Musik i skole og fritid
|
|
- Anne Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Musik i skole og fritid Af Steen Lembcke, lektor Når Musikpiloterne fra Læreruddannelsen i Silkeborg skal ud at lave deres første projekt, skal de arrangere en musikeftermiddag i en SFO. Man kunne spørge med hvilken begrundelse? Hvilke gevinster kan der dog være ved at kommende lærere prøver at arbejde i en fritidssammenhæng? Musikpilot-linjen er en treårig musiklæreruddannelse, der kvalificerer til at igangsætte, lede og organisere børn og unges musikaktiviteter. Derfor skal de lærerstuderende gennem besøg i felten opleve hele viften af måder børn og unge beskæftiger sig med musik på, herunder musik i skole og fritid, som første modul af uddannelsen hedder. Vi ved også at musik og idræt er de interesseområder, der fylder mest i børn og unges hverdag og at de spiller en vigtig rolle for selvopfattelse og identitet. Samarbejde i indskoling og skolefritidsordning Silkeborg Kommunes skoler har som flere andre kommuner et tæt og integreret samarbejde mellem lærere og pædagoger. Den obligatoriske skoledel og fritidsdelen fungerer i et samspil. Der er en klar opdeling af dagen i den obligatoriske skoledel og fritidstilbuddet, men samtidig er der tale om et integreret og forpligtende teamsamarbejde, hvor pædagogerne deltager i den obligatoriske del på lige vilkår med lærergruppen. Målet er at tænke dagen som en 44
2 Musik og idræt er de interesseområder, der fylder mest i børn og unges hverdag Steen Lembcke er lektor på Læreruddannelsen i Silkeborg og programmedarbejder ved Videncenter for Børn og Unges Kultur helhed, hvor barnet har mulighed for at udvikle sig gennem læring, erfaringsdannelse og leg og gennem sin deltagelse i sociale fællesskaber. En lærer, der er ansat i denne struktur, skal tænke skole på en særlig måde. I Buskelundskolens indskolingsafsnit, Lilleskolen ved Buskelund, møder børnene to team af lærere og pædagoger og for tiden deltager alle pædagoger i skoledelen med 10 lektioner ugentlig. Børnene skifter imellem hjemmetid i klassen og udetid i værksteder, hvor de arbejder aldersblandet. De overordnede faglige mål har læreren ansvar for, men ansvaret for det enkelte barns/gruppens trivsel og skole/hjemsamarbejde er et fælles ansvar mellem lærer og pædagog. Skoledagen slutter med hjemmetid og der tales om hvilke aktiviteter, der er mulighed for at deltage i under fritidsdelen om eftermiddagen i SFO (kl ), hvor barnet har en stor grad af frihed til at vælge sig ind på aktiviteter, det har lyst til og sammen med sine kammerater. Stor grad af frihed I beskrivelsen af fritidspædagogikken fremgår det, at der skal være rammer for at nye fællesskaber opstår: SFO en er et mødested for børn, hvor de kan etablere venskaber og fællesskaber. De jævnaldrende repræsenterer relationer med kommunikationsmønstre, der er anderledes end dem de voksne kan tilbyde. Derfor repræsenterer gruppen af jævnaldrende et særligt udviklingspotentiale for barnet. Børn skal have rum for at afprøve sig selv alene og i samspil med andre, hvilket har stor betydning for barnets identitetsdannelse samt udviklingen af en række kompetencer, de har brug for i deres hverdag, bl.a. omsorg for hinanden, samarbejdsevne m.m. (Lilleskolen ved Buskelund, præsentationsskrift 2010) Når jeg som eksempel på danske skoleforhold har vist SFO er frem for franske og italienske lærere, er de blevet rent ud sagt bestyrtede over den store grad af frihed, der var i børnenes muligheder for aktiviteter. 83,2 % af de danske børn mellem 6 og 9 år går i en fritidsinstitution efter skoletid og har her mulighed for at blive kulturelt påvirkede af denne samværsform, hvad angår værdier, kompetencer og vaner i forhold til 45
3 83,2 % af danske børn mellem 6 og 9 år går i en fritidsinstitution efter skoletid 46 I skolesammenhæng Undersøgelsens mål var at se hvilke potentialer der var til stede ved at sætte det ind i en skolesammenhæng, her musikundervisning i 5. klaset fællesskab. (Kilde: Danmarks Statistik). Eftersom vi ved, at der foregår læring og udvikling i alle livssammenhænge og på tværs af alder, kan vi så ikke udnytte den viden om de læreprocesser, der er på spil hos børn og unge i fritidssammenhæng til at kvalificere skolens læringsmiljø? På læreruddannelsen Læreruddannelsen forbereder til virke inden for en profession og en af underviserens centrale opgaver er at præsentere og diskutere ny viden om ens fagområde og om lærerprofessionen. Det kan være emner som f. eks.: Hvad ved vi i dag om et optimalt læringsmiljø for børn og unge? Hvad ved vi om læreprocesser, der tager udgangspunkt i børn og unges hverdagserfaringer? Er der foretaget undersøgelser på det? Samtalerne om sådanne emner på uddannelsen skal følges op af handling, dvs. møde med og konfrontation med praksis. Mit projekt Læreprocesser i børn og unges hverdagskultur en ressource for skolen? er et eksempel på en undersøgelse med afsæt i en hverdagskultur. I undersøgelsen gennemførtes et forløb, hvor arbejdsmønstre og indholdsvalg tog udgangspunkt i åriges fritidsinteresser inden for musik med vægt på elevernes egen strukturering af processen. Situationen foregår i skolens rammer, men minder på mange måder om en gruppe unge, der uden for skolen eller i fritidsklubben finder sammen om at lave et band. Udgangspunkt i elevernes hverdagskultur Undersøgelsen tog sit afsæt i forskning fra Institute of Education, University of London, hvor Lucy Green gennem nogle år har gjort forsøg med at inddrage unges musikkultur i undervisningen på de unges egne præmisser. Den dan- ske undersøgelse gik ud på at foretage et aktionsforskningsforløb med to 5. klasser over fem uger. Hvad ville der ske, hvis eleverne gruppevis kom til at arbejde gennem længere tid med stor vægt på deres egen hverdagskultur, i dette tilfælde populærmusik? Kunne de selv strukturere deres tid, blive enige om at vælge og spille noget af den musik, de hører mest? Hvad ville der ske med motivation, faglig udfordring og tackling af kompleksitet i musikken? Hvordan med sammenhængen til Fælles Mål, trinmål og CKF er? Etienne Wenger har beskrevet en sådan gruppe som et praksisfællesskab, et fællesskab der bygger på aktiv social deltagelse, hvor følgende komponenter indgår i en lærings- og erkendeproces: evne til, individuelt og kollektivt, at opleve vores liv og verden som meningsfuld. og sociale ressourcer, rammer og perspektiver som kan støtte et gensidigt engagement i handling. gurationer, hvor vores handlinger defineres som værd at udføre, og vores deltagelse kan genkendes som kompetence. ændrer hvem vi er, og skaber personlige tilblivelseshistorier i forbindelse med vores fællesskaber. (Wenger 2004: 15) Beskrivelsen af lærings- og erkendelsesprocesser svarer til en række af de intentioner, man har for børns
4 Eleverne lærte nogle sociale færdigheder i samarbejde og de tog fælles ansvar for produktet. se og dernæst at se på, hvilke perspektiver der var i forhold til skolens indholdskrav, fagets CKFområder og, på et mere overordnet plan, om det påvirkede læringsmiljøet og lærerfunktionen. Det viste sig, at unge, der får denne ramme at udfolde sig i, træffer en række valg: de kender godt, som de har lyst til, og som de identificerer sig med. res kammerater. elementer, dvs. sidder længe og bakser med en svær melodistump. Traditionelt øver man detaljer som forberedelse til at mestre helheden. resultat at stil, sound, genre, karakter bliver ganske autentisk og af kvalitet. pesammenhæng og de er ærgerrige med at produktet bliver ordentligt. Det er tale om sidemandslæring hvor en elev hjælper en anden (peer to peer-learning) og læring gennem deltagelse i et praksisfællesskab. Lærerens rolle bliver understøttende og tilbagetrukket. praksisfællesskaberne foregik der en proces, der var præget af engagement, koncentration, aktivitet og selvfølgelig også mindre kriser. Der var tale om et forholdsvist kortfattet forløb, men der sås tegn på en udvikling både socialt, personligt og fagligt. Tilhørsforholdet til gruppen udviklede sig, der lærtes nogle sociale færdigheder i samarbejde og der blev taget fælles ansvar for produktet, (social udvikling). Den enkeltes følelse, (stolthed) over at deltage i noget autentisk og meningsfuldt havde indvirkning på identitet og selvopfattelse, (personlig udvikling) og lyttefærdigheder og spillefærdigheder udvikler sig markant, (faglig udvikling). Det helt overvejende indtryk efter forløbet var at de kunne. Nogle grupper fik mere hjælp end andre, men der var ikke tale på noget tidspunkt tale om lærerstyret undervisning. Man kan ikke kalde forløbet en ikke-formel proces, eftersom skolen havde opstillet rammen, men indholdsvalg og progression var i høj grad styret af elevgrupperne og man kan derfor tale om en semiformel læreproces. Mønstret var bestemt ikke progressivt fremadskridende, der var kriser og stilstand, men også ejerskab og fokus på kvalitet i produktet. Arbejdsformen med gentagen lytning og imitation af et forlæg gav ofte så meget udbytte, at når en lærer skulle assistere nogle unge i et af deres egne numre, så kunne eleverne frasere melodien mere autentisk, og stilistisk bedre end læreren, fordi de var særdeles bekendt med stil, sound og tekstunivers i musikken. Samtidig må man konstatere, at der faktisk blev arbejdet højmotiveret med de fleste af fagets indholdsområder, som de er beskrevet i CKF erne. Forløbet genererer følgende spørgsmål som også viste sig i den engelske undersøgelse: gennem en kaotisk og tilsyneladende tilfældig række aktiviteter at komme frem til et musikalsk ordnet, organiseret og relativt vellykket produkt? opgaven i forhold til musikalske færdigheder og viden, til at være musikalsk skabende til at være gode lyttere? motivation, glæde og engagement og i bekræftende fald på hvilke måder? overladt til selv at styre deres læreproces og hvordan påvirkede det de personlige relationer mellem gruppernes medlemmer? 47
5 Der er god mening i at kommende lærere gør sig erfaringer med det miljø der eksisterer i en SFO. at nå elever på alle niveauer med hensyn til evner og forkundskaber? denne tilgang til anden musik, som de ikke var bekendte med og som de ikke identificerer sig med? Svarene på ovenstående spørgsmål skal især søges med blik for de læreprocesser der er sat i gang inden for peer to peer-læring og gruppelæring gennem deltagelse i et praksisfællesskab. Sammenfatning Der er god mening i at kommende lærere, i dette tilfælde Musikpiloterne, gør sig erfaringer med det miljø der eksisterer i en SFO, hvor børns fritidsinteresser, fællesskab og semi-formelle læreprocesser er prioriteret højt. At de oplever miljøer i indskolingen hvor lærere og pædagoger arbejder sammen om at give børn muligheder for udvikling, erkendelse og læring. Børnenes egne fællesskaber og deres hverdagsviden repræsenterer en ressource i forhold til det faglige arbejde i skolen og kan medtænkes i det didaktiske design og i de læringsmiljøer en skole organiserer. Viden om disse forhold peger samtidig også ud mod andre fag, der kan inddrage viden og kompetencer fra hverdagskulturen. En lærer har mulighed for at skabe en vekslen mellem processer med præg af læring gennem deltagelse og læring gennem tilegnelse og giver dermed mulighed for at udvikling af viden og kompetencer foregår i et engagerende og dynamisk læringsmiljø. Referencer: Fink-Jensen K. Musikpædagogiske problemstillinger i musikpædagogisk praksis. Rapport Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet. Green L. (2008). Music, informal learning and the school: A New Classroom Pedagogy. Aldershot: Ashgate Publishing. Green L. (2002). How do popular musicians learn. Aldershot: Ashgate Publishing. Laursen P. Fibæk (2007) Hvad skal vi med musik i skolen? Hverdagsviden og skolefag. In: Dnmpf konferencerapport 2007: dnmpf.dk/konferencer/hvorfor_musik/konferencerapport_hvorfor_musik.pdf Rejnhold J. Holm (2008) Læreprocesser i en sammenspilssituation. Eksamensopgave DPU og Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet Rønholt H.; Holgersen S.-E.; Fink-Jensen K. & Nielsen A. M.(2003). Video i pædagogisk forskning - krop i udtryk og bevægelse. København: Forlaget Hovedland. Wenger E. (2004). Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels Forlag. 48
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereLæreprocesser i børn og unges hverdagskultur en ressource for skolen?
Læreprocesser i børn og unges hverdagskultur en ressource for skolen? Steen Lembcke Programmedarbejder i Videncenter for Børn og Unges Kultur, VIA University College. Lektor i musik v. læreruddannelsen
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereKlubben i Nørskovlund
Klubben: Vi er en klub, som er et hyggeligt værested for elever i skolens 4N, 5N og 6N. Sammen med SFO i overetagen udgør klubben fritidstilbuddet på Skolen i Nørskovlund. Klubben holder åbent på alle
Læs mereSUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune
2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereDet brede læringsbånd
Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereOmråde Hestkøbs Pædagogiske principper
Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereEn sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSFO pædagogik skal frem i lyset
SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven
Læs mereHvis idræt er for alle hvordan gør vi så?
Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så? Hvordan kan vi i praksis sikre, at alle elever kan deltage i idrætsundervisning i et bevægelsesfællesskab med andre elever? Hvem er jeg? Malene Schat-Eppers Læringskonsulent,
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereTIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart
TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION En god skolestart Jeres barn skal begynde i skole og fritidsinstitution Det er stort at begynde i skole og fritidsinstitution. Det er
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereVelkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse
Velkommen til Sofiendalskolen - 0. årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - din skole i Aalborg SV! En ny og spændende verden åbner sig, når jeres barn skal begynde i skole. Det betyder et
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs merePædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg
Læs mereINDSKOLING MED FOKUS PÅ TRIVSEL
INDSKOLING MED FOKUS PÅ TRIVSEL OM SKOLEN OG VORES VÆRDIER Om skolen Roskilde private Realskole rummer 350 elever, som undervises i et trygt og anerkendende miljø. Vi prioriterer først og fremmest elevernes
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mere- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE
- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge - her på nettet! Konsulent firmaet
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereBuskelundskolen. Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder.
Buskelundskolen Buskelundskolen Buskelundskolen bygger på Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder. Se mere om vores teoretiske udgangspunkt i skolens
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted: KKFO Teglholmen Skolen i Sydhavnen Praktikvejleder: Christina Bornemann Studerende: Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode
Læs mereRammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune
Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereInformationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret
Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole Skoleåret 2014-2015 Baggrund for den nye model. Skolen har i mange år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne i forbindelse
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereSignaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016
Indhold Indledning:... 2 Signaturskolens mission... 3 Konkrete mål- og indholdsbeskrivelser:... 3 Trivsel og fællesskab:... 3 Krop og bevægelse:... 4 Helhed og overgange:... 4 Læring og Science:... 4 Børn
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereInformation om den nye struktur i indskolingen 2012-13
Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen
06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret
Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret 2017-2018. Fritidsordningen på Thurø Skole Thurø Skoles SFO er for børn fra børnehaveklassen, 1. og 2. kl. på Thurø Skole. Børn fra 3. til 6.
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereKære forældre. Vi ønsker dig god læsning.
Kære forældre Denne pjece har til formål, at give dig viden omkring overgangsarbejdet fra børnehaven til fritidsinstitutionen ved Strandvejsskolen. Hensigten er samtidig, at give inspiration til at støtte
Læs mere