DUS-MELLERVANG ÅRSPLAN FOR DUS-MELLERVANG

Transkript

1 ÅRSPLAN FOR August 2009

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning - DUS Mellervangs årsplan. 3 Oversigt over kerneområder med mål og succeskriterier 5 side Uddybning af kerneområderne: Personlig udvikling 7 Social udvikling 8 Sprog og Kommunikation 10 Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling 11 Kulturelle udtryksformer og værdier 13 Naturen 14 Evalueringsspørgsmål 16 2

3 3 Indledning Dette er 3. gang DUS Mellervang udarbejder årsplan baseret på Aalborg Kommunes indholdsplan for DUS ordningerne. Årsplanen afspejler DUS ens prioriteringer for det pædagogiske arbejde og indsatsområder. Årsplanen er pædagogiske pejlemærker for vores skolefritidsordning, der tjener dels som personalets rammeplan som vi planlægger og evaluerer ud fra, og dels som information og dialogmateriale til vores forældre, skoledelen og andre samarbejdspartnere. Sådan er årsplanen udarbejdet: Målet med arbejdet med udarbejdelsen af årsplanen var at der skulle opnås ejerskab i medarbejdergruppen, samtidig med at de enkelte mål skulle være tydelige, konkrete og operationelle. Arbejdet startede med en tema-formiddag for medarbejdergruppen med ekstern oplægsholder. Hver medarbejder meldte sig desuden til en gruppe indenfor hvert af de 6 kerneområder som er: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen Den enkelte gruppe lavede forslag indenfor sit kerneområde. Forslaget blev bearbejdet i en medarbejdervalgt skrivegruppe, der, på basis af gruppernes forslag, udarbejdede et samlet udkast, der blev debatteret på 2 fælles personalemøder. Arbejdsprocessen med tilblivelsen af årsplanen evalueres gennem teamsamtaler og personalemøder 3

4 4 Om vores DUS: Udgangspunktet for vores DUS er at medarbejdergruppen består af pædagoger og integrationsmedarbejdere, og vi optager i øjeblikket ca. 170 børn. DUS en er organiseret således at vi har en afdeling for børn fra 0. og 1. årgang samt en afdeling for børn fra 2. og 3. årgang. Til hver afdeling er tilknyttet en afdelingsleder, hvoraf den ene samtidig er souschef for fælleslederen. Pædagogerne arbejder i årgangsteam og det er primært her, at årsplanen omsættes i planer og handlinger for gruppen og for det enkelte barn. Handlinger, der går på tværs af afdelingerne, planlægges på det ugentlige afdelingsmøde og handlinger, der involverer hele DUS en, planlægges på fælles personalemøde, der afholdes hver måned. Der er et formaliseret og udtalt samarbejde imellem fritidsdel og undervisningsdel, og pædagoger og lærere arbejder tæt sammen såvel i indskolingsforløbet som i emneuger og om andre fælles aktiviteter. Arbejdet udvikles yderligere igennem etableringen af 5. lektions timerne hvor pædagogerne varetager undervisningen. Planlægningen heraf sker i samarbejde i det enkelte lærer / pædagogteam. Bygningsmæssigt er DUS afdelingerne sammenhængende, velindrettede og under samme tag, og vi har indarbejdet arbejdsrutiner for de samarbejdsmuligheder det giver. Desuden er afdelingen for 0. og 1. årgang nyrenoveret og fleksibelt indrettet, således at skole og DUS samarbejder om anvendelsen af lokalerne. Skolens/DUS ens udeområder er indrettet med Mooncarbane, bålpladser, boldbaner og borde/ bænke. Det nære lokalområde er indrettet med stier og legepladsen, og i nærheden er Hesteskoen, hvor vi er medlem af børnenes bådelaug. DUS en har desuden egen bus til udflugter længere væk og til koloni. Vi informerer forældrene om DUS ens aktiviteter igennem forældreavisen, som omdeles hver måned. Avisen kan også ses på skolens hjemmeside Her kan der også ses andre informationer om DUS en. Desuden er der valgt et forældreråd blandt forældrene. Her debatteres f.eks. årsplanen. DUS Mellervang den 1. august 2009 Lars Steen Nielsen DUS fællesleder 4

5 5 Oversigt over kerneområder med mål og succeskriterier I det følgende ses en oversigt over de enkelte kerneområder med de mål og succeskriterier vi har fastlagt for området. DUS ens dagligdag for såvel det enkelte barn som for gruppen tilrettelægges og evalueres her ud fra. Det enkelte barns udvikling belyses med punkter som status, udviklingspunkter, handling og succeskriterier, og konklusionerne danner bl.a. grundlag for forældresamtaler. Gruppens aktiviteter evalueres på grundlag af punkter som ses på vedlagte bilag. På de efterfølgende sider ses en uddybning af kerneområderne. Kerneområde: Personlig udvikling Børnene skal have mulighed for at opleve sig som deltagere og medspillere i det sociale fællesskab. Succeskriterier: Børnene ytrer sig i fællesskabet og tør fremkomme med egne forslag og behov. Børnene udviser ansvar for hinanden og respekterer andres meninger i hverdagen. Børnene lytter til hinanden i hverdagen, og hævder sig ikke på andres bekostning. Børnene løser konflikter selv, og er i stand til at udvise empati for hinanden. Børnene udvikler venskaber. Kerneområde: Social udvikling Børnene skal respektere hinanden i de forskellige legerelationer som de indgår i. Succeskriterier: Børnene løser konflikter uden voksenindblanding. Børnene tager hensyn til hinandens forskelligheder. Børnene taler respektfuldt til hinanden. Børnene er selv igangsættende med hensyn til lege. 5

6 6 Kerneområde: Sprog og kommunikation Børnene skal i de sociale relationer og sammenhænge de indgår i, være opmærksomme på kropsprogets betydning for kommunikationen. Succeskriterier: Der opleves færre konflikter og misforståelser blandt børnene. Børnene sætter ord på det kropssprog de ser. Børnene kan aflæse situationer det vil sige ikke afbryde andres samtaler og igangværende aktiviteter, f.eks. børnemøder. Kerneområde: Sundhed, bevægelse og motorik Børnene skal have mulighed for at bevæge sig, så de gennem glæde og lyst udvikler gode vaner for motion. Børnene skal hver dag tilbydes et sundt mellemmåltid. Succeskriterier: Der er stor tilslutning og engagement til de aktiviteter, som vi tilbyder. Børnene henvender sig til pædagogerne omkring igangsættelse af bevægelsesaktiviteter. Børnene viser glæde ved mellemmåltidet og spiser det vi serverer. Kerneområde: Kulturelle udtryksformer og værdier Børnene skal - igennem leg, musik og dans - have indblik i de forskellige kulturer som er repræsenteret i DUS en. Succeskriterier: Der er et stort engagement og glæde hos børnene når aktiviteterne tilbydes. Børnene søger oplevelser på tværs af kultur og tilhørs sted. Børnene har viden om hinandens kulturer. 6

7 7 Kerneområde: Natur At børnene opnår respekt for naturen, plante- og dyreliv. Succeskriterier: Børnene passer på naturen i nærmiljøet og generelt. Børnene smider skraldet i skraldespanden samler det op og putter det i, når og hvis de møder det på deres vej. Uddybning af kerneområderne Personlig udvikling Børnene skal have mulighed for at opleve sig som deltagere og medspillere i det sociale fællesskab. Indhold: I Dus Mellervang vil vi støtte børnene i at lære at udtrykke sig og lytte til kammeraterne. Vi finder det vigtigt, at det enkelte barn oplever sig som en del af fællesskabet, idet barnet opdager egne muligheder for at give og modtage. Endvidere vægter vi, at der skabes tryghed og trivsel for det enkelte barn, således at der kan udvikles tillidsskabende relationer, hvor børnene oplever nærvær og accept. Rammefaktorer: Dus Mellervang er implementeret i skolens lokaler, hvilket er medvirkende til, at børnene oplever DUS'en som en tryg base gennem dagen. Dus Mellervang har gode rammer, som kan være medvirkende til deres personlige udvikling. DUS'en er opdelt i to afdelinger i henholdsvis klasse og klasse, hvor kontaktpædagogen følger det enkelte barn i sin klasse. Læringsforudsætninger: Personalet har gennem uddannelse og kurser oparbejdet en viden om arbejdet med målgruppen, der gør, at vi er i stand til, at varetage barnets behov og støtte det enkelte barn i sin personlige udvikling. 7

8 8 Arbejdsformer/læringsrum: Den enkelte kontaktpædagog og årgangsteamet arbejder ud fra de udviklingsskemaer, der er skrevet på det enkelte barn. Udviklingsskemaerne er udarbejdet ud fra de 6 kerneområder, der skal tilgodese barnets alsidige kompetencer og personlige udvikling. Vi arrangerer løbende børnemøder, hvor der skabes rum for, at hvert enkelt barn får mulighed for, at udtrykke egne meninger, ønsker og behov i forhold til aktiviteter i hverdagen og overfor hinanden. I DUS'en vægtes det, at der igennem igangsatte aktiviteter og i børnenes fælles leg skabes et læringsrum, hvor børnene lærer at respekterer hinanden og få en forståelse for hinandens forskelligheder. Børnene skal lære at lytte til hinanden, give plads til hinandens ideer, være kreative sammen, respekterer hinanden og udvise ansvar for hinanden. Evaluering: DUS-indholdsplanen evalueres i de enkelte teams 2 gange om året fællesleder og afdelingsleder har ansvaret herfor og deltager i evalueringen. Der tages udgangspunkt i DUS'ens evalueringsskema. Der bruges billeder, samtaler med børnene og iagttagelser. Der laves individuelle evalueringer for de børn, som har særlige behov indenfor kerneområdet. Tegn: Børnene ytrer sig i fællesskabet og tør fremkomme med egne forslag og behov. Børnene udviser ansvar for hinanden og respekterer andres meninger i hverdagen. Børnene lytter til hinanden i hverdagen og hævder sig ikke på andres bekostning. Børnene løser konflikter selv og er i stand til at udvise empati for hinanden. Børnene udvikler venskaber. Social udvikling Børnene skal respektere hinanden i de forskellige legerelationer som de indgår i. Indhold: På DUS-Mellervang er det vigtigt, at børnene indgår i forskellige relationer på tværs af alder, køn og kultur. Relationerne opstår og skabes både i voksenstyrede aktiviteter, og i det univers som børnene selv skaber. Det vægtes videre, at børnene oplever en tryghed i deres dagligdag, som giver dem lyst og mod til at tage ansvar for de relationer som de indgår i. 8

9 9 Rammefaktorer: DUS Mellervang er implementeret i skolens lokaler, hvilket er medvirkende til, at børnene oplever DUS'en som en tryg base gennem dagen. DUS Mellervang har gode rammer, som kan være medvirkende til at fremme deres personlige udvikling. DUS'en er opdelt i to afdelinger i henholdsvis klasse og klasse, hvor kontaktpædagogen følger det enkelte barn i sin klasse. Læringsforudsætninger: Personalet har gennem uddannelse og kurser oparbejdet en viden om arbejdet med målgruppen, der gør, at vi er i stand til, at varetage barnets behov og støtte det enkelte barn i sin sociale udvikling. Arbejdsformer/læringsrum: Der er tilknyttet en kontaktpædagog til den enkelte klasse. Kontaktpædagogen har det overordnede ansvar for klassens generelle trivsel. Kontaktpædagogen laver handleplaner på det enkelte barn. Børnene beskrives ud fra de 6 kerneområder. Igennem forskellige former for leg og aktiviteter lærer børnene at indgå i sociale sammenhænge og samtidig være medbestemmende og tage ansvar. Metoder vi anvender: Børnemøder. Vekselvirkning mellem struktureret og ustruktureret leg. Klassens dag/tid. Fredagshygge. Evaluering / dokumentation: DUS-indholdsplanen evalueres i de enkelte teams 2 gange om året fællesleder og afdelingsleder har ansvaret herfor og deltager i evalueringen. Der tages udgangspunkt i DUS'ens evalueringsskema. Der bruges billeder, samtaler med børnene og iagttagelser. Der laves individuelle evalueringer for de børn, som har særlige behov indenfor kerneområdet. I forbindelse med skole-hjemsamtaler afholder kontaktpædagogen samtaler med hvert enkelt barn. I det daglige arbejde tilstræber vi den tætte kontakt med det enkelte barn, samt observerer den fælles leg og børnenes trivsel. Tegn: Børnene løser konflikter uden voksenindblanding. Børnene tager hensyn til hinandens forskelligheder. Børnene taler respektfuldt til hinanden. 9

10 10 Børnene er selv igangsættende med hensyn til lege. Sprog og kommunikation Børnene skal, i de sociale relationer og sammenhænge de indgår i, være opmærksomme på kropsprogets betydning for kommunikationen. Indhold: På DUS Mellervang er det vigtigt, at børnene oplever en anerkendende og nysgerrig kommunikation, som giver børnene lyst og mod til, at fortælle om oplevelser og følelser fra deres hverdag og liv. Dette, mener vi, er grundlæggende for, at børnene udvikler deres evner i forhold til at aflæse hinanden og sætte ord på deres egen indre sindsstemning. Rammefaktorer: DUS Mellervang er implementeret i skolens lokaler, hvilket er medvirkende til, at børnene oplever DUS'en som en tryg base gennem dagen. DUS'en er opdelt i to afdelinger i henholdsvis klasse og klasse, hvor kontaktpædagogen følger det enkelte barn i sin klasse. Denne opdeling ser vi som vigtig i forhold til graden af krav som stilles til børnene inden for kerneområdet. I forbindelse med DUS'ens emneuger, hvor afdelingerne er blandet, opstår der mulighed for at de yngre børn spejler sig i de ældres måde at aflæse hinanden og kommunikere på. Læringsforudsætninger: Personalet har gennem uddannelse og kurser oparbejdet en viden om arbejdet med målgruppen, der gør, at vi er i stand til at varetage barnets behov, og støtte det enkelte barn i sin kommunikation med andre mennesker. Arbejdsformer/læringsrum: Der er tilknyttet en kontaktpædagog til den enkelte klasse. Kontaktpædagogen har det overordnede ansvar for klassens generelle trivsel. Kontaktpædagogen laver handleplaner på det enkelte barn. Børnene beskrives ud fra de 6 kerneområder. Metoder som anvendes: Hjælper børnene med at sætte ord på deres egne og andres følelser. Børnemøder 10

11 11 Evaluering/dokumentation: DUS-indholdsplanen evalueres i de enkelte teams 2 gange om året fællesleder og afdelingsleder har ansvaret herfor og deltager i evalueringen. Der tages udgangspunkt i DUS'ens evalueringsskema. Der bruges billeder, samtaler med børnene og iagttagelser. Der laves individuelle evalueringer for de børn, som har særlige behov indenfor kerneområdet. I forbindelse med skole-hjemsamtaler afholder kontaktpædagogen samtaler med hvert enkelt barn. Tegn: Der opleves færre konflikter og misforståelser blandt børnene. Børnene sætter ord på det kropssprog de ser. Børnene kan aflæse situationer det vil sige ikke afbryde andres samtaler og igangværende aktiviteter, f.eks. børnemøder. Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling Børnene skal have mulighed for at bevæge sig, så de gennem glæde og lyst udvikler gode vaner for motion. Børnene skal hver dag tilbydes et sundt mellemmåltid. Indhold: På DUS Mellervang har vi gode og alsidige forhold til bevægelse på mange forskellige måder, som giver mulighed for at tilbyde mange og forskelligartede aktiviteter. Ved at tilbyde aktiviteterne skaber vi glæde ved og lyst til at bevæge sig. Dette mener vi, danner grundlag for børnenes interesser nu og i fremtiden. Aktiviteterne styrker barnets velvære, motorik, læring og giver øget kropsbevidsthed. De aktiviteter vi tilbyder, foregår med fokus på processen, da vi mener, det er vigtigt, at børnene mærker indholdet i aktiviteterne og derigennem udvikler forståelse for sådanne processer. Vi tilbyder mælk til frokost og et mellemmåltid om eftermiddagen, hvor det er vigtigt, at der er fokus på det sunde mellemmåltid. Rammefaktorer: Vi har gode forskelligartede faciliteter, både udendørs og indendørs, så børnene har rig mulighed for at bevæge sig. Det bliver prioriteret højt, at bruge disse faciliteter, og særligt vægtes det at 11

12 12 gøre brug af udearealerne som et pædagogisk rum. Vi serverer et mellemmåltid i begge afdelinger og det prioriteres, at børnene deltager i at tilberede maden. Af faciliteter kan nævnes: Hal Multibane Legesal Bålpladsen Værkstedsaktiviteter Lokalområdets legepladser og skove Køkken i begge afdelinger Læringsforudsætninger: Personalet har gennem en årrække oparbejdet en stor viden inden for kerneområdet, da mange medarbejdere i DUS'en, har interesse for bevægelse og kropslige aktiviteter. Denne viden og interesse bliver ofte brugt til at tilbyde aktiviteter, som tager udgangspunkt i bevægelse og motoriske udfordringer. De fleste børn på DUS Mellervang udviser interesse for bevægelse og motoriske aktiviteter. Aktiviteterne, som vi tilbyder, er målrettet børnenes forskellige udviklingsniveau, og der vægtes derfor en progression i sværhedsgraden af aktiviteterne. Arbejdsformer/læringsrum: Der er tilknyttet en kontaktpædagog til den enkelte klasse. Kontaktpædagogen har det overordnede ansvar for klassens generelle trivsel. Kontaktpædagogen laver handleplaner på det enkelte barn. Børnene beskrives ud fra de 6 kerneområder. Pædagogiske metoder vi anvender: En vekselvirkning mellem kan/skal aktiviteter. Evaluering efter de konkrete aktiviteter eller på børnemøder så der efterfølgende tages udgangspunkt i børnenes ønsker og behov. Evaluering/dokumentation: DUS-indholdsplanen evalueres i de enkelte teams 2 gange om året fællesleder og afdelingsleder har ansvaret herfor og deltager i evalueringen. Der tages udgangspunkt i DUS'ens evalueringsskema. Der bruges billeder, samtaler med børnene og iagttagelser. Der laves individuelle evalueringer for de børn, som har særlige behov indenfor kerneområdet. I forbindelse med skole-hjemsamtaler afholder kontaktpædagogen samtaler med hvert enkelt 12

13 13 barn. Tegn: Der er stor tilslutning og engagement til de aktiviteter, som vi tilbyder. Børnene henvender sig til pædagogerne omkring igangsættelse af bevægelsesaktiviteter. Børnene viser glæde ved mellemmåltidet og spiser det vi serverer. Kulturelle udtryksformer og værdier Børnene skal - igennem leg, musik og dans - have indblik i de forskellige kulturer som er repræsenteret i DUS'en. Indhold: På DUS Mellervang giver vi børnene mulig for at forstå hinanden og hinandens kulturelle værdier og udtryksformer. Dette mener vi, er medvirkende til, at børnene danner venskaber på tværs af land og kultur. Formidlingen sker ofte igennem emne og aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at opleve glæden ved musikken og de kulturelle indslag de præsenteres for. Rammefaktorer: DUS Mellervang har gode rammer, som kan være medvirkende til at børnene oplever glæde ved de kulturelle udtryksformer, og dermed får større viden i de forskellige kulturer, der findes i DUS'en. Af faciliteter kan nævnes: - musik lokale - værksteder hobby/ træ - køkken - hallen Børn og personales forudsætninger: På DUS Mellervang er der ansat danske og to-kulturelle medarbejdere, som viderebringer egen kultur og traditioner. Vores børnegruppe er mangfoldig og bidrager derfor med hver deres lands kultur og traditioner. Arbejdsformer og læringsrum: Der er tilknyttet en kontaktpædagog til den enkelte klasse. Kontaktpædagogen har det 13

14 14 overordnede ansvar for klassens generelle trivsel. Kontaktpædagogen laver handleplaner på det enkelte barn. Børnene beskrives ud fra de 6 kerneområder. Vi laver en årsplan, som synliggør emneuger og højtider som vi gerne vil formidle til børnene. Aktiviteterne er bestemt af de forskellige kulturer som er i DUS'en. Højtider, Eid, Jul, Påske, Fastelavn, Emneuge, Karneval, Cirkus, Eid. Aktiviteter, fisketure, træværksted, musik, hobbyværksted, drager, sport, mad, bål og byture. Evaluering og dokumentation: DUS-indholdsplanen evalueres i de enkelte teams 2 gange om året fællesleder og afdelingsleder har ansvaret herfor og deltager i evalueringen. Der tages udgangspunkt i DUS'ens evalueringsskema. Der bruges billeder, samtaler med børnene og iagttagelser. Der laves individuelle evalueringer for de børn, som har særlige behov indenfor kerneområdet. I forbindelse med skole-hjemsamtaler afholder kontaktpædagogen samtaler med hvert enkelt barn. Tegn: Der er et stort engagement og glæde hos børnene når aktiviteterne tilbydes. Børnene søger oplevelser på tværs af kultur og tilhørs sted. Børnene har viden om hinandens kulturer. Naturen At børnene opnår respekt for naturen, plante- og dyreliv. Indhold På DUS Mellervang vægtes det at bruge naturen som et pædagogisk rum, og derigennem skabe forskellige udfordringer og oplevelser for børnene. I de forskellige aktiviteter prioriteres det, at være med børnene i naturen og derigennem give dem forståelsen for vigtigheden af at passe på naturen, plante- og dyrelivet. 14

15 15 Aktiviteterne foregår både lige udenfor døren og i nærmiljøet. Vi mener det her er vigtigt at børnene introduceres til forskellige måder at være i naturen på. Rammefaktorer På Dus Mellervang har vi gode udendørsarealer, som kan være inspirerende i forhold til det at opnå en større respekt for naturen. Vi har naturen lige udenfor døren, men har også mange eksterne muligheder som er med til, at skabe glæde og større lyst til at være i naturen. Der kan nævnes: Bratbjergskoven (smådyr, træer, roderi). Hesteskoen (vand, fjord). Lundby Krat (stor skov, vegetation). Fisketure (vand, dyr). Læringsforudsætninger: Personalet har, gennem en årrække, oparbejdet en stor viden inden for kerneområdet, da en del medarbejdere i DUS en, har interesse for naturen. Denne viden og interesse bliver ofte brugt til at tilbyde aktiviteter, som tager udgangspunkt i og om naturen. Arbejdsformer/læringsrum: Der er tilknyttet en kontaktpædagog til den enkelte klasse. Kontaktpædagogen har det overordnede ansvar for klassens generelle trivsel og ligeledes ansvar for, at børnene opnår respekt for naturen. Kontaktpædagogen laver handleplaner på det enkelte barn. Børnene beskrives ud fra de 6 kerneområder Evaluering/dokumentation DUS-indholdsplanen evalueres i de enkelte teams 2 gange om året fællesleder og afdelingsleder har ansvaret herfor og deltager i evalueringen. Der tages udgangspunkt i DUS'ens evalueringsskema. Der bruges billeder, samtaler med børnene og iagttagelser. Der laves individuelle evalueringer for de børn, som har særlige behov indenfor kerneområdet. I forbindelse med skole-hjemsamtaler afholder kontaktpædagogen samtaler med hvert enkelt barn. Tegn: Børnene passer på naturen i nærmiljøet og generelt. Børnene smider skraldet i skraldespanden samler det op og putter det i, når og hvis de møder det på deres vej. Er der generelle tegn i dokumentationerne? Skal vi dokumentere anderledes i forhold til, at evalueringens gyldighed. Er der overensstemmelse mellem metoder og aktiviteter? 15

16 16 Evalueringsspørgsmål Dus Mellervang Udvælg det mål der skal evalueres. Når DUS-indholdsplanen skal evalueres er det det primære mål i hvert enkelt kerneområde, der skal evalueres. I forbindelse med evaluering af konkrete aktiviteter skal der ved aktivitetens start sættes mål og i forbindelse med evalueringen udvælges mål, der så skal evalueres. Stil evalueringsspørgsmålet. Kan børn udvikle de samme sociale kompetencer/respekt-selvrespekt i en voksenstyret kontra børnestyret aktivitet? Hvordan sikrer vi at alle børn bevæger mindst en gang om dagen? Indsamling af dokumentation Hvilken metode/metoder skal bruges til at dokumentere evalueringsspørgsmålet? (billeder, fortællinger, spørgeskemaer, iagttagelser osv.) Lave klare aftaler om hvem, der indsamler dokumentationerne. Aftal om dokumentationerne er til intern eller ekstern brug. Analyser og vurdering af det primære mål. Fortæller den valgte dokumentationsform noget om evalueringsspørgsmålet? Er der generelle tegn i dokumentationerne? Skal vi dokumentere anderledes i forhold til, at evalueringens gyldighed. Er der overensstemmelse mellem metoder og aktiviteter? Udvikling af eventuel ny praksis/mål Er der på baggrund af den indsamlede data behov for en ændring/ny praksis af den pædagogiske praksis? 16