#2.06 kubix.nyt. Værdier skal gøre en forskel

Transkript

1 Et konkret projekt med henblik på at udfordre værdierne og efterleve dem i praksis. Projektet kan fx munde ud i en ny organisering af arbejdet, en ny personalepolitisk praksis e.l. En række forskellige lærings-, netværks- og udviklingsaktiviteter. Værdier skal gøre en forskel»» Udviklingsprojekt: Værdier skal gøre en forskel Af Bruno Clematide og Birgit Hjermov Værdier spiller en stor rolle i mange virksomheder. Men ofte er medarbejderne ikke inddraget i processen. Kubix deltager i nyt projekt om arbejdspladsernes værdier. Respekt, tillid, kvalitet og ansvarlighed. Det er kerneværdier i dansk erhvervsliv hvis man skal tro virksomhedernes årsberetninger, annoncer og hjemmesider. Men hånden på hjertet: Hvilken betydning har de fine ord i praksis? I mange virksomheder vil det ærlige svar være: Ikke den store. Der er lang vej fra beslutningen om at agere ud fra bestemte værdier til at sikre at de rent faktisk føres ud i livet. I en individualiseret tid hvor traditionelle fællesskaber er under pres, spiller værdier en stadigt større rolle som orienteringspunkter for den enkelte som borger, medarbejder og forbruger. I offentlige og private virksomheder bliver nedskrevne værdier en stadig mere udbredt måde at skabe en fælles referenceramme og signalere over for kunder, medarbejdere og andre interessenter "hvad man står for". Men ofte er sådanne værdisæt besluttet på et lederseminar uden medarbejderne der spiller en afgørende rolle når værdierne skal omsættes i praksis. Det øger risikoen for at værdierne forbliver floskler og vinduespynt. Inddrag medarbejderne Sådan behøver det imidlertid ikke at være. Det er ideen bag projektet 'Nye værdier i arbejdslivet' der er søsat af LO. Formålet er at udvikle metoder til at styrke medarbejdernes rolle i værdiprocessen. Grundtanken er at værdierne først bliver værdifulde når de er reelt forankret hos hver enkelt leder og medarbejder. Derfor kan og bør medarbejdernes ressourcer, kreativitet og ideer spille en væsentlig rolle i arbejdet med at definere, implementere og udfordre værdierne. Formålet med projektet, der er støttet af EU's Socialfond, er at beskrive best practice for hvordan man kan arbejde med værdier og omsætte dem i praksis. Omdrejningspunktet er arbejdspladsprojekter der med konsulentbistand fra forskellige uddannelsesinstitutioner gennemfører en række aktiviteter for at styrke arbejdet med værdier. Det drejer sig bl.a. om: En analyse af medarbejdernes holdning til virksomhedens værdier og den måde de udmøntes på. Værdier i dagplejen Et eksempel på et konkret forandringsprojekt er Gjern kommunale dagpleje. Her har dagplejerne sammen med børnenes forældre formuleret de værdier de betragter som væsentlige for at børnenes rettigheder kommer i centrum. På baggrund af dette materiale har forældrebestyrelsen og dagplejen udformet en målsætning og et værdigrundlag for dagplejen: 'Den værdifulde dagpleje'. Forældre og dagplejere har i grupper forholdt sig til og prioriteret mellem 37 konkrete værdiudsagn. Dialogen og den fælles proces for forældre og medarbejdere har givet en bevidsthed om hvilke værdier der vægtes højt af hhv. forældre og medarbejdere, og hvilke roller de to grupper hver især spiller i forhold til børnene. Værdiprocessen har samtidig bidraget til at øge dagplejernes faglighed og bevidsthed om pædagogik. Hver dagplejer har efterfølgende udarbejdet en folder over hvilke værdier der især er vigtige for hende og hvilke hun måske ikke prioriterer så højt. Dermed er der gjort plads til at dagplejerne hver især kan lægge vægt på forskellige elementer. Værdierne er blevet synlige for forældrene og har fået konkret betydning. Kubix har blandt andet fået til opgave at undersøge hvordan man på de seks deltagende arbejdspladser arbejder med værdier. På baggrund af disse analyser vil vi skrive tre kogebøger til inspiration for andre arbejdspladser der ønsker at arbejde værdibaseret på en konkret måde der giver mening for alle. Læs mere på projektets hjemmeside

2 Partnerskaber: Ny inspiration til skoler og virksomheder Af Bruno Clematide Med udviklingsprojektet 'Partnerskab om kompetenceudvikling' har fire erhvervsskoler sat sig for at udvikle tættere relationer til virksomhederne. Nyt temahæfte fra Kubix sætter fokus på hvad kompetencepartnerskaber kræver af skoler og virksomheder. Sidste år søsatte Århus Tekniske Skole, AMU Syd, AMU Nordjylland og Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) et stort fælles projekt der skal udvikle skolerne fra blot at være udbydere af uddannelse til at være faste partnere i virksomhedernes arbejde med kompetenceudvikling. Ideen er at indgå i et langt tættere og mere forpligtende samarbejde med den enkelte virksomhed for at kunne tilrettelægge et uddannelsestilbud der langt mere præcist matcher virksomhedernes behov. Skolerne har bedt Kubix om at bistå i den interne omstillingsproces som er en nødvendig del af strategien. Kubix skal analysere skolernes læringsrum og være sparringspartner i deres interne organisationsudvikling. Se kubix.nyt #3.05. På baggrund af drøftelser med lærere, konsulenter og ledere har Kubix nu udarbejdet et temahæfte om hvad et partnerskab om praksisnær kompetenceudvikling egentlig er. Hæftet er tænkt som inspiration til andre uddannelsesinstitutioner og virksomheder der overvejer at indgå tættere samarbejdsrelationer. Fra leverandør til partner Mens et typisk kunde-leverandør-forhold er præget af enkeltstående aftaler om at gennemføre bestemte uddannelser for et bestemt antal medarbejdere, har relationerne i et partnerskab en anden karakter: løbende dialog gensidig åbenhed gensidig sparring gensidigt forpligtende samarbejde over længere tid gensidig tillid afklarede forventninger til hinanden forståelse for at virksomheden og skolen har forskellige styrker. Tre nødvendige elementer Temahæftet giver ikke nogen entydig facitliste til, hvordan et partnerskab om praksisnær kompetenceudvikling skal se ud. Det er i høj grad op til den enkelte skole og virksomheden at indrette et partnerskab der tilgodeser netop deres behov, ønsker og situation. Men temahæftet identificerer den kerne der må være til stede i alle partnerskaber. Skolen og virksomheden må samarbejde på tre niveauer: Strategisk kompetenceudvikling. Det er nødvendigt at skolen får adgang til virksomhedens udviklingsplaner så den kan spille en rolle som sparringspartner når virksomheden skal tænke kompetenceudvikling ind i sin strategiske udvikling. Læringsformer. Det er nødvendigt at partnerne ikke kun samarbejder om AMU-kurser, men bringer forskellige læringsformer i anvendelse i arbejdet med kompetenceudvikling. Opfølgning. Det er nødvendigt at følge op på læringsaktiviteterne for at sikre at det lærte forankres i det daglige arbejde, at evaluere effekten af aktiviteterne og vurdere hvordan selve partnerskabet udvikler sig. Temahæftet giver også svar på en række andre spørgsmål der trænger sig på for skoler og virksomheder der vil arbejde med partnerskaber: Hvordan skal praksisnær kompetenceudvikling forstås? Hvad kan virksomheder og skoler forvente at få ud af partnerskaber? Hvilken forskel gør det for partnerskabet om partneren er en stor eller en lille virksomhed? Hvad betyder det for partnerskabsopbygningen om skolen i forvejen har en kunderelation til virksomheden eller det er en helt ny samarbejdspartner? Bruno Clematide og Per Bruhn: Partnerskab om praksisnær kompetenceudvikling. Temahæfte 1, Partnerskab om Kompetenceudvikling. Temahæftet kan downloades her.

3 Erfaringsopsamling: Ny strategi til at forebygge hudlidelser Af Kalle Jørgensen, journalist Et 'ambassadørkorps' skal forebygge hudlidelser i sundhedsvæsenet. BAR SoSu s projekt Sund hud kombinerer oplysningsindsats med uddannelse af særlige ressourcepersoner. Kubix har samlet erfaringerne fra projektet. Arbejdsbetingede hudsygdomme er en af de mest udbredte erhvervslidelser herhjemme og en udbredt årsag til sygefravær. Hudlidelser forekommer særligt ofte i brancher med såkaldt 'vådt arbejde' arbejde præget af hyppig håndvask, brug af handsker og hyppig eller langvarig kontakt med vand, rengøringsmidler eller madvarer. Ansatte inden for social- og sundhedsområdet er derfor særligt udsatte. Det er baggrunden for projektet 'Sund hud' som er iværksat af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (BAR SoSu). Formålet er at øge opmærksomheden om arbejdsbetingede hudlidelser i sektoren og ændre personalets daglige praksis omkring håndhygiejne på en måde så hudlidelser så vidt muligt forebygges. Projektet omfatter to hovedelementer: Dels en generel informationsindsats over for arbejdspladserne. Dels en målrettet uddannelsesindsats over for ressourcepersoner fra de enkelte arbejdspladser, langt overvejende sygehusene. De har alle gennemført et to-dages kursus hvor de lærer hvordan man kan forebygge arbejdsbetinget håndeksem og undgå hudproblemer når man har vådt arbejde. Ideen er at gøre disse hudundervisere til en slags lokale 'ambassadører' der tager initiativ til aktiviteter på den enkelte afdeling. Projektet omfatter tillige tre netværksmøder hvor hudunderviserne kan mødes og udveksle erfaringer. Kubix har for BAR SoSu samlet erfaringerne fra projektet op. Hensigten har dels været at undersøge hvilke muligheder og vanskeligheder ambassadør-strategien møder i praksis dels at støtte projektdeltagerne undervejs og sprede erfaringerne til arbejdspladser uden for projektet. Et brugbart værktøj Alt tyder på at kombinationen af informationsindsats, uddannelse og netværksdannelse er en vellykket strategi. Deltagerne er begejstrede for forløbet og føler at de får en række brugbare værktøjer til at sætte sund hud på dagsordenen. Men erfaringsopsamlingen viser også at der er brug for tålmodighed, hvis strategien skal udmønte sig i konkrete forbedringer. Især netværksdelen har været vigtig for deltagerne. Sygehusene er tunge organisationer at flytte - og et vanskeligt sted overhovedet at skabe opmærksomhed og interesse om projekter af denne karakter. Bl.a. fordi der foregår så mange udviklingsaktiviteter og forandringsprojekter i forvejen. Derfor har det været helt afgørende at kursusdeltagerne har haft mulighed for at mødes og diskutere de barrierer de har mødt ude på afdelingerne, siger Ida Bering, konsulent i Kubix. Projektdeltagerne melder om flere typer vanskeligheder i arbejdet med sund hud. Dels opleves det mange steder som en lidt perifer problemstilling i forhold til andre dagsordener og aktiviteter. Dels er det oftest patienterne og ikke medarbejderne der er i fokus når der diskuteres hygiejne. Og endelig rummer det en række praktiske udfordringer at ændre retningslinjer, arbejdsgange og vaner samt indkøb og placering af hygiejneartikler og udstyr fx håndsprit og handsker. Tålmodighedsarbejde Analysen viser at det kræver en flerstrenget strategi hvis barriererne skal overvindes. Nogle af de vigtigste elementer er at: Skabe opbakning og finde allierede. Hvis indsatsen skal udmønte sig i konkrete aktiviteter og adfærdsændringer, kræver det organisatorisk opbakning. Finde gode anledninger. Det kan være en god idé at koble sund hud-aktiviteter op på eksisterende dagsordener og aktiviteter. Understøtte ændrede vaner. Selv ihærdig information har svært ved at fjerne indgroede vaner og forestillinger. Derfor er det bl.a. vigtigt at gå i dialog med skeptikerne. Selv om det endnu er småt med de konkrete resultater, konkluderer analysen at indsatsen gør en positiv forskel og at BAR SoSu bør fastholde og styrke aktiviteterne på en række områder. Ida Bering og Pernille Bottrup: Sund hud fra ny viden til nye vaner. Erfaringsopsamling fra BAR So- Su s projekt Sund hud. Kubix, februar Rapporten kan downloades her.

4 Analyse: Uddannelse for teltmontører på vej Af Kalle Jørgensen, journalist Teltkonstruktør, teltmontør, teltopstiller, teltmedarbejder kært barn har mange navne. Kubix har analyseret teltudlejningsbranchen for at afklare behovet for uddannelse på området. Den sidste måned har traditionen tro budt på flere fridage end de fleste: Store Bededag, Kristi Himmelfart osv. Men i hvert fald i én branche forholder det sig omvendt. I teltudlejningsbranchen er forårets helligdage med dertilhørende konfirmationer og bryllupper, havefester og foreningsarrangementer for slet ikke at tale om 1. maj startskuddet til sæsonen: Den halvdel af året hvor der er tryk på kedlerne og pengene tjenes. Markedet for teltudlejning er i vækst. Private har fået flere penge mellem hænderne og holder dyrere fester. Mange arrangementer - fx firmafester - flytter udendørs. Der er stigende efterspørgsel efter telte til messer og udstillinger. Og der er ved at opstå et nyt marked for telte til at overdække byggepladser. De enkelte opgaver bliver til stadighed større og mere varierede. Det stiller også høje krav til medarbejdernes kompetencer. På baggrund af en henvendelse fra Foreningen af Danske Festudlejere har Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat bedt Kubix udarbejde en analyse af teltmontørers jobområde. Dels for at afklare behovet for en egentlig teltmontøruddannelse, dels for at undersøge hvilke arbejdsmarkedskompetencer der er relevante for en fælles kompetencebeskrivelse (FKB). Vi kendte intet til området i forvejen. Så på den måde er der tale om et skoleeksempel på hvordan man bygger en arbejdsmarkedsuddannelse op fra grunden. Men jeg er overbevist om at det her nok skal munde ud i nye uddannelsestilbud, siger Hanna Grønning fra sekretariatet. et skoleeksempel på hvordan man bygger en arbejdsmarkedsuddannelse op fra grunden Sikkerhed i højsædet Teltmontørers grundlæggende kompetenceområder - montage, indretning og nedtagning af telte - har ikke hidtil været dækket af arbejdsmarkedsuddannelser. Der er primært tale om sidemandsoplæring og learning by doing. Ønsket om at etablere et egentligt uddannelsestilbud på området skyldes ikke mindst et øget fokus på sikkerhed for kunder og medarbejdere. Her kan uddannelse bidrage til at udvikle og ajourføre en grundlæggende faglig viden om teltmontage. Heine Pedersen, næstformand i Foreningen af Danske Festudlejere og indehaver af Ranum Teltudlejning, formulerer det sådan: Hvert år blæser ca. 50 telte omkuld fordi de er opstillet forkert. Man skal have en uddannelse for at passe en struds, men i princippet kan man sætte to 14-årige drenge ud at opstille et telt til mennesker uden at det kræver nogen form for uddannelse. En uddannelse vil være en form for kvalitetsog sikkerhedsstempel for at det man laver er ok. Det vil også kunne styrke teltudlejernes position på markedet. Markedet er præget af øget konkurrence, bl.a. på grund af billigere telte der gør det muligt for kommuner, foreninger osv. at købe frem for at leje. Når det gælder de største opgaver, er de store udenlandske virksomheder også på vej ind. De mindste løses til gengæld i stigende omfang af små garageudlejere personer med anden hovedbeskæftigelse der udlejer telte i deres fritid. De har ikke altid moms og den slags at slås med, siger Heine Pedersen. Nordjyske pionerer På AMU Nordjylland blev der 1. november sat en teltmontøruddannelse i gang på forsøgsbasis. Uddannelsen er sammensat af eksisterende AMUkurser. AMU Nordjylland har også fået tilskud til at udvikle en modulopbygning. Planen er at de nordjyske erfaringer skal bruges i processen med at udarbejde en egentlig FKB på området. De får også nogle kompetencer som gør det muligt for os at påtage os flere former for opgaver Heine Pedersen har selv haft fem mand på AMUkursus i vinter. De får også nogle kompetencer som gør det muligt for os at påtage os flere former for opgaver. Fx vagtfunktioner som der typisk bliver lagt vægt på i forbindelse med messer og udstillinger. Forts..

5 fortsat Han forudser at øget uddannelse kan skabe flere helårsjob i branchen og dermed også styrke rekrutteringsmulighederne betragteligt. I dag er branchen præget af stor personaleudskiftning. Jeg støder på mange der godt kunne tænke sig arbejde inden for teltområdet. Men der er jo ikke nogen der siger deres helårsstilling op til fordel for et halvårsjob, siger Heine Pedersen. I et bredere perspektiv kan nye uddannelsestilbud også give nogle kompetencer der kan anvendes som springbræt til andre typer af arbejde. Det kan muligvis styrke rekrutteringen blandt ledige der søger at blive sluset ind på arbejdsmarkedet. Hanna Grønning er ikke meget for ord som 'indslusning' og 'springbræt'. Det er der vel ingen brancher der bryder sig om at være. Men det er rigtigt at en ny uddannelse kan være med til at give nogle brede kvalifikationer der også kan bruges på det øvrige arbejdsmarked. Det er i sig selv positivt, siger hun. Birgit Hjermov og Elin Jørgensen: Uddannelse til festudlejningsbranchen? En undersøgelse af behov for uddannelse af teltmontører. Kubix, marts Rapporten kan downloades fra Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat. Nye publikationer Seniorers kompetencer Seniorer er kommet vældig i fokus de senere år. Ønsket er fra regeringens side at seniorerne skal udskyde deres tilbagetrækning. I snakken er der imidlertid ikke megen fokus på seniorers kompetencer og kompetenceudvikling. Det har vi rådet bod på med dette hæfte der er skrevet til tillidsrepræsentanter. I hæftet har vi beskrevet en række situationer hvor tillidsrepræsentanter kan arbejde for at sætte seniorers kompetencer på dagsordenen. Til støtte for tillidsrepræsentanter og arbejdsledere har vi tillige udviklet procedurer og værktøjer som er prøvet af i industrivirksomheder. Hæftet er skabt i et samarbejde med 3F og tillidsrepræsentanter fra fem virksomheder. Birgit Hjermov og Elin Jørgensen: Synlige kompetencer seniorkompetencer. Hvilke metoder kan tillidsrepræsentanter bruge til at synliggøre kompetencer og tavs viden? Hæftet kan downloades her eller rekvireres på så længe lager haves. Se også Praksisnær kompetenceafklaring et IT-værktøj til IKA Kubix har i samarbejde med undervisere fra tre erhvervsskoler og Courseware Scandinavia udviklet Test Ren som er et IT-baseret afklaringsværktøj til rengøringsområdet. Test Ren hjælper til at afdække medarbejderens kompetencer inden for daglig erhvervsrengøring og kan bruges til individuel kompetenceafklaring (IKA). Projektets formål har været at skabe en afklaringsmetode som tager udgangspunkt i medarbejdernes konkrete hverdag og rengøringspraksis. I stedet for at skulle svare på generelle spørgsmål om fx rengøringsmidlers indholdsstoffer, møder deltageren derfor konkrete spørgsmål om hvordan hun vil planlægge en bestemt arbejdsopgave eller hvilke rengøringsmidler der skal bruges i hvilke situationer og hvorfor. På den måde afklares deltagerens teoretiske viden og hendes evne til at omsætte teorien i de situationer hvor det er relevant. Deltagerne arbejder individuelt og selvstændigt med Test Ren, og det betyder at underviseren aflastes i sit arbejde. Samtidig kan deltagernes besvarelser udgøre et overskueligt grundlag for en efterfølgende samtale om kompetencer og uddannelsesbehov. Foruden selve redskabet er der udarbejdet et idékatalog som giver underviserne inspiration til hvordan Test Ren kan anvendes i forskellige forløb og med forskellige målgrupper i IKA. Ida Bering: Test Ren. IT-værktøj til praksisnær kompetenceafklaring inden for rengøringsområdet. Vejledning til undervisere. Udarbejdet for Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat. Kubix, december Test Ren - CD-rom inkl. vejledning kan købes hos Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat.