Rapport Trendkonferencen Udvikling gennem viden
|
|
- Vilhelm Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Trendkonferencen 2013 Udvikling gennem viden
2 Indholdsfortegnelse 1. Rapportens opbygning 2. Dataindsamling 3. Rekruttering og brug af sociale medier 3.1 En tredjedel af foreningerne har oplevet nedgang i medlemstallet 3.2 Rekrutting via sociale medier er mest udbredt blandt foreninger i vækst 3.3 Facebook er kæmpestort 4. Brug af medlemsdata og ekstern data 4.1 Potentialer i et øget kendskab til medlemmerne 4.2 Barrierer for et øget kendskab til medlemmerne 4.3 MRM member relationship management 4.4 Anvendelsen af ekstern data 5. Fremtidens foreninger 5.1 Fremtidens kommunikationsveje 5.2 Hvad vil det sige at være et medlem? 5.3 Har hovedorganisationen fælles fodslag med de lokale afdelinger? 6. Konklusioner NB: Alle spørgsmål til rapporten rettes til Pernille Tufte på pt@groupcare.com Rapport Trendkonferencen 2013 side 2
3 1. Rapportens opbygning Denne rapport præsenterer resultaterne fra Groupcares årlige undersøgelse blandt danske foreninger. Det er fjerde år, undersøgelsen bliver gennemført, og undersøgelsen kombinerer i år temaer, der har været undersøgt i forrige undersøgelser med helt nye temaer. Som overskriften Udvikling gennem viden hvor godt kender du egentlig dine medlemmer? indikerer, har Groupcare ønsket at sætte fokus på foreningernes kendskab til deres medlemmer: hvilke typer af medlemsdata er tilgængelig i foreningerne, og hvordan bliver dette kendskab anvendt i hvervning og servicering af medlemmer og i den generelle udvikling af foreningerne. Groupcare afholdt den 12. juni 2013 en halvdags konference, hvor dele af undersøgelsens resultater blev præsenteret. Vi havde i materialet identificeret tre temaer, som udgjorde rammen for præsentation og diskussion af resultaterne på konferencen. De tre temaer er: Rekruttering og brug af sociale medier Brug af medlemsdata og ekstern data Fremtidens foreninger Disse temaer udgør også strukturen i denne rapport, hvor resultaterne vil blive præsenteret i henhold til de tre tematikker, om end rapporten vil give en mere uddybende og nuanceret fremstilling af undersøgelsens resultater, end hvad der var muligt inden for konferencens rammer. 2. Dataindsamling Undersøgelsen er en kombineret kvantitativ og kvalitativ undersøgelse. Den kvantitative del består af et spørgeskema, der har været sendt ud til modtagerne af Groupcares nyhedsbrev. Det resulterede i 71 besvarelser fra unikke foreninger (dvs. at i de tilfælde, hvor der har været flere besvarelser fra den samme forening, er disse blevet ekskluderet). De 71 foreninger fordeler inden for følgende kategorier: Lønmodtagerorganisationer og a-kasser (28) Arbejdsgiverorganisationer (7) Brancheorganisationer (11) Politiske partier (6) Interesseorganisationer og sygdomsbekæmpende organisationer (12) Idræts- og fritidsforeninger og religiøse foreninger (7) Rapport Trendkonferencen 2013 side 3
4 Mht. størrelse fordeler foreningerne sig som følger: Hvad er foreningens medlemstal? < > Ved ikke Grafikken viser, at foreninger med medlemmer er bedst repræsenteret i undersøgelsen, sekundært foreninger med hhv og medlemmer. Den kvalitative del af undersøgelsen består af interviews med syv foreninger. De syv foreninger blev udvalgt med henblik på at opnå variation blandt deltagerne, både hvad angår foreningernes størrelse, formål og virke. Interviews blev følgelig foretaget med repræsentanter fra en lønmodtagerorganisation, et politisk parti, en sygdomsbekæmpende organisation, en idrætsog fritidsforening og tre interesseorganisationer (inden for hhv. erhvervs-, børne- og ældreområdet). De syv foreninger spænder over medlemstal fra 900 til De kvalitative interviews blev gennemført som relativt åbne interviews med fokus på emner som medlemskendskab, medlemshvervning og aktuelle udfordringer i foreningernes arbejde. Med udgangspunkt i foreningernes forskellige arbejdsområder repræsenterer interviewmaterialet forskellige perspektiver på de diskuterede temaer, samtidig med at det har været muligt at identificere en række fælles temaer og problemstillinger på tværs af foreningerne. Data blev indsamlet i perioden marts-maj Rekruttering og brug af sociale medier 3.1 En tredjedel af foreningerne har oplevet nedgang i medlemstallet* Der er ikke noget entydigt billede af udviklingen i medlemstallet blandt foreningerne i undersøgelsen. 31% har oplevet, at medlemstallet inden for det seneste år er steget, blandt 35% har medlemstallet været stabilt, men 34% af foreningerne har oplevet en nedgang i medlemstallet. *Vi anvender i denne overskrift begrebet rekruttering, da dette begreb er blevet brugt i spørgeskemaet. Vi bruger også begrebet hvervning i rapporten, da dette begreb overvejende bruges i de kvalitative interview (og i daglig tale generelt). Her i rapporten bruges begge begreber altså i den samme betydning: rekruttering/hvervning af nye medlemmer. Rapport Trendkonferencen 2013 side 4
5 TABEL 1. Udvikling i medlemstallet I vækst 31% 31% Stabilt 35% 44% I nedgang 34% 19% Ved ikke 6% Denne svarfordeling ændres ikke markant, når man inddeler foreningerne efter kategori og størrelse. Materialet viser således ingen tendenser i retning af, at det er særlige typer af foreninger eller foreninger af en given størrelse, der har oplevet hhv. vækst, stabilitet eller fald i medlemstallet. Til gengæld viser en sammenligning af resultaterne fra 2013 med resultaterne fra 2012, at der er sket en udvikling over tid: færre foreninger oplever, at medlemstallet er stabilt, mens flere har oplevet en nedgang i mellemstallet. Denne andel er steget fra 19% til 34%. 80% af de adspurgte foreninger gør en aktiv indsats for at rekruttere medlemmer. Blandt de 20%, der ikke gør en aktiv indsats, er halvdelen brancheforeninger. Ser man på udviklingen i medlemstallet for de 80%, der gør en aktiv indsats for at rekruttere medlemmer, ligner fordelingen den for populationen som helhed dog med tendens til lidt større spredning: TABEL 2. Udvikling i medlemstallet Hele populationen De 80% rekrutterings-aktive I vækst 31% 33% Stabilt 35% 30% I nedgang 34% 37% Som det fremgår af tabel 2, er både andelen af foreninger, der har oplevet vækst, og andelen der har oplevet nedgang i medlemstallet, større i gruppen af rekrutteringsaktive foreninger end i gruppen af alle foreninger. Omvendt er andelen af foreninger med et stabilt medlemstal relativ mindre blandt de rekrutteringsaktive end blandt alle foreninger. En forklaring på disse svarfordelinger kan være, at der netop i brancheorganisationerne (hvis repræsentation er relativ høj blandt de 20% af foreninger, der ikke gør en aktiv rekrutteringsindsats) ikke eksisterer det samme potentiale for at øge medlemstallet som i de øvrige foreninger. Rapport Trendkonferencen 2013 side 5
6 3.2 Rekrutting via sociale medier er mest udbredt blandt foreninger i vækst På spørgsmålet om, hvordan nye medlemmer rekrutteres, fordeler besvarelserne sig som vist i nedenstående tabel. I tabellen er kun medtaget svarkategorierne i meget høj grad og i høj grad (lagt sammen) og i nogen grad. TABEL 3. Hvordan rekrutteres I meget høj grad / i høj grad I nogen grad nye medlemmer? Tillidsrepræsentanter 36% 24% Opsøgende initiativer 49% 21% Målrettede kampagner 43% 35% Hjemmesiden 46% 28% Member get member 34% 24% Sociale medier 17% 33% Mobile apps 6% 2% Af tabellen fremgår det, at målrettede kampagner, opsøgende initiativer og brug af hjemmeside er de mest anvendte rekrutteringsmetoder, efterfulgt af brug af tillidsrepræsentanter, member get member og sociale medier. Tabel 3 viser resultaterne for alle foreninger, der har deltaget i undersøgelsen. Hvis man udelukkende ser på besvarelserne for den gruppe af foreninger, der har oplevet vækst i medlemstallet, og sammenligner med resultaterne for alle foreningerne, viser der sig imidlertid nogle markante forskelle. TABEL 4. Hvordan rekrutteres nye medlemmer? Foreninger i vækst I meget høj grad / i høj grad Tillidsrepræsentanter 25% 36% Opsøgende initiativer 47% 49% Målrettede kampagner 72% 43% Hjemmesiden 67% 46% Member get member 45% 34% Sociale medier 33% 17% Mobile apps 19% 6% Alle foreninger I meget høj grad / i høj grad Af tabellen fremgår det således, at mens brugen af tillidsrepræsentanter er relativt mindre blandt foreninger i vækst, og brugen af opsøgende initiativer ligger på nogenlunde samme niveau, så er anvendelsen af de resterende rekrutteringsværktøjer markant højere i foreninger i vækst end blandt foreningerne som helhed. Rapport Trendkonferencen 2013 side 6
7 Brugen af målrettede kampagner bliver diskuteret mere indgående i det kvalitative materiale. Her fremgår det, at foreningerne iværksætter flere typer af kampagner, afhængig af formål og ikke mindst økonomi. At hverve medlemmer via telefonopkald anses af flere foreninger for at være en god (af enkelte den bedste) rekrutteringsmetode, men den er også dyr, og brugen af kampagneressourcer skal kontinuerligt måles op imod, hvor mange nye medlemmer, der kommer ind, og hvor lang levetiden på disse medlemskaber er. Direct mail kampagner er ofte endnu mere omkostningstunge, og især i de mindre foreninger afføder en stor kampagne-investering usikkerhed omkring, hvorvidt udbyttet af en sådan kampagne står mål med de ressourcer, der investeres: Vi har lavet en direct mail (kampagne), som vi har sendt til to forskellige grupper. Så har vi efterfølgende ringet op til den ene gruppe for at finde ud af, hvordan denne fremgangsmåde virker, fremfor hvis man bare ringer. Det ser ud til, at det har en positivt effekt, men udgiften ved den manøvre er bare så høj, at den alligevel bliver for sårbar, den kampagne. (Interesseorganisation) 3.3 Facebook er kæmpestort Et andet markant resultat i sammenligningen mellem foreninger i vækst og alle foreninger er brugen af sociale medier. Hvor kun 17% af alle foreningerne i meget høj grad/i høj grad anvender de sociale medier i rekrutteringsøjemed, er tallet 33% for foreninger med stigende medlemstal. Af det kvalitative materiale fremgår det, at foreningerne i brugen af de sociale medier særligt har fokus på Facebook således anvender 6 ud af de 7 interviewede foreninger Facebook aktivt med henblik på at hverve nye medlemmer. Facebook bliver anset for at være et medie, der rummer mulighed for synlighed, for dialog og for engagement og ikke mindst rummer det potentialer for at ramme nye målgrupper. Med 3 mio. danskere på Facebook er det kæmpestort. Det bruger vi temmelig mange kræfter på, at finde ud af hvordan vi skal gribe det an med opdateringer, hvordan vi målretter ting Man kan se, hvordan den rette opdatering kan opnå likes og kommentarer. Vi lægger mærke til, hvordan reaktionerne er, og hvor meget aktivitet, det skaber. (Politisk parti) Hvad angår Facebook, så har vi en ret stor fanskare derude, jeg tror, det er , der kan lide os af den ene eller den anden grund. Det er typisk ikke medlemmer, men folk der bruger det til at komme til orde. Men Facebook er som bekendt meget svært at kapitalisere på. (Interesseorganisation) Rapport Trendkonferencen 2013 side 7
8 Foreningerne bruger Facebook til at informere om begivenheder og aktiviteter, formidle holdninger, få kendskab til holdninger og skabe debat. Som sådan fungerer Facebook som et kommunikationsværktøj, der retter sig mod en bred målgruppe, og herigennem også fungerer som et hvervningsværktøj. Som det sidste citat indikerer, er der imidlertid også udfordringer forbundet med brugen af Facebook, både som kommunikationsværktøj generelt og som hvervningsmetode i særdeleshed. For hvordan skal man som forening læse og forstå den information, der hentes på Facebook? Hvordan kan man arbejde systematisk med den viden, Facebook genererer, og omsætte den i nye tiltag og aktiviteter, der skaber værdi for medlemmerne? Disse er overvejelser, som alle foreninger giver udtryk for, og som indikerer, at brugen af Facebook stadig er nyt territorium, som mange foreninger netop nu gør sine indledende erfaringer med og som rummer potentialer såvel som udfordringer. 4. Brug af medlemsdata og ekstern data Foreningernes kendskab til deres medlemmer har været et centralt tema i undersøgelsen. Formålet har været at få kendskab til, hvilke typer af viden, foreningerne har om medlemmerne, hvordan denne viden tilvejebringes, og ikke mindst hvordan denne viden anvendes i foreningernes arbejde. Hvor fokus under det første tema primært rettede sig mod hvervning af nye medlemmer, omhandler spørgsmålet om medlemskendskab i lige så høj grad servicering af de medlemmer, foreningerne allerede har; hvordan man skaber nogle gode, stabile og vedvarende relationer til medlemmerne. Tænk, hvis vores medlemmer havde en interesse i selv at opdatere os, når de skiftede mobilnummer eller arbejdsplads, om deres interesser eller når de får mere i løn. Så vores hjemmeside ikke kun er organisationens hjemmeside, men medlemmets egen side. (lønmodtagerorganisation) Citatet skitserer et interessant scenarie, hvor foreninger er i stand til at omsætte medlemsdata til aktiviteter af værdi for medlemmet og når det enkelte medlem oplever, at det har en relevans at give forskellige typer af information til foreningen, så vil de gøre det på eget initiativ. Undersøgelsen har vist, at 78% af foreningerne vil udvide anvendelsen af medlemsdata. Dette resultat indikerer, at foreningerne tillægger adgang til og brug af medlemsdata stor betydning, men at der stadig er et stort uindfriet potentiale. I det følgende ses nærmere på foreningernes aktuelle adgang til medlemsdata. Rapport Trendkonferencen 2013 side 8
9 ILLUSTRATION 1. Hvilke typer af medlemsdata opsamler I? (Sæt gerne flere krydser) Data om: Medlemmernes alder Medlemmernes bopæl Medlemmernes uddannelse Medlemmernes brug af foreningens ydelser (arrangementer, rådgivning mv.) Tilgang og afgang af medlemmer Medlemmernes søgeadfærd på hjemmesiden via log-in Indtægter fra medlemmer Vi opsamler ikke medlemsdata Ved ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100% Som det fremgår af ovenstående illustration, har de fleste foreninger (ca. 80%) viden om medlemmernes tilgang og afgang samt bopæl via deres medlemssystem. Medlemmernes alder er tilsvarende tilgængelig viden for mange foreninger (58%), mens knap halvdelen har viden om medlemmernes brug af foreningens ydelser samt indtægter fra medlemmer. På spørgsmålet om, hvordan foreningerne anvender de tilgængelige medlemsdata, fordeler svarene sig som vist i nedenstående tabel. I tabellen er kun medtaget svarkategorierne i meget høj grad og i høj grad (lagt sammen) og i nogen grad. Rapport Trendkonferencen 2013 side 9
10 TABEL 5. Til hvilke formål anvender I de tilgængelige medlemsdata? I meget høj grad / i høj grad Informere ledelsen om foreningens virke og udvikling 47% 28% Målrette kommunikation til grupper af medlemmer 54% 31% Målrette kommunikation til enkelte medlemmer 31% 40% Målrette ydelser til grupper af medlemmer 33% 47% Målrette ydelser til enkelte medlemmer 20% 35% Udvikle kursustilbud 28% 28% Lobbyvirksomhed 21% 19% Videreudvikle og udvikle nye politikområder 21% 19% I meget høj grad / i høj grad Mere end halvdelen af foreningerne bruger i (meget) høj grad medlemsdata som udgangspunkt for målrettet kommunikation til grupper af medlemmer, knap halvdelen bruger det til at informere ledelsen, mens omkring en tredjedel af foreningerne bruger medlemsdata til målrettet kommunikation til enkelte medlemmer, til at målrette ydelser til grupper af medlemmer samt til at udvikle kursustilbud. Undersøgelsen viser altså en klar sammenhæng mellem foreningernes kendskab til og kommunikation med medlemmerne. At målrettet kommunikationen til (grupper af) medlemmer er et centralt fokus i foreningernes arbejde understreges yderligere af, at hele 94% af foreningerne i undersøgelsen ønsker at udvide brugen af medlemsdata med henblik på at forbedre kommunikationen med medlemmerne. 4.1 Potentialer i et øget kendskab til medlemmerne At et øget kendskab til medlemmerne rummer potentialer, fremgår også af interview-materialet. Følgende citater giver således en indikation af, hvilke former for viden der kunne være relevant at have, og hvordan kommunikationen kan forbedres: Jeg kunne godt tænke mig at kunne trække medlemmers historik ud, fra de kom til nu, alt hvad de har foretaget sig herinde. For det interesserer mig at kende donor-rejsen, så man kan lede de nye den vej at vide hvordan man kan motivere og engagere dem. (Interesseorganisation) Jeg ønsker at kunne segmentere mellem medlemmer, så jeg kan kommunikere til seniormedarbejdere, til unge under uddannelse, eller til dem der har de specifikke arbejdsopgaver, på en måde og med det indhold, der passer til dem. (Lønmodtagerorganisation) Rapport Trendkonferencen 2013 side 10
11 Mere viden om sine medlemmer er således ønskeværdigt for mange foreninger. Det handler om at øge kendskabet til det enkelte medlem og til grupper af medlemmer, at have viden om aktuelle forhold og om udviklingen over tid, alt sammen med henblik på at kunne kommunikere og tilpasse ydelser i overensstemmelse med medlemmernes ønsker og interesser. 4.2 Barrierer for et øget kendskab til medlemmerne Undersøgelsen har imidlertid også vist, at der eksisterer forskellige typer af barrierer i forhold til at indsamle oplysninger om medlemmerne. Foreningerne oplever begrænsninger i henhold til lovgivningen altså spørgsmålet om hvilke informationer der må indsamles, og hvordan disse informationer må bruges i foreningernes arbejde. Endvidere oplever nogle foreninger begrænsninger i relation til deres medlemsdatabase altså at der i deres nuværende systemer er grænser for, hvilke informationer der kan trækkes ud. Den tredje barriere er en barriere, som er blevet nævnt af de fleste foreninger i interview-materialet, nemlig medlemmernes egen lyst eller incitament til at give oplysninger om sig selv. Det bliver i denne sammenhæng påpeget, at der er nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at spørge folk om, både i selve indmeldelsessituationen, men også senere hen: Vi har faktisk ikke særlig mange oplysninger om vores medlemmer navn, adresse, kontaktoplysninger men hverken alder, titler, uddannelser og den slags. Det kunne måske være interessant men vi overvejer, hvor mange data vi kan tillade os at samle ind. Måske vil vi opleve, at folk vil reagere, hvis de skal til at oplyse om det. Vores medlemmer er måske lidt mere private. (Politisk parti) På spørgsmålet om, hvorvidt medlemmerne kunne registreres mere detaljeret, siger en anden forening: Nej, det kunne jeg ikke. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle gøre det. Så skulle jeg til at indhente flere oplysninger, og der vil være for meget støj på linjen ift. selve hvervningen, hvis man påbegynder en større forbrugerundersøgelse af deres adfærd. Hvis vi skal til at spørge folk om de ting, skal det være i et separat opkald. Så skal vi til at bruge ressourcer på det. Men den viden er jo interessant. (Interesseorganisation) Som eksemplerne her illustrerer, udtrykker foreningerne forbehold over for at indhente informationer om deres medlemmer udover de grundlæggende stamdata. Medlemmer kan være forbeholdne over for at afgive informationer om dem selv, fordi de finder, at disse oplysninger er for personlige eller for irrelevante ift., hvad det indebærer at være et medlem. De føler sig derfor ikke tilskyndet til og måske ligefrem irriterede over at blive bedt om at afgive oplysninger udover de mest grundlæggende stamdata. Rapport Trendkonferencen 2013 side 11
12 Foreningers kendskab til deres medlemmer er således et emne, der giver anledning til overvejelser på flere niveauer. Medlemmernes oplevede relevans og følgelig foreningernes incitament til at bede medlemmer om at afgive oplysninger om dem selv, og så de potentialer, foreningerne oplever, der er forbundet med et udvidet kendskab til medlemmerne, udgør et grundlæggende dilemma i denne sammenhæng. Dilemmaet indikerer en situation, hvor barrierer forhindrer udfrielsen af potentialer men omvendt også en situation, hvor en udnyttelse af potentialerne gradvis vil eliminere barriererne. Når medlemmerne oplever, at der sker en udvikling af aktiviteter og en forbedring af service, baseret på en udnyttelse af den viden, foreningerne (trods alt) har om deres medlemmer, vil det anspore medlemmerne til at afgive og opdatere informationer akkurat som skiteseret i det indledende citat. En udviklingsproces, baseret på en fortsat interaktion mellem medlemskendskab og værdiskabelse for medlemmerne. 4.3 MRM member relationship management Mulighederne for at udvikle og udnytte kendskabet til medlemmer varierer selvsagt mellem foreningerne, både afhængig af formål og typer af aktiviteter, typer af medlemmer, medlemsantal og ressourcer. Og da det er forbundet med høje omkostninger, både at indhente, opsamleog anvende oplysninger om medlemmerne, er økonomien en yderligere barriere i mange foreninger. Blandt foreningerne i det kvalitative materiale findes imidlertid et eksempel på en forening, der både har størrelse og økonomi til at udvikle og understøtte, hvad de kalder et MRM-system: (Ved indmeldelse) beder vi også om deres adresse og selvfølgelig tilladelse til at bruge den. Vi har et program, der hedder MRM. Det kommer af CRM, customer relationship management her hedder det så member relationship management. Så beder vi dem om at angive, hvilke interesser de har, fx rejser eller frivilligt arbejde. Og så kan vi kontakte dem om det. Det er stadig i sin opbygningsfase, men der ligger så mange store muligheder i det. (Interesseorganisation) Ovenstående citat er et godt eksempel på de potentialer, der er forbundet med et udvidet kendskab til medlemmer: via adresse opfordres medlemmerne til at give yderligere oplysninger om dem selv, og med udgangspunkt heri udvikles aktiviteter og målrettes kommunikation til segmenterede grupper af medlemmer. Imidlertid er et sådan system et økonomisk ressourcekrævende system og langt fra en mulighed for alle foreninger, og undersøgelsen har vist, at en del foreninger søger løsninger ad en anden vej, når det gælder om at udvide kendskabet til (potentielle) medlemmer. Rapport Trendkonferencen 2013 side 12
13 4.4 Anvendelsen af ekstern data ILLUSTRATION 2. (Følgende spørgsmål omhandler ekstern data. Ekstern data skal i denne sammehæng forstås som data, der ikke er medlemsdata, men data der fortæller noget om andre udvalgte grupper i befolkningen, fx bestemte aldersgrupper, befolkningen i bestemte geografiske områder etc.) Hvilke typer af ekstern data kunne være relevant i arbejdet i jeres forening? (Sæt gerne flere krydser) Oplysninger om: Boligforhold Medieforbrug Fritidsaktiviteter Erhvervsforhold Forbrugsmønstre Politiske holdninger Demografiske forhold Økonomi Uddannelse Ekstern data vil ikke være relevant Alle andre besvarelser 0% 20% 40% 60% Illustrationen viser, at store andele af foreningerne finder det relevant at udvide kendskabet til medlemmerne gennem ekstern data. Kun 6% af de adspurgte foreninger har angivet, at ekstern data ikke vil være relevant. De prioriterede områder er demografiske forhold (54%), erhvervsforhold (50%), uddannelse (48%) og økonomiske forhold (46%), men også medieforbrug, fritidsaktiviteter og politiske holdninger er områder, inden for hvilke mange foreninger ønsker at udvide kendskabet til deres medlemmer (hhv. 41%, 32% og 26%). Flere foreninger i undersøgelsen har imidlertid allerede erfaringer med brugen af ekstern data, primært i form af analyser som de køber hos eksterne aktører. Til forskel fra foreningernes egne medlemsdata, kan ekstern data ikke sige noget om personer på individniveau, men udelukkende Rapport Trendkonferencen 2013 side 13
14 identificere karakteristika ved grupper (segmenter) af personer. Flere foreninger anvender således de såkaldte profilanalyser som tillæg til den viden, de allerede har om deres medlemmer analyser, der med baggrund i geodata kan give et udvidet kendskab til de typer af medlemmer, man har. At få udbygget sin viden om medlemmerne gennem brug af ekstern data giver imidlertid også anledning til overvejelser vedr. karakteren af den viden, der nu er opnået om medlemmet: fx om der er tale om et øjebliksbillede eller en prototype karakteristik af et medlem? En profil hos os er typisk en kvinde lidt over 50, parcelhus, middelindkomst, lidt uden for storbyerne, mellemlang uddannelse. Vi får et billede, som vi kan bruge i det videre arbejde Men det er jo hønen og ægget, for er det fordi, vi har lavet kampagner der? Er det bare dem, der har været her længe, eller er det også den profil, vi vil møde fremover? (Interesseorganisation) Mange ting er interessante at få at vide, og mulighederne er mange. Men udfordringerne følger i kølvandet, både i form af økonomi og anvendelsesmuligheder. Økonomien spiller (igen) ind, i det mange informationer i udgangspunktet er tilgængelige, men alle informationer koster, og foreningerne er oftest begrænset af de økonomiske ressourcer. Herudover er der hele spørgsmålet om udnyttelsen af de data, man har. Hvordan viden omsættes til relevant og værdiskabende handling er ingen eksakt videnskab, men derimod en eksperimenterende og gradvis erfaringsbaseret handling, hvad enten der er tale om hvervningsaktiviteter eller aktiviteter, rettet mod nuværende medlemmer. 5. Fremtidens foreninger Fremtidens foreninger er det sidste af de tre temaer og fokuserer på problemstillinger inden for områderne: kommunikationsveje i fremtiden, medlemmer som udviklere af foreninger og den traditionelle foreningsstruktur. 5.1 Fremtidens kommunikationsveje Foreningerne er i undersøgelsen blevet spurgt om, hvordan de forestiller sig at skulle kommunikere med hhv. deres medlemmer, eksterne samarbejdspartnere og offentligheden i de kommende år. Rapport Trendkonferencen 2013 side 14
15 ILLUSTRATION 3. Hvilke kommunikationsveje forestiller I jer at benytte i dialogen med medlemmer de kommende år? Informationsmateriale og breve,... Trykte medier (fagblad, medlemsblad,... ) Elektroniske medier (reklamer, debatprogrammer,... ) Telefon Møder/kurser/konferencer Mail Vores hjemmeside Facebook Twitter Youtube Alle andre besvarelser 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Mail og hjemmeside vil være de foretrukne kommunikationsværktøjer i dialogen med medlemmerne i fremtiden, hvor hhv. 87% og 83% af foreningerne har angivet, at de i meget høj grad eller i høj grad vil anvende disse værktøjer. Sekundært forestiller foreningerne sig at skulle kommunikere med medlemmerne gennem møde- og kursusaktivitet (60%), elektroniske medier (55%) og Facebook (53%). Besvarelserne fordeler sig lidt anderledes på spørgsmålet om foreningernes fremtidige kommunikation med deres eksterne samarbejdspartnere. Rapport Trendkonferencen 2013 side 15
16 ILLUSTRATION 4. Hvilke kommunikationsveje forestiller I jer at benytte i dialogen med eksterne samarbejdspartnere de kommende år? Informationsmateriale og breve,... Trykte medier (annoncer, debat, baggrundsartikler) Elektroniske medier (reklamer, debatprogrammer,... ) Telefon Møder/kurser/konferencer Mail Vores hjemmeside Facebook Twitter Youtube Alle andre besvarelser 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Igen er mailen det foretrukne kommunikationsværktøj, som 86% af foreningerne forventer at anvende i meget høj grad eller i høj grad. Til gengæld er forventningerne til de øvrige kommunikationsværktøjer relativt lavere: de sekundære kommunikationsværktøjer forventes at blive hjemmesiden (56%), telefonen (54%) og møde- og kursusaktiviteter (47%). Endelig er der spørgsmålet om foreningernes brug af kommunikationsværktøjer i dialogen med offentligheden. Rapport Trendkonferencen 2013 side 16
17 ILLUSTRATION 5. Hvilke kommunikationsveje forestiller I jer at benytte i dialogen med offentligheden de kommende år? Informationsmateriale og breve,... Trykte medier (annoncer, debat, baggrundsartikler) Elektroniske medier (reklamer, debatprogrammer,... ) Telefon Møder/kurser/konferencer Mail Vores hjemmeside Facebook Twitter Youtube Alle andre besvarelser 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Hjemmesiden forventes at blive det primære værktøj (71%), sekundært facebook og elektroniske medier (45%), mail (40%) og trykte medier (37%) (igen den procentvise angivelse af besvarelserne i svarkategorierne i meget høj grad og i høj grad). Fremtidens primære kommunikationsværktøjer vil være mail og foreningernes hjemmesider mailen overvejende i dialogen med medlemmerne og samarbejdspartnere, hjemmesiden overvejende i dialogen med medlemmerne og offentligheden. Et andet interessant resultat er den forventede brug af Facebook som fremtidigt kommunikationsværktøj. Som allerede påpeget, bruger mange foreninger Facebook aktivt i hvervningsøjemed, og undersøgelsen viser, at der ligeledes er store forventninger til brugen af Facebook som generelt kommunikationsværktøj. Rapport Trendkonferencen 2013 side 17
18 Der er ingen tvivl om, at kommunikation med omverden generelt og med medlemmerne i særdeleshed er et højt prioriteret indsatsområde blandt foreninger. På spørgsmålet om, hvorfor foreningerne ønsker at udvide brugen af hhv. medlemsdata og ekstern data i deres arbejde, svarer hhv. 94% og 75% af foreninger, at de ønsker at forbedre kommunikationen med deres medlemmer. Så også inden for dette område ser foreningerne muligheder for at udvikle uudnyttet potentiale og ad denne vej tilføre værdi i relationen til medlemmer og andre interessenter. 5.2 Hvad vil det sige at være et medlem? Foreningerne har i undersøgelsen forholdt sig til temaer som medlemsdata, ekstern data, hvervning og kommunikation alle centrale indsatsområder i foreningernes arbejde. I forlængelse heraf er nogle mere grundlæggende udfordringer i forhold til at drive og udvikle en forening i fremtiden imidlertid kommet til udtryk. Et centralt tema er spørgsmålet om, hvad det overhovedet vil sige at være medlem i en forening. Dette tema er relateret til spørgsmålet om medlemshvervning, men går videre og fokuserer på betydningen af medlemmer i foreninger en betydning, der relaterer sig til medlemmer som betalere såvel som udviklere. Det har, særligt med udgangspunkt i det kvalitative materiale, været muligt at udlede to perspektiver på medlemshvervning, der til sammen illustrerer denne problemstilling. De to perspektiver, det økonomiske perspektiv og udviklingsperspektivet, er naturligvis to sider af samme sag og kan derfor kun vanskeligt adskilles i praksis. Imidlertid indeholder de også elementer, der potentielt kan være modsatsrettede, og derfor kan være relevante at anskue hver for sig. I henhold til det økonomiske perspektiv er der fokus på økonomien som et afgørende fundament for foreningernes eksistens, og nye medlemmer er i denne optik nødvendige for at sikre foreningernes økonomi. I et udviklingsperspektiv er økonomien derimod et middel til indfrielse af foreningens formål, hvad enten det handler om servicering, rådgivning og aktiviteter for medlemmer eller om aktiviteter for eksterne grupper, støttet af medlemmer. De to perspektiver berører på forskellig måde spørgsmålet om, hvornår man er et medlem er det når man har betalt sit medlemskontingent, eller når man føler en tilknytning til foreningen? Problemstillingen bliver af en af foreningerne i undersøgelsen udtrykt således: Der er fokus på medlemskontingentet, og det skal der fortsat være. Men vi skal være bedre til ikke bare at sige: nå, vil du gerne være med, så værsgo at melde dig ind, men hellere sige: vil du gerne være med, så kan vi tilbyde dig disse oplevelser Betaling er en formalisering af forholdet, nogle rettigheder og forpligtelser i forhold til den struktur, der er en forening. Men det kommer jo først, når man har oplevet det, det egentlig handler om, nogle gange når man føler sig som en del af fællesskabet. Foreningerne fokuserer for meget på det formelle, brugerne fokuserer på oplevelsen. (Idræts- og fritidsorganisation) Rapport Trendkonferencen 2013 side 18
19 Eksemplet skitserer et grundlæggende dilemma mellem på den ene side et struktureret medlemssystem og formel medlemsforståelse og på den anden side en forståelse af medlemskabet som aktivitet og en oplevelse. Som sagt er disse medlemsforståelser ikke nødvendigvis uforenelige og eksisterer side om side i mange foreninger men dilemmaet påpeger nogle væsentlige problemstillinger, der er relevante for de fleste foreninger. Det handler om, hvordan man får tiltrukket og inddraget medlemmer i den fremtidige udvikling af foreningerne og om det traditionelle medlemssystem er for rigidt og måske kommer til at udgøre en barriere for potentielle medlemmers engagement. Budskabet er, at der skal være fokus på fællesskabet. Dette fællesskab kan og skal i høj grad udvikles i relation til den formelle medlemsskare, men er/bør ikke nødvendigvis være afgrænset til gruppen af registrerede medlemmer. Et muligt fremtidsscenarie er således en foreningsstruktur, hvor medlemmer kan agere i ad-hoc netværk, på sociale platforme, til lokale arrangementer uden nødvendigvis at være en del af det etablerede medlemssystem men fælles for alle involverede er et engagement i foreningens kerneområder. Fra foreningens perspektiv handler det om at udnytte de ressourcer, der er tilgængelige, og for medlemmet handler det om oplevelsen og så må den økonomiske forpligtelse (betaling) følge i kølvandet. I forlængelse heraf er en anden væsentlig pointe netop fokus på medlemmet som en (med-) udvikler af foreningen. Medlemmet er ikke kun nødvendigt med henblik på indtjening, men i lige så høj grad en forudsætning for fortsat udvikling og udfoldelse af foreningernes virke: Hvervning er en balance mellem at fastholde en stabil base og så have en fornuftig vækst så der kommer noget nyt ind i maskinrummet. Og så kommer man hurtigt til kun at tale om penge. Og det skal man passe på med. Noget af det første bureaukratisering gør er, at den spiser følelserne. Der er en økonomisk virkelighed, men det handler også om folkelig forankring. Så vækst er både økonomi og at kunne vise, at man har en folkelig forankring. (Interesseorganisation) 5.3 Har hovedorganisationen fælles fodslag med de lokale afdelinger? En anden problemstilling, udledt af datamaterialet, er de udfordringer, der relaterer sig til udvikling af foreninger inden for rammerne af en traditionel foreningsstruktur. I interviewmaterialet har flere foreninger (i parentes bemærket alle repræsentanter for hovedorganisationen) givet udtryk for en række udfordringer i relationen mellem den centrale og de lokale enheder af foreningen. Disse udfordringer handler primært om at finde fælles fodslag i forhold til den fremtidige udvikling af foreningerne. Lokalforeninger er (ofte) karakteriseret ved høj grad af selvbestemmelse, de har deres egne medlemmer og deres egen økonomi og mange gange en betydningsfuld position i lokalsamfundet. Og det er netop lokalafdelingernes virke og foreningsforståelse, der (ifølge de centrale enheder) bliver udfordret, når nye udviklingsinitiativer bliver foreslået og iværksat fra centralt hold. Rapport Trendkonferencen 2013 side 19
20 Flere foreninger deler oplevelsen af, at lokalafdelinger kan være tøvende, distancerende eller direkte modstandere over for nye tiltag at der både er tryghed og tilfredshed forbundet med den måde, tingene fungerer lokalt, og ikke stor åbenhed over for nye ideer. Det er imponerende, så styrende vaner er det er en udfordring at få dem (afdelingerne) til at se ud over deres forhold og beskæftige sig med helheden. (Lønmodtagerorganisation) Det er lidt traditionelt i vores lokalforeninger: hvem vil være kasserer og hvem vil være formand. Vi vil gerne forsøge noget nyt at få en kontaktperson i hver kommune, og prøve at skabe nogle nye aktiviteter. (Sygdomsbekæmpende organisation) De skitserede modsætninger er en udfordring for foreningerne (læs: hovedorganisationen) i den forstand, at de udfordrer et fælles engagement i foreningernes fremtid. Uenighed om den fremtidige udvikling resulterer i vigende tilslutning, forskellige arbejdstempo og flere praksisser. Der er på mange områder ikke fælles fodslag mellem hovedorganisationen og lokalafdelingerne. Det skal (igen) pointeres, at problemstillingen er artikuleret af repræsentanter for foreningernes hovedorganisation, og at lokalforeningernes stemme ikke er repræsenteret i undersøgelsen. Den skitserede problemstilling kan derfor ikke belyses fra lokalafdelingernes side. Modsætningerne mellem en forenings enheder kan ses som et udtryk for et grundlæggende dilemma i en forenings væsen, nemlig på den side at praktisere en centralistisk og hierarkisk foreningsstruktur og på den anden side at være en konstruktion af decentrale enheder, baseret på medlemmers præferencer og involvering. Og netop perspektiverne i det lokale engagement, de lokale ideer og de lokale ressourcer vil være nødvendige at inddrage i en fortsat diskussion af foreningernes fremtid. Rapport Trendkonferencen 2013 side 20
21 6. Konklusioner Formålet med undersøgelsen har været at belyse foreningers kendskab til deres medlemmer, og hvordan denne viden opsamles og anvendes i foreningernes arbejde. Medlemshvervning er et centralt indsatsområde i de fleste foreninger, og undersøgelsen har vist, at målrettede kampagner, hjemmesiden og de sociale medier er vigtige værktøjer i denne indsats. Særligt i de foreninger, der har oplevet vækst i medlemstallet, er brugen af de sociale medier høj. Heriblandt anses facebook for at være en afgørende kommunikationsplatform for dialog og engagement med eksisterende medlemmer, men i lige så høj grad en måde at ramme nye målgrupper. Mere end ¾ af foreningerne ønsker at udvide anvendelsen af medlemsdata i deres arbejde. Information om ind- og udmeldelse, alder, bopæl, forbrug af foreningens ydelser og medlemsindtægter er den type af data, som flest foreninger ligger inde med, og det er en viden, der primært bruges til at målrette kommunikationen til medlemmerne og informere ledelsen. Foreningernes ønske om at udvide anvendelsen af medlemsdata indikerer imidlertid, at der eksisterer et stort potentiale for at forøge adgangen til viden om medlemmerne og ikke mindst at omsætte denne viden til værdiskabende aktiviteter. I forlængelse af disse udviklingspotentialer har undersøgelsen imidlertid også påpeget, at der en række barrierer forbundet med at forøge kendskabet til medlemmerne barrierer, der relaterer sig til lovgivning, til datasystemers kapacitet, men ikke mindst begrænsninger i forhold til, hvad man kan tillade sig at spørge medlemmerne om, og hvilke typer af informationer, som medlemmerne finder det relevant at afgive. Undersøgelsens resultater vidner netop om, at foreningernes nuværende brug af medlemsdata og medlemmernes forbehold over for at afgive oplysninger er inter-afhængige, og at en udnyttelse af potentialerne for bedre anvendelse af viden om medlemmerne sandsynligvis vil øge medlemmernes motivation for at afgive oplysningerne om dem selv. Som supplement til data om egne medlemmer får flere foreninger i undersøgelsen lavet analyser på ekstern data, og brugen af ekstern data udgør ligeledes et uudnyttet potentiale i mange foreninger. Endelig har undersøgelsen påpeget tre temaer, der er centrale i relation til diskussionen af foreningers fremtidige udvikling. Disse temaer omhandler fremtidige kommunikationsveje, foreningernes medlemsopfattelser og potentielle konflikter i foreningsstrukturen. Særligt spørgsmålet om, hvad det vil sige at være et medlem, er centralt i mange foreninger, hvor det vedrører essentielle temaer som foreningernes formål, virke og fremtidige udviklingsveje. Rapport Trendkonferencen 2013 side 21
TRENDUNDERSØGELSE 2014 FREMTIDENS FORENING - FRA INDSIGT TIL HANDLING
TRENDUNDERSØGELSE 2014 FREMTIDENS FORENING - FRA INDSIGT TIL HANDLING 1 RESUMÉ I denne rapport præsenteres resultaterne af trendundersøgelsen 2014, som over 115 foreninger har bidraget til. Undersøgelsen
Læs mereTRENDUNDERSØGELSE 2014 FREMTIDENS FORENING - FRA INDSIGT TIL HANDLING
TRENDUNDERSØGELSE 2014 FREMTIDENS FORENING - FRA INDSIGT TIL HANDLING 1 RESUMÉ I denne rapport præsenteres resultaterne af trendundersøgelsen 2014, som over 115 foreninger har bidraget til. Undersøgelsen
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereHjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012
Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion
Læs mereDe faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013
De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereHvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015
Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereHPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,
HPV Nyhedsbrev #4 Kære alle, Mens vi venter på foråret, har vi skrevet Nyhedsbrev #4 fra indsatsen Stop HPV stop livmoderhalskræft. Der er sket meget siden sidst. Først og fremmest er det blevet besluttet,
Læs mereKendskabsmåling af Væksthusene
Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets
Læs mereIndhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4
Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse
Læs mereREKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign
REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereAnalyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17
Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.
Læs mereNEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014
NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.
Læs mereRapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014
Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...
Læs mereFor Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereKommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere
Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen
Læs mereDansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt
Dansk Design Center Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar 2016 Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt 1 1. Baggrund Om undersøgelsen 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereUndersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore
Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end
Læs mereUdkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.
Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med
Læs mereMETODE Dataindsamling & Målgruppe
METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereNotat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.
Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereBilag 1: Overblik over interviews og surveys
Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereForkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm
2016 Forkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm Døvefilm ønsker med bruger- og seerundersøgelsen at holde sig opdateret omkring sine
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Læs mereForundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT
Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereGode råd til brug af sociale medier
14. marts 2016 Gode råd til brug af sociale medier Hvorfor er det relevant at have en profil på Facebook eller Instagram? Facebook har lige nu omkring 3.476.000 månedlige brugere i Danmark, mens 1,2 millioner
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereRapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.
#medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereFrivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!
idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport
Læs mereKonklusioner. desto flere sender julehilsner og tilsvarende er det især ledere, som sender julehilsner.
Indhold Konklusioner 3 Om modtagelse af julehilsner 5 Om at sende julehilsner 20 Det følelsesmæssige valg 30 Signalværdi 41 Om undersøgelsen 52 Kontakt 55 2012 Side 3 Konklusioner Om modtagelse af julehilsner
Læs mereKendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereMedlemsundersøgelse af Frivilligcenter Hillerød 2014
Medlemsundersøgelse af Frivilligcenter Hillerød 2014 Medlemsundersøgelsen er udsendt til foreninger og grupper, der er medlem af Frivilligcenter Hillerød. I alt er undersøgelsen udsendt til 119 medlemmer.
Læs mereTO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Læs mereHvor bevæger HR sig hen?
Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2016 Center for Kræft
Læs mereFORBUNDSANALYSE DSKYU
DIF UDVIKLING HCA 28.JULI 2016 FORBUNDSANALYSE DSKYU Kære DSKyU! På de følgende sider vil I blive præsenteret for en række data, grafer og tabeller mm. Denne viden er delt ind i forskellige kategorier.
Læs mereGeoforum og fremtiden. Strategi 2018
Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private
Læs mere1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014
25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereEvaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser
Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt
FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt FOA har i perioden fra 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse gennem forbundets elektroniske
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs merePenge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public
Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereSociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation
Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER
Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs meremarkedsundersøgelse MARKETING
markedsundersøgelse MARKETING 2017 www.sensemarketing.dk markedsundersøgelse MARKETING 2017 4 Om undersøgelsen 5 De største udfordringer 6 Kompetencegap: Hvad gør vi? 7 Strategi eller ikke strategi 9 Hvorfor
Læs mereLønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017
Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening Evaluering 2017 Dansk Psykolog Forening Oktober2017 Indhold Kort Fortalt... 2 Resumé... 3 Tilgang til evaluering af lønforhandling... 5 Metodisk bemærkning til
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mereFÆLLESSKABET OG DEN DECENTRALE MEDLEMSORGANISATION 2017
Rapport FÆLLESSKABET OG DEN DECENTRALE MEDLEMSORGANISATION 2017 - Foreningernes Hus 1 Indhold Indledning...5 Baggrund: Dataindsamling og deltagende organisationer...6 Medlemstal, fastholdelse og rekruttering...8
Læs mereEvalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud
Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD
Læs mereenige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig
5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og
Læs mereNotat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM
Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereForbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger
Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,
Læs mereP O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I R E S P O N D E N T E R
HJEMMEPLEJEUNDERSØGELSE KØGE KOMMUNE P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I 2 0 1 7 764 R E S P O N D E N T E R P R O J E K T K O N S U L E N T E R C O N N I E F : L A R S E N, K A R I N A N Y H O
Læs mereAARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019
AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19
Læs mereHPV Nyhedsbrev #5. Nyeste tal fra SSI stadig flere bliver vaccineret mod HPV
HPV Nyhedsbrev #5 Kære alle Vi håber, at I har haft en dejlig sommer og er kommet godt i gang med efterårssæsonen. Stop HPV-indsatsen har ikke stået stille hen over sommeren. Det nye tilbud til drenge
Læs mereHandleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN
Læs mereNye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?
Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...
Læs mereSociale medier. Seks trin til bedre indhold
Sociale medier Seks trin til bedre indhold Med inspiration fra Sig du kan li mig Indholdsstrategi for sociale medier af Astrid Haug. Middelfart Sparekasse 2017 1 Kend dit formål Hvad vil du opnå med din
Læs mereMedlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010
Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereResultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg
Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...
Læs mereUdkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune
Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereMedarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland
Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske
Læs mereRapport om brugerundersøgelsen af Gladsaxe Kommunes foreningsportal 2010
Rapport om brugerundersøgelsen af Gladsaxe Kommunes foreningsportal 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 3 3. Baggrund og metode 5 3.1 Baggrund for undersøgelsen 5 3.2 Metode 5 4.
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereStrategi Dansk Volleyball Forbund
Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning
Læs merePendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Læs mere