløbe skal tilgodese Formålet med dette er at synliggøre for børnene, hvad de skal lære. Derfor er det en omskrivning af undervisnings-/udviklingsmålene til mål, som børnene kan forstå og arbejde ud fra. Det kan være både faglige mål, mål vedrørende arbejdsformer og mål inden for rammerne af elevens alsidige personlige udvikling (faghefte 24). En kort præsentation af tema og indhold Her noteres de tegn, der fortæller jer og børnene, at de er på rette vej eller har nået målene, fx Målet er nået, når du kan Tidsplanen siger, hvordan I har tænkt den løbende evaluering, dvs. hvornår i forløbet, I planlagde at indsamle dokumentation og vurdere, hvordan læringen skrider fremad, dvs. hvordan I har tænkt den løbende evaluering. Læringsmål/kompetencemål (læringsmål er rettet mod undervisningen, kompetencemål er rettet mod sfo) Præsentation af forløbet Kriterier for/tegn på målopfyldelse (konkretisering af målene) Evalueringsplan: 1. Tidsplan for evalueringen 2. De valgte evalueringsmetoder 3. Dokumentation Evalueringsmetoderne siger noget om, hvordan I undersøgte, hvad eleverne kunne på et givent tidspunkt. Det kan fx være at rette og følge progressionen i opgaver, prøver, vurdering pba. portfolioindsamling, fremlæggelser med vurdering, systematiske lærer/pædagogiagttagelser, samtaler med børnene, elevlogbog osv. Dokumentationen hænger tæt sammen med evalueringsmetoden. Det er de håndgribelige dokumenter, der siger noget om, hvad eleverne kan, dvs. de dokumenter, der ligger til grund for jeres vurdering af børnenes resultater Hvilke fremskridt har eleverne/børnene gjort under forløbet med hensyn til - de faglige mål? Resultater 11

12 - arbejdsformer og metoder? - målene fra hefte 24? Hvilke erfaringer i forhold til målene har eleverne/børnene gjort sig under forløbet? Hvor er eleverne/børnene i processen med at nå de opstillede mål? Refleksionsdel: Hvilke sammenhænge har været af særlig betydning for, at forløbet fik som det gjorde Hvad gik godt? Tænk både på elevernes læring og resultater og kvaliteten i undervisningen, dvs. jeres professionelle indsats. I bør som minimum komme omkring disse temaer De valgte mål De valgte undervisnings og evalueringsmetoder Måden I organiserede arbejdet på Personlig kontakt/relationer De fysiske rammer i bred forstand Her redegøres for samme temaer som ovenfor Her opsummeres de erfaringer og indsigter fra de foregående to punkter, som teamet vil arbejde videre med i kommende forløb? Vurder forløbet med udgangspunkt i de af skolens opstillede kriterier for god undervisning/pædagogisk praksis? Forløbet vurderes i forhold til kriterierne, og der foretages en samlet vurdering: Udmærket Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Jævnt tilfredsstillende Hvad kan gøres bedre? Hvad lærte vi? Selvevaluering 12

13 Mindre tilfredsstillende Nævn max 3 emner til fælles refleksion Teamets ønsker til drøftelse med ledelsen i evalueringssamtalen 3.2 Evalueringssamtale med ledelsen Forud for evalueringssamtalen: 1. Teamet afleverer teamnotat til ledelsen 2. Ledelsen stiller 2-4 spørgsmål til overvejelse 3. Evalueringssamtalen afholdes Evalueringssamtalen indhold: 1. Præsentation af teamets refleksioner. Teamet uddyber mundtligt teamnotatet. 2. Hvad lærte vi? Ledelsen spørger ind til teamets overvejelser om undervisningens/den pædagogiske praksis kvaliteter. Eksempler på relevante spørgsmål: Fortæl om en eller flere elever/børn, som fik meget ud af forløbet. Hvad har de lært? Hvordan kan I se det? Hvilke elementer i undervisningen har mon været af særlig betydning? Hvad betyder det for den fortsatte undervisning/det fortsatte forløb? Fortæl om en eller flere elever, som fik mindre ud af forløbet. Hvad har de lært? Hvordan kan I se det? Hvilke elementer i undervisningen har mon været af særlig betydning? Hvad betyder det for den fortsatte undervisning/pædagogiske praksis? Fortæl om en eller flere elever, som reagerede anderledes end forventet. Hvad mon de har lært? Hvordan kan I se det? Hvilke elementer i undervisningen har mon været af særlig betydning? Hvad betyder det for den fortsatte undervisning? Hvordan oplevede eleverne forløbet (tag afsæt i en eller flere konkrete elever). Hvorfor mon? Hvilke overvejelser giver det anledning til? I hvilken grad understøttede de valgte arbejdsformer/metoder tilegnelsen? Hvordan? Hvad kunne I med fordel ændre en anden gang? Hvilken form for faglig tilegnelse var der tale om? Var eleverne primært optaget af opgaverne eller af indholdet? Gav undervisningen primært anledning til at eleverne reproducerede kendt viden eller fik de anledning til at stille deres egen spørgsmål til 13

14 verden? Hvilke forhold i undervisningen var mon af særlig betydning? Hvad kunne man med fordel ændre en anden gang? Hvorfor havde I valgt arbejds- og organisationsformer, som I havde? Virkede de efter hensigten? Hvordan? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvilke forhold "uden for lokalet" (tidligere erfaringer hos lærere/pædagoger og elever/børn, skolekultur, kollegiale forhold, skolens organisering og struktur, forældreforventninger etc.) var mon af særlig betydning for, at undervisningen/den pædagogiske praksis gik som den/de gik? Hvad kunne vi med fordel være opmærksomme på en anden gang? Fortæl om hvordan I arbejder med undervisningsdifferentiering hvad har det betydet for dette forløb? 3. Fælles refleksion i forhold til et eller flere af de punkter, teamet har foreslået 4. Ledelsens feedback. Ledelsen præsenterer 3-4 punkter som feedback til teamet: Hvad oplever jeg, I har gjort rigtig godt? Hvad vurderer jeg, at I med fordel kunne arbejde videre med? 5. Aftale om hvad teamet vil arbejde videre med Det er vigtigt, at ledelsen sikrer, at evalueringssamtalen kommer omkring følgende: Det konkrete forløbs relation til Fælles mål og Børn- og Ungepolitikken i praksis. Refleksioner over hvilke sammenhænge, der har været af særlig betydning for, at undervisningen/den pædagogiske praksis gik, som den gik og for, at eleverne/børnene lærte det, de gjorde. Vurdering af kvalitet i det beskrevne forløb i forhold til skolens opstillede kriterier for god undervisning/pædagogisk praksis. Der kan være forhold fra evalueringssamtalen, der vil være oplagte at tage fat i ved MUSsamtalen, og det er en væsentlig ledelsesopgave at placere de forskellige elementer i det rette regi. Evalueringssamtalen vil oftest have en tidsramme på 2 timer. 3.3 Skoleledelsens evalueringsnotater Evalueringsnotatet er det redskab, hvori ledelsen opsamler og konkluderer i forhold til kvaliteten i undervisningen/den pædagogiske praksis. En vigtig ingrediens i evalueringsnotatet er teamnotaterne og indtrykkene fra evalueringssamtalerne. 14

15 Andre forhold, der kan give input og dokumentation kan være: spørgeskemaer udformet af ledelsen, udfyldt af personalet walk through /rundgang samtale med eleverne (efter at have læse teamnotatet kan ledelsen tale med eleverne om deres indtryk og vurdering af forløbet) Al denne dokumentation skal bearbejdes og sættes ind i det skema, der kaldes ledelsens evalueringsnotat. Skemaet indeholder dels en række felter vedrørende mål, kriterier for målopfyldelse, progression osv. Men lige så vigtigt indeholder skemaet felter, hvori ledelsen skal reflektere og konkludere over kvaliteter og svagheder ved de evaluerede forløb og vurdere evt. udviklingsbehov. Ledelsen udarbejder to evalueringsnotater - et for undervisning og et for den pædagogiske praksis. Formålet med evalueringsnotatet Skabe en samlet evaluering og dokumentation af skolens kvaliteter i undervisningen og den pædagogiske praksis Skabe grundlaget for en vidensbaseret dialog med forvaltningen om kvaliteter og udviklingsbehov Evalueringsnotat Skolens kriterier for god undervisning Kriterierne skal kunne fungere som operationelle målestokke, når lederen vurderer kvaliteten af den undervisning, der beskrives, dvs. de skal være mere præcise end værdier og kunne brydes ned til tegn man kan se, eller spor man kan følge. Det er vigtigt at kriterierne fungerer som den røde tråd gennem hele dokumentet. Den proces, der har ført frem til kriterierne, dvs. hvem der har været med til at formulere dem, og hvor de er forankret i skolen. Kriterier for god undervisning Processen vedrørende fastlæggelse af kriterier Den rolle, kriterierne er tiltænkt i vurderingen, skal være tydelig for 15

16 læseren, fx det at kun nogle af kriterierne indgår i denne vurdering. Anvendelse af kriterierne i vurderingen Metode Hvordan er de forløb udvalgt, der er grundlaget for vurderingen? Hvad kan det betyde for troværdigheden, dvs. i hvilken grad kan beskrivelserne forventes at afspejle generelle tendenser på skolen? Hvordan har I skaffet jer viden om feltet? Tænk på forskellige former for interview observation læsning af tekster selvevaluering spørgeskemaunder søgelser Udvælgelse Undersøgelsesmetode Dokumentation, der siger noget om undervisningens kvalitet Hvilken dokumentation har I modtaget fra andre og/ eller selv produceret? Dokumentation, der siger noget om elevernes læring Beskrivelse af resultater Denne del skal primært være beskrivende og referere til, hvor I har jeres viden fra. Beskrivelsen bør følge en systematik, fx kriterierne. Det kan også være en gennemgang af det enkelte forløb eller en anden opbygning. Det er vigtigt for troværdig-heden, at beskrivelsen medtager både styrker og svagheder, og at I ikke Viden om undervisningen og de pædagogiske aktiviteter Viden om elevernes læring Viden om rammevilkår i relation til den beskrevne undervisning 16

17 maler med for bred pensel. Den gode historie Her er det vigtigt at fastholde fokus på elevens læring og undervisningen/de pædagogiske aktiviteter, dvs. vælge en historie med eleven i centrum og/eller en historie med læreren/pædagogen i centrum. Udbytte Disse tre afsnit er en opsamling på resultater og den gode historie en konklusion, hvor centrale pointer trækkes op i beskrivende form, og herefter følger ledelsens vurdering. Afsnittet afsluttes med en vurdering af, i hvilket omfang den beskrevne undervisning lever op til kriterierne. Hvis der er grundlag for det i materialet, kan det være en god ide - først at præsentere, hvad lærere, pædagoger og elever giver udtryk for - og herefter at gøre rede for, hvad ledelsens samlede vurdering er. I: Opsamling med hensyn til undervisningens kvalitet og ledelsens samlede vurdering af denne II: Opsamling med hensyn til elevernes læring og ledelsens samlede vurdering af dette III: Opsamling med hensyn til rammevilkår og ledelsens samlede vurdering af disse Næste trin Afsnittet indledes med en opsamling på de udfordringer, processen har afdækket på elevniveau på lærer/pædagogniveau på organisationsniveau. Udfordringer Det vil være naturligt her at tænke udfordringer og tiltag sammen med 17

18 de mål, der efterfølgende skal aftales ifm. kontrakten Det er vigtigt at holde fast i både forankring af de gode elementer, der allerede fungerer nogle steder, og angive nye tiltag. Tiltag, der sikrer forankring i organisationen Andre tiltag Ønsker til kvalitetssamtalens indhold Fokus i denne del af kvalitetssikringen er undervisningens kvalitet. Derfor bør det også være det primære fokus her. 18

19 4. Skolens kvalitetsrapport Jf. 40a i folkeskoleloven er kommunalbestyrelsen forpligtiget til at udarbejde en samlet kvalitetsrapport for hele kommunens skolevæsen. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, det faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau.... Forudsætningen for kunne udarbejde en sådan samlet kvalitetsrapport for alle kommunens skoler er, at der på hver enkelt skole produceres en kvalitetsrapport for netop denne skole, der omfatter skolens rammer, processer og resultater. Formålet med skolens kvalitetsrapport er således: at dokumentere kvaliteten på den enkelte skole at danne grundlaget for arbejdet med kvalitetsudvikling at sikre at Odense Kommune lever op på til sin tilsynsforpligtigelse. 4.1 Kvalitetsrapportens indhold Kvalitetsrapporten indeholder oplysninger om: status på indikatorerne ift. rammer, processer (herunder kvaliteten i undervisningen/den pædagogiske praksis) og resultater vurdering af den samlede kvalitet fastlæggelse af evt. udviklingstiltag, som skal indarbejdes i den kommende kontrakt. Kvalitetsrapporten indeholder således en vurdering af status på de emner og indikatorer, som er beskrevet i bilaget om indikatorerne. Skolelederen skal give en helhedsvurdering ud fra evalueringsnotatet og de andre indikatorer, som kvalitetssikringsskemaet indeholder. Skolelederen er forpligtet til skriftligt at kommentere de eventuelle forhold, hvor skolen ikke lever op til de fastlagte kvalitetskriterier/indikatorer. 19

20 4.2 Forvaltningens kvalitetssamtale med ledelsen Formål Samtalen skal give forvaltningen indsigt og viden om styrker og svagheder på den enkelte skole. Ledelse og forvaltningen får mulighed for at bruge hinanden som sparringspartnere. Forvaltningen får indsigt i og dokumentation for skolens arbejde med politiske beslutninger Indhold Samtalen skal belyse nogle af områderne i kvalitetssystemet. Evalueringsnotaterne. Ledelsens ønsker til drøftelse. De elementer i kvalitetssystemet, der ikke har levet op til kravene gives særlig opmærksomhed i kvalitetssamtalen. Det vurderes, hvorvidt disse elementer skal indgå i den kommende kontrakt. Kontraktopfølgning Forløb Forvaltningen kontakter skolens ledelse og aftaler mødetidspunkt - senest 2 måneder inden kvalitetssamtalen. Skolelederen er ansvarlig for, at alle forhold i kvalitetssikringen er beskrevet. Materialet skal være klar senest 1 måned før mødet - herunder skolebestyrelsens udtalelse. Skolelederen indsender emner som ønskes drøftet og samtidig indsendes navne på deltagere i kvalitetssamtalen. Forvaltningen sender 14 dage før mødet en dagsorden til skolen. Kvalitetssamtalen afholdes. Forvaltningen udarbejder en samlet vurdering efter kvalitetssamtalen. Senest 14 dage efter samtalen sender forvaltningen en samlet vurdering til skolens ledelse. Skolen skal inden for 14 dage kommentere vurderingen og endvidere skal skolebestyrelsen kommentere skolens kvalitetsvurdering. Vurderingen behandles efterfølgende af skoleafdelingens ledelse. Forvaltningen udarbejder en samlet kvalitetsrapport for hele skolevæsenet Deltagere To repræsentanter fra forvaltningen (den ene er mødeleder). Ledelsen sammensætter selv deltagerkredsen - evt. bestående af skolelederen, en økonomisk ansvarlig, en pædagogisk ansvarlig og en medarbejderrepræsentant. 20

21 4.2.5 Opfølgning Afhængig af indholdet af kvalitetssamtalen kan følgende opfølgninger finde sted: alt OK - ingen yderligere opfølgning. opfølgende handleplaner inden for områder, hvor der vurderes at være behov for ændret praksis - disse handleplaner indgår i kommende års kontrakt. vurdering af behov for ekstern støtte - vil indgå i kommende års kontrakt. 4.3 Vurderingsskema Ledelsens samlede Kvalitetsvurdering Interne kvalitetssikringssystemer Rammer Processer Resultater Samlet vurdering Skoleafdelingens samlede kvalitetsvurdering Interne kvalitetssikringssystemer Rammer Processer Resultater Opsamling Skolebestyrelsens kommentarer til KIS Skolebestyrelsens generelle kommentarer Vurdering Vurdering Evt. kommentarer Evt. kommentarer 21

22 5. Kontrakt 5.1 Formål Det overordnede formål med kontraktstyring er: fastlæggelse og prioritering af mål og opgaver internt i institutionen på forvaltningsniveau og på politisk niveau. synlig og tydelig mål- og resultatstyring, hvor der sættes fokus på implementering af politiske mål fokus på institutionens egne lokale mål. styrket og forpligtende dialog om mål og resultater at sikre sammenhæng og koordinering på tværs af institutioner/områder. 5.2 Kontrakten som styringsredskab Kontrakten ses som et styringsredskab, der understøtter den kommunale ledelse, idet der via kontrakten sker: en konkretisering af politiske mål og strategier. Kontrakten kan derved ses som en ny generation af mål og rammestyringen. kvalitetssikring via en mere forpligtende dialog institutionen og forvaltningen/det politiske system imellem, da eventuelle opfølgningsbehov via kontrakterne blive mere synlige og forpligtende Internt i institutionen Kontraktstyringen ses som et styringsredskab for ledere, medarbejdere og brugerbestyrelser, hvor der; sker en synlig prioritering af mål og opgaver, dels ift. strategiske mål og driftsmål dels ift. udvikling af institutionens drift Kontrakten sætter dermed rammen for institutionens udvikling og sker i tæt sammenhæng med resultaterne af kvalitetssikringen. 5.3 Kontraktskabelon Resultatkontrakten er en kortfattet beskrivelse af den enkelte institutions drift og indgås en gang årligt. I forbindelse med arbejdet med KIS udarbejdes en kort rapport, hvor resultatet opsummeres, herunder også områder, hvor institutionen ikke lever op til de fastsatte 22

23 indikatorer/kvalitetskriterier. Disse områder (som er markeret med rød farve i SAS-portalen) indgår som mål i den kommende kontrakt. Kvalitetssikringen får derved en tæt sammenhæng med kontrakterne og skal ses som værende gensidigt afhængige. Kontraktskabelon Afsnit i kontrakten 1. Overordnede rammer og formål 1.1 Kontraktens afgrænsning og formål 1.2. Lovgivning og rammer 1.3 Kontraktens fokus 2. Skolens opgaver og budget 2.1 Beskrivelse af opgaver 2.2 Budgetramme for relevant(e) budgetår. Beskrivelse (kort) 3. Driftsmål Mål Resultatkrav Målemetode 4. Strategiske mål 4.1 Fælles strategiske mål 4.2 Mål vedr. egen organisationsudvikling 5. Aftaler vedr. rapportering og opfølgning 6. Underskrifter 7. Bilag: kvalitetsrapport for indeværende år Resultatkrav Målemetode 5.4 Tidsplan Tidsterminerne ift. kontrakterne følger de strategiske beslutninger og budgetprocessen i et kontinuerligt forløb, der sikrer sammenhængen til øvrige styringsværktøjer. Årlig tidsplan ift. kontrakter: udarbejdelse af kontraktindhold: 4. kvartal underskrivelse af kontrakt: ultimo oktober - januar opfølgning og afrapportering på kontrakt: april - juni Udarbejdelse af kontraktindholdet sker over en 3 måneders periode, hvor der er en tæt dialog mellem forvaltningen og skolens ledelse. I tilblivelsesprocessen er det forvaltningens ansvar at udmelde de strategiske mål, mens skolens ledelse har ansvaret for at beskrive forslag til mål for egen organisationsudvikling. Eventuelle mål, som følger på baggrund af kvalitetssamtalen, er kendte og indskrives i kontrakten. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye kontrakt har skolelederen ansvaret for at give forvaltningen en vurdering af forventet målopfyldelse i forhold til den gamle kontrakt, således at der sker en fælles vurdering af, hvorvidt gamle mål skal videreføres i den nye kontrakt. Det konkrete forløb i forbindelse med kontraktudarbejdelsen er som følger: 1. Projektet med teamnotater, samtaler på skolen, indtastning af KIS-data og forvaltningens notat afslutter den første arbejdsperiode. Skolelederen holder 23

24 bestyrelsen orienteret om arbejdet og kommenterer skolens samlede kvalitetsvurdering 2. Med udgangspunkt i KIS udarbejdes kontraktudkast. Skolebestyrelsen orienteres om kontraktudkast. Skolelederen skal søge at få indarbejdet fokuspunkter fra bestyrelsen i kontraktforslaget. 3. I et samarbejde skolen og Skoleafdelingen imellem udarbejdes endelig kontrakt. I forhold til kompetencefordelingen ledelse og bestyrelse imellem, så er det skolelederen, der har det overordnede ansvar for skolens kvalitet og udvikling og dermed også for den interne planlægning af skolens aktiviteter for det kommende år. Kontrakten bliver til i et samspil mellem skoleleder og bestyrelse. Kontrakten underskrives ultimo december af skolechefen og den enkelte skoleleder. Skolechefen afholder MUS-samtaler med skolelederen. Heri indgår kontraktindgåelsen som selvstændig del. Kontrakterne offentliggøres på den enkelte institutions hjemmeside sammen med kvalitetsrapporten. Kontraktopfølgningen sker i forbindelse med kvalitetssamtalen samt i forbindelse med udarbejdelse af ny kontrakt i 4. kvartal. Indførelsen af kontraktstyring kobles ikke umiddelbart med indførelse af resultatløn, der vil foretages en vurdering evt. indførelse af resultatløn, når kontraktstyringen har fungeret et par år. 24