Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Transkript

1 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Ung og i gang Styrkelse af unges succesoplevelser på vej i uddannelse og job Projektperiode : 1. august 31. december 2012 Målgruppe : Målgruppen er unge mellem år, der er udsatte i forhold til en fremtid på arbejdsmarkedet, primært fordi de ikke har en ordinær uddannelse og/eller fordi de aldrig har gjort en uddannelse færdig. Målgruppen er personer, der har svært ved at fastholde eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og hvor der er behov for at arbejde med de enkeltes motivation, potentiale og personlige succesoplevelser. Projektansvarlig organisation Kontaktperson Forsørgelsesmæssigt er målgruppen typisk på kontanthjælp eller anden passiv offentlig forsørgelse, men burde være på SU. Navn: Projektstuen Adresse: Stærmosevej 21 F, Odense SV Telefon: info@projektstuen.dk Navn: Christian Arent Adresse: Stærmosevej 21 F, 5250 Odense SV Telefon: projektstuen@gmail.com Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet: Så sent som i nytårstalerne (såvel dronningens som statsministerens) blev unge nævnt som den gruppe og generation, som vi ikke har råd til at tabe på gulvet uddannelses- og jobmæssigt. Ligeså var der fokus på de store udfordringer, som Danmark står over for med stagnerende vækst, global finanskrise og et økonomisk trængt EU. Ydermere har Beskæftigelsesministeren påpeget det uholdbare i, at ca unge er uden uddannelse eller job (undersøgelse foretaget af

2 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). I økonomiske nedgangstider er det typisk, at unge rammes særligt hårdt mht. arbejdsløshed og udstødelse af arbejdsmarkedet. Samtidig er der alt for mange unge, der ikke starter eller gennemfører en uddannelse. Det er et paradoks, for selvom der er krise med arbejdsløshed går forholdsvis flere i arbejdsstyrken af på pension og efterløn, end der kommer friske unge ud af uddannelsessystemet og ind på arbejdsmarkedet. Vi står dermed over for potentielle flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet, som var tilfældet inden krisen. Netop derfor er det så vigtigt, at der handles nu, og at de uddannelses- og beskæftigelsespolitiske mål, som blandt andet omhandler at 95% af alle unge skal gennemføre en uddannelse, bestræbes på at blive indfriet. Dette projekt ønsker at gå hele vejen og bidrage konstruktivt til unges uddannelsesvalg og vej til selvforsørgelse. Hvad kan der gøres lokalt i Svendborg Kommune? Der er stort fokus på at unge skal i uddannelse, hvilket fremgår af såvel regeringens mål, Beskæftigelsesplanen i Svendborg Kommune og som et af LBR s fokusområder i Der er også stort fokus på at skabe meningsfyldt virksomhedsrettet aktivering, der leder til afklaring til ordinær uddannelse eller konkret arbejde. I Projektstuen arbejder vi med unges potentiale og unges succesoplevelser og involvering af lokale virksomheder som metodiske nøgleord. Særligt virksomhederne er essentielle for at den enkelte unge oplever egen succes. Midlet er virksomhedspraktik med kvalificeret og tæt sparring under praktikopholdet.

3 Med det pres der er på virksomhederne for at åbne op for praktikpladser kunne man tro, at virksomhederne er trætte af at blive kimet ned af jobcentre, andre aktører mv. der spørger til muligheder for at etablere praktik. Vores kontakt til virksomheder i Svendborg kommune viser det modsatte. Alle 14 virksomheder vi har kontaktet med henblik på at være behjælpelige og et forbillede for unge har vist positiv interesse (se vedlagte hensigtserklæringer). Det er dette netværk, som vi udbygger, kombineret med en håndholdt individuel vejledningsindsats og effektiv praktikformidling over for den enkelte unge, som kan bidrage til at kommunens unge går fra offentlig forsørgelse til uddannelse. Vi er ikke blinde for udfordringen, der ligger i at rykke målgruppen, men vi tror på en gøremålspædagogik som metoden til at få den enkelte motiveret og flyttet videre i livet. Vi tror på, at vi kan hjælpe Svendborg kommune med at flytte flere unge fra passiv forsørgelse over på en ydelse og en tilværelse, der skaber mening og fundament for den enkelte unge på den lange bane. Hvem er Projektstuen? Vi er en virksomhed beliggende i Odense, der arbejder på at skabe bedre velfærd for borgerne i Danmark. Projektstuen skal dermed ikke relateres til en stue, hvor der aktiveres, men som en kreativ virksomhed (som på en tegnestue) der konstant arbejder - på tværs af offentlige og private sektorer for at forandre måden, der tænkes offentlig velfærd på. Konkret gør vi det ved at involvere os i tværfaglige projekter, der involverer flere forskellige forvaltninger, de frivillige og erhvervslivet. Vi har en strategi på Beskæftigelsesområdet, at vi dedikerer os til at arbejde med unge og de udfordringer, som de og samfundet står over for mht. uddannelse og job. I Projektstuen får kommunen derfor en samarbejdspartner, der specialiserer sig netop i de unge som skal i job eller uddannelse.

4 Vi engagerer os også i andre områder med relation til unge og uddannelse. Projektstuen har netop sammen med firmaet SUELL Team hjulpet Faxe kommune med at skaffe kr. til sociale aktiviteter, der skal fastholde unge i uddannelse på det nyetablerede Campus Haslev. Projektstuen er ydermere med i Boost Sydfyn, der har base i Svendborg på Fremtidsfabrikken. Mål med projektet : Hvilket problem skal løses? Forventet effekt? Målet er at give den enkelte unge succesoplevelser ude på lokale virksomheder som giver dem mod og lyst til at vælge en ordinær uddannelse. Succesoplevelser, der inspirerer og motiverer den enkelte unge til at vælge, fastholde og gennemføre en SU berettiget uddannelse. Effekterne er, at mindst 80% af de henviste unge, der er udfaldstruede i forhold til arbejdsmarkedet, via praktikophold og fokus på succesoplevelser og potentiale vælger at gå i ordinær uddannelse. Alle unge (100%) skal i 4-6 uge være i gang med en praktikplads såfremt de ikke forinden er afklaret til et uddannelsesvalg. Deltagerantal : Der visiteres 30 unge til projektet Indhold i projektet : Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. I det følgende redegøres der for projektets indhold opdelt i 2 dele: 1. Vores arbejdstilgang med de unge, virksomheder og jobcentret 2. Intensiv individuel tilrettelagt uddannelsesvejledning med tilhørende praktikker af 4 ugers varighed. 1. Arbejdstilgangen (metoden) Metoden beskriver den tilgang, som Projektstuen har til vores samarbejde med de unge, med virksomhederne og med jobcentret i nærværende projekt.

5 Unge Unge skal behandles individuelt og have den hjælp og vejledning, der netop understøtter den enkeltes helt særlige livssituation. Vi tror på en gøremålspædagogik. Gøremålspædagogik betyder, at den unge skal ud og mærke helt konkret, hvordan det er at være på en arbejdsplads inden for en bestemt branche eller et fag. At gøre sig erfaringer. Det er oplevelserne, derfra i kombination med udannelsesvejledning, som danner motivation og lyst hos den enkelte til at søge ind på en ordinær uddannelse. Vi arbejder også med egne succesoplevelser som metode. Unge uden uddannelse har typisk et underskud af gode oplevelser fra skole- og uddannelsessystemet. Netop derfor er det vigtigt, at uafklarede unge kommer ud på virksomhederne og får succesoplevelser, som de kan bruge konstruktivt i deres eget liv som refleksion og grundlag at træffe beslutning på. Et andet nøgleord i vores arbejde er den enkeltes potentiale. Alle mennesker har et talent og nogle arbejdsmæssige og menneskelige værktøjer/egenskaber. Et potentiale, som for nogen unge ikke er opdaget og derfor ikke er foldet ud. Vi arbejder med at skabe potentiale hos den enkelte. Et potentiale er den enkelte unges oplevelse af at kunne mestre noget, en arbejdsfunktion, et redskab eller et helt arbejde. Det er potentialet, der skal dyrkes. Hvad er du god til? Hvad er din passion? Hvad er dine drømme om fremtiden? Hvad har du lært af denne praktik? Virksomhederne Projektstuen arbejder ud fra en win win tankegang. Det betyder, at alle skal få noget ud af at hjælpe unge på vej. Virksomhederne åbner døren for en ung mand eller kvinde og de bidrager dermed til at støtte den enkelte unge, Svendborg kommune og samfundet som helhed. I dette projekt vil virksomheder, der hjælper unge videre med et praktikophold mv. opleve at

6 få en tæt sparing med Projektstuen om praktikforløbenes afvikling Jobcentret Vi kender til de udfordringer der kan være i samarbejdet mellem borger, virksomhed, offentlig forvaltning og anden aktør. I Projektstuen arbejder vi offensivt med så klare kommunikationslinjer som muligt. Indsatsen over for de unge dokumenteres skriftligt over for jobcentret. I sager, hvor vores vejledere kommer i tvivl tager vi kontakt til jobcentret og drøfter sagen med sagsbehandler. 2. Et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb med fokus på potentiale og egne succesoplevelser Afklaringen kan opdeles i 3 områder: A) At skabe tryghed i samtalen B) Fokus på ressourcer og potentialer via anerkendelse, ros og systematik C) Hvilken vej skal du? A) Tryghed i samtalen Et vigtigt element er tryghed i samtalen. Derfor er det første prioritet i de indledende samtaler, at der skabes en positiv atmosfære og tillid til hinanden. Det giver de bedste forudsætninger for succes. I den første samtale berøres kort, hvad den unge har med sig af formelle og uformelle kompetencer. Der sættes fokus på ressourcetænkning og succesoplevelser. Hvad har den unge af gode oplevelser med sig fra tidligere jobs, uddannelser eller fra fritidslivet. Situationer hvor tingene lykkedes. I en aktiv dialog og samtale i øjenhøjde med den unge indkredses potentialer og succesoplevelser. I Projektstuen arbejder vejlederne med ros og anerkendelse som redskab. Man kan ikke få ros nok, og i Projektstuen lægger vi vægt på at anerkende den unge for de handlinger og valg,

7 som træffes løbende. Vi roser og anerkender, fordi det virker for mennesker at få gode ord og feed back med på vejen. B) Ressourcer og potentialer Når tilliden er skabt inddrages der systematisk formelle og uformelle kompetencer, ligesom et vigtigt element er den unges drøm om fremtiden. Vejledningen er jordnær. Det handler om, at når den unge eksempelvis drømmer om at etablere en familie, et hus og børn, så skal der være økonomi til det. Vejen til en sund økonomi er via uddannelse og job. Det skal den unge erkende og det skal give mening for den unge. Vi ønsker sammen med den unge at få fremelsket ressourcer og potentialer. Derfor vil vi spørge ind til den unges hverdagsliv. Hvad optager den unge? Hvad interesserer den unge? Hvor har den unge oplevet sig selv som en succes? Hvad har familie og venner, eventuelt tidligere kollegaer og kammerater sagt positivt om den enkelte unge? Historierne og fortællingerne bliver det kit, som vejledningen tager afsæt i. Vi lærer den enkelte at kende og relationen bruges konstruktivt til at få taget hul på det som er formålet: Hvor skal du hen uddannelses- og jobmæssigt? Samtaler og vejledning, en anerkendende tilgang og de lokale virksomheders engagement, tror vi, er nøglen til at den unge undervejs i forløbet bliver mere klar på egne evner og lyst til at gå i uddannelse. Vores medarbejdere er i den proces sparringspartnere, forstået på den måde, at vi skubber på, når det er nødvendigt og vi giver slip, når den unge viser, at vedkommende handler og rykker på aftaler. Man fristes til at skrive, at vi bruger kærlige krav som indfaldsvinkel til de unge, men det er faktisk det vi mener. Vi elsker de unge mennesker og glædes ved at kunne gøre en ægte forskel på deres vej ud i livet. De forskellige elementer vil give en retning på, hvad vej den unge skal uddannelsesmæssigt.

8 Det er målet, at den unge senest 1-4 uger efter henvisning er afklaret til en praktik eller uddannelse. C) Hvilken vej skal du? (uddannelsesvejledning) Samtalerne indeholder vejledning om uddannelsesmuligheder. Uddannelsesvejledning indeholder dels en coachende tilgang til den unge suppleret med en indsigt i de forskellige uddannelsesretninger, der viser sig som interessante og relevante muligheder for den enkelte. De unge vil blive introduceret til muligheder i det ordinære uddannelsessystem eller inden for voksenuddannelser: - Gymnasiale uddannelser - Erhvervsuddannelser (EUD) - Individuelt tilrettelagte forløb - AMU - AVU - FVU - Produktionsskoler - VUC Det interessante bliver der, hvor de unges succesoplevelser og erfaringer fra praktikkerne går hånd i hånd med den vifte af uddannelsesmuligheder, som findes. Den unge vil opleve at det giver mening at vælge en uddannelse for at nå målet. Og det er den motivation og lyst, projektets fornemste opgave er at bringe til de unge mennesker. Samtale og nærvær som redskab til at skabe ny retning i livet Der kan være forskellige udfordringer for den enkelte unge, som bekymrer og som kan være med til at flytte fokus fra uddannelse og job. Det kan være rod i økonomien. Det kan være kæresteproblemer. Det kan være problemer i familien. Vejlederne vil gå ind i de problemer den enkelte unge kan have. Mange problemer kan løses ved

9 at få dem på bordet og diskuteret og evt. lagt en plan. Hvor stort er problemet? Er der nogen som kan hjælpe? Hvordan kommer man videre på trods af udfordringer i livet? Skal der tages kontakt til bank o.l. Det er i samtalen og dialogen med den unge, at der åbnes op for konstruktive løsninger, der hjælper den unge videre. 4 ugers afklarende virksomhedspraktik med tæt opfølgning Som nævnt ser vi den væsentligste afklaring at være succesoplevelser ude på virksomheder og virksomhedspraktikker udgør derfor en væsentlig del af projektet. På baggrund af dialogen med den unge og de kompetencer og interesser, som den unge har, etableres der en virksomhedspraktik på en lokal virksomhed. Indholdet af praktikken aftales med den unge, med arbejdsgiveren, jobcentret og Projektstuen. Der er opfølgning på praktikaftalerne mindst 2 gange under praktikken, hvor Projektstuens vejledere kommer på besøg på virksomheden for at høre, hvordan praktikken forløber. Ros og anerkendelse er vigtige elementer. Praktikken planlægges så arbejdsopgaver og forventninger er klare hele bordet rundt. Projektstuen laver altid opfølgning ude på praktikstedet. Vi gør det for at have føling med forløbet. Hvordan fungerer den unge? Hvad siger arbejdsgiveren? Skal der justeres på aftaler mv.? I alle sager vil virksomheden eller den unge kunne kontakte vejlederne, såfremt der opstår problemer. I princippet vil vi gerne have de unge i praktik hurtigst muligt, og det sker også i alle sager, hvor den unge er parat og det indgår i en plan, der skal afklare den enkelte til et fag og dermed uddannelsesvalg. Vi insisterer på, at praktikken skal være en succes. Derfor er vi meget opmærksomme på at følge tæt op på praktikken og er i tæt dialog med vores kontakter på arbejdspladserne og de unge.

10 Antal deltagere og åbningstid Projektstuen foreslår at gennemføre forløbet for 30 unge. Der er åbent i projektet fra fra mandag fredag. De unge som er i virksomhedspraktik er som udgangspunkt i praktik i 37 timer om ugen. Henvisning Det er jobcenter Svendborg, der henviser den enkelte unge til projektet. Henvisningen sker efter Jobcentrets henvisningsprocedurer. Projektstuen indkalder efterfølgende den unge til en individuel samtale, hvor der lægges en plan for forløbet. I forventningsafstemningen indgår: - Regler og krav i forhold til mødepligt, tilbagemeldinger til jobcentret ved udeblivelse og fravær mv. - Forventninger om aktiv deltagelse og fremmøde - Den unge kan forvente engagerede vejledere, der er der for dem. Og vi ringer til dem eller henter dem på hjemmeadressen, hvis de udebliver uden grund - Brug af SMS, telefoner, computere mv. ifb med forløbet. Hvordan kommunikerer vi sammen? Tilbagemelding til Jobcenter Svendborg Oplysninger om den unge og forløbet samles i en kompetenceprofil, der ligeledes fungerer som et fortløbende notatark, der dokumenterer den unges proces. Projektstuen foreslår, at der i samarbejde med jobcenter Svendborg indgås aftaler om løbende statusorienteringer. Det kan være hver 14. dag hvor der gives status på fremmøde, motivation, aftaler og næste skridt. Det er dog vigtigt, at vi ikke pålægger os selv eller Jobcenter Svendborg unødige administrationsopgaver. Derfor vil vi invitere Jobcentret til en dialog om, hvad der er bedst for

11 jobcentrets sagsbehandlere i forhold til tilbagemeldinger. Tids- og handleplan: Forventede resultater : (Hvordan opgøres disse?) Økonomi Samlet ansøgt beløb : Udspecificeret budget for projektet : - Opdeles i budgetposter - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år august: henvisning af unge 15. august: Opstart af forløbet 15. december: Forløbet afvikles december: Evaluering udarbejdes 80% af de unge går i uddannelse eller anden form for selvforsørgelse Alle unge (100%) er såfremt de ikke er afklarede til uddannelse eller anden form for selvforsørgelse i praktikophold kr. Løn til 1,5 konsulent i 5 mdr inklusiv pensioner, feriepenge arbejdsmarkedsbidrag: kr. Lokaler mv.: kr. Materialer: kr. Transport: kr. Revisor: kr. Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering

12 af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen