Forslag til organisering af specialpædagogiske tilbud

Transkript

1 Sagsnr.: Center for Skole 21. februar 2013 Forslag til organisering af specialiske tilbud NOTAT Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af: Teamleder talehøremotorik Anette Holm Larsen PPR-medarbejder Ann-Louise Otos lærer Anne Birte Jensen skoleleder Benjamin Ejlertsen akademisk medarbejder Casper Hemp chefkonsulent Dorthe Christiansen skoleleder Hans Peter Schytte skoleleder Henrik Hallig afdelingsleder Marian Vibeke Dideriksen udviklingskonsulent Trine Rose

2 Indledning Side 2 / Baggrund I 2010 gennemførte Slagelse Kommune en turnusanalyse på skoleområdet herunder af den specialiske bistand. Analysen anbefalede blandt andet, at området skal organiseres mere optimalt gennem en anden snitflade mellem almenskoler og specialtilbud. I efteråret 2012 blev der nedsat en arbejdsgruppe på skoleområdet, der skulle udarbejde forslag til fremtidig organisering af de specialiske tilbud. Formålet med en ny organisering er at understøtte kommunens politik om øget inklusion og skabe mere optimale læringsmiljøer for elever med særlige behov i både specialtilbud og almenskoler. I budgettet for 2013 er der desuden indlagt besparelser på mio. kr. stigende til mio. kr. i 2014 samt mio. kr. i 2015 og Besparelsen skal ske via en omorganisering af specialundervisningen. Arbejdsgruppen har haft til opgave at udarbejde 1-3 forslag til organisering af de specialiske tilbud. For hvert forslag beskrives fordele og ulemper samt oplæg til serviceniveau (forstået som elev-lærer ratio) og principper for takster. Sidst skulle arbejdsgruppen anbefale ét forslag til organisering overfor uddannelsesdirektøren. På baggrund af arbejdsgruppens faglige indsigt i området har den desuden udarbejdet forslag til placering af de enkelte tilbud. Sagen behandles efterfølgende i Børne- Uddannelses- og Integrationsudvalget, Økonomiudvalget samt Byrådet med henblik på offentliggørelse af forslag til ny organisering. Efter 8 ugers høring behandles sagen igen i Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget samt Økonomiudvalget med henblik på vedtagelse i Byrådet. Lovgrundlag Kommunalbestyrelsen har pligt til at sørge for specialundervisning og anden specialisk bistand jævnfør Folkeskolelovens 20 stk. 2. Det gælder også børn og unge, hvis udvikling bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller hvor undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Desuden skal kommunalbestyrelsen sørge for specialisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Tilbudsvifte I Slagelse kommune er den specialiske bistand til elever i den skolepligtige alder organiseret i en række tilbud baseret på elevernes vanskeligheder (målgruppe). Arbejdsgruppens forslag til organisering af den specialiske bistand tager udgangspunkt i den nuværende tilbudsvifte. Derudover har arbejdsgruppen undersøgt behovet for andre tilbud og drøftet forskellige løsningsmuligheder. Med afsæt i at tilbuddene skal være økonomisk og fagligt bæredygtige og der derfor skal være et vist antal elever, før det giver mening at oprettet et nyt tilbud, peger arbejdsgruppen på én målgruppe udover de nuværende, som der med fordel kan etableres et nyt tilbud til. Se oversigt nedenfor:

3 Side 3 / Tilbud Målgruppe Nuværende organisering BEHANDLING OG SKOLE 6-17 årige med omfattende indlærings, trivsels, kontakt- og/eller adfærdsproblemer (behov for støtte i størstedelen af undervisningstiden). Desuden store sociale og følelsesmæssige problemer i skole, fritid og hjemme. Behandlingskrævende. Klostermarken skole HELDAGS- SKOLE UNGDOMS- SKOLENS HELTIDS- UNDERVISNING AUTISME FUNKTONS- NEDSÆTTELSER SPECIAL- KLASSER FUNKTIONS- KLASSER SPROG-BØRNE- HAVEKLASSER ARBEJDS- PRAKTIK Elever kl. med adfærds- (ofte udadreagerende), kontakt- og trivselsvanskeligheder samt relationelle og emotionelle udfordringer. Normalt kognitivt funktionsniveau. Elever i kl., der har svært ved at magte alderssvarende udfordringer, og som ikke profiterer af udskolingen. Elever med misbrugsproblematikker, personlighedsforstyrrelser, kriminalitet mm. ofte koblet med et højt fravær og faglige udfordringer. Elever kl. med autisme spektrum forstyrrelser. Normalt kognitivt funktionsniveau Elever kl. med autisme spektrum forstyrrelser og generelle indlæringsvanskeligheder (kognitivt funktionsniveau under normal). Eleverne inddeles i tre kategorier: lille, mellem eller stort støttebehov. Elever kl. med funktionsnedsættelser og generelle indlæringsvanskeligheder (kognitivt funktionsniveau væsentligt under normal). Flere af eleverne er i svære tale- sprogvanskeligheder, og/eller med multiple funktionsnedsættelse. Ligheder og støttebehov varierer meget. Elever i kl. med generelle indlæringsvanskeligheder (kognitivt funktionsniveau under normal), og hvor dette er den primære udfordring. Elever kl. med specifikke adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder, primært udadreagerende. En lille gruppe indadvendte. Normalt kognitivt funktionsniveau. Elever i 0. klasse med sproglige vanskeligheder. Normalt kognitivt funktionsniveau. Elever i kl., der har højt fravær, er skoletrætte og/eller er bogligt svage, men ikke andre vanskeligheder. Afdeling på Broskolen Attekærgård Heldagsskole Havrebjerg Heldagsskole med afdeling på Bjælden Eventen Stillinge Skole Storebæltskolen Autisme Center Vestsjælland (ACV) Storebæltskolen Dalmose Centralskole (under afvikling Kirkeskovskolen (under afvikling) Eggeslevmagle Skole Vemmelev Skole Søndermarksskolen X-class Nymarkskolen Tårnborg Skole Broskolen Søndermarksskolen Antvorskov Skole Marievangsskolen Nyt tilbud!

4 Side 4 / Kobling mellem almenskoler og specialtilbud Arbejdsgruppens forslag til fremtidig organisering af de specialiske tilbud hænger tæt sammen med et fagligt og politisk ønske om, at almenmiljøet inkluderer flere børn med specialiske behov. Med afsæt heri har arbejdsgruppen i vid udstrækning indtænkt de specialiske tilbud som afdelinger af almenskoler. Arbejdsgruppen ser følgende grunde til at knytte de specialiske tilbud til almenskolerne: Elever med specialiske behov får bedre muligheder for at være del af og spejle sig i almenmiljøet Bedre muligheder for at udnytte ressourcer optimalt, både medarbejdere (fx administration og bibliotekar) og materialer (fx IT, faglokaler, hal) Bedre muligheder for fagfaglig udvikling på tværs af special- og almenmiljøer, fx inddragelse af specialtilbuddenes særlige iske kompetencer i almenskolen Større fleksibilitet i opgaveløsningen Større økonomisk robusthed Bedre muligheder for kompetenceudvikling Mulighed for synergi og sparring i ledelsesteamet Elever med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne jf Serviceloven 36 ser arbejdsgruppen som udgangspunkt ikke potentiale for at inkludere i almenmiljøet. Det er de elever, der i dag går i et af Slagelse Kommunes autisme-tilbud, elever på Storebæltskolen og elever på Klostermarken Skole. Tilbud målrettet disse elever foreslår arbejdsgruppen organiseret som selvstændige skoler af en vis volumen, der sikrer økonomisk og faglig bæredygtighed. For disse tilbud ser arbejdsgruppen mulighed for at indtænke stordriftsfordele. Pladser Antallet af elever i de forskellige typer af specialtilbud hænger uløseligt sammen med den centrale visitation og ressourcetildelingsmodellen på det specialiske område. De sidste år er der visiteret væsentligt færre elever til specialtilbud i Slagelse Kommune, samtidig er antallet af enkeltintegrerede elever (elever med særlige behov, der inkluderes i almenundervisningen) steget markant. Flere kommuner har de sidste år lagt midlerne til specialisk bistand ud på almenskolerne med det formål at understøtte almenskolernes muligheder for at inkludere flere elever. Arbejdsgruppen har været i dialog med Gribskov, Næstved og Lyngby-Taarbæk kommuner, og deres erfaring er, at udlægningen af midlerne til almenskolerne har medført en ændring i indstillingerne til specialtilbud i nedadgående retning. De hidtidige erfaringer viser desuden, at mønstret ændrer sig fortløbende i hvert fald de første års tid efter udlægning af midlerne. Nogle tilbud har oplevet et markant fald i elever, hvilket har medført et behov for at tilpasse organiseringen af tilbuddene. Arbejdsgruppen har en forventning om, at antallet af elever i Slagelse Kommunes specialtilbud ligeledes vil falde. Men det er ikke til at forudsige hvor meget eller hvor hurtigt. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at den fremtidige organisering løbende evalueres, fx hver andet år.

5 Side 5 / Kriterier for placering af specialtilbud Arbejdsgruppen har opstillet en række kriterier, som der bør tages højde for, når specialtilbuddenes placering skal afgøres. Kriterierne er: Geografi Tilbud, der oprettes to eller flere af, placeres med vis geografisk spredning. Tilbud, der kun oprettes ét af, placeres så vidt muligt centralt i kommunen. Dette for at tilbyde eleverne et skoletilbud så tæt på bopælen som muligt og undgå mere transport end nødvendigt. For at minimere transportudgifter er det samtidig hensigtsmæssigt, at placere tilbuddene i de større byer tæt på offentlig transport. Skolestørrelse Almenskoler, der oprettes specialtilbud på, skal have fuldt forløb klasse og minimum 2 spor på alle årgange. Dette for at sikre mulighed for, at eleverne i specialtilbuddet kan inkluderes i almenklasserne. Hvis der er mange specialelever i forhold til almenelever, bliver inklusionsopgaven vanskelig. Kapacitet Almenskoler, der oprettes specialtilbud på, skal have fysisk plads til specialtilbuddet. Nogle almenskoler har ledige lokaler eller lokaler der i forvejen bruges til specialtilbud. Mulighed for at etablere skærmet miljø Almenskoler, der skal oprettes heldagsskoletilbud på, skal have mulighed for at etablere et skærmet miljø. Det indebærer, at der skal være mulighed for at oprette separat skolegård, lokaler adskilt fra almenklasser samt for at tilrettelægge skoledagen selvstændigt fra almenskolen. Flere tilbud på én almenskole For at udnytte kompetencer i tilknytning til specialtilbud mest optimalt kan der med fordel placeres flere specialtilbud på én almenskole. Dog forudsættes, at specialtilbuddenes målgrupper ikke har modsatrettede behov. Fx udadreagerende og indadvendte elever. Undgå unødvendig flytning Specialtilbud skal kun flyttes, hvis den nuværende placering ikke lever op til ovenstående kriterier eller der er mangel på plads, på den nuværende skole. Arbejdsgruppen har udarbejdet nedenstående oversigt over de almenskoler, der lever op til kriteriet om fuldt forløb og minimum to spor. Af oversigten fremgår de enkelte skolers elevtal i almenklasser, nuværende kapacitet, samt mulighed for at etablere et skærmet miljø.

6 Side 6 / Skole Elevtal Lokaler i m2 (cirkatal) almenskole Antvorskov Skole ledige 2 (1x48 og 1x45) bruges til sprogbørnehaveklasse og ligger separat Baggesenskolen ledige Broskolen ledige (1x33 og 1x16) 1 bruges til funktionsklasse og 7 til heldagsskoletilbud (1x89, 1x15m, 1x18, 2x28, 3x33) 9 ligger separat Eggeslevmagle Skole ledige 4 (3x16, 1x48) bruges til specialklasser og ligger separat Marievangsskolen ledige 1 (20) bruges til sprogbørnehaveklasse Nymarkskolen ledige (1x48, 1x55) 1 (85) bruges til funktionsklasser 3 ligger separat Søndermarksskolen ledige (3x25) 8 (6x65, 2x35) bruges til specialklasser/funktionsklasser Mange muligheder for at separere lokaler Vemmelev Skole ledige 4 (3x55, 1x70) bruges til specialklasser Forslag til organisering Arbejdsgruppens forslag til fremtidig organisering tager afsæt i de nuværende typer af tilbud, mønsteret i visitationerne de sidste år samt en vurdering af behovet for andre/nye tilbud. Desuden er der taget højde for, at tilbuddene skal være økonomisk bæredygtige. Særligt vedrørende elever i 10. klasse Arbejdsgruppen har af flere omgange drøftet organiseringen af specialiske bistand til elever i 10. klasse. På baggrund heraf anbefaler arbejdsgruppen, at elever med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne jf Serviceloven 32 og som i udgangspunktet ikke kan inkluderes i almenskolerne, kan tage 10. klasse i specialtilbuddet. Det betyder, at følgende specialtilbud skal have 10. klasse: Skole og behandling (Klostermarken Skole) Funktionsnedsættelser (Storebæltskolen) Autismetilbud (ACV og Stillinge) Øvrige elever skal i udgangspunktet inkluderes i almenmiljøet på X-class. Dette for at sikre, at alle elever tilbydes kvalificeret brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne i tæt samarbejde med UU. Særligt sårbare elever, der ikke vil profitere af et skoleskift for ét år vil via revisitation kunne bevilges 10. klasse i deres nuværende specialtilbud. Arbejdsgruppens samlede forslag til organisering fremgår af nedenstående oversigt. For to tilbuds vedkommende har arbejdsgruppen opstillet to forslag til organisering: A og B.

7 TILBUD BEHANDLING OG SKOLE HELDAGSSKOLE UNGDOMSSKOLENS HELTIDS- UNDERVISNING AUTISME FUNKTONS- NEDSÆTTELSER SPECIALKLASSER FUNKTIONS- KLASSER Side 7 / NUVÆRENDE ELEV- FORSLAG TIL ORGANISERING (elevtal) TAL* FREMTIDIG ORGANISERING Klostermarken skole 25 A. Ét segregeret tilbud 6-17 årige. Broskolen (25) Attekærgård (15) Havrebjerg m. afdeling på Bjælden (31) Eventen Stillinge Skole (32) Storebæltskolen (9) Autisme Center Vestsjælland (ACV) 71 A. To afdelinger på almenskoler klasse. Ca. 20 B. Én afdeling på almenskole og ét segregeret tilbud begge kl. A. Én afdeling under ungdomsskolen kl. 41 A. Én afdeling på almenskole kl. 82 A. Ét segregeret tilbud kl. B. To segregerede tilbud til elever med lille støttebehov og ét tilbud til elever med mellem og stort støttebehov. Alle kl. Storebæltskolen 96 A. Ét segregeret tilbud kl. Dalmose Centralskole (7, afvikles) Kirkeskovskolen (9, afvikles) Eggeslevmagle Skole (24) Vemmelev Skole (33) Søndermarksskolen (55) X-class (10) Nymarkskolen () Søndermarksskolen (10) Tårnborg Skole (4) Broskolen (6) 138 A. To afdelinger på almenskoler kl. 43 A. Én afdeling på almenskole kl for udadreagerende elever og ét tilbud på almenskole kl med specialklasserække for indadvendte elever. SPROG-BØRNE- HAVEKLASSER ARBEJDS-PRAKTIK (nyt) Antvorskov Skole (8) Marievangsskolen (8) 16 A. Èn afdeling på almenskole 0. kl. Forventet 15 A. Èn afdeling under UngSlagelse i tilknytning til heltidsundervisningen kl. * Elevtallet er trukket pr 31/ og dækker både egne elever og elever fra andre kommuner. Særligt for Ungdomsskolens Heltidsundervisning kan elevtallet svinge en del hen over året, fra ca elever. De opgjorte 20 i oversigten er derfor et middeltal.

8 Uddybende beskrivelse af forslag til organisering Side 8 / Skole og behandling Arbejdsgruppen ser én mulighed for organisering: Model A Det nuværende segregerede tilbud, gerne på Klostermarken fastholdes. Tilbuddet har samarbejdsaftale med Søndermarksskolen om faglig udvikling, lån af faglokaler, brobygning mm. Fordele Tilbuddet er segregeret fra almenskolen, hvilket giver den fornødne ro til eleverne Tilbuddet har en størrelse, der gør det økonomisk bæredygtigt Ulemper Store bygningsudgifter og manglende udnyttelse af de mange m2 Heldagsskoler Arbejdsgruppen vurderer, at der minimum skal 20 elever til for at skabe et økonomisk bæredygtigt heldagsskoletilbud. På baggrund heraf ser arbejdsgruppen to muligheder for organisering: Model A Der oprettes heldagsskoletilbud som afdelinger under to almenskoler. Konsekvensen heraf er, at de to nuværende heldagsskoler Attekærgård og Havrebjerg nedlægges, samt at heldagsskolen under Broskolen kan flyttes til en anden almenskole med minimum to spor. Denne model kan tilgodese budgetvedtagelsen om, at Attekærgård Heldagsskole flyttes til Dalmose Centralskole. Arbejdsgruppen vil dog gøre opmærksom på, at denne løsning ikke tilgodeser arbejdsgruppens kriterium om, at almenskolen skal være fuldt 2-sporet for at kunne inkludere specialeleverne. Fordele Elever i specialtilbud kan spejle sig i almenskolens elever Elever i specialtilbud kan let inkluderes i almenmiljøet Udnyttelse af viden og medarbejderressourcer på tværs, både isk personale, administration, pedel og ledelse Synergi mellem almenskole og specialtilbud i forhold til faglig udvikling, metoder mm. Den samlede virksomhed får et større budget og dermed større økonomisk fleksibilitet Specialtilbuddet bliver mindre sårbart i forhold til sygdom og faldende elevtal. Elever i specialtilbud har mulighed for at benytte offentlig transport til almenskolen Ulemper Risiko for at budgettet til specialtilbud bruges på almenskolen og omvendt Risiko for længere beslutningsproces Nogle elever vil måske have svært ved at forholde sig til en stor skole med mange elever og voksne

9 Side 9 / Model B Der oprettes heldagsskoletilbud som afdeling under 1 almenskole samt 1 selvstændigt tilbud. Det selvstændige tilbud kan eventuelt dele matrikel med skole- og behandlingstilbud, men har egen ledelse og bestyrelse. Tilbuddet har samarbejdsaftale med en stor nærliggende almenskole om faglig udvikling, lån af faglokaler, brobygning mm. Der skal som minimum være 20 elever for at sikre ordentlig kvalitet i tilbuddet. Konsekvensen heraf er, at en af de nuværende heldagsskoler Attekærgård og Havrebjerg nedlægges, og fusioneres til én skole på en anden matrikel, da ingen af de to nuværende tilbud har plads til alle elever på én matrikel. Det bemærkes, at Havrebjerg i dag har en afdeling kaldet Bjælden beliggende på en anden matrikel, da der ikke er plads til alle elever på Havrebjerg. Derudover kan heldagsskolen under Broskolen flyttes til en anden almenskole med minimum to spor. Mulige fordele Høj grad af selvstyre Hurtig beslutningsproces Budgettet kan ikke bruges til andet end det er bestemt til Lettere at etablere en vi-kultur på et lille sted. Større tryghed for elever og forældre pga. det lille miljø med velkendte voksne. Nogle elever har måske brug for et lille fuldstændig afskærmet miljø Mulige ulemper Elever i specialtilbud mister mulighed for at spejle sig i almenskolens elever Inklusion i almenmiljøet besværliggøres Udnyttelse af viden og medarbejderressourcer på tværs af almenskoler og specialtilbud besværliggøres Faglig udvikling på tværs af isk personale i almenskole og specialtilbud besværliggøres Specialtilbuddet får svært ved at dække alle fag ordentligt Større sårbarhed overfor sygdom og faldende elevtal samt mindre økonomisk fleksibilitet Mulighed for at benytte offentlig transport besværliggøres Besparelse på bygningsdrift og ledelse Ved nedlæggelse af en skole vil der ifølge Kommunale Ejendomme kunne spares 30 % på bygningsdrift. For Havrebjerg Heldagsskole (inkl. Bjælden) har udgiften til bygningsdrift været ca. kr. 1. mio. årligt de seneste tre år. Besparelsen vil udgøre ca kr. årligt indtil bygningen kan sælges, og det fulde beløb kan realiseres. For Attekærgård Heldagsskole (inkl. Præstevangen, der er en afdeling under Attekærgård, som ikke længere bruges pga. stort fald i elevtallet de seneste år) er der årlige udgifter på ca. kr til bygningsdrift. Besparelsen udgør ca kr. Hertil kommer besparelse til ledelse, minimum en lederstilling á ca kr. Pt. er der samlet set tre ledere og en afdelingsleder på området.

10 Ungdomsskolens heltidsundervisning Arbejdsgruppen ser én mulighed for organisering: Side 10 / Model A Det nuværende tilbud under ungdomsskolen og tiendeklassecentret fastholdes. Tilbuddet er fysisk placeret i Korsør og dermed adskilt fra tiendeklassecentret og ungdomsskolens administration. Fordele Mulighed for stor fleksibilitet i tilbuddet grundet organisering under Ungdomsskoleloven Økonomisk robusthed og fleksibilitet Mulighed for faglig udvikling på tværs af isk personale i almenskole og specialtilbud Ulemper Faglig udvikling og sparring med medarbejdere i tiendeklassecentret er svært i praksis, da tilbuddet ligger på anden matrikel Begrænset mulighed for inklusion i almenmiljøet Begrænset mulighed for at spejle sig i elever i almenmiljøet Autisme - normaltbegavede Arbejdsgruppen ser én mulighed for organisering: Model A De to tilbud på henholdsvis Stillinge Skole og Storebæltskolen samles for at skabe de bedste vilkår for faglig og økonomisk bæredygtighed. Stillinge Skole er ikke fuldt to-sporet og har for lille et elevgrundlag i almenmiljøet til at inkludere så mange specialelever. Allerede i dag er det vanskeligt. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at tilbuddet oprettes på en anden almenskole, der opfylder de tidligere beskrevne kriterier for almenskoler, der skal have tilknyttet et specialtilbud. Fordele Elever i specialtilbud kan spejle sig i almenskolens elever Elever i specialtilbud kan let inkluderes i almenmiljøet Udnyttelse af viden og medarbejderressourcer på tværs, både isk personale, administration, pedel og ledelse Synergi mellem almenskole og specialtilbud i forhold til faglig udvikling, metoder mm. Den samlede virksomhed får et større budget og dermed større økonomisk fleksibilitet Specialtilbuddet bliver mindre sårbart i forhold til sygdom og faldende elevtal. Elever i specialtilbud har mulighed for at benytte offentlig transport til almenskolen Ulemper Risiko for at budgettet til specialtilbud bruges på almenskolen og omvendt Risiko for længere beslutningsproces Nogle elever vil måske have svært ved at forholde sig til en stor skole med mange elever og voksne

11 Autisme kognitivt funktionsniveau under normal Arbejdsgruppen ser to muligheder for organisering: Side 11 / Model A Det nuværende tilbud i ACV (Autismecenter Vestsjælland) fastholdes. Tilbuddet indgår evt. samarbejdsaftale med en stor nærliggende almenskole om faglig udvikling, lån af faglokaler, brobygning mm. Fordele Udvikling af stor ekspertise indenfor autisme Mulighed for at ansætte alle relevante faggrupper Højt serviceniveau Høj grad af selvstyre Hurtig beslutningsproces Budgettet kan ikke bruges til andet end det er bestemt til Ulemper Manglende mulighed for at spejle sig i almenmiljøet Inklusion i almenmiljøet besværliggøres Udnyttelse af viden og medarbejderressourcer på tværs af almenskoler og specialtilbud besværliggøres Faglig udvikling på tværs af isk personale i almenskole og specialtilbud besværliggøres Model B Tilbud til elever med lille støttebehov varetages både af ACV og Storebæltskolen. Fordele Den enkelte elev kan tilbydes plads i det tilbud, der er tættest på bopælen, for at minimere transport Relevant fag-ekspertice begge steder Ulemper Elevgruppen med lille støttebehov deles på to tilbud. Funktionsnedsættelser Arbejdsgruppen ser én mulighed for organisering: Model A Det nuværende tilbud på Storebæltskolen fastholdes. Tilbuddet indgår evt. samarbejdsaftale med en stor nærliggende almenskole om faglig udvikling, lån af faglokaler, brobygning mm. Fordele Udvikling af stor ekspertise indenfor udviklingshæmning mm. Mulighed for at ansætte alle relevante faggrupper Højt serviceniveau Høj grad af selvstyre Hurtig beslutningsproces Stordriftsfordel medfører lav takst Ulemper Manglende mulighed for at spejle sig i almenmiljøet og inklusion Udnyttelse af viden og medarbejderressourcer på tværs af almenskoler og specialtilbud besværliggøres Faglig udvikling på tværs af isk personale i almenskole og specialtilbud besværliggøres

12 Specialklasser Arbejdsgruppen ser én mulighed for organisering: Side 12 / Model A Der oprettes specialklasserækker på 2 almenskoler. Det skal være almenskoler med minimum 2 spor og med fuldt forløb klasse. Der er én ledelse og bestyrelse for skolen, og afdelingen kan eventuelt have egen afdelingsleder. Konsekvensen heraf er, at et af specialklassetilbuddene nedlægges. De to resterende kan placeres på almenskoler med 2 spor. Fordele Elever i specialtilbud kan spejle sig i almenskolens elever Elever i specialtilbud kan let inkluderes i almenmiljøet. Udnyttelse af viden og medarbejderressourcer på tværs, både isk personale, administration, pedel og ledelse Synergi mellem almenskole og specialtilbud i forhold til faglig udvikling, metoder mm. Den samlede virksomhed får et større budget og dermed større økonomisk fleksibilitet Specialtilbuddet bliver mindre sårbart i forhold til sygdom og faldende elevtal. Elever i specialtilbud har mulighed for at benytte offentlig transport til almenskolen Ulemper Risiko for at budgettet til specialtilbud bruges på almenskolen og omvendt Behov for tæt samarbejde omkring brobygning Funktionsklasser Pt er der nogle elever i funktionsklasserne, der ikke er udredt, og således afventer endelig placering i det rette tilbud for dem. Fremadrettet anbefaler arbejdsgruppen, at udredning sker på elevens almenskole. Eleven flyttes først i forbindelse med en eventuel visitation til et specialtilbud. Herved undgås at eleven eventuelt skal flytte til andet tilbud efter endt udredning. Derudover rummer tilbuddet to målgrupper: Eleverne i Søndermarksskolens funktionsklasse-tilbud er primært indadvendte, mens eleverne i de tre øvrige tilbud primært er udadreagerende. Arbejdsgruppen ser én mulighed for organisering: Model A Der oprettes funktionsklasser på én almenskole for de udadreagerende elever i målgruppen. Til de indadvendte elever i målgruppen oprettes ligeledes ét tilbud på en almenskole, dog ikke samme sted som tilbuddet for de udadreagerende. Tilbuddet oprettes på almenskole med specialklasserække for at sikre økonomiske og faglig bæredygtighed. Med udlægningen af midler til specialundervisning til almenskolerne forventer arbejdsgruppen, at en del af eleverne i de nuværende funktionsklasser vil blive inkluderet på egen almenskole. Herved indskrænkes elevtallet, og med etablering af ét tilbud er der de bedste forudsætninger for økonomisk bæredygtighed.

13 Side 13 / Konsekvensen heraf er, at to af tre tilbud om funktionsklasser til udadreagerende elever nedlægges. Det resterende tilbud samt tilbuddet til indadvendte elever kan etableres på almenskoler med mindst to spor og fuldt forløb. Der kan eventuelt være en afdelingsleder for tilbuddet. Fordele De bedste forudsætninger for et økonomisk bæredygtigt tilbud Samling af kompetencer ét sted Elever i specialtilbud kan spejle sig i almenskolens elever Elever i specialtilbud kan let inkluderes i almenmiljøet. Udnyttelse af viden og medarbejderressourcer på tværs, både isk personale, administration, pedel og ledelse Synergi mellem almenskole og specialtilbud i forhold til faglig udvikling, metoder mm. Den samlede virksomhed får et større budget og dermed større økonomisk fleksibilitet Specialtilbuddet bliver mindre sårbart i forhold til sygdom og faldende elevtal. Elever i specialtilbud har mulighed for at benytte offentlig transport til almenskolen Elever med forskelligrettede behov, fx udadreagerende og indadreagerende elever, skal ikke rummes samme sted. Ulemper Risiko for at budgettet til specialtilbud bruges på almenskolen og omvendt Sprogbørnehaveklasser Arbejdsgruppen ser én mulighed for organisering: Model A Der oprettes ét tilbud om sprogbørnehaveklasse i tilknytning til én almenskole. Dette for at sikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt tilbud. Konsekvensen heraf er, at de to nuværende tilbud om sprogbørnehaveklasser fusioneres på én almenskole. Fordele Ekspertisen samles ét sted Tilbuddet får større økonomisk robusthed Bedre muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring Bedre forudsætninger for at oprette sprogtilbud til ældre elever Ulemper Arbejdspraktik Arbejdsgruppen foreslår oprettelse af et nyt tilbud, der især tilgodeser drop-out elever. Det er elever som har meget højt fravær eller slet ikke kommer i skole. Drop out projektet har det seneste identificeret de pågældende elever. På baggrund heraf anslår arbejdsgruppen, at

14 Side 14 / der er omkring 15 elever i denne målgruppe. Tilbuddet tænkes som et kombineret skole- og praktiktilbud med undervisning om formiddagen og arbejdspraktik om eftermiddagen fem dage om ugen. Arbejdsgruppen ser én mulighed for organisering: Model A Der oprettes et tilbud under UngSlagelse, der i forvejen har et tæt samarbejde med UU og erfaringer med praktikordninger fra heltidsundervisningen. Fordele Mulighed for faglig sparring på tværs af isk personale i de to tilbud Let udnyttelse af viden og medarbejderressourcer på tværs i de to tilbud Synergi mellem almenskole og specialtilbud i forhold til faglig udvikling, metoder mm. Den samlede virksomhed får et større budget og dermed større økonomisk fleksibilitet Specialtilbuddet bliver mindre sårbart i forhold til sygdom og faldende elevtal. Ulemper Faglig udvikling og sparring med medarbejdere i tiendeklassecentret er svært i praksis, da tilbuddet ligger på anden matrikel Begrænset mulighed for inklusion i almenmiljøet?? Begrænset mulighed for at spejle sig i elever i almenmiljøet??

15 Forslag til placering Side 15 / Arbejdsgruppens forslag til placering er baseret på de tidligere beskrevne kriterier samt de relevante almenskolers kapacitet. TILBUD NUVÆRENDE ELEV FORSLAG TIL FORSLAG TIL PLACERING TAL FREMTIDIG ORGANISERING PLACERING Klostermarken 25 A. Ét segregeret tilbud 6-17 år A. Klostermarken BEHANDLING OG SKOLE HELDAGSSKOLE UNGDOMS- SKOLENS HELTIDS- UNDERVISNING AUTISME FUNKTONS- NEDSÆTTELSER SPECIAL- KLASSER FUNKTIONS- KLASSER SPROG-BØRNE- HAVEKLASSER ARBEJDS- PRAKTIK (nyt) Broskolen (25) Attekærgård (15) Havrebjerg m. afdeling på Bjælden (31) 71 A. To afdelinger på almenskoler klasse B. Én afdeling på almenskole og ét segregeret tilbud begge kl. Eventen 20 A. Én afdeling under ungdomsskolen Stillinge Skole (32) Storebæltskolen (9) Autisme Center Vestsjælland (ACV) 41 A. Én afdeling på almenskole kl. 82 A. Ét segregeret tilbud kl. B. To segregerede tilbud til elever med lille støttebehov. Ét tilbud til elever med mellem og stort støttebehov. Alle 0-10.kl. B. Anden selvstændig bygning, gerne i Slagelse by tæt på almenskole og offentlig transport A. Broskolen + Nymarkskolen B. Broskolen + Klostermarken/anden selvstændig bygning, gerne i Slagelse by tæt på almenskole og offentlig transport A. Ungdomsskolen A. Vemmelev skole A. ACV B. ACV og Storebæltskolen Storebæltskolen 96 A. Ét segregeret tilbud kl. A. Storebæltskolen Dalmose Centralskole (7, afvikles) Kirkeskovskolen (9, afvikles) Eggeslevmagle Skole (24) Vemmelev Skole (33) Søndermarksskolen (55) X-class (10) Nymarkskolen () Tårnborg Skole (4) Broskolen (6) Søndermarksskolen (10) Antvorskov Skole (8) Marievangsskolen (8) 138 A. To afdelinger på almenskoler kl A. To afdelinger på almenskole kl. 16 A. Èn afdeling på almenskole 0. kl. 15 A. Èn afdeling under ungdomsskolen i tilknytning til heltidsundervisningen kl. A. Søndermark + Eggeslevmagle A. Nymarkskolen + Søndermark A. Marievangskolen A. Ungdomsskolen

16 Anbefaling til organisering og placering Arbejdsgruppen anbefaler følgende modeller: Side 16 / TILBUD BEHANDLING OG SKOLE HELDAGSSKOLE UNGDOMSSKOLENS HELTIDS- UNDERVISNING AUTISME FUNKTONS- NEDSÆTTELSER SPECIALKLASSER FUNKTIONS- KLASSER SPROG-BØRNE- HAVEKLASSER ARBEJDS-PRAKTIK (nyt) ANBEFALING TIL FREMTIDIG ORGANISERING ANBEFALING TIL PLACERING A. Ét segregeret tilbud B. Anden selvstændig bygning, gerne i Slagelse by tæt på almenskole og offentlig transport B. Én afdeling på almenskole og B. Broskolen + ét segregeret tilbud begge Anden selvstændig bygning, gerne i Slagelse kl. by tæt på almenskole og offentlig transport A. Én afdeling under ungdoms A. Ungdomsskolen Skolen 8-9. kl. A. Én afdeling på almenskole A. Vemmelev skole 0-10.kl. A. Ét segregeret tilbud 0-10.kl. A. ACV A. Ét segregeret tilbud kl. A. Storebæltskolen A. To afdelinger på almenskoler kl. A. Søndermark + Eggeslevmagle A. To afdelinger på almenskole A. Nymarkskolen kl. Søndermark A. Èn afdeling på almenskole A. Marievangskolen A. Èn afdeling under ungdomsskolen i tilknytning til heltids undervisningen kl. A. Ungdomsskolen Implementering Arbejdsgruppen anbefaler en 1-årig implementeringsperiode, hvor den nye organisering udrulles over et år. Det indebærer, at elever der skal starte i 9. klasse pr 1/ kan færdiggøre deres skolegang på deres nuværende skole. Øvrige elever klasse i tilbud, som arbejdsgruppen foreslår ny organisering og/eller placering kan flyttes pr. 1/ eller Nye elever opstartes i de nye tilbud. Det vil medføre, at den nye organisering først er fuldt implementeret pr. 1/ Denne model bevirker, at eventuelle besparelser til bygninger samt til ledelse og administration skubbes 1 år ud i fremtiden. Det bemærkes, at en eventuel lukning af en selvstændig skole eller fusionering af selvstændige skoler (Attekærgård og Havrebjerg heldagsskoler) først kan ske pr 1/ jf. bekendtgørelse nr. 615 af 19/07/1993 om proceduren ved en skolenedlæggelse. For mange af eleverne i specialtilbud vil en flytning til en anden skole indebære en forstyrrelse og være en større udfordring end for elever på almenområdet. Denne model sikrer på den ene side, at der etableres økonomisk og fagligt bæredygtige enheder i løbet af et år, og at der samtidig gives ordentlig tid til at planlægge og koordinere flytninger og eventuelle skolelukninger. Erfaringerne fra lukningen af Nørrevangsskolen er, at det godt kan lade sig gøre at skabe en god proces omkring flytning af specialklasse- og funktionsklasse på fire måneder.

17 Side 17 / Ledelse og bestyrelse Arbejdsgruppen anbefaler, at et specialtilbud i tilknytning til en almenskole har egen afdelingsleder, der indgår i almenskolens ledelsesteam. Dette for at sikre et ledelsesmæssigt fokus og hurtig beslutningsproces samt et tæt samarbejde mellem almen- og specialmiljø. Et specialtilbud i tilknytning til en almenskole vil høre under almenskolens bestyrelse på lige vilkår med resten af skolen. I tråd med den nuværende styrelsesvedtægt anbefaler arbejdsgruppen, at et antal pladser i bestyrelsen på almenskoler med specialtilbud reserveres til forældre fra specialtilbuddet. Tids- og procesplan Når der er truffet beslutning om den fremtidige organisering skal der udarbejdes en detaljeret tids- og procesplan for implementeringen. Heraf skal det fremgå hvordan elever, forældre og personale forberedes på flytningen og/eller fusioneringen. Det skal også fremgå, hvordan nedlagte tilbud sikres indflydelse. Der kan med fordel etableres en overgangsbestyrelse hvor medlemmer fra de nuværende og det fremtidige tilbuds bestyrelse deltager. Takster og serviceniveau En række af specialtilbuddene er takstfinansieret. Det gør sig gældende for heldagsskolerne, autisttilbuddene, Storebæltskolen, Ungdomsskolens Heltidsundervisning og Klostermarken. De eksisterende takster er meget svære at gennemskue. Takstberegningen foretages på baggrund af udgifter til forrentning og afskrivninger, tjenestemandspensioner, feriepengeforpligtelse, central administration, fraværspulje, udvendig vedligehold og eventuelt underskud samt et samlet beløb til løn. Lønbudgettet dækker ledelse, administration, rengøring, pedel samt isk personale. Men de takstfinansierede tilbud afholder alle deres udgifter indenfor taksten. Det betyder, at taksten skal dække vikarudgifter, undervisningsmaterialer, kompetenceudvikling/supervision, eventuel bistand fra psykologer, talehørelærere med videre. Taksten for Storebæltskolen dækker desuden kørsel. Dette gør sig ikke gældende for de øvrige takstfinansierede specialtilbud. Her dækker Center for Skole udgiften til kørsel, hvis eleven ikke kan benytte offentlige transportmidler. Hertil kommer, at taksterne er beregnet ud fra en normering, der for flere tilbuds vedkommende ligger langt fra det reelle elevtal. De øvrige specialtilbud er enten finansieret via rygsække eller puljer. Der er stor variation i hvor mange ressourcer der er pr. elev. For nogle tilbuds vedkommende er der ikke ekstra ressourcer i SFO-delen. Arbejdsgruppen har ikke taget stilling til hvorvidt specialtilbuddene skal have et fast budget uafhængig af elevtallet eller være takstfinansierede. Ej heller hvor mange pladser det enkelte tilbud skal have, og om de skal operere med ventelister. For at kunne sammenligne tilbuddene har arbejdsgruppen foretaget en vurdering af, hvor mange iske medarbejdere, der i hvert tilbud er ansat for det nuværende lønbudget pr elev.

18 Side 18 / Forslag til serviceniveau Budgetvedtagelsen for 2013 og overslagsår indebærer en besparelse på kr. 11 mio. For at imødekomme besparelsen foreslår arbejdsgruppen nedjusteringer af serviceniveauet i en lang række af specialtilbuddene. I vurderingen af serviceniveauet har arbejdsgruppen valgt at gruppere tilbuddene ud fra hvilken grad af støtte, eleverne har behov for i undervisningen og i SFO-tiden. Arbejdsgruppen anbefaler, at der lægges samme serviceniveau for: Undervisningen i heldagsskoler, skole- og behandlingstilbud samt ungdomsskolens heltidsundervisning Undervisning og SFO-tilbud til normaltbegavede autister og autister med nedsat kognitivt funktionsniveau med lille støttebehov Undervisningen af elever i specialklasser og funktionsklasser SFO-tilbud til elever i funktionsklasser og specialklasser Arbejdsgruppens forslag til fremadrettet serviceniveau er baseret på en vurdering af, dels hvor mange elever i hver målgruppe der kan være på et hold, og dels hvor mange lærere og/eller er eller andre faggrupper, der er behov for pr. hold. Dette er omregnet til en andel lærere/er/andre faggrupper pr. elev: Tilbud BEHANDLING OG SKOLE (særskilt takst for behandling) Nuværende serviceniveau (skole) 0,16 0,24 0,04 HELDAGSSKOLE 0, 0, 0,04 lærer Pæd.med lærer Pæd.Med Forslag til Serviceniveau (skole) 0,2 0,2 0,2 0,2 Lærer Pædagog Lærer Nuværende serviceniveau (SFO) Ikke særskilt budget Forslag til serviceniveau (SFO) 0,2 Heldagstilbud, derfor ikke særskilt SFO UNGDOMSSKOLENS 0,15 lærer 0,2 Lærer HELTIDS- 0,25 0,2 Pædagog UNDERVISNING SPECIALKLASSE 0,25 lærer 0, Lærer 0,09 0,12 FUNKTIONSKLASSE 0,27 lærer 0, Lærer 0,065 0,12 SPROG- 0,125 Talehøre 0,125 Talehøre 0,1 0,1 BØRNEHAVEKLASSE 0,125 0,125 Pædagog AUTISME (normaltbegavede) 0,4 Lærer 0,3 0,3 Lærer 0,3 0,3 AUTISME (nedsat kognitivt niveau) 0,3 Lille 0,3 Lille 0,3 Lille 0,3 Lille 0,4 Mellem 0,4 Mellem 0,4 Mellem 0,4 Mellem 0,5 Stort 0,5 Stort 0,5 Stort 0,5 Stort

19 FUNKTIONS- NEDSÆTTELSER 0,32 0,16 lærer A: 0,2 0,11 0,03 B:0,2 0,11 0,03 0,03 0,03 C: 0,2 0,11 0,03 0,05 0,11 Lærer talehøre Lærer talehøre fysio ergo Lærer talehøre fysio pæd.med 0,30 0,22 0,15 0,04 Eftermiddag: Pædagog Pæd.med Morgen: Pædagog Klub: Side 19 / 0,22 0,12 0,15 0,04 Eftermiddag: Pæd.med Morgen: Pædagog Klub: Pædagog D: 0,2 0,11 0,03 0,05 0,19 Lærer talehøre fysio pæd.med E: 0,2 0,2 0,05 0,05 0,05 0,36 Lærer talehøre fysio ergo pæd.med ARBEJDS-PRAKTIK Nyt tilbud 0,15 0,1 F: 0,2 Lærer 0,15 0,08 talehøre 0,08 fys 0,08 ergo 0,38 pæd.med lærer Skole- og behandlingstilbud, heldagsskoler og ungdommens heltidsundervisning Til undervisningen (skole-delen) anbefaler arbejdsgruppen et serviceniveau på 0,2 lærer og 0,2. Dette skal ses i sammenhæng med disse elevers adfærdsvanskeligheder. Her vil man typisk kunne arbejde med hold på 5 elever, og serviceniveauet svarer til 1 lærer og 1 pr hold. Der er tale om en lille nedjustering af serviceniveauet i heldagsskolerne. I ungdomsskolens heltidsundervisning og skole- og behandlingstilbuddet er lærerressourcen opprioriteret til fordel for ressourcen for at styrke den faglige undervisning.

20 Side 20 / Elever i specialklasse og funktionsklasse Arbejdsgruppen anbefaler et serviceniveau på 0, lærer pr. elev til undervisningen. Det svarer til 2 lærere til et hold på 8-9 elever. Der er tale om en mindre nedjustering for begge tilbuds vedkommende. Normaltbegavede autister For de normaltbegavede autister anbefaler arbejdsgruppen en nedjustering i serviceniveauet til 0,3 lærer i skoledelen og 0,3 i SFO. Det svarer til ACV s serviceniveau for autister med nedsat kognitivt niveau og lille støttebehov. Herudover foreslår arbejdsgruppen, at SFO-tilbuddet udelukkende gælder elever i klasse ligesom på almenområdet, hvor det i dag er for samtlige elever klasse. Sprogbørnehaveklasse Her anbefaler arbejdsgruppen et uændret serviceniveau på 0,125 talehørelærer og 0,125 pr elev til undervisningen. Her vil man typisk arbejde med hold på 8 elever. Serviceniveauet svarer til 1 talehørelærer og 1 pr. hold. SFO Til SFO anbefaler arbejdsgruppen et serviceniveau på 0,2 pr elev i skole- og behandlingstilbuddet. På almenområdet er der 0,06 pr. elev. Med 1 til 5 elever er der gode muligheder for at arbejde med disse elevers sociale kompetencer. Til SFO i tilknytning til funktionsklasser og specialklasser anbefaler arbejdsgruppen et enslydende serviceniveau på 0,12 pr elev. Det er den dobbelte ressource af, hvad elever i almenskoler udløser. Til elever i sprogbørnehaveklasser anbefaler arbejdsgruppen en ressource på 0,1 pr elev i SFO, da deres behov for støtte er en smule mindre end elever i special- og funktionsklasser. Elever med funktionsnedsættelser Her anbefaler arbejdsgruppen, at serviceniveauet udspecificeres på seks elevkategorier i undervisningsdelen, der afspejler den store variation i omfanget af elevernes behov for støtte. Dette er også praksis i lignende specialtilbud i andre kommuner. Det nuværende serviceniveau på Storebæltskolen ligger lavt i sammenligning med andre kommuner. Men på grund af det høje serviceniveau til normaltbegavede elever med autisme har Storebæltskolen kunnet omfordele midlerne, så også de dårligste elever med funktionsnedsættelser har fået et tilbud af god kvalitet. Forslaget til de udspecificerede serviceniveauer er baseret på Storebæltskolens samlede budget inkl. autismetilbuddet og indebærer derfor isoleret set en opjustering. Kategori A: Elever med generelle indlæringsvanskeligheder begrundet i udviklingshæmning i tale-sprogvanskeligheder (modtager ikke individuel fysio- eller ergoterapi). For denne elevkategori anbefaler arbejdsgruppen et serviceniveau på 0,29 lærer, 0,14 og 0,04 tale pr elev. Kategori B: Elever med generelle indlæringsvanskeligheder begrundet i udviklingshæmning i tale-sprogvanskeligheder (kan periodevis modtage fysio- og/eller ergoterapi). Her anbefaler arbejdsgruppen et serviceniveau på 0,29 lærer, 0,14, 0,04 tale samt 0,04 fysio/ergoterapeut pr elev.

21 Side 21 / Kategori C: Elever med generelle indlæringsvanskeligheder begrundet i udviklingshæmning med fysisk handicap, selvhjulpne uden hjælpemidler (modtager fysio- og/eller ergoterapi). Arbejdsgruppen anbefaler et serviceniveau på 0,29 lærer, 0,14, 0,04 tale, 0,06 fysio/ergoterapeut samt 0,14 medhjælper pr elev. Kategori D: Elever med generelle indlæringsvanskeligheder begrundet i udviklingshæmning m/middelsvært fysisk handicap, benytter hjælpemidler (modtager fysio- og/eller ergoterapi). Her anbefaler arbejdsgruppen et serviceniveau på 0,29 lærer, 0,14, 0,04 tale, 0,06 fysio/ergoterapeut samt 0,25 medhjælper pr elev. Kategori E: Elever med generelle indlæringsvanskeligheder begrundet i udviklingshæmning m/svært fysisk handicap, kan klare visse ADL-funktioner selv (modtager fysio- og/eller ergoterapi). For denne kategori anbefaler arbejdsgruppen et serviceniveau på 0,29 lærer, 0,26, 0,06 tale, 0,06 fysioterapeut, 0,06 ergoterapeut samt 0,48 medhjælper pr elev. Kategori F: Elever med generelle indlæringsvanskeligheder begrundet i udviklingshæmning m/svært fysisk handicap, behov for hjælp til alle ADL-funktioner (Modtager fys. og/eller ergoterapi). Her anbefaler arbejdsgruppen et serviceniveau på 0,25 lærer, 0,25, 0,1 tale, 0,1 fysioterapeut, 0,1 ergoterapeut samt 0,5 medhjælper pr elev. ADL = Almindelige daglige færdigheder, f.eks. spisning, toiletbesøg, påklædning og leg. Enkelte elever, med en syndromsygdom, kan have behov for hjælp til ADL, uden at de har et fysisk handicap, der kræver et hjælpemiddel. (Eks. svær regulerbar sukkersyge, epilepsi, stofskiftesygdomme, synsvanskeligheder). I SFO anbefaler arbejdsgruppen at bibeholde ét serviceniveau for alle elever, dog udspecificeret på morgen, eftermiddag og klub. For morgen- og klubtilbud anbefaler arbejdsgruppen et uændret serviceniveau på 0henholdsvis 0,15 og 0,04 pr. elev. For eftermiddagstilbud anbefaler arbejdsgruppen en nedjustering fra 0,3 til 0,22 pr elev. Forslag til takster Arbejdsgruppen anbefaler, at alle specialtilbud fremadrettet er takstfinansieret. Det vil gøre området mere gennemskueligt. Derudover bør lønsummen udspecificeres på takstbladet, så man som minimum kan se hvor stor en del der er til ledelse, administration og isk personale. Ligeledes bør serviceniveauet i form af andel lærere, er og eventuelle andre faggrupper pr elev fremgå. Med hensyn til ledelse og administration vurderer arbejdsgruppen, at beregningsmodellen for ressourcetildeling hertil for almenskolerne også kan bruges for specialtilbud. Det skal bemærkes, at specialtilbud, der i dag er organiseret som afdelinger på almenskoler, får tildelt ressourcer til ledelse og administration efter denne beregningsmodel. I forhold til undervisningsmidler anbefaler arbejdsgruppen, at der fastsættes et beløb svarende til det dobbelte af, hvad elever på almenområdet tildeles. Dette for at imødekomme disse elevers behov for særlige undervisningsmidler herunder særligt itudstyr.

22 Side 22 / De takster, som arbejdsgruppen foreslår (se oversigten nedenfor), er udelukkende udtryk for ressourcen til iske medarbejdere. Hertil skal lægges udgifter til ledelse, administration, bygninger mm. I skole- og behandlingstilbuddet afholder Center for Børn, Unge og Familie udgifterne til behandling på kr. pr elev. Der er beregnet særskilt takst herfor. Undervisningsdelen på kr betaler Center for Skole. Arbejdsgruppen anbefaler fremadrettet en ligelig fordeling af udgiften til hvert center. Det bemærkes, at de tre heldagsskoler har pt. forskellig takst, idet de har forskellige udgifter til bygninger, forsikringer, tjenestemandspensioner, underskud mm. Hvis alle heldagsskoletilbud placeres som afdelinger på almenskoler vil det være muligt at fastlægge en enslydende takst. Det bemærkes desuden, at ACV og taksterne herfor hører under Udvalget for Handicap og Socialpsykiatri. I beregningerne har arbejdsgruppen regnet med en gennemsnitsløn, der ligger lidt højere end i almenskolerne, da der i mange specialtilbud er tillæg. Følgende lønniveau er anvendt: Lærer Pædagog Pædagogmedhjælper Talehørelærer Fysioterapeut Ergoterapeut Nedenfor ses i oversigt de nuværende takster og arbejdsgruppens forslag: Tilbud Takster 2012 kr. pr år Forslag til 2013 takster kr. pr år Skole/behandling inkl. SFO (Klostermarken) Broskolens heldagsskole Attekærgård Havrebjerg Heldagsskole Ny sammenlagt selvstændig heldagsskole 2014 (Havrebjerg) Ungdomsskolens Heltidsundervisning Storebæltskolen, undervisning Storebæltskolen, undervisning kategori A Storebæltskolen, undervisning kategori B Storebæltskolen, undervisning kategori C Storebæltskolen, undervisning kategori D Storebæltskolen, undervisning kategori E Storebæltskolen, undervisning kategori F Storebæltskolens SFO, eftermiddag Storebæltskolens SFO, morgen

23 Side / Storebæltskolens klubtilbud Autismetilbud, normaltbegavede (Stillinge) Autismetilbud, normaltbegavede SFO (Stillinge) Autismetilbud, nedsat kognitivt niveau, lille behov * Autismetilbud, nedsat kognitivt niveau, lille behov SFO* Specialklasser, undervisning (Søndermarkskolen)** Specialklasser, undervisning (Vemmelev Skole)** Funktionsklasser, undervisning (Søndermark og Nymark)** Specialklasser, SFO (Søndermarkskolen)** Specialklasser, SFO (Vemmelev Skole)** Funktionsklasser, SFO (Søndermark og Nymark)** Sprogbørnehaveklasser, undervisning ** Sprogbørnehaveklasser, SFO ** Arbejdspraktik * Autismetilbud til elever med nedsat kognitivt funktionsniveau på Autismecenter Vestsjælland hører under Udvalget for Omsorg og Sundhed, som fastsætter deres takster. Taksterne er udelukkende medtaget til sammenligning. ** Disse tilbud er i dag finansieret via puljer eller rygsække. Den nuværende takst et derfor udtryk for en omregning af den nuværende tildeling. Ny takster kan implementeres pr. 1/ Andre kommuner, der har elever i èt af Slagelse Kommunes specialtilbud skal varsles om takstændringerne. Eventuel besparelse på ledelse ved sammenlægning af heldagsskolerne udgør minimum en lederstilling ca. kr Besparelse på ledelse ved sammenlægning af heldagsskolerne vil først kunne indfries pr 1/ Ved implementering af de anførte takster og den anbefalede organisering pr 1/ (1/ for det nye sammenlagte heldagsskoletilbud) er besparelsen følgende: Justering af takster 2.1 mio. 5.0 mio. 5.0 mio. 5.0 mio. SFO/klubtilbud til normaltbegavede 0.8 mio. 1.8 mio. 1.8 mio. 1.8 mio. autister kun kl. Total besparelse 4.0 mio. 9.7 mio. 9.7 mio. 9.7 mio. Øvrige besparelser kan findes ved at visitere færre elever til specialtilbud og/eller visitation til billigere tilbud.