0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011

Transkript

1 0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011 Daginstitutioner og dagplejen i Frederikssund Kommune har de seneste år arbejdet med evalueringer af pædagogiske læreplaner med udgangspunkt i et evalueringsskema. I 2011 blev skemaet forenklet og der blev lagt op til at alle institutioner evaluerede på et samlet skema ved årets udgang, evalueringerne er udarbejdet i første halvdel af I 2011 har institutionerne fået muligheden for at arbejde med læreplaner i andre former. Blandt andet har der været mulighed for at arbejde med alternative former for læreplansskabeloner og evalueringer. Dels med en form der ligner laboratorietanken dels en anden form er at arbejde med tre grundlæggende temaer: de personlige, de sociale og de sproglige kompetencer som områder der altid indgår i pædagogisk arbejde og dermed alene anvende de tre øvrige kompetencer som temaer der evalueres. Desuden er der lagt op til at det kan være længere tid der arbejdes med temaerne og dermed at alle temaer ikke bliver planlagt, afholdt og evalueret som læreplanstema på et år. Dette betyder ikke at børn i institutioner slet ikke arbejder med fx kulturelle udtryksformer, dette gøres blot som del af de daglige rutiner og traditioner over året. Fremadrettet vil evalueringer af læreplansarbejde blive fremvist i praksis ved et arrangement vi kalder Pædagogisk markedsplads. Her vil udvalget kunne deltage i den pædagogisk markedsplads, hvor de kan se og høre om læreplansarbejdet og evalueringer heraf på institutionernes stande. (se nærmere herom sidst i notatet) I det følgende notat sammenfattes de indsatsområder og læringer som evalueringen af de pædagogiske læreplaner har givet for Sammenfatningen er opdelt i: Indhold, dokumentationsformer, processen,

2 børnene, personalet, i øvrigt viser evalueringerne. Indhold Der er i Dagtilbudsloven angivet, hvilke temaer der skal arbejdes med når daginstitutioner og dagpleje arbejder med pædagogiske læreplaner. I alt er der udmeldt 6 temaer. Nedenfor er der eksempler på aktiviteter, der er valgt ud i arbejdet med de 6 temaer: Sociale kompetencer: Der arbejdes på at støtte børnenes selvværd, på baggrund af daglige rutiner. Derud over er der eksempler på, at børnene holder møder; der betyder at man taler på skift. Mange institutioner har indkøbt materialet Fri for mobberi, fra Red Barnet, som understøtter positiv kommunikation og gode relationer, så børnene bl.a. øver sig i at kunne læse andres signaler. Sprog: Der anvendes fx sprogkasser med materiale der understøtter børnenes sproglige udvikling, der synges sange, læses rim og remser, men der pustes også til sæbebobler, hvilket støtter sprogudvikling blandt de mindre børn. De større børn får fx læst eventyr som de selv spiller eller taler om. Krop og bevægelse: Nogle eksempler på brug af kroppen kan være at der etableres motorikbaner eller danses. Brydning og boldlege er eksempler på aktiviteter der udøves når der er mulighed for at benytte særlige lokaliteter. Nogle institutioner har afholdt olympiade. Men der arbejdes også med kroppen ved at tale om kropsdele og organer. Natur: Ofte benyttes nærområdet, fx til stranden/fjorden se på planter og dyreliv fx fange haletudser. Der er også institutioner der har brugt Fasangården Kulturelle udtryksformer: Det kan være ved at børnene optræder til sommerfest med et teater eller de tilbagevendende traditioner. Museumsbesøg. Personlig udvikling: Mange institutioner har fokus på selvhjulpenhed, fx at kunne tage tøj på. En del af de aktiviteter, der er nævnt under de forskellige temaer er aktiviteter der adskiller sig fra det der ellers ville have fundet sted, men mange af de aktiviteter der arbejdes med på baggrund af Læreplansarbejdet er også aktiviteter der er en del af dagligdagen. Det kan være at vaske hænder, stå i kø, øse mad op osv. En del institutioner genbruger de læreplaner eller dele af dem de arbejdede med i En stor del af institutionerne har inddelt perioder, hvor de arbejder med de enkelte temaer. Der er lavet plan for temaforløbet på mellem 2 uger 2/6

3 og 2 måneder. Der er andre der arbejder kontinuerligt med temaerne, som en grundlæggende del af det pædagogiske arbejde. Der er i år lagt op til at der kan arbejdes samtidig med flere temaer, og det viser sig i evalueringerne, at der er overvejelser over udvikling af flere af børnenes kompetencer i spil samtidig. På den måde bliver det et mere komplekst billede af aktiviteterne, men også et billede der giver indtryk af mere hele børn De mindste børn (op til ca måneder) har oftest ikke deltaget i arbejdet med temaerne, da de har andre behov, herunder at sove flere gange om dagen. De større børn opdeles ofte i årgange. Det kan være givtigt at inddele børnene i andre grupper end de sædvanligvis indgår i, så både børn og voksne indgår i en ny relation, hvor der kan være andre forventninger. Dokumentationsformer I de forskellige dagtilbud anvendes forskellige former for dokumentation, dels til at dokumentere den generelle praksis dels til at dokumentere læreplansarbejdet. Der arbejdes i alle institutioner med evaluering i enten den store personalegruppe eller i de mindre grupper. Nedenfor angives en række af de former for dokumentation der anvendes: Drøftelser på personalemøder og andre interne mødefora Fotoplancher der hænger i institutionen eller er at finde på internettet Børnefortællinger formuleret med baggrund i børnenes egne oplevelser Logbog/fokus ark/læringshjul interne arbejdsredskaber for pædagogisk personale Teater/cirkus Afkrydsningsskema Børnenes kreative produktioner Dagbog til forældre Medalje med hjem Referater fra børnemøder Evalueringsskemaer for hvert tema Fortællinger og beskrivelser af forløb Det er en udfordring at samle erfaringerne i et skema, så institutionen har et overblik over hvilken læring der er nyttig at tage med forud for planlægning af det kommende års læreplaner. Nogle institutioner har fremsendt en samlet evaluering for deres læreplansarbejde andre har sendt op til 12 evalueringer, de seks temaer for to aldersgrupper. Processen Der har nogle steder været en løbende evaluering, hvor andre har valgt at samle op på temaerne når de er afsluttet. Enkelte har først lavet det egentlige evalueringsarbejde ved årets udgang. Evalueringerne fremhæver sammenfattende en række fremmende og en række hindrende faktorer for at læreplansarbejdet bliver en succes. 3/6

4 Fremmende faktorer At personalet selv oplever glæde ved aktiviteterne, det smittende engagement. At der er mulighed for at gøre brug af andre lokaler, fx en tumlehal. At personalet er velforberedt og har medbragt materialer. Gode fysiske lokaliteter. At der er metoder der understøtter formålet, så personalet ikke selv skal opfinde et koncept. Fx Fri for mobberi, Dino modellen, Trin for trin (alle tre med fokus på sociale relationer). De fælles oplevelser og den fælles glæde ved aktiviteterne. Brug af personer udefra, i form af fagpersoner, fx Juri fra Fasangården, At børnene oplever at personalet går ind i aktiviteter med et fælles udgangspunkt. Hindrende faktorer Hvis der stilles for høje krav til børnene, For mange aktiviteter og fravær blandt både personale og børn Uegnede fysiske lokaliteter, ude som inde. At der ikke har været reel konkretisering af aktiviteter. Hvis der bliver for store børnegrupper, kan det være vanskeligt at holde fast i styringen. Nogle evalueringer får ikke fat i konkrete erfaringer, der kan bringes med videre, men i mere overordnede værdier. Men der ligger en udfordring i at samle erfaringer fra en række konkrete aktiviteter til et generelt billede. Børnene Evalueringerne viser at der er tegn på læring hos børnene. Det viser sig i perioder med temaer og efterfølgende, at børnene taler om og inddrager den viden/oplevelse de har fået i legen. Børnene kan huske navne på de ting de præsenteredes for fx dyr, planter og instrumenter. Der beskrives desuden, at børnene opnår større forståelse og bevidsthed fx for andres følelser. Der er eksempler på, at temaer som fx sociale kompetencer/ gode kammerater medfører gode vaner, som dog kan aftage når fokus ikke længere er derpå. I nogle institutioner har man valgt, at der er temaer der skal være gennemgående, i enten ½ eller hele år. Fx sang og rim og remser. Der er flere eksempler på, at børnene efterlyser flere af de aktiviteter, der arrangeres under læreplansforløbene. Personalet Der er eksempler på, at personalet ved det øget fokus på læring i hverdagen får: Fokus på opgaven som rollemodel Fokus på at opgaverne skal være konkrete og fordelte. Når der er et fælles mål om at skulle vise noget til en bestemt dato har det højnet incitamentet. Bevidsthed om at hjælpe børn med at sætte ord på deres følelser. Indsigt i vigtigheden af at kunne revidere målsætningerne, hvis børnene viser sig at være et andet sted eller ikke være i stand til at klare de forventninger der er til dem.. 4/6

5 At arbejdet med mindre grupper af børn er meget givende At personalet i institutionerne nogle gange har en formodning om at vide hvad børnene ønsker sig - efterfølgende viser det sig, at børnene ønsker noget andet. Fx lade børn vælge aktiviteter, og få en reel medbestemmelse. Børnene har inspireret med deres initiativer som fører en anden vej end det på forhånd var tænkt. Der er en større opmærksomhed på at evaluere personalets læring og erfaringer og ikke alene aktiviteterne, dermed er der flere der beskriver hvad de skal gøre mere af/mindre af fremover. Pædagogisk markedsplads Alternativ fremstilling af evalueringer af læreplaner Fremadrettet er tanken at børnehusene primært skal anvende den skriftlige evaluering som internt arbejdsredskab og tilbagemeldingen til udvalget i stedet skal skel i form af deltagelse i en pædagogisk markedsplads. Ideen blev præsenteret forud for på Børnetopmødet som en fortsættelse af tænkningen med udvikling af dialogformer til understøttelse af styring (pædagogiske udviklingslaboratorier) Formål: at fremvise arbejdet med læreplaner og evalueringer heraf hvad har personalet lært/ hvad mener vi børnene lært/evt. hvad mener børnene (faglig refleksion) Ideen går på, at i alle institutionerne har der været arbejdet med læreplanstemaer, i mange tilfælde har der været inviteret forældre eller er lavet billedcollager o.lign. for at vise forældrene i institutionen hvad der har været arbejdet med. Den yderligere refleksion der skal gøres for nogle (andre har allerede gjort det) er en tydeliggørelse af: dette gør vi fordi og vi har fået dette ud af det. Der er et flertydigt formål med en sådan markedsplads, dels det ovenstående formål dels at personalet kan fortælle om deres kvalificeret pædagogiske arbejde, så der både kan skabes dialog med politikere de kan få et reelt indblik i hverdagen, ikke en omskrivning og generalisering af de evalueringer der er blevet lavet. Der kan også opnås dialog mellem institutionerne, man kan give hinanden gode praktiske ideer og mødes. Derudover kan de forældre der ønsker det se hvad der sker af arbejde rundt i kommunens institutioner og børnene kan vise deres institution/produkter frem. Og ikke mindst er det et forsøg på at etablere dialog på tværs af det traditionelle hierarki og opdelinger, en dialog som måske kan medvirke til at politikere og pædagogisk personale kan få et øget indblik til gavn for den styring og ledelse der findes på området. Det kunne konkret arrangeres på følgende måde: Midt i juni afholdes en dag på Rådhuset og evt. pladsen udenfor hvor helst alle, minimum 3 institutioner fra hvert område stiller en bod op der viser noget om hvad der er foregået i institutionen i det seneste år i forbindelse med læreplansarbejdet, samt hvad man har lært heraf (evalueringen). Det kan være billeder /video klip, collager eller produkter børnene har produceret. Desuden skal personalet kunne fortælle hvad de har lært af nogle af de aktiviteter de han afholdt Det vil være oplagt at der 5/6

6 er en variation af temaer så ikke alle viser billeder fra fx cirkus. Det kan også være at der er børn der gerne vil optræde, at der arrangeres lege børnene har lært, synges, læses eller vises små forsøg eller aktiviteter de besøgende kan observerer eller deltage i. For at få besøgende kan det være en ide at der også er noget forplejning, det kan være der har været arbejdet med mad, så der kan gives smagsprøver, der kan sælges frugt, kaffe og te evt. sandwich eller boller eller noget helt andet Afdelingen for Dagtilbud, September /6