1. udgave januar Dette er 2. reviderede udgave januar 2012.

Transkript

1

2 Forord Dette er anden udgave af dokumentet Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje. Somatiske og psykiatriske hospitaler og socialpsykiatri. Dokumentet beskriver de overordnede rammer og vilkår for den kliniske undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever på somatiske hospitaler og Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Målgruppen for dokumentet er alle sygeplejefaglige ledere i Region Midtjylland, uddannelsessøgende, vejledere, uddannelsesinstitutioner og det omgivende samfund. Det Regionale Sygeplejefaglige Råd ønsker at fastholde fokus på den væsentlige opgave at bidrage til uddannelse af fremtidens sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Målet med dokumentet er at skabe de nødvendige forudsætninger for, at en fælles strategi for klinisk undervisning på regionens hospitaler kan implementeres. Dokumentet danner grundlag for hospitalernes samarbejde om uddannelsesopgaven, og det skal fortløbende styrke harmoniseringsbestræbelserne af den kliniske undervisning i Region Midtjylland. Desuden danner dokumentet grundlag for et tæt samarbejde mellem hospitalerne og uddannelsesinstitutionerne med henblik på at sikre og udvikle kvaliteten i den kliniske undervisning i henhold til gældende love, bekendtgørelser, uddannelsesordninger og studieordninger. Fokus i dokumentet er de kliniske uddannelsessteders indsats for god klinisk undervisning, hvor omdrejningspunktet er autentiske sygeplejesituationer, eksemplariske patientforløb og brug af faciliteter til færdighedstræning, som f.eks. et færdighedslaboratorium. De uddannelsessøgendes ansvar og rettigheder i forbindelse med den kliniske undervisning er beskrevet andre steder, og de indgår derfor ikke i dette dokument. Dokumentet revideres efter behov og mindst hvert 3. år. Dokumentet er udarbejdet af Rådet for Klinisk Undervisning og godkendt af Det Regionale Sygeplejefaglige Råd.

3 Godkendt d. 28. november 2011 af Det Regionale Sygeplejefaglige Råd/v Anna Birte Spavarth, chefsygeplejerske Hospitalsenhed Horsens Vibeke Krøll, chefsygeplejerske Aarhus Universitetshospital Ida Gøtke, chefsygeplejerske Hospitalsenheden Vest Tove Kristensen, chefsygeplejerske Hospitalsenhed Midt Marianne Jensen, chefsygeplejerske Hospitalsenhed Randers Claus Graversen, chefsygeplejerske Psykiatri og Social

4 Indhold 1. INDLEDNING Begrebsafklaring BAGGRUNDSVILKÅR FOR KLINISK UNDERVISNING MISSION VISION STRATEGI FOR KLINISK UNDERVISNING Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning Læringsmiljø i klinisk undervisning Vejlederens opgaver i klinisk undervisning Vejlederens kvalifikationer PERSPEKTIVERING REFERENCER BILAG...10 Bilag 1: Oversigt over hospitalernes samarbejdspartnere i forbindelse med uddannelsesopgaven...11 Bilag 2: Oversigt over medlemmer i Rådet for Klinisk Undervisning pr. august

5 1. Indledning Det Regionale Sygeplejefaglige Råd ønsker fortsat, at Rådet for Klinisk Undervisning tager initiativer til udvikling og harmonisering af den kliniske undervisning på sygeplejerske- og social- og sundhedsassistentuddannelserne på tværs af Region Midtjylland. "Vision og strategi for klinisk undervisning" er en dynamisk strategi for klinisk undervisning. Strategien skal kontinuerligt modsvare sundhedsvæsenets strukturelle forandringer, og de udfordringer den store andel af uddannelsessøgende giver. Dokumentet indeholder følgende: Baggrundsvilkår for klinisk undervisning Mission Vision Strategi for klinisk undervisning Perspektivering 2. udgave af dokumentet er tilpasset de ændringer, der de seneste år er fremkommet i samfundet generelt på uddannelsesområdet og i sundhedsvæsenet. De mest gennemgribende ændringer er foretaget i forhold til, at begrebet daglig vejleder nu er medtaget. Derudover er mission og vision ændret, så de forskellige interessent perspektiver fremstår. Endvidere er de tidligere anbefalinger nu benævnt som indsatsområder. Endelig er område 5.3 ændret fra vejlednings- og evalueringstilbud til vejlederens opgaver i klinisk undervisning. 1.1 Begrebsafklaring Af hensyn til læsevenligheden benyttes følgende benævnelser: Vejledere er valgt som fælles benævnelse for kliniske vejledere for sygeplejestuderende og praktikvejledere for social- og sundhedsassistentelever. o Kliniske vejledere er sygeplejersker, der er uddannede som kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Uddannelsens omfang er 9-10 ECTS points svarende til 1/6 diplomuddannelse. o Praktikvejledere er enten social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker. Praktikvejledere har som minimum en grundlæggende vejlederuddannelse for social- og 1

6 sundhedsuddannelsen af 2-3 ugers varighed og efter 2 år et supplerende vejlederkursus af 1 uges varighed. 1 Daglig vejleder er valgt som fælles benævnelse for det øvrige sundhedsfaglige personale i de enkelte afsnit, der varetager vejledningsopgaver i forbindelse med patientsituationer og patientforløb i dagligdagen. Den daglig vejleder er endvidere rollemodel for de uddannelsessøgende og inddrager disse i praksisfællesskabet på det kliniske uddannelsessted. Klinisk undervisning henviser til de studerendes kliniske uddannelsesforløb og elevernes praktikuddannelse. Klinisk undervisning kan fx være: vejledning, instruktion, dialog, undervisning, refleksion, bedside-vejledning, før-, under- og efter vejledning og evaluering. Uddannelsesansvarlig er valgt som fælles benævnelse for de forskellige stillingsbetegnelser, der benyttes på regionens hospitaler og institutioner: uddannelsesansvarlig sygeplejerske, uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, uddannelseskonsulent og uddannelseskoordinator. Hospitaler anvendes i dokumentet som fællesbetegnelse for somatiske og psykiatriske hospitaler og socialpsykiatri. 2. Baggrundsvilkår for klinisk undervisning Hensigten med dette afsnit er at give en kort beskrivelse af, hvordan de ændrede vilkår i samfundet, i sundhedsvæsenet og på uddannelsesområdet kan få betydning for uddannelsesopgaven. 2 Ændringer i bl.a. sygdomsbilledet 3, befolkningssammensætningen og den teknologiske udvikling har bevirket en stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser. Dertil kommer ændringer i form af flere livsstilssygdomme og kroniske lidelser, en voksende ældrebefolkning og borgere, der enten er meget ressourcestærke eller forholdsvis ressourcesvage. Dette betyder, at udvikling af de uddannelsessøgendes relationelle, ekspressive og praktiske kompetencer er vigtige. Strukturændringer i sundhedsvæsenet i Region Midt, udmøntet i Omstillingsplanen 4, bevirker, at mange af de traditionelle uddannelsespladser forsvinder. Det betyder, at der er brug for etablering af nye uddannelsessteder internt i organisationen og på tværs af sektorer. 1 Kurserne udbydes af social- og sundhedsskolerne i regionen, og de er lidt forskellige mht. indhold, form og varighed 2 For uddybning, se: Anbefalinger til revision af sygeplejerskeuddannelsen og Arbejdsgruppe om fremtidens Sundhedsprofessionsuddannelser fra Undervisningsministeriet, Sidsel Vinge: Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet. Notat. Dansk Sundhedsinstitut. Maj Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen 10. januar Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Koncernledelsens oplæg 10. januar 2010, Region Midtjylland Skottenborg 26, 8800 Viborg 2

7 Ændringer og udvikling inden for IT, så som elektroniske uddannelsesværktøjer, e-learning, videreudvikling samt fortsat indføring af den elektroniske patientjournal og andre udviklede teknologier og udstyr betyder, at uddannelsessøgende skal udvikle IT-kompetencer. Ændringer i grunduddannelsernes rammer og indhold har medført øget krav til uddannelsesopgaven i klinikken. Det betyder, at klinisk undervisning må udvikles, optimeres og effektiviseres. Sundhedssektoren og grunduddannelserne har øget fokus på tværfaglig, interprofessionel og tværsektoriel opgaveløsning, hvilket bevirker, at der er behov for at tilrettelægge den kliniske undervisning med fokus på patientforløb. Mangfoldighed i de uddannelsessøgendes teoretiske, praktiske, kulturelle og sproglige forudsætninger medfører øget behov for undervisningsdifferentiering og individuelle uddannelsesforløb. Regeringens målsætning om uddannelse til alle; at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, og at 50 % forventes at gennemføre en videregående uddannelse, betyder en øget indsats for at minimere frafald og en øget indsats for at fremme gennemførelse. Strukturelle ændringer i sundhedssektoren betyder, at der er brug for at udnytte alle uddannelsespladser i regionen. Uddannelsesinstitutioners toning af uddannelse og den flydende dimensionering kan betyde øget mobilitet blandt de uddannelsessøgende. Det øger behovet for fleksibilitet og koordinering af uddannelserne, så de uddannelsessøgende har samme rammer og indhold uanset hvor, de uddannelsessøgende får deres kliniske undervisning. De nævnte forhold kræver et øget fokus på at sikre og fortsat at udvikle de uddannelsessøgendes mulighed for at opnå læringsudbyttet i den kliniske undervisning. Forholdene fordrer ligeledes, at de implicerede parter er proaktive vedrørende klinisk undervisning i fremtiden. Det kræver en vedvarende, systematisk og højt prioriteret indsats fra bl.a. ledere, uddannelsesansvarlige, vejledere og uddannelsesinstitutioner med henblik på at udvikle og fastholde gode rammer og vilkår for uddannelsesopgaven. 3

8 3. Mission Vi uddanner velkvalificerede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som vedbliver at være en faglig ressource i det danske social- og sundhedsvæsen til gavn for patienter, fag og profession. 4. Vision Klinisk undervisning fremstår visionært i forhold til følgende interessenter De uddannelsessøgende har gode læringsmuligheder i et anerkendende læringsmiljø, der er dialogbaseret, fordomsfrit og udfordrende Vejlederne har vilkår, der giver mulighed for at skabe faglig og personlig udvikling i et dynamisk, stimulerende og udfordrende arbejdsmiljø De kliniske undervisningssteder er proaktive og innovative i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne om den fælles uddannelsesopgave Det omgivende samfund anerkender de kliniske undervisningssteders rolle i uddannelse af fremtidens sundhedsprofessionelle 5. Strategi for klinisk undervisning Rådet for Klinisk Undervisning har udarbejdet en fælles strategi for klinisk undervisning på regionens hospitaler. Strategien beskriver rammerne for fælles indsats med henblik på, at visionen efterleves. Dette gøres ved kontinuerligt at udvikle, tilrettelægge og vurdere de sygeplejefaglige grunduddannelsers kliniske del. Strategien skal bidrage til: At sikre ensartet kvalitet i den kliniske undervisning, som efterlever gældende love, bekendtgørelser samt studie- og uddannelsesordninger At sikre en fælles referenceramme for den faglige og pædagogiske udvikling af den kliniske undervisning på regionens hospitaler At styrke et fagligt og udviklingsorienteret samarbejde internt på hospitalerne og et eksternt samarbejde mellem regionens hospitaler og uddannelsesinstitutioner (bilag 1) Strategien udmøntes i indsatsområder i forhold til følgende fire områder: 1. Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning 2. Læringsmiljø i klinisk undervisning 4

9 3. Vejlederens opgaver i klinisk undervisning 4. Vejlederens kvalifikationer Der foretages selvevalueringer og udarbejdes fælles / lokale ledelsesforankrede handleplaner i forhold til ovenstående indsatsområder. 5.1 Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning Den kliniske undervisning organiseres og tilrettelægges med udgangspunkt i uddannelsernes bekendtgørelser samt studie- og uddannelsesordninger, således at de uddannelsessøgende gives mulighed for at opnå de forventede kompetencer. Indsatsområder: Uddannelsesstedet udsender velkomstbrev til den uddannelsessøgende senest 14 dage før, den kliniske uddannelse begynder Planlægningssamtalen afholdes senest inden udgangen af 2. uge i den kliniske uddannelsesperiode Vejlederen planlægger og afholder ugentlige vejledningssamtaler i samarbejde med de uddannelsessøgende, herunder med indhold i form af planlægning, refleksion og evaluering Klinisk undervisning foregår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb Som supplement til den kliniske undervisning i autentiske situationer kan færdighedslaboratorier/simulationslaboratorier anvendes De sygeplejesituationer og patientforløb, som den uddannelsessøgende deltager i, er udvalgt ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til målene for perioden og den uddannelsessøgendes individuelle studie- eller uddannelsesplan Den kliniske undervisning varetages overordnet af vejledere En navngiven daglig vejleder har ansvar for den daglige kliniske undervisning Uddannelsessøgende har mulighed for at følge erfarne vejledere eller daglige vejledere Den kliniske undervisning/vejledning foregår individuelt og i grupper såvel som i mono- og tværfaglige sammenhænge Uddannelsesstedet medtænker de uddannelsessøgende i forhold til udvikling og forskning Der etableres og afholdes vejledermøder mellem vejledere og uddannelsesansvarlige Ledelsen prioriterer ressourcer til klinisk undervisning Ledelsen sikrer et konstant og kvalificeret vejlederkorps 5

10 5.2 Læringsmiljø i klinisk undervisning Et godt læringsmiljø er en forudsætning for størst muligt læringsudbytte, således at den uddannelsessøgendes potentiale og læringsmuligheder tilgodeses. Derudover motiverer et godt læringsmiljø til gennemførelse af uddannelsen. Indsatsområder: Uddannelsesstedet introducerer til klinisk undervisning i henhold til opdateret introduktionsprogram Vejleder og/eller uddannelsesansvarlig tilrettelægger refleksionsprocesser med den enkelte eller grupper af uddannelsessøgende Kliniske og pædagogiske metoder danner grundlag for den kliniske undervisning Uddannelsesstedet har en atmosfære, der inviterer de uddannelsessøgende til at blive en del af praksisfællesskabet Uddannelsesstedet anerkender og tager hensyn til den uddannelsessøgendes lærings og udviklingsproces Uddannelsesstedet inddrager den uddannelsessøgendes faglige viden og undren i organisationen Daglige vejledere har kendskab til centrale områder i aktuelle studie og uddannelsesordninger Uddannelsesstedet har fysiske rammer med adgang til et uforstyrret rum og mulighed for fordybelse og refleksion Uddannelsesstedet har adgang til internet og computere for vejledere og uddannelsessøgende Uddannelsesstedet udarbejder en beskrivelse af læringsmiljøet på det kliniske undervisningssted 5, der er godkendt af ledelsen. Denne beskrivelse af læringsmiljøet drøftes jævnligt, evalueres og revideres hvert tredje år 5.3 Vejlederens opgaver i klinisk undervisning Vejlederen planlægger, og koordinerer uddannelsesforløbet i samarbejde med den uddannelsessøgende med henblik på kontinuitet og kvalitet. Vejlederen er faglig sparringspartner, rollemodel og bedømmer i forhold til den uddannelsessøgende. Den daglig vejleder er faglig sparringspartner og rollemodel. 5 Er beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan og praktikstedsbeskrivelse 6

11 Indsatsområder: Vejlederen synliggør læringsmuligheder for den uddannelsessøgende, så denne kan udføre og begrunde sygepleje med henblik på at opnå kompetence i relation til læringsudbytte/mål for den kliniske uddannelse Vejlederen inddrager den uddannelsessøgende i klinisk sygeplejepraksis bl.a. ved "bedside" og "sidemandsoplæring" De daglige vejledere samarbejder med de uddannelsessøgende om aktuelle læringsmæssige opgaver i autentiske patientsituationer Vejlederen støtter og udfordrer den uddannelsessøgendes refleksion over oplevelser i autentiske sygeplejesituationer Vejlederen og den uddannelsessøgende evaluerer løbende uddannelsesforløbet Vejlederen støtter den uddannelsessøgende i udvikling af en faglig identitet Vejlederen bedømmer det faglige niveau ved en standpunktsbedømmelse eller en klinisk prøve Vejlederen samarbejder med daglige vejledere 5.4 Vejlederens kvalifikationer Vejlederen har, udover deres uddannelse som vejleder, erfaring inden for det kliniske felt, et indgående kendskab til uddannelserne og lyst og evner til rollen som vejleder. For at kunne uddanne velkvalificerede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter er det nødvendigt at sikre, at daglige vejledere har de rette kvalifikationer. Indsatsområder: Nye vejledere gennemgår et introduktionsprogram, og de superviseres 3-4 gange inden for det første år i funktionen som vejleder. Herefter tilbyder den uddannelsesansvarlige supervision i relation til den pågældendes vejlederpraksis 1-2 gange årligt Vejlederne deltager i planlagte pædagogiske netværksmøder, hvor de får inspiration, ny viden og erfaring med henblik på lokale udviklingstiltag Vejlederne deltager årligt i 1-2 ajourførende kursus- eller temadage med pædagogisk indhold og fokus på klinisk undervisning og læring Den enkelte vejleder har en konkret kompetence- og udviklingsplan med pædagogisk indhold, som ajourføres mindst en gang årligt i samarbejde med nærmeste leder, fx ved den årlige medarbejderudviklingssamtale 7

12 Kliniske vejledere skal uddannes svarende til fuld diplomuddannelse eller et højere niveau Praktikvejledere skal uddannes på et højere niveau end grunduddannelse 6 De daglige vejledere skal deltage i et Daglig-vejleder kursus Hospitalerne stiller krav om indhold og varighed i de obligatoriske vejlederuddannelser og andre pædagogiske efter- og videreuddannelser gennem samarbejde med relevante udbud 6. Perspektivering Det Regionale Sygeplejefaglige Råd har diskuteret og godkendt dokumentet d. 28. november I lyset af denne godkendelse bør Rådet for Klinisk Undervisning arbejde med at kvalificere følgende områder: Pædagogisk kvalificering af indsatsområderne: Indhold i klinisk undervisning, herunder vejledningsmetoder Betydning og organisering af et godt læringsmiljø, herunder rammer og vilkår Begreberne supervision, vejledning og refleksion Pædagogisk udvikling: Indhold og udbytte af daglig vejlederkurser, herunder harmonisering Indhold og udbytte af praktikvejlederuddannelser, herunder harmonisering Det igangværende paradigmeskifte i uddannelsestænkningen betyder, at MVU og erhvervsuddannelser vil være adskilt i version 3 af Vision og Strategi. 6 Jvf. oversigterne på %20og%20efteruddannelsessystemet.aspx og stem.aspx 8

13 7. Referencer Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser. LBK nr. 171 af 02/03/2011, Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK nr af 15/12/2010, Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik. BEK nr. 149 af 25/02/2011, Undervisningsministeriet Uddannelsesordning for social- og sundhedsuddannelsen, udstedt 15. marts Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. LBK nr af 17/12/2008, Undervisningsministeriet. Overenskomst vedrørende løn og ansættelsesforhold for social- og sundhedspersonale. Amtsrådsforeningen og FOA - Fag og Arbejde 2011 Lov om mellemlange videregående uddannelser. Lov nr. 481 af 31/05/2000, Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. BEK nr. 684 af 27/ , Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. BEK nr af 01/ Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr. 29 af 24/01/2008, samt bilag 1 og 2 Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelse af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. BEK nr. 497 af 20/06/2002, Undervisningsministeriet. 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse px (lokaliseret ) Region Midtjylland(2011): Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen 10. januar Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Koncernledelsens oplæg 10. januar 2010, Region Midtjylland /Aaben_tillaegsdagsorden/Bilag/Punkt_40_Bilag_5_.pdf (lokaliseret ) Undervisningsministeriet (2006): Anbefalinger til revision af sygeplejerskeuddannelsen og Arbejdsgruppe om fremtidens Sundhedsprofessionsuddannelser fra undervisningsministeriet (lokaliseret ) 9

14 Vinge Sidsel (2010): Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet. Notat. Dansk Sundhedsinstitut. Maj (lokaliseret ) 8. Bilag Bilag 1: Oversigt over hospitalernes samarbejdspartnere i forbindelse med uddannelsesopgaven Bilag 2: Oversigt over medlemmer i Rådet for Klinisk Undervisning, august

15 Bilag 1: Oversigt over hospitalernes samarbejdspartnere i forbindelse med uddannelsesopgaven Uddannelsesopgaven på hospitalerne i Region Midtjylland varetages i samarbejde med VIA University College følgende steder: Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens University College Lillebælt følgende steder: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Social- og Sundhedsassistentuddannelsen følgende steder: Randers Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen Fredericia Horsens Social- & Sundhedsskolen Herning Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted - Viborg Aarhus Social- og Sundhedsskolen 11

16 Bilag 2: Oversigt over medlemmer i Rådet for Klinisk Undervisning pr. august 2011 Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive: Aarhus Universitetshospital: Regionshospitalet Randers: Hospitalsenheden Horsens: Hospitalsenheden Vest: Lone Kolbæk (formand) Anni Seerup Elsebeth Larsen Birgitte B. Sørensen Simone Kellenberger (orlov) Lotte Brahe (næstformand) Laila Holm Tina Kramer Karin Fenger Ellekrog Birgit Søndergaard Mette Kitnæs Marianne Fock Gitte Schmidt Erna Leth Janet Hansen Psykiatri og Social: Lilian Gade Abrahamsen Annette Rårup 12