Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Relaterede dokumenter
Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for. Solbjerg Dagtilbud, 8411, område Oddervej

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)

Gellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016

Lokal udviklingsplan for. Tovshøjskolen

Strandvejen Aarhus C. Tlf Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?...

Den lokale udviklingsplan Elsted Skole

Lokal udviklingsplan for. Hasle Skole

N.J.Fjordsgades Skole

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Skolebestyrelsens dialogmøde 2014

Lokal udviklingsplan for. Læssøesgades Skole

Lokal udviklingsplan for

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

Lokal udviklingsplan for. Børnehaven Bjørnbakhus Selvejende dagtilbud

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle

Janesvej 29a, 8220 Brabrand. Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Lokal udviklingsplan for

Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16

Lokal udviklingsplan for

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Center for Undervisning

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Lokal udviklingsplan for

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Lokal UdviklingsPlan 2018/2019. Gl. Åby Dagtilbud

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Lokal udviklingsplan Elsted Skole

Lokal udviklingsplan for. Dagtilbuddet Skovvangen

Lokal udviklingsplan for. Malling dagtilbud

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

Læring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Lokal udviklingsplan for

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Et fagligt løft af folkeskolen

Lokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Lokal udviklingsplan for. Katrinebjergskolen

KVALITET OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Tema Beskrivelse Tegn

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Principper for evaluering på Beder Skole

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Thorkild Andersen, kommer og orienterer bestyrelsen vedr. de seneste måneders noget turbulente begivenheder og hvad er næste step

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 2

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

om resultatbaseret ledelse og kvalitetsudvikling unge fælles forståelsesramme

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Hyldgård Ny folkeskolereform

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Vestervangsskolen Aftalemål 2017

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Dialogbaseret aftale mellem

Højbjerg, SB-møde nr. 18 Tid: ons. d. 11. april 2018 kl Sted: Personalerummet

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

Læringssamtale med X Skole

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Greve Kommunes skolepolitik

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Transkript:

2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole, der tiltrækker mange elever fra såvel eget skoledistrikt som andre dele af kommunen. Viby Skole Kirkevej 2, 8260 Viby J 87139160 vib@mbu.aarhus.dk

Indhold Viby Skole... 1 Lokal Udviklingsplan... 1 Indhold... 2 1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 1.1. Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 1.2. Vores lokale indsatsområder... 4 2. Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet... 5 1.1. Styrkelse af naturfag... 5 1.2. Sammenhæng i undervisnings- og fritidstilbud. Herunder videre udvikling af lærer/pædagog samarbejde, nu også med Ung i Aarhus (klubområdet)... 7 1.3. Sygefravær (personalet)... 9 2

1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud/skole/fu vil arbejde med i 2015-2016. Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i 29. april 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for vores lokalområde og for Børn og Unge som samlet hele. 1.1. Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Styrkelse af og investering i tidlige, forebyggende indsatser jf. KVR - indstillingen Budget 2015 herunder eventuelle effektiviseringskrav Folkeskolereform, FU - struktur, Erhvervsskolereform Aarhus - mål Sociale 2020-mål Kort om, hvordan det påvirker de effektmål, vi arbejder efter og/eller den tilgang vi skal have i arbejdet hen mod disse mål herunder via de 9 strategier. Fælles indsatser i vores område Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige: Viby dagtilbud, klubben AKVA, Ung i Aarhus på følgende områder: - Overgang fra dagtilbud til skole - Øget samarbejde med klubben AKVA - Valgfag. nu samarbejde mellem diverse skoler i syd, Ung i Århus og diverse uddannelsesinstitutioner og virksomheder. - Årgangsmøder møder mellem Ung i Aarhus, UU og skolen fokuselever i forhold til 95 % målsætningen 3

1.2. Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil have et særligt fokus på følgende områder i vores Dagtilbud/Skole/FU-område: Udviklingspunkter for 2014 - Implementering af folkeskoleloven: - Styrkelse af naturfag - generelt løft af det faglige niveau - Sammenhæng i undervisnings- og fritidstilbud. Herunder videre udvikling af lærer/pædagog samarbejde, nu også med Ung i Aarhus (klubområdet). - Sygefravær (personalet) Lokale udviklings- og tilsynspunkter skal ses i lyset af de politiske beslutninger og fælles indsatser i området - På baggrund af skolens resultater, bl.a. afgangsprøve resultater i matematik og fysik/kemi, vurderes det, at skolens kan udvikle elevernes potentialer bedre inden for naturfag. Derfor vælger vi at sætte fokus på en styrkelse af naturfag. Vi ser dette i naturlig forlængelse af B&U strategi vedr. Læring og udvikling samt folkelovens intention om at eleverne skal blive dygtige og dygtige år for år. - Allerede nu har vi erfaret at et tæt samarbejde mellem skolen, dagtilbud og klub, ikke mindst er til gavn for udsatte børn og uge. Dette ligger i oplagt forlængelse af ønsket om en rummelig folkeskole og ambitionen om at minimere betydningen af den negative sociale arv. - Personalets sygefravær har over en årrække været højre end det umiddelbart måtte forventes, når skolen generelt er højtpræsterende og personalet giver udtryk for god trivsel. 4

2. Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 1.1. Styrkelse af naturfag E: Den ønskede effekt Hvem: - Eleverne - for at deres interesse for naturfag stiger og at de bliver fagligt dygtigere. Hvilke ambitioner: - At naturfag får større bevågenhed og synlighed i skolens hverdag. - At naturfag udvikles på Viby Skole, og der skabes en rød tråd fra 0. til 9. klasse i naturfagsundervisningen. Hvordan: - Følge prøve og testresultater tæt - Interview med eleverne, forældre og lærere - Oplevet synlighed - ledelsesbesøg i undervisningen Y: De planlagte ydelser Hvad: - Fagteam (fag opdelt samarbejde og forberedelse) - både afdelingsopdelt og på tværs af hele skolen (0. til 9. Kl.) - Fagdage - hele sammenhængende undervisningsdage. - Kompetenceudvikling af lærerne, bl.a. sikre at alle naturfagslærere har kompetence svarende til linjefagsniveau. - Indfase et sammenhængende bog - og it undervisningssystemet - alle fag, alle årgange (rød tråd i naturfagsundervisningen). - Inddrage eksterne samarbejdspartnere i undervisningen, fx studerende fra VIA eller Universitet, virksomheder, foreninger, etc. 5

O: Organisering af indsatsen Kort beskrivelse af hvordan skal arbejdet med indsatsen organiseres: - Fagteamsamarbejde (tovholder) - Følges af skolens Pædagogiske koordinations Udvalg (PKU). - Følges af skoleledelsen - bl.a. besøg i undervisning og deltage i fagteammøder - Skolebestyrelsen orienteres løbende om indsatser og udvikling. R: Konsekvenser for ressourcer Naturfag prioriteres i fagbudgetter og kursus/efteruddannelsesbudget 6

1.2. Sammenhæng i undervisnings- og fritidstilbud. Herunder videre udvikling af lærer/pædagog samarbejde, nu også med Ung i Aarhus (klubområdet) E: Den ønskede effekt Viby Skole ønsker med samarbejdet at højne elevernes trivsel og faglige niveau samtidig med, at der er mulighed for at skabe sammenhængende tilbud der i særlig grad også tilgodeser de udsatte børn og unge. Samarbejdet vil også understøtte muligheden for at skabe balance mellem elevernes skoleliv og fritidsliv. Hvem: - Børn og unge på Viby Skole Hvilke ambitioner: - At løfte det faglige niveau - At øge trivslen blandt børn og unge på skolen - At mindske betydningen af den negative sociale arv - Tidlig indsats og forebyggelse Hvordan: - Samarbejde mellem primære fagprofessionelle - Pædagoger fra SFO og klub varetager understøttende undervisning - 2 voksen timer - pædagog og lærer i klassen samtidig - Formaliseret samarbejde mellem SFO og Klub med henblik fastholdelse i fritidstilbud, overgange og fælles indsatser omkring enkelt elever eller grupper af elever. - Klubtilbud oprettes på skolen, ultimo 2016 (jf. Byrådsbeslutning) Y: De planlagte ydelser Hvad: - Pædagoger deltager i skemalagt undervisning - Konkrete procedurer for overlevering fra skole til klub - Forebyggende indsatser (elevgrupper eller enkeltelever) 7 - Nedsættelse af og deltagelse i relevante fora (fx klasseteam, netværksmøder, ledelses møder, etc.)

O: Organisering af indsatsen Kort beskrivelse af hvordan skal arbejdet med indsatsen organiseres: - Klasseteamet fungerer som det primære samarbejdsforum omkring klasser og elever (teamet består af primære fagprofessionelle omkring klassen, lærere samt pædagoger fra SFO/klub. Klasseteamene mødes minimum én gang pr. uge). - Samarbejdet bygger på et overordnet og fælles værdisæt, udarbejdet i lokaldistriktet. fx om forældresamarbejde, overgange, etc. R: Konsekvenser for ressourcer Ledelsen understøtter samarbejde og møder, bl.a. ved at skemalægges faste mødetidspunkter 8

1.3. Sygefravær (personalet) På trods af høj trivsel i medarbejder gruppe, jf trivselsundersøgelse (psykisk APV) og at skolen generelt præsterer højt i faglige resultater, forældretilfredshed, elevtrivsel m.m. E: Den ønskede effekt Formuler de langsigtede og kortsigtede resultater, I ønsker at opnå: Hvem: - Personalet Hvilke ambitioner: - Fasteholde god personaletrivsel - Sygefravær falder Hvordan: - Fokus på sygefravær sammenholdt med den samlede fraværsmængde på skolen - Håndtere sygefravær ud fra en analyse af årsag og fraværsperioder m.m. - Analyse af årsager til langtidsraske medarbejdere overføringsværdi - Fokuserede indsatser på diverse typer af fravær (langtidsfravær, dryp fravær, etc.) Y: De planlagte ydelser Hvad: - Pligtige fraværs- og opfølgningssamtaler af øverste ledelse - Individuelle tilbagevendingsordninger, efter langtidsfravær grænse for langtidsfravær inden afsked? - Hvidbog vedr. håndtering af fravær - udarbejdet i samarbejde mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter med henblik på fastholdelse i arbejde, lavest muligt fravær og så lav belastning af de tilbageværende medarbejdere som muligt. - Afprøve og tilpasse procedurer ved sygemelding (kort tids fravær) 9

O: Organisering af indsatsen Kort beskrivelse af hvordan skal arbejdet med indsatsen organiseres: - MED - herunder de enkelte arbejdsmiljøgrupper (løbende indsatser og opfølgning) - Fokus på arbejdstilrettelæggelsen for de enkelte medarbejdere - Trivselssamtaler foretaget af øverste ledelse / evt. en samlet ledelse (Skoleleder/SFO leder) - Overvejelser om procedurer ved sygemelding og hvem der tager i mod sygemeldingen - Velfærdsordninger - Konsulentstøtte fra B&U R: Konsekvenser for ressourcer - Afsætte nødvendige midler til velfærdsordninger. - Afsætte tid i relevante fora (MED møder, ledelsesmøder, etc.) 10