Udvikling gennem bedre uddannelser

Transkript

1 Udvikling gennem bedre uddannelser

2 Forord Uddannelse er på alles læber i disse år. Med god grund. En veluddannet befolkning er forudsætningen for en stærk konkurrenceevne og et solidt fundament under demokratiet og velfærdssamfundet. Kvaliteten i uddannelsessystemet er derfor et anliggende, der berører alle parter både regeringen, Folketinget, arbejdsmarkedets parter, uddannelsessektoren, de studerende, befolkningen og ikke mindst kommunerne. Kommunesektoren er en central aktør. Som daginstitutions- og skoleejer, som myndighed i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse og som erhvervspolitisk aktør. Som Danmarks største arbejdsgiver og aftager af medarbejdere fra grund-, efter- og videreuddannelserne. Kommunerne løfter i disse år et stort uddannelsesansvar. Ikke alene har vi siden 2007 oprettet 50 pct. flere praktikpladser, vi har også i de senere år udviklet helhedsorienterede ungepolitikker og styrket samarbejdet med professionshøjskolerne, bl.a. gennem partnerskabsaftaler. De kommunale områder er i rivende udvikling. I det nære, kommunale sundhedsvæsen skal personalet genoptræne patienter efter operationer ofte i eget hjem ved brug af nye behandlingsformer og rehabilitering. Og ansatte i borgerservicecentrene skal omstille sig fra rollen bag skranken til funktionen som digital guide, der kompetent understøtter borgernes brug af digitale selvhjælpsløsninger. Eksempler som disse rejser en række spørgsmål: Er uddannelserne til fx pædagog, lærer, sygeplejerske gode nok? Er efter- og videreuddannelserne gearede til at opkvalificere medarbejderne til kommunernes nye opgaver? Hvordan sikres det, at alle børn og unge kommer videre fra folkeskolen og tager en kompetencegivende uddannelse? KL ønsker med dette udspil at anvise en række kommunale veje til et samlet løft af vores uddannelsessystem. Men sigtet er også at anspore til en debat om, hvordan alle berørte parter herunder uddannelsesinstitutionerne, regeringen og de studerende kan bidrage til kvalitetsløftet. God læselyst! Erik Nielsen Kristian Wendelboe Formand, KL Adm. direktør 2

3 Et fælles ansvar I Danmark prioriterer vi uddannelse højt. Ifølge OECD anvender det offentlige 8,7 pct. af bruttonationalproduktet på uddannelse. Det er den højeste andel blandt alle landene i OECD, hvor gennemsnittet ligger på 5,7 pct. Men på resultatsiden ligger Danmark ikke i toppen. Hvordan kan vi opnå bedre resultater? KL og kommunerne ønsker med dette udspil at anvise veje til målet om, at danskerne skal blive dygtigere. Kommunerne har et overordnet ansvar som arbejdsgivere for at støtte uddannelserne gennem klare meldinger om kompetencebehov og ved at sikre kvalitet i praktikken i professionsuddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer mv. Skal omstillingen lykkes, fordrer det et samlet løft i uddannelsessystemet. Hovedansvaret ligger hos uddannelsesinstitutionerne, der skal oppe sig og stille langt bedre grund- og efteruddannelser til rådighed. Kommunerne skal tage ejerskab til uddannelsesområdet ved at arbejde mere målrettet med strategisk kompetenceudvikling og kvalificere efterspørgslen overfor uddannelsesinstitutionerne. Udspillet er struktureret i en række kapitler, der kan læses hver for sig. Men samlet demonstrerer udspillet de sammenhænge, der er på tværs i uddannelsessystemet lige fra dagtilbud til voksen- og efteruddannelse. 3

4 Mere fokus på læring i dagtilbud De første år af et barns liv har stor betydning for barnets senere muligheder for at mestre eget liv. Derfor er det en fornuftig prioritering, når Danmark anvender relativt mange ressourcer på dagtilbudsområdet. Dagtilbudsområdet befinder sig i en rivende udvikling i disse år, og det pæda- gogiske personale stilles derfor overfor nye udfordringer. Generelt præger perspektivskiftet fra pasning til læring og udvikling det pædagogiske arbejde, og den tidlige udvikling hos børnene forankres i dag i ambitiøse, pædagogiske læreplaner. Investering i børns tidlige læring er det mest effektive Afkast på investeringer i human kapital på forskellige alderstrin. Programmer målrettet de tidligste år Førskoleprogrammer Skole Jobtræning Alder 0-3 Førskole Skole 4-5 Efter skoletiden Kilde: Heckman (2006) 4

5 Skolechefer: Pædagoger kan bidrage til, at eleverne lærer mere i skolen. Meget enig Delvist enig Hverken enig eller uening Delvist uening Meget uening Ved ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: KL-survey (2013). Skolecheferne blev spurgt: Hvor enig er du i følgende udsagn?: Pædagoger kan bidrage til, at eleverne lærer mere i skolen Samarbejde på tværs Den forestående reform af folkeskolen vil ligeledes rumme udfordringer til pædagoger og pædagogmedhjælpere. Ambitionen om en mere sammenhængende hverdag for børnene kan nemlig kun indfries med en tættere kobling mellem dagtilbud, skole, SFO, fritidshjem, klub og fritidstilbud. I denne proces skal det pædagogiske personale deltage aktivt i at formulere mål for børnenes udvikling og læring, samt i at tilrettelægge og gennemføre bl.a. aktivitetstid i tæt samspil med andre faggrupper, navnlig folkeskolelærere. Alle disse udfordringer stiller det pædagogiske personale over for nye kompetencekrav. KL mener derfor: At pædagoguddannelsen skal være mere praksisnær, det faglige niveau skal højnes, og der skal være bedre specialiseringsmuligheder. At læringsperspektivet skal skærpes i dagtilbuddene med henblik på, at andelen af skoleparate øges, så flere børn starter i folkeskolen det år, de fylder 6 år. Det kræver bl.a. tæt samarbejde mellem personalet i dagtilbud og skole, og fokus på at flere børn er trygge ved skiftet. At den evidensbaserede, anvendelsesorienterede forskning bør opprioriteres med henblik på at understøtte kommunernes kvalitet og effektivitet i arbejdet med børns tidlige udvikling. 5

6 En kompetent folkeskole Danmark har grundlæggende en velfungerende folkeskole. Resultaterne står dog ikke mål med de omfattende ressourcer, der anvendes på folkeskolen. Hver sjette elev forlader grundskolen uden basale færdigheder i læsning, og mange elever navnlig drenge mangler såvel engagement som motivation for læring i skolen. Det kan og skal gøres bedre. KL har som overordnet mål for en reform af folkeskolen, at flere elever bliver reelt uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse, og at flere dermed rustes til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Digitale muligheder En af udfordringerne bliver at gøre bedre brug af de muligheder, den digitale udvikling åbner for i undervisningen. Hvis digitale læremidler anvendes rigtigt, muliggør de bl.a. en bedre differentiering af undervisningen og frigør tid for lærerne tid, som kan anvendes til støtte til elever med særlige behov. Skal elevernes læsefærdigheder styrkes, de digitale undervisningsmidler udnyttes, og undervisningen differentieres, må lærernes kompetencer have et løft. Kvaliteten af læreruddannelsen er ikke god nok. KL mener derfor: At læreruddannelsen skal forbedres med fokus på styrkede, praktiske handlekompetencer. Undervisningsfagene dansk og matematik skal have et større omfang, end der er lagt op til i den nye læreruddannelse. Og undervisningsdifferentiering, anvendelse af IT, specialpædagogik og klasserumsledelse skal i højsædet. At efteruddannelsesindsatsen skal understøtte en reform af folkeskolen, bl.a. med fokus på undervisningsdifferentiering og anvendelse af IT. At kommunerne skal prioritere og tage ansvar for en målrettet efteruddannelse, som understøtter de opstillede mål. Lærerne må bidrage med eksempelvis i højere grad at lade sig efteruddanne udenfor arbejdstiden. Og professionshøjskolerne har en stor, bunden opgave i at gøre efter- og videreuddannelse mere praksisnær med en mere direkte forankring i skolernes udvikling. 6

7 Skolechefer: Nyuddannede lærere kan det faglige, men savner kompetencer i bl.a. inklusion, undervisningsdifferentiering og klasseledelse Undervisning af to-sprogede elever Inklusion/specialpædagogik Skole-hjem Undervisningsdifferentiering Digitale læringsmiljøer Klasseledelse Undervisningslære generelt Fagfaglighed Note: Undersøgelsen stillede følgende spørgsmål: I hvilken udstrækning vurderer du, at nyuddannede lærere generelt har tilstrækkelige faglige kompetencer (viden- og handlekompetencer) inden for Svarmulighederne var: I høj grad (10), i nogen grad (7,5), hverken/eller (5), I mindre grad (2,5) og i meget lav grad (0). Kilde: KL survey (2013) blandt skolechefer. At skolens ledere skal lede den nye skole. Derfor er der brug for et endnu mere intensivt, konsekvent og målrettet skoleledelses- og ledertalentudviklingsarbejde i de kommende år. 7

8 Sammenhængende forløb, der bygger bro mellem udskoling og ungdomsuddannelse Kommunerne leverer i disse år et stort bidrag til at indfri målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Siden 2007 har kommunerne oprettet 50 pct. flere praktikpladser, de har udviklet helhedsorienterede ungepolitikker og implementeret ungepakke I, II og III. I beskæftigelsesindsatsen har kommunerne arbejdet stadigt mere med uddannelse til de unge kontanthjælpsmodtagere, herunder med anvendelse af det såkaldte uddannelsespålæg. Det går i den rigtige retning, men målet er endnu ikke nået. Stort set alle unge påbegynder en ungdomsuddannelse. Desværre er frafaldet alt for stort. Her spiller elevers manglende motivation en central rolle. KL foreslår ny overgang til ungdomsuddannelserne KL ønsker at sætte fokus på overgangen fra udskolingen til starten af ungdomsuddannelsen. Konkret er der brug for at etablere linjer/toninger i folkeskolens udskoling. Elever med præferencer for mere teoretiske og abstrakte udfordringer skal have mulighed for at slå ind på en retning i udskolingen, der sigter mod en gymnasial uddannelse. Mens unge, der trives bedst med kombinationen af teoretiske og praktiske fag, skal have mulighed for en betoning af fag- og professionsorienterede læringsmiljøer, der retter sig mod erhvervsuddannelserne. Flere bør tage en erhvervsuddannelse Det kan bidrage til at vende udviklingen, hvor andelen af en ungdomsårgang, som påbegynder en erhvervsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, på et årti er faldet fra 30 til 20 pct. Men det forudsætter også, at de private virksomheder tager et tydeligt medansvar og sikrer de unge en praktikplads. KL mener derfor: At der er brug for en ny udskoling med såkaldte toningsprofiler. Den indebærer et tættere forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, hvor sammenhængende forløb gennemføres med fælles brug af undervisere, pensum, faciliteter og lokaler. 8

9 9. klasses elevernes uddannelsesvalg 70% 60% 50% 40% 10. klasse Gymnasiale uddannelser 30% 20% 10% 0% Øvrige Erhvervsuddannelser Kilde: UNI-C Statistik & Analyse At flere skal være reelt uddannelsesparate efter 9. klasse, så færre skal i 10. klasse. At bedre kendskab til erhvervsuddannelserne skal medvirke til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. At uddannelsesparathedsvurderingen skal gentænkes i et tæt samspil mellem UU-centrene, skolen, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Samtidig skal processen starte tidligere, fx i 8. klasse. Linjer i udskolingen på Snekkersten Skole På Snekkersten Skole kan eleverne i klasse vælge mellem fire linjer; sport, international, science og kunst/ design. Eleverne skal ikke være eksperter i én ting, og der er samme faglige niveau i alle basisfagene som før, men to dage om ugen sættes den almene faglighed ind i en ramme som afspejler toningen. Det handler om at fokusere undervisningen og få mere engagerede elever. 9

10 Uddannelse til udsatte unge En ungdomsuddannelse er den sikreste vej til et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Blandt unge kontanthjælpsmodtagere har ni ud af ti ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvis unge med faglige, personlige og sociale problemer skal gennemføre en ungdomsuddannelse, stiller det særlige krav til uddannelsessystemet. Disse unge på kanten af uddannelsessystemet skal møde en helhedsorienteret indsats, hvor de mange aktører formår at træffe hurtige beslutninger og skabe entydige voksenrelationer omkring de unge. Fleksuddannelse, STU & EGU Kommunerne har to særlige uddannelsestilbud til de unge, der ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse på ordinære vilkår. Det er erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). EGU har en god uddannelses- og beskæftigelseseffekt, mens effekten af STU er mere tvivlsom samtidig med, at den er omkostningstung for kommunerne. Regeringens varslede fleksuddannelse er tiltænkt en rolle i feltet mellem EGU og STU. KL mener derfor: At kommunerne bør formulere en helhedsorienteret ungepolitik, skabe politisk ejerskab i kommunalbestyrelsen og forankre ungeindsatsen på direktionsniveau. At gymnasier og erhvervsskoler skal blive bedre til at rumme unge med faglige, personlige og sociale problemer. At aldersgrupperne for uddannelsespålæg og UU-vejledning koordineres op til 30 år i en kommende kontanthjælpsreform. At retskravet til STU bør opblødes, så den i højere grad kan målrettes de unge, som den oprindeligt var tiltænkt. At fleksuddannelsen skal implementeres som en revision af EGU-loven, som åbner for mere skolebaserede forløb, samt at visitationen til uddannelsen bør ske efter en behovsvurdering knyttet til vurderingen af uddannelsesparathed. 10

11 Partnerskaber om helhedsorienteret ungeindsats KL og 18 kommuner har gennemført et partnerskab om udvikling af den helhedsorienterede ungeindsats. Partnerskabet har følgende 10 anbefalinger: Sæt politisk handlekraft bag ungepolitikken Fasthold fokus på alle ledelsesniveauer Betragt de unge, som de er: Forskellige Se indsatsen med unge øjne Mobilisér ressourcerne i de unges netværk Opbyg koordinationskraften i organisationen Skab klarhed om indsatsens økonomiske rammer Styrk samarbejdet med de eksterne aktører Tag ansvar i den tværfaglige indsats Skab hurtige beslutningsveje Læs mere: Hjælp alle unge godt på vej Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet, KL

12 Nye og styrkede sundhedsfaglige kompetencer Nye opgaver Med opgave- og strukturformen fik kommunerne en række nye opgaver indenfor bl.a. genoptrænings-, forebyggelses-, pleje- og behandlingsområderne. Det stiller nye krav til kommunernes personale på social- og sundhedsområderne. Genoptræning efter fx operationer er i dag ligeledes en kommunal opgave. Også på dette område fordrer krav om samarbejde med andre fagprofessioner og nye rehabiliterende tilgange, at det kommunale sundhedspersonale må tilegne sig nye kompetencer. Hjemmesygeplejen løser i dag et meget bredt spektrum af opgaver både i forhold til ældre medicinske patienter og borgere med kroniske lidelser. Omstillingen indebærer behov for, at kommunerne gennem et strategisk kompetenceløft af det kommunale sundhedspersonale sikrer øget fokus på lovgivning og dokumentation samt stærkere, sundhedsfaglige generalistkompetencer. Rehabilitering & nye behandlingsformer På det socialpsykologiske område og handicapområdet er der opstået nye behandlingsformer, og rehabilitering af borgerne er kommet i fokus. Samtidig indebærer førtidspensionsreformen, at yngre borgere med bl.a. psykiske lidelser vil skulle behandles i nye tværfaglige rehabiliteringsteams i samspil med bl.a. jobcentermedarbejdere. KL mener derfor: At sygeplejerskeuddannelsen bør styrkes, så sygeplejersker opnår praksisnære handlekompetencer i forhold til sammenhængende borgerog patientforløb. De studerende skal kunne anvende velfærdsteknologiske løsninger, arbejde med rehabilitering, dokumentere indsatserne og have kendskab til regelsættene og rammerne i krydsfeltet mellem bl.a. sundheds- og servicelovene. At det faglige niveau i social- og sundhedsuddannelsen skal højnes gennem nye skærpede adgangskrav. De kommunale arbejdsgivere skal desuden kunne vælge, hvilke elever, de vil indgå uddannelsesaftaler med på både hjælper- og assistentuddannelsen. Og prøvetidsreglerne skal også gælde på assistentuddannelsen. 12

13 Udvikling i antal korttidsindlæggelser pr indbyggere : Flere udskrives tidligt til pleje og behandling i eget hjem. Andel Kilde: e-sundhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2013) At kommunerne skal styrke opkvalificeringen af de sundhedsfaglige medarbejdere i forhold til tværfagligt samarbejde om bl.a. tidlig opsporing og forebyggelse af indlæggelser. 13

14 Praksisnære uddannelser Kommunerne er arbejdsgiver for ca. en halv million medarbejdere, der hver dag leverer de kerneydelser, den kommunale velfærdsservice har til opgave at løfte. Det er således afgørende for den kommunale opgavevaretagelse, at uddannelsessystemet giver eleverne og de studerende på velfærdsuddannelserne et kvalificeret grundlag for at udøve erhvervsfunktioner. Fra praksischok til praksisnærhed Alt for ofte ses der eksempler på, at elever og studerende får et praksischok, når de kommer i praktik eller ansættes i deres første job med det resultat, at kommuner må iværksætte efteruddannelse af nyuddannede. KL mener derfor: At undervisningen i større udstrækning skal kobles til den kommunale praksis, så de studerende trænes i at anvende deres fags metoder, teknologier og digitale platforme gennem eksempler fra praksis og integration af faglige rutiner i undervisningen. At uddannelsernes kompetencemål skal fastsættes med udgangspunkt i aftagernes krav og forventninger til færdiguddannedes handlekompetencer. At undervisningen på uddannelserne differentieres, så studerende kan gennemføre på kortere tid, end normeret på fast tracks, samt at uddannelserne kan færdiggøres med tilvalg ud over den normerede studieramme i talentspor. At praksiskendskab skal indgå som krav til undervisernes kvalifikationer på linje med andre lovfæstede kvalifikationskrav. At der bør formuleres gensidige krav om styrket samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og forskningsmiljøerne mhp. at styrke forankringen af den anvendelsesorienterede forskning og udvikling i grunduddannelserne. At uddannelse er en fuldtidsbeskæftigelse. Der skal formuleres bindende minimumskrav til omfanget af undervisningstimer på uddannelserne, og de studerendes pligt til aktiv deltagelse skal indskærpes og sanktioneres hårdere. At kommunerne skal påtage sig et større lokalt ejerskab til uddannelserne gennem dialog og samarbejde samt ved at udvikle kvaliteten i praktikken. 14

15 Antal undervisningstimer på uddannelserne Det gennemsnitlige, ugentlige antal undervisningstimer på velfærdsuddannelserne er forholdsvist lavt: 14 timer på sygeplejerskeuddannelsen, 13 timer på læreruddannelsen og kun 11,5 timer på pædagoguddannelsen. Gns. timetal på 4 uddannelser i professionshøjskolesektoren Pædagoguddannelsen 11,5 Læreruddannelsen 13 Sygeplejerskeuddannelsen 14 Fysioterapeutuddannelsen 16,5 Kilde: Professionshøjskolerne Rektorkollegium Rapport om timetal i professionshøjskolesektoren 2011 Ifølge en beregning gennemført af Månedsmagasinet Undervisere modtager de studerende på læreruddannelsen i dag kun halvt så meget undervisning, som for 25 år siden. I 1986 var der 25 timers undervisning om ugen. I dag er den nede på 13 timer. Og sammenlagt bruger de studerende med forberedelse kun gennemsnitligt 31 timer om ugen på deres uddannelse. 15

16 Kvalitet i voksen- og efteruddannelsessystemet Omstillingen på de kommunale velfærdsområder og presset for større kvalitetsog effektivitetsudvikling i kommunerne afføder et stort behov for, at medarbejderne kan omstille sig til de nye opgaver så som ændrede arbejdsgange og ibrugtagen af nye (velfærds)teknologier. til indholdet af indsatsen. Det vil sige strategisk kompetenceudvikling, hvor efteruddannelsesindsatsen mere direkte er knyttet til politisk identificerede udviklingsmål for velfærdsområderne. Tidssvarende voksenog efteruddannelser Voksen- og efteruddannelserne (AMUkurser, diplomuddannelser etc.) er imidlertid ikke tilstrækkeligt gearede til at understøtte kommunernes kompetenceudvikling. Ofte er der et mismatch mellem kursernes indhold og kommunernes behov eksempelvis for tværfaglig opgaveløsning. Efter- og videreuddannelsessystemet skal derfor blive mere responsivt, så det hurtigt evner at give medarbejderne de nødvendige kompetencer, som omstillingen kræver. Strategisk kompetenceudvikling Og på den anden side stiller det krav til kommunerne om i langt højere grad både at prioritere og målrette efteruddannelsesindsatsen og specificere kravene KL mener derfor: At udvikling og tilrettelæggelse af efteruddannelse skal knyttes mere til praksis i dag er det for ofte baseret på traditionel, ufleksibel og skolebaseret aktivitet. At der er behov for, at efter- og videreuddannelsessystemet bliver mere responsivt i forhold til kommunernes efterspørgsel. Det indebærer, at udviklingen og afholdelsen af efteruddannelse skal knyttes mere til praksis. At der skal indføres krav om, at underviserne har dokumenteret, ajourført praksiserfaring. At der skal være en større sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud. Kommunerne skal derfor styrke fokus på strategisk kompetenceudvikling og kvalificere deres efterspørgsel over for uddannelsesinstitutionerne. 16

17 Strategisk kompetenceudvikling 5 punkter 5. Evaluering og effektmåling: er målet opfyldt? 1. Formulering af politiske udviklingsmål som strategisk ramme for kommunens prioritering af efteruddannelsesindsatsen på de enkelte forvaltningsområder 4. Tilrettelæggelse og forankring af kompetenceudvikling i kommunale praksis (aftales med uddannelsesinstitution/kursusleverandør) 2. Kortlægge behov og beslutte konkrete faglige indsatsområder 3. Beslutte konkret kompetenceudviklingsindsats (typer af uddannelse/kursus, intern/ekstern mv.) At det er nødvendigt, at medarbejderne bidrager mere til egen kompetenceudvikling fx ved, at efteruddannelsesaktiviteter placeres uden for arbejdstiden. 17

18 Uddannelse som vækstdriver i erhvervspolitikken Danmark befinder sig i en vækst- og produktivitetskrise. En af nøglerne til at komme fri af krisen findes på uddannelsesområdet eller rettere sagt i uddannelsesindsatsernes samspil med erhvervspolitiske strategier og beskæftigelsessystemets jobformidling. Kommunerne befinder sig i centrum af denne trekant (uddannelse-erhverv-beskæftigelse) og kan komme til at indtage en mere fremskudt rolle i løsningen af de aktuelle vækst- og produktivitetsproblemer. KL mener derfor: At kommunerne, i højere grad end i dag, skal integrere uddannelse og kompetenceudvikling i de lokale erhvervspolitiske strategier gerne koordineret gennem fælleskommunale indsatser i regi af de Kommunale KontaktRåd (KKR). At der med fordel kan overvejes nye initiativer som fx firepartsaftaler med arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner om uddannelsessatsninger. Erhverv Kommunernes vækststrategi Beskæftigelse Uddannelse 18

19 Firepartsaftaler om uddannelse og vækst Kommunerne kan tage initiativ til lokale firepartsaftaler mellem arbejdsgivere, lønmodtagere, uddannelsesinstitutionerne og kommunen om: 1. Uddannelsessatsninger der sikrer det lokale erhvervsliv adgang til den nødvendige (højt)uddannede arbejdskraft, 2. målrettet opkvalificering af ledige gennem relevante tilbud (kompetenceudvikling, virksomhedspraktik mv.), 3. opbygning af innovations- og vidensmiljøer, som understøtter eksisterende eller nye potentielle erhvervsklynger og 4. iværksætteri og entreprenørskab i uddannelsessystemet (fra folkeskole til videregående uddannelse). Udvikling gennem bedre uddannelser KL 2013 Tekst: KL Grafisk design: Karen Krarup Foto: Thomas Søndergaard Tryk: Prinfo Trekroner ISBN: ISBN: pdf 19

20 KL Weidekampsgade København S