Projektbeskrivelse Integreret indsats virksomhed, beskæftigelsessystem og behandlingssystem

Transkript

1 Projektbeskrivelse Integreret indsats virksomhed, beskæftigelsessystem og behandlingssystem Baggrund Jobcenter Roskilde har en stigende andel unge ml. 18 og 30 år i matchgruppe 2, der har svært ved at gennemføre uddannelse eller praktikforløb i virksomheder. De unge skal tilbydes en tidlig afklaring med henblik på start i uddannelse eller job. Jobcentret ønsker at medvirke til udvikling af metoder, der er virksomme, når unge med problemer, som misbrug, psykiske sygdomme og andre udfordringer, skal fastholdes i uddannelse eller job. Målgruppe Målgruppen er 67 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 i alderen 18 til 30 år. Karakteristik af målgruppen Målgruppen har forskellige sociale og psykiske barrierer, der hæmmer den beskæftigelsesrettede indsats. De unge har behov for træning i sociale færdigheder samt en motiverende indsats, der dels støtter dem i at påbegynde og fastholde behandling og dels støtter dem i at tackle de sociale og arbejdsrelaterede krav i forbindelse med opstart i og fastholdelse i uddannelse / virksomhedsaktivering. Visitationskriterier Unge i match 2 med psykiske lidelser og misbrugsproblemer, som har behov for støtte til 1. træning af sociale kompetencer, 2. afklaring i forhold til behandling af misbrug eller psykisk sygdom, 3. afklaring af sociale problemstillinger, 4. erhvervs og uddannelsesafklaring, 5. opstart i uddannelse eller virksomhedspraktik & 6. fastholdelse i uddannelse eller virksomhedspraktik. 1

2 Yderligere kriterier for deltagelse i projektet er: 1. Minimum 3 måneders ledighed og maksimum 18 måneders ledighed 2. Den unge må ikke være i målgruppe til eller have deltaget i STU-forløb Projektramme Formålet med projektet er, at flere unge bliver optaget på uddannelse eller opnår tilknytning til arbejdsplads med henblik på ordinært job. Projektet afvikles i tæt samarbejde med Beskæftigelsesregionen og Discus. Projektperioden er fra d. 15. oktober 2011 til d. 15. april Projektets organisering Jobcenter Roskilde er hovedansvarlig for projektets drift. Jobcentret nedsætter inden projektstart en styregruppe og en arbejdsgruppe. Styregruppen består af Anne Haarløv (Jobcenterchef), Bjarne Rubjerg (Leder af Center for Alkohol og Stofbehandling), Henrik Suhr (Centerleder i Center for Socialpsykiatri), repræsentant fra Distriktspsykiatrien samt projektleder. Arbejdsgruppen består af Susanne Nysten (leder af Jobcenterets Beskæftigelsesafsnit), projektleder, to repræsentanter fra Beskæftigelsesafsnittets Ungeteam, Henriette Roth (Udviklingskonsulent i jobcentret) samt repræsentant fra Voksenservice, Social & Sundhed i Roskilde Kommune. Styregruppen holder møde hver 3. måned. Første møde afholdes ultimo september Arbejdsgruppen afholder, inden projektstart, 4 indledende møder ifm beskrivelse af ønsker til samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere og til mentorer, arbejds- og ansvarsbeskrivelser samt ønsker til virksomhedspraktikker. Efter projektstart holder arbejdsgruppen møder hver 4. uge. Samarbejdspartnere Opgaveløsningen varetages af Jobcenter Roskilde med samarbejdspartnerne i Roskilde Kommune: Center for Alkohol og Stofbehandling, Voksenservice i Social & Sundhed, Center for Socialpsykiatri, Ungdommens Uddannelsesvejledning. Derudover Distriktspsykiatrien (Region Sjælland, i Roskilde) og VirksomhedsNetværk Roskilde (c/o Roskilde Kommune) samt Jobservice i jobcentret. Projektet vil trække 2

3 på det eksisterende samarbejde med lokale virksomheder om match 2 i form af virksomhedscentre, partnerskaber eller lignende faste samarbejdsrelationer. Målsætninger og succeskriterier Projektets mål vil være: 1) at flest mulige unge deltager aktivt i det beskæftigelsesrettede forløb via en eller flere virksomhedspraktikker parallelt med anden relevant indsats i forhold til behandling af misbrug eller psykisk lidelse 2) at flest mulige unge, efter endt forløb, bliver selvforsørgende via job eller uddannelse 3) at indsamle konkrete erfaringer (herunder at identificere barrierer) for samarbejdet i en koordineret indsats/parallelindsats mellem beskæftigelsesområdet, social/sundhedsområdet og behandlingssystemet i Roskilde Kommune. Formålet er at samarbejdet systematiseres, så borgeren oplever sammenhæng i indsatsen, og ikke forhindres i at få den rette aktivering eller behandling, fordi systemerne blokerer for hinanden. Projektets succeskriterier vil være at: 85 % af målgruppen har deltaget i et aktivt i forløb i minimum 6 uger 75 % af målgruppen har været i én eller flere virksomhedspraktikker 40 % af målgruppen har opnået selvforsørgelse via job eller uddannelse der udledes brugbare læringsresultater i: 1. samspillet mellem forskellige parallelle indsatser, 2. udvikling af samarbejdet med virksomheder omkring praktikforløb, 3. inddragelse af borgeren som ansvarlig i processen samt 4. brugen af progressionsmålinger som metodisk værktøj 3

4 Progressionsmåling Udover de ovenfor nævnte mål og succeskriterier, vil der undervejs i projektet løbende blive målt og evalueret en række progressionsmål. Formålet er at foretage en løbende evaluering af, i hvor høj grad projektet bidrager til at øge de unges arbejdsmarkedsparathed. Der vil blive indsamlet data fra samarbejdspartnere løbende i forløbet. Relevante parter udfylder, hver 4. uge, korte spørgeskemaer på bestemte nedslagspunkter for at måle progression på en række udvalgte parametre: faglige kompetencer, samarbejdsevne, mestringsevne i forhold til sociale problemer, ansvarlighed, optimisme i forhold til egen situation & klart arbejdsmarkedsperspektiv. Progressionsmålene operationaliseres som en skalamodel (fra 1-5), hvor man kan se bevægelse fra et nedslag til det næste. Dette synliggør borgerens progression indenfor forskellige parametre og tydeliggør hvilke indsatser i forløbet, der har bidraget til progressionen. Progressionsmålene er rettesnor for det videre forløb og et vigtigt værktøj i målretning af en individuel indsats. Projektets læringsresultater Fokus i projektet er ikke kun at skabe gode resultater, men i ligeså høj grad at kunne forklare resultaterne ved at kunne uddrage de virksomme mekanismer i indsatsen. I modelprojektet vil der være særligt fokus på vidensopsamling og evaluering af: 1. Samspillet mellem de parallelle indsatser Der evalueres på, hvordan samspillet mellem parallelle indsatser social, sundhedsog behandlingsmæssig indsats og den beskæftigelsesrettede indsats - kan bidrage til flere helhedsorienterede forløb, hvor borgeren kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet på trods af psykisk sygdom eller problemer med misbrug. Modelprojektet vil særligt undersøge organisatoriske, tidsmæssige og samarbejdsmæssige aspekter af samspillet i indsatsen for at bidrage med brugbare metoder, som efterfølgende kan 4

5 anvendes i andre jobcentre. Projektet vil endvidere give bud på at overvinde identificerede barrierer. 2. Udvikling af samarbejdet mellem jobcentret og virksomheder Der evalueres på, hvordan karakteren af samarbejdet mellem virksomheder og jobcentret skal være for at sikre holdbare forløb med progression for målgruppen. Antagelsen er, at selve samarbejdet, volumen, kontraktindgåelsen og aftaler om formål, støtte og opfølgning er af afgørende betydning for succesfulde virksomhedspraktikker for borgere, der har andre problemer end ledighed. Projektet vil derfor undersøge, hvilke aftaler der skal indgås for at forløbet bliver succesfuldt. 3. Inddragelse af borgeren Der evalueres på, hvordan inddragelse af borgeren sikrer størst muligt ejerskab hos borgeren. Modelprojektet vil undersøge, hvordan kommunikation og ansvarsfordeling mellem medarbejder og borger bedst kan ske, så borgeren er sikret den hjælp han/hun har behov for, men at det samtidig sikres, at borgeren føler og tager ansvar for alle processer i forløbet. 4. Udvikling af brugen af progressionsmålinger som metode Der evalueres på, hvordan brugen af progressionsmålinger som metodisk værktøj kan sikre en systematisk indsamling af viden omkring borgerens progression og andre virksomme indsatser i forløbet. Konference og evalueringsseminar Læringsresultaterne udbredes løbende bl.a. ved afholdelse af konference og evalueringsseminar. Projektleder er ansvarlig for planlægning og afholdelse. Projektforløb den særlige indsats Den særlige indsats indeholder 4 elementer: 1. koordineret afklaring, 2. indsatsplan, 3. mentorstøtte og 4. virksomhedsrettet indsats. 5

6 1. Den koordineret afklaring Første samtale: Den koordinerede afklaring forventes at vare mellem én samtale og seks uger afhængigt af den enkelte. Borgeren kontaktes i august/september måned 2011 pr. brev af jobcentret med en mødedato for første samtale. Sagsbehandler orienterer borgeren om projektets indhold, plan og proces. Motivation er afgørende for disse unge, der har lidt (og forventer flere) nederlag. Borgeren modtager folder om projektet og giver sit samtykke til forløbet, herunder til at de forventet involverede instanser kan udveksle informationer. Den første (projekt)relation til borgeren skabes og planlægges for afklaring af de job og uddannelsesmål af relevans for borgerens ønsker og behov. Det videre afklaringsforløb planlægges. Det videre afklaringsforløb: De opstillede branchemål/jobmål/uddannelsesmål undersøges sammen med den unge mhp hvilke realistiske muligheder, borgeren har for at opnå job/uddannelse indenfor disse. Det sker dels ved at afklare borgerens faglige og personlige kompetencer, dels via besøg hos såvel virksomheder som uddannelsesinstitutioner. Korte snusepraktikker (1-2 dages varighed) kan give yderligere afklaring og inspiration. Dette vil, inklusive virksomhedspraktikker, vare 7 til 52 uger, afhængigt af den enkelte. Ud fra de aftalte job-/uddannelsesmål afklares de sociale og sundhedsmæssige barrierer i forhold til disse. De konkrete job-/uddannelsesmål bør altid sættes i relation til disse barrierer. Det sikrer, at netop målet om job eller uddannelse driver forløbet fremad. Samtidig afklares kompetencer hos borgeren ift. job-/uddannelsesmålet, både de formelle faglige og kompetencer borgeren viser i f.eks. snusepraktikker. Sådan afdækkes, hvilke mål (både de beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige mål) der skal forfølges og hvilke initiativer, beskæftigelsestilbud eller relevante tiltag, der skal iværksættes, for at målene nås. Målene anskueliggøres og styres vha. indsatsplanen. Mere herom i afsnittet indsatsplan. Samarbejdspartnere der skal inddrages i afklaringsfasen: Jobcentret vil inddrage flere forskellige samarbejdspartnere. Tidligst muligt i afklaringsfasen inddrages mentorfunktion. Mentorfunktionen (iht. LAB) vil primært støtte borgeren i de udfordringer der opstår, når borgeren er i virksomhedspraktik, men kan også inddrages i de sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Samarbejdspartnere i afklaringsfasen vil være 6

7 Center for Alkohol- og Stofmisbrug, Lænken, Distriktspsykiatrien, Center for Socialpsykiatri samt Voksenservice og Sundhedscenter. For at sikre hurtigt og smidigt samarbejde sidder de vigtigste samarbejdspartnere med i styregruppen. Derudover vil jobcentret benytte egne virksomhedscentre til aftaler om kortere snusepraktikker samt længerevarende virksomhedspraktikker. Uddannelsesafklaringen og vejledningen vil foretages af jobcentrets UU vejledere, der har fast kontor i jobcentret, samt ved at benytte eksisterende samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner. Samarbejdet skal sikre en smidig overgang for borgere, der går i gang med uddannelse, f.eks. med særlig støtte eller mentorstøtte. Inddragelse af borgeren i afklaringsforløb: Forløbet vil være individuelt tilrettelagt og uden forud fast planlagte aktiviteter, borgeren skal deltage i. De enkelte aktiviteter (samtaler, besøg, snusepraktik, undervisning m.m.) tilrettelægges sammen med borgeren. Borgeren skal ikke indgå på et hold med et fast skema, men følger forskellige aktiviteter sammen med andre eller alene, alt efter hvad der giver borgeren den bedst mulige vej mod selvforsørgelse. Borgeren vil fra start til slut blive involveret i tilrettelæggelsen af indsatserne: En systematisk og tæt inddragelse af borgeren sikrer, at det under hele forløbet er tydeligt for borgeren, hvilke mål, delmål og indsatser, der planlægges. 2. Indsatsplan På baggrund af afklaringsfasen udarbejdes en indsatsplan i samarbejde med borgeren. Indsatsplanen vil altid have job eller uddannelse som slutmål og sættes altid i relation til dette. Der vil blive arbejdet med parallelle indsatser dvs. at der sættes ind på flere områder samtidig. Borgeren skal fx ikke først færdiggøre en behandling eller få styr på sin økonomi, inden virksomhedspraktik kan igangsættes. Tværtimod vil en afhjælpning af de sundhedsmæssige og sociale barrierer ske parallelt med faglig opkvalificering samt træning af personlige og sociale kompetencer på en arbejdsplads. Programteori: For hvert forløb udarbejder projektleder en kort programteori i samarbejde med borgeren. Forløbet brydes ned i mindre enheder og beskrives i ønskede delmål /milepæle for processen i detaljer. For hvert delmål udarbejdes en klar aftale om deadline, indsatser der skal sikre delmålet samt hvordan man ved, at delmålet er 7

8 opnået. Der aftales endvidere, hvem der følger op og hvordan. I samarbejde med borgeren udarbejdes en indsatsplan (se nedenstående), der tydeligt viser mål, delmål, effektindikatorer, delindsatser, deadline og ansvarsfordeling. Ved rundbordssamtaler hver 4. uge mødes alle relevante parter, inklusive borgeren, for at drøfte indsatsplan, status på progressionsmål samt justere/planlægge det videre forløb. Arbejdsmetoden sikrer løbende evaluering og optimalt samarbejde, idet beslutninger og planer kan iværksættes omkring bordet. Dette sikrer en løbende progression i borgerens forløb. Indsatsområde Fagligt Sundhed Barriere Delmål/indsats Milepæl: Periode og Slutmål Forventet ansvarlig effekt Manglende Snusepraktik hos xx Afklaring af om Xx dato branchekendskabvirksomhed og yy virksomhed jobmålet er realistisk og Yy personer Virksomheden som øvebane ønskværdigt Arbejder for Virksomheds-praktik med langsomt ift. mentorstøtte, hvor et af fagområdet målene er at optræne arbejdsrutiner, der sikrer et højere tempo Manglende Tilmelding til og hjælp til hygiejnebevis gennemførelse af hygiejnekursus Kontakt til behandlingssted og hjælp til at igangsætte For stort behandling alkoholforbrug Støttende og motiverende ift. jobbet samtaler ift. at nedbringe alkoholforbrug Arbejdstempo, der Xx dato matcher øvrige i Yy personer branchen Løbende opfølgning hver z uge Bestået hygiejnekursus Reducering af alkoholforbrug, så det ikke udgør Xx dato Yy personer Xx dato Yy personer Xx dato Job pt. er målet indenfor levnedsmiddel gerne medhjælper i bageri, restaurant eller lign. barriere ift. jobmålet Yy personer Uoverskuelig Hjælp til gældsrådgivning og Skabe overblik og Xx dato gæld evt. mulighed for struktur, så Yy personer Sociale gældssanering eller delvis problemet ikke forhold sanering udgør en væsentlig barriere ift. øvrige indsatser 8

9 Bor i bolig med store støjgener Hjælp til at afsøge muligheder for anden bolig. Evt. etablering af mentorstøtte til dette Skabe ro på ift. Xx dato bolig, så problemet Yy personer ikke udgør en væsentlig barriere ift. øvrige indsatser. Det fremgår, at der vil blive arbejdet parallelt på flere fronter. Tidsplan, opsætning af mål og delmål m.m. vil altid ske i samarbejde med borgeren og på en måde, så borgeren forstår planen og oplever reel indflydelse på realistisk opstillede (del)mål. Løbende justering ift opnåede effekter og evt. nye barrierer sker ved de mdl. rundbordssamtaler. Indsatsplanen er et dynamisk arbejdspapir, som sikrer retning, udvikling og perspektiv. 3. Mentorstøtte Kunsten vil bestå i, at støtten til den unge udøves af få, men kompetente og helst stabile personer. Sagsbehandler vil være gennemgående. I modelprojektet anvendes forskellige typer af mentorstøtte: Mentorstøtte til sociale opgaver anvendes, hvis der er behov for en vis støtte i privatlivet, f.eks. i forbindelse med håndtering af medicin, kontakt til læge eller andet i relation til at opnå beskæftigelse. Mentorstøtte i forbindelse med virksomhedspraktik og evt. på uddannelsesinstitutionerne vil blive benyttet i stort omfang. Det kan være støtte til at møde i praktik og støttende funktion til både faglige og sociale forhold på arbejdspladsen. Jobcenteret vil sikre en gruppe mentorer, der kan løfte opgaven via et mentorkorps. Allerede tildelte støtte-/kontaktpersoner vil skulle inddrages meningsfyldt i modelprojektet. Projektleder har ansvar både for matchet mellem borger og mentor og borgerens accept. Mentorsamarbejdet vil bygge på en kontrakt, der beskriver rollefordeling, forventningsafstemning og formål. Mentorerne skal have en opsøgende funktion i forhold til kontakt til virksomheder og etablering af praktikpladser samt en støttende funktion på arbejdspladsen i forhold til faglig oplæring og social integration. I alle forhold har jobcentret myndigheden og koordineringsansvar, når andre parter er involveret (fx behandlingsinstitutioner, bostøtte). 9

10 Projektleder har ansvaret for løbende at følge op på samarbejdet med mentor og at koordineringen af samarbejdet mellem borger, virksomheder, mentor og andre parter i processen sker ved månedlige rundbordssamtaler. 4. Virksomhedsrettet indsats Jobcenter Roskilde har gode muligheder for at etablere relevante virksomhedsrettede tilbud til målgruppen. Jobcentret har samarbejde med VirksomhedsNetværk Roskildes 300 virksomheder i området. Derudover har jobcentret indgået aftaler med 12 virksomheder omkring etablering af virksomhedscentre. Jobcentrets egne virksomhedskonsulenter har endvidere gode samarbejdsrelationer med en lang række arbejdspladser i kommunen, når det gælder etablering af virksomhedspraktikker indenfor mange forskellige brancher. Gode og holdbare match mellem borger og virksomhed fremmes ved at borger og mentor indgår i afsøgningen og kontakten til virksomhederne. Erfaringsmæssigt vil nogle borgere selv kunne etablere kontakterne, mens andre har brug for en mere håndholdt og problemløsende tilgang. Det planlægges at benytte følgende virksomhedsrettede tilbud: 1. virksomhedsbesøg til inspiration og arbejdsmarkedskendskab for borgerne (1 dags varighed) 2. dialog med arbejdsgivere og medarbejdere i forhold til information om arbejdsvilkår, krav osv. 3. korte snusepraktikker - á 1-2 dages varighed 4. afklarende og opkvalificerende virksomhedspraktikker - med fokus på træning af både faglige, personlige og sociale kompetencer (á 2-18 ugers varighed) Tilbuddene skal være både virkelighedsnære og inspirerende for borgeren, så der indgås kontrakt med virksomheden vedr. aftaler om formål, træningsområder, arbejdsfunktioner, arbejdstid, kontaktpersoner osv. En tæt opfølgning på forløbet i virksomheden skal sikre så hurtig og stabil en progression for borgeren som muligt (præciser hvem evt. projektleder). Der vil blive fulgt op hver uge i de første fire uger og derefter minimum hver fjerde uge (præciser hvem evt. projektleder). Den intensive opfølgning i starten af forløbet skal sikre at en praktik, hvor der ikke længere er progression eller 10

11 udsigt til job, justeres eller afbrydes, så borgeren får udbytte af praktikforløbet. Sideløbende med virksomhedspraktik støttes borgeren i jobsøgning. Virksomhedspraktikker til træning og afklaring af faglige og personlige kompetencer er hovedsporet i indsatsen. Praktikaftaler sammensættes, så borgeren parallelt kan deltage i anden indsats af f.eks. sundhedsmæssig eller social karakter. Det kan f.eks. være en aftale, hvor borgeren to gange om ugen skal have fri for at deltage i psykiatrisk behandling. Ved at anerkende (og skemalægge) at der er behov for og plads til sociale og sundhedsmæssige indsatser i en periode, synliggøres det i lige så høj grad overfor borgeren, at den beskæftigelsesrettede indsats er hovedformålet med indsatsen, idet denne stadig kan foregå på trods af behandling mm., og er i fokus de fleste dage. Virksomhederne inddrages når der følges op på progressionsmål hver 4. uge ved deltagelse i månedlige statusmøder (præciser hvem evt. projektleder). Ansvars- og arbejdsbeskrivelser Her beskrives ansvars- og arbejdsbeskrivelser mellem projektleder, mentor og øvrige samarbejdspartnere. Udfyldes løbende i takt med at arbejdet i arbejdsgruppen skrider frem. Tidsplan Projektperioden er fra d. 15. oktober 2011 til d. 15. april Bilag 1 indeholder en detaljeret aktivitets- og tidsplan. Økonomi Projektet er finansieret af midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Der er bevilliget kr Der udbetales kvartalsvist støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen i forhold til opnåede resultater. Der anvendes følgende økonomimodel til udbetaling: 10 % ved opstart af modelprojektet 11

12 20 % efter afholdelse af første samtale med borgeren som start på den koordinerede afklaring 40 % når indsatsplanen med angivelse af mentorstøtte er udformet 30 % når et virksomhedsrettet tilbud er påbegyndt, eller borgere er begyndt i ordinær job eller uddannelse 12