Beskæftigelsesplan 2015 Jbcenter Vibrg
Side 1 Beskæftigelsesplan 2015 Indhldsfrtegnelse Frrd... 2 Beskæftigelsesplitiske udfrdringer... 3 Generelle udfrdringer... 3 Udfrdringer i frhld til ministermål... 4 Beskæftigelsesstrategi... 7 Demkratisk Medbrgerskab... 9 Unge i jb g uddannelse... 11 Beskæftigelsesministerens mål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 11 Tværfaglig g sammenhængende indsats... 15 Beskæftigelsesministerens mål 2: Langvarige mdtagere af ffentlig frsørgelse skal have en tværfaglig g sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.... 15 Langtidsledighed... 17 Beskæftigelsesministerens mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes.... 17 Virksmhedskntakt g samarbejde... 18 Beskæftigelsesministerens mål 4: En tættere kntakt g styrket dialg med virksmhederne.... 18 Budget fr beskæftigelsesindsatsen 2015... 20 Tillæg: Det lkale beskæftigelsesråds plan fr særlige virksmhedsrettede initiativer.... 23 Tillæg: Oversigt ver mål... 24
Side 2 Frrd Søren Gytz Olesen Frmand fr Scial- g Arbejdsmarkedsudvalget
Side 3 Beskæftigelsesplitiske udfrdringer Generelle udfrdringer Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet i Vibrg med faldende ledighed g lav ledighed fr mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen. Det betyder, at der frtsat er en udfrdring at mdvirke afgang fra arbejdsstyrken g skabe vækst i beskæftigelsen i Vibrg. I de kmmende 8 år frventes beflkningen i den erhvervsaktive alder at falde med 1,8% i Vibrg. Det vil medføre et demgrafisk pres på arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år faldet med ca. 2.500 persner (-5,2%). Faldet har været størst fr krtuddannede g faglærte, mens der er kmmet flere med en videregående uddannelse. På langt sigt frventes frtsat en stagnerende arbejdsstyrke gså i Vibrg Kmmune. Udsigterne til et fald i arbejdsstyrken på 15-20 års sigt er dg ændret til en svag stigning, til dels sm følge af de plitiske tiltag (bl.a. tilbagetrækningsrefrmen). Der vil dg sm følge af branchefrskydninger være mråder, hvr der må frventes arbejdskraftmangel både på krt g på langt sigt. På krt sigt vil efterspørgslen på arbejdskraft være påvirket af knjunkturerne. Antallet af beskæftigede falder frtsat, men faldet er mere behersket end tidligere. Der er dg tendenser til stigning i beskæftigelsen inden fr flere brancher, bl.a. Bygge/anlæg g privat service. Den gegrafiske mbilitet i Vibrg er relativt høj. 26% af de beskæftigede i Vibrg pendler til arbejde i en anden kmmune, g 30% af arbejdspladserne i Vibrg er besat med indpendlere. Mens man under finanskrisen plevede en kraftig stigning i ledigheden hs mænd g lav ledighed fr kvinder, ændredes dette i 2011, hvr mændenes ledighed faldt kraftigt, mens kvindernes ledighed steg. Situatinen ved udgangen af 2013 er, at der fr både mænd g kvinder er tale m et fald i ledigheden. Ledigheden er faldet med 12,3% i det seneste år i Vibrg, svarende til et fald på 266 ledige. Krrigeret fr sæsnudsving er den aktuelle ledighed på det laveste niveau siden midten af 2009. Ledigheden er generelt højest fr unge under 30 år, sm gså har det mindste ledighedsfald i det seneste år. Ledigheden er faldet mest fr ver 50-årige. En stadig aktuel udfrdring er en række stre investeringer i ffentligt byggeri g infrastruktur i de kmmende 10 år. En mindre del af disse er lkalt i Vibrg Kmmune, men det mærkes, at de større prjekter mkring Århus g Herning påvirker efterspørgslen på arbejdskraft i bygge- g anlægsbranchen gså i Vibrg. Dette giver frventninger m beskæftigelse både til faglærte g ikke-faglærte i branchen, samt ikke mindst behv fr uddannelse af faglært arbejdskraft. Sammenhængen mellem udbud g efterspørgsel på arbejdskraft er essentiel fr de fremtidige vækstmuligheder g fr financieringen af fremtidens velfærd. Den ideelle situatin er, at virksmhedernes vækst ikke begrænses af mangel på kvalificeret arbejdskraft - samtidig med, at der er plads til at inddrage de svagere grupper på arbejdsmarkedet. En velkvalificeret arbejdsstyrke bliver altså en væsentlig frudsætning fr at sikre vækst g vil udgøre en væsentlig knkurrenceparameter i frhld til at tiltrække arbejdspladser til kmmunen. Der er frtsat behv fr at tænke langsigtet i kmpetenceudvikling både med henblik på et generelt løft i arbejdsstyrkens kmpetenceniveau, g med henblik på en målrettet udvikling på specifikke kmpetencemråder. Endvidere er det vigtigt at fasthlde de gde kmpetencer, sm i den nuværende knjunktur ikke er så efterspurgte, men sm senere må frventes at være vigtige fr at imødekmme efterspørgslen ved frnyet vækst i virksmhederne. Ud ver at medvirke til at sikre arbejdsstyrken en kvalifikatinsprfil, der i højere grad matcher efterspørgslen er det vigtigt, at det kmmende års beskæftigelsesindsats gså medvirker til at
Side 4 Sikre, at unge pnår uddannelse g efterfølgende mulighed fr at indtræde på arbejdsmarkedet Sikre en større erhvervsdeltagelse fra persner der i dag står uden fr arbejdsmarkedet (nedbringe sygefraværet, reducere antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, reducere antallet af førtidspensinister mv.) Fasthlde ældre på arbejdsmarkedet i flere år Sikre pkvalificering af ufaglærte vksne Udfrdringer i frhld til ministermål Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jbcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på g gennemfører en erhvervskmpetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med frdel tage udgangspunkt i følgende: Der er 1.927 ffentlig frsørgede unge i Vibrg, hvraf ver ½-delen er kntanthjælpsmdtagere. Det svarer til, at 13,1 % af de 16-29-årige i beflkningen er på ffentlig frsørgelse. Andelen er den næsthøjeste i reginen. I frbindelse med kntanthjælpsrefrmen er 84 % (806 unge) visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse mens 16 % (152 unge) mdtager kntanthjælp, da de har en uddannelse. De unge i Vibrg, sm er visiteret i frbindelse med kntanthjælpsrefrmen, er frdelt på følgende kategrier: 9 % åbenlys uddannelsesparat, 20 % uddannelsesparat, 55 % aktivitetsparat (uden uddannelse), 3 % jbparat, 12 % aktivitetsparat (med uddannelse) g 2 % uplyst kategri. Det er vigtigt at undgå, at de unge starter vksenlivet på ffentlig frsørgelse. De unge, sm debuterede på kntanthjælp sm 18-årige fr 4 år siden, var næsten ½-delen af tiden på ffentlig frsørgelse i 2013. Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på ffentlig frsørgelse 18 % af året. De unge, sm afslutter grundsklen i Vibrg, er gde, til at få en uddannelse. På baggrund af de aktuelle uddannelsesmønstre frventes 94 % af få en ungdmsuddannelse, 60 % en videregående uddannelse g 26 % en lang videregående uddannelse m 25 år. I reginen sm helhed er andelene henhldsvis 94 %, 62 % g 28 %. Hvedparten af de 15-17-årige i Vibrg er enten i gang med en uddannelse eller er i gang med frberedende aktiviteter. Kun ca. 1 % er hverken i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Kun 20,8 % af de elever der afsluttede grundsklen i Vibrg i 2013, tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, mens 74,4 % tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Der er frtsat prblemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvr gennemførelsesfrekvensen på reginalt niveau kun er på 55 %. Aktiveringsgraden fr ungegruppen i Vibrg er samlet set på 31 %. De unge er aktiveret i uddannelse/pkvalificering 23 % af tiden g i virksmhedsrettet aktivering 8 % af tiden. Aktiveringsgraden fr unge i Vibrg er lidt lavere end gennemsnittet fr reginen, sm er på 33 %. Situatinen fr de unge udgør således en af Jbcenter Vibrgs helt stre udfrdringer både på krt g langt sigt. Mål 2. Langvarige mdtagere af ffentlig frsørgelse skal have en tværfaglig g sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Jbcentrene skal have en tværfaglig g sammenhængende indsats i frhld til persner, sm mdtager ffentlig frsørgelse ver længere tid. Seneste tal m ffentligt frsørgede viser: Aktuelt er knap 11.000 persner på ffentlig frsørgelse i Vibrg, svarende til 18,8 % af de 16-64- årige i beflkningen.
Side 5 Halvdelen af de ffentligt frsørgede har mdtaget ffentlig frsørgelse i ver 3 år. Hvedparten af de langvarigt ffentligt frsørgede er førtidspensinister, men der er gså en betydelig gruppe på knap 800 kntanthjælpsmdtagere med ver 3 års ffentlig frsørgelse. Ca. 700 persner i Vibrg har mdtaget ffentlig frsørgelse mellem 2 g 3 år g er dermed i risikgruppen fr at blive langvarigt ffentligt frsørget. Risikgruppen har flere kvinder end mænd. Ca. ¼-del er ver 60 år, g ¼-del er under 30 år. Gruppen består af mange kntanthjælpsmdtagere (50 %) g sygedagpengemdtagere (11 %). Risikgruppen har været aktiveret 36 % af tiden (dvs. i den tid, hvr de har mdtaget ffentlig frsørgelse). Aktiveringsgraden er lidt højere end gennemsnittet fr reginen (33 %). Den virksmhedsrettede indsats ligger relativt lavt fr dagpengemdtagere g kntanthjælpsmdtagere i Vibrg sammenlignet med reginen. Refrmen af førtidspensin g fleksjb har nu virket i mere end 1 år. Antallet af ressurcefrløb svarer dg endnu ikke til de plitiske frventninger. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspensin, men dette fald mdsvares ikke af en tilsvarende stigning i ressurcefrløb g fleksjb. Samtidig har der været en stigning i antallet af langvarigt ffentligt frsørgede. Samlet set er der en str udfrdring i at undgå, at brgere unødigt må leve af ffentlig frsørgelse i længere tid. Det kræver en helhedsrienteret indsats med fkus på at sikre tilknytningen til arbejdsmarkedet. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jbcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige persner begrænses mest muligt. Indsatsen kan med frdel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 472 langtidsledige i Vibrg. Det svarer til, at 23,2 % af de ledighedsberørte er langtidsledige. I 2013 er antallet af langtidsledige faldet med 31 %. Dg er antallet af langtidsledige kntanthjælpsmdtagere frdblet i samme peride. I begyndelsen af 2014 er antallet af langtidsledige kntanthjælpsmdtagere faldet lidt, g har stabiliseret sig på ca. 200 brgere. Risiken fr langtidsledighed er lavest fr unge under 30 år g højest fr ver 50 årige. 27,5 % af dagpengemdtagerne i Vibrg har mere end 1 års ledighed g er udfaldstruede på sigt. Andelen er på niveau med reginsgennemsnittet (28,8 %) Vibrg har relativt mange udfaldstruede i aldersgruppen 30-39 år (28 % af gruppen) g medlemmer af 3F (23 % af gruppen). Aktiveringsgraden fr langtidsledige dagpengemdtagere er generelt lavere fr mænd end kvinder. Antallet af samtaler er derimd næsten ens fr alle grupper. Det er en str udfrdring at sikre de jbklare kntanthjælpsmdtagere del i det fald i langtidsledigheden, sm ses i Vibrg. En væsentlig del af disse er de dagpengemdtagere, sm faldt ud af dagpengesystemet i 2013 i frbindelse med dagpengerefrmens indfasning. Mål 4. En tættere kntakt g styrket dialg med de lkale virksmheder Jbcentrene skal styrke samarbejdet med virksmhederne m beskæftigelsesindsatsen. Den virksmhedsrettede indsats g samarbejdet med virksmhederne er et centralt element i jbcentrenes indsats i f.h.t. at understøtte virksmhederne med at rekruttere arbejdskraft, pkvalificere ledige g medarbejdere g fasthlde medarbejdere. Indsatsen er gså en central del af refrmerne af kntanthjælp, førtidspensin g fleksjb samt sygedagpenge. Seneste tal m samarbejdet mellem virksmhederne g jbcentret viser følgende: I 2013 havde 39,3 % af virksmhederne i Vibrg et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 34,2 % af virksmhederne samarbejdede med jbcenteret i Vibrg, g 13,2 % havde et samarbejde med andre jbcentre. Virksmhedernes samarbejdsgrad i Vibrg er lidt lavere end gennemsnittet fr reginens virksmheder (41,5 %)
Side 6 Fra 2012 til 2013 er samarbejdsgraden i Vibrg faldet 1,9 %-pint. Samarbejdsgraden i Vibrg varierer i frhld til virksmhedsstørrelse g brancher Samarbejdsgraden i Vibrg er lavest fr små virksmheder g størst fr de stre. Frdelt på brancher, er samarbejdsgraden lavest inden fr Landbrugssektren (10 %) g højest inden fr Offentlig sektr (40 %).
Side 7 Beskæftigelsesstrategi Vibrg Kmmune har i samarbejde med arbejdsmarkedets parter g andre interessenter udarbejdet en verrdnet beskæftigelsesstrategi, sm skal ses i sammenhæng med kmmunens erhvervsstrategi g de øvrige plitikmråder, sm har berøringsflader fælles med beskæftigelsesmrådet: uddannelses-, sundheds- g scialplitik. OBS!! Beskæftigelsesstrategien frefindes kun i udkast der arbejdes frtsat på udvikling af strategien i samarbejde med eksterne interessenter frem til efteråret 2014, hvrefter den endeligt indgår i beskæftigelsesplan 2015. De nedenstående målsætninger er derfr den freløbige bruttliste, der i prcessen kan blive udvidet med yderligere målsætninger ligesm allerede beskrevne målsætninger kan ændres eller helt brtfalde Beskæftigelsesstrategien har tre hvedtemaer: Fra pbremsning til vækst det dynamiske arbejdsmarked Alle har ressurcer - alle kan bidrage De unge fra skleelev til arbejdskraft Sammen med beskæftigelsesministerens indsatsmråder danner beskæftigelsesstrategien rammen m Beskæftigelsesplan 2015. En række målsætninger er knyttet til de tre temaer i beskæftigelsesstrategien Fra pbremsning til vækst det dynamiske arbejdsmarked Målsætning Vi skal øge jbmulighederne fr ufaglærte g faglærte mennesker bl.a. via et gdt virksmhedssamarbejde g herunder skabelse af velfungerende erhvervsklynger. Målsætning Vi skal fasthlde fkus på kmpetenceudviklingen på arbejdsmarkedet. En velkvalificeret arbejdsstyrke er et vigtigt aktiv i bestræbelserne på at udvikle det fremtidige arbejdsmarked i Vibrg Kmmune. Alle har ressurcer - alle kan bidrage Målsætning Vi vil være kendt sm den kmmune, der skaber de bedste vilkår fr at mbilisere vilje, evne g muligheder hs brgere g virksmheder, så alle bidrager med det de kan, g det de ønsker. Brgere g virksmheder skal pleve, at Jbcenterets pgaver løses via en tidlig (hurtig), individuel g krdineret indsats. Målsætning Vi skal øge antallet jbmuligheder fr mennesker, sm har brug fr et jb på særlige vilkår. Derfr skal vi samarbejde m at øge antallet af scialøknmiske virksmheder, jbrtatin g beskyttede prduktinsafsnit på rdinære virksmheder. De unge fra skleelev til arbejdskraft Målsætning Vi vil arbejde på, at virksmhederne står i kø fr at få elever. Derfr skal vi arbejde intensivt på frtsat at fasthlde g udvikle stærke uddannelsessteder, der imødekmmer nutidens g fremtidige behv (f. eks. ved at udarbejde en plan fr, hvrdan vi i 2030 har 30 % fra 9-10. klasse med en erhvervsuddannelse.) Målsætning Vi vil frtsat fasthlde, at 60 % af de unge får en videregående uddannelse. Dette kan ske ved at fasthlde de eksisterende tilbud g kntinuerligt rientere sig md nye muligheder f.eks. nye tekniske/merkantile uddannelser.
Side 8 Målsætning Vi vil styrke de uddannelsesfrberedende tilbud. Dette sker i et samarbejde mellem kmmune, virksmheder g lkale uddannelsesinstitutiner. Målsætning Vi vil gennem et samarbejde mellem erhvervssklerne, arbejdsmarkedets parter g kmmunens frvaltninger minimere frafaldet på erhvervsuddannelserne
Side 9 Demkratisk Medbrgerskab Vibrg Kmmunes status sm frikmmune har betydet en mulighed fr at frigøre sig fra en række lvmæssige krav til arbejdsgange g prcesser i beskæftigelsesindsatsen, men det har gså medført vervejelser m selve udgangspunktet fr arbejdet i jbcenteret. Resultatet af disse vervejelser er iværksættelsen af udviklingsprjektet Demkratisk Medbrgerskab i beskæftigelsesindsatsen. Demkratisk medbrgerskab er mdrejningspunkt fr Jbcenter Vibrgs nye tilgang til brgerne i Vibrg Kmmune. Demkratisk medbrgerskab handler verrdnet set m at skabe samfundsmæssig sammenhængskraft, hvr brgeren er lyal ver fr samfundet, hvr brgeren gør sin pligt g føler et medansvar fr samfundet g hvr den enkelte brger følersig sm en del af helheden. I en demkratisk medbrgerskabstankegang handler det således m at jbcentret sm myndighed har den frnødne respekt fr hver enkelt brger g at der fkuseres på at understøtte, at den enkelte brger har viljen til, evnerne til g mulighederne fr at fungere g udflde sig sm ligeværdige brger i Vibrg Kmmune. Et væsentligt element i den tilgang er, at jbcentret skal give ansvaret fr eget liv tilbage til brgeren. Brgeren skal i højere grad end tidligere inddrages aktivt i sagsbehandlingen, så det undgås at brgeren plever at blive påtvunget betingelser der ikke mdsvarer dennes behv. Denne cachende g individuelle tilgang frventes at have en mtiverende virkning fr hver enkelt brger i frhld til den beskæftigelsesrettede indsats sm iværksættes. Et andet centralt element i den demkratiske medbrgerskabsstrategi er, at brgerens vilje til at fungere sm aktive medbrger skal understøttes af, at alle brgere behandles lige. Da brgere har frskellige frudsætninger g behv betyder det i praksis at brgere med frskellige behv håndteres frskelligt fr netp at pnå en lige behandling. Ovenstående er ligeledes et udtryk fr at jbcentret meget bevidst vil undgå at diskriminere frskellige udsatte grupper i frhld til den service sm jbcentret tilbyder. Samtidig skal der udvikles en række valgmuligheder fr de frskellige målgrupper, så den enkelte brger får reel mulighed fr at være tvhlder i sit eget frløb frem md rdinært jb. Valgmulighederne tager afsæt i en given ramme fr hver enkelt målgruppe g jbcentermedarbejderens pgave bliver i høj grad at understøtte brgeren i at træffe sine egne valg på et velfunderet grundlag. Implementeringen af paradigmeskiftet er en frtløbende prces hvr alle medarbejdere er blevet pkvalificeres i frhld til både frståelsesrammen g den cachende rlle ver fr brgerne. Prcessen understøttes af løbende evalueringer, g implementeringen justeres i frhld til udfaldet af disse evalueringer. Paradigmeskiftet g brgernes valgmuligheder understøttes af udviklingen af en række digitale selvbetjeningsløsninger, sm brgeren kan bruge i kntakten med jbcentret. De digitale løsninger indebærer fr brgeren både tilgængelighed til viden g tilgængelighed til værktøjer til planlægning af egen indsats. Herudver findes nye måder at synliggøre jb g uddannelsesmuligheder fr både brgere g medarbejdere. Fr at pnå de bedst mulige resultater skal venstående skifte i sagsbehandlerrllen ligeledes understøttes af, at jbcentret har de rette indsatsmuligheder, sm er kblet p på de fremtidige kmpetencekrav g jbåbninger. I den sammenhæng bliver en styrket virksmhedsrettet indsats afgørende. Målsætninger fr frikmmunefrsøget Kmmunernes Landsfrening, Beskæftigelsesministeriet g de ni frikmmuner har på beskæftigelsesmrådet i fællesskab udvalgt fire fkusmråder, sm kan betragtes sm essensen af frikmmunefrsøget indenfr beskæftigelsesmrådet. Disse fire fkusmråder er styrende fr, hvad der skal evalueres g løbende følges p på i frbindelse med frikmmunefrsøget. Fkusmråderne er: 1. Resultaterne (jbcentret præsterer bedre eller minimum de samme resultater sm tidligere, jf. KL)
Side 10 2. Brgeren får g tager ansvar fr eget frløb. 3. Mere fr pengene. 4. Viden m, hvad der virker fr ikke-arbejdsmarkedsparate brgere. Fkusmråderne er msat til dels en række målsætninger fr prcessen mkring øget medbrgerskab, dels ngle knkrete resultatmål, hvr det verliggende mål er at demnstrere frikmmunernes evne til at administrere friheden - altså at man kan gøre tingene mindst lige så gdt sm før frikmmunefrsøget, trds færre prceskrav g krav til indsatsens indhld fra centralt hld. De knkrete målsætninger fr frsøget er: Brgerne tager mere ansvar fr sit eget frløb kan g vil klare sig selv (vilje, evne g muligheder) Brgeren har indsigt i egen sag samt indsigt i rammer g muligheder fr at handle Mindre bureaukrati Samtlige ansatte får flere muligheder fr at tage ansvar Samtlige ansatte plever øget arbejdsglæde Lige muligheder betyder, at frskellige brgere skal behandles frskelligt g ens brgere ens Synliggøre det vi ved, der virker g bruge de tilbud vi ved, der virker Resultatmålene er: Andelen af ledige g sygemeldte er lavere eller minimum på samme niveau sm i 2011. Den gennemsnitlige varighed på ffentlig frsørgelse er bedre eller minimum på samme niveau sm i 2011 Fasthldelsen i jb/uddannelse 3 mdr. efter afslutningen på ffentlig frsørgelse er bedre eller minimum på samme niveau sm i 2011.
Antal fuldtidspersner Side 11 Unge i jb g uddannelse Beskæftigelsesministerens mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jbcentrene skal have maksimalt fkus på at sikre implementeringen af kntanthjælpsrefrmen g dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men gså gennemfører en rdinær uddannelse, samt at unge med kmplekse prblemstillinger af faglig, scial eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp g støtte, så vi sikrer, at flere unge kmmer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende frudsætning fr at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Udfrdringen: frtsat stigning i andelen af unge på ffentlig frsørgelse De seneste år har temaet m unges tilknytning til uddannelse g jb været et højt pririteret punkt på den ffentlige dagsrden. Også på beskæftigelsesmrådet har der været str fkus på ungemrådet både natinalt g lkalt i Vibrg Kmmune. Den generelle udvikling i ungeledigheden gør, at der gså i 2015 er behv fr frtsat fkus på, hvrdan Jbcenter Vibrg kan være en medvirkende aktør til, at flere unge kmmer i uddannelse eller jb. Figur 1: Ledighedsudviklingen fr hhv. kntanthjælpsmdtagere g dagpengemdtagere under 30 år 1200 Ledighedsudviklingen fr unge under 30 år 2007-2013 1000 800 600 400 200 0 apr-07 apr-08 apr-09 apr-10 apr-11 apr-12 apr-13 A-dagpenge under 30 år Kntanthjælp under 30 år Kilde: jbindsats.dk Nte: Tallene er pgjrt sm fuldtidspersner, hvilket betyder, at der kan være flere enkeltpersner, der er berørte af ledighed end antallet af fuldtidspersner angiver. Samtidig er tallene pgjrt sm bruttledigheden, hvilket således dækker ledige samt persner i aktivering.
Side 12 Adskillige undersøgelser viser, at risiken fr i fremtiden at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet stiger fr unge, sm har mdtaget ffentlig frsørgelse eller sm ikke har en uddannelse (Beskæftigelsesministeriet 2009: Unges uddannelse g tilknytning til arbejdsmarkedet). En analyse fra Beskæftigelsesregin Midtjylland viser gså, at 48 % af de unge i Vibrg, der sm 18-årige mdtg kntanthjælp i 2009, frtsat er på ffentlig frsørgelse ved udgangen af 2013. Dette er i øvrigt gældende fr reginen sm helhed. Visin: de unge sm aktive medbrgere på vej til uddannelse eller beskæftigelse Jbcenter Vibrg vil derfr i 2015 videreføre arbejdet med at sikre ungdmsuddannelse til alle unge i Vibrg Kmmune. Den seneste prgnse viser, at det nu kan frventes, at 94 % af en ungdmsårgang i Vibrg Kmmune vil pnå en ungdmsuddannelse dette er blandt de højeste i landet, g meget tæt på den natinale målsætning på 95 %. Det er frtsat en udfrdring at sikre målets realisering, g især at flere unge kmmer bedre igennem uddannelsen. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er strt, g mange unge plever at måtte vælge ny uddannelse p til flere gange undervejs til målet. En minimering af disse mvalg vil være et mål i sig selv først g fremmest gennem en bedre frberedelse af de unge på, hvad de enkelte uddannelser kræver g kan tilbyde den unge. Blandt andet prjektet Sklen på jb, sm afvikles i et samarbejde mellem sklefrvaltningen g en række eksterne aktører, herunder Det Lkale Beskæftigelsesråd, skal bidrage til dette. Uanset den enkelte unges vej til uddannelse g jb, vil den unge i Jbcenter Vibrg blive mødt med en frventning m, at vedkmmende har viljen, evnen g mulighederne til at kmme i uddannelse eller beskæftigelse. Fr unge sm har barrierer i frhld til at blive uddannelses- eller arbejdsmarkedsparate, vil Jbcenter Vibrg understøtte den enkelte til at blive en aktiv tvhldere i eget liv g understøtte, at den unge får frskellige muligheder fr at nå dertil. Fr at få alle unge i uddannelse skal der dg andet g mere til. Jbcenter Vibrg kan ikke løse udfrdringen alene. Det kræver et tæt g krdineret samarbejde på tværs af grundskler, ungdmsuddannelser, virksmheder, vejledningstilbud g andre frskellige fag-tilbud, sm kan hjælpe de unge med aktuelle prblemstillinger sm eksempelvis psykiske udfrdringer, misbrug eller kriminalitet. Strategi: samarbejde på tværs nedbrydning af siler Fr at realisere visinen har Jbcenter Vibrg udvalgt en række strategiske indsatsmråder, sm vil kendetegne jbcenterets indsats. Jbcenter Vibrg vil i 2015: Frtsat styrke samarbejdet med ungdmsuddannelserne Frtsat styrke samarbejdet med det lkale erhvervsliv Sikre frskellige veje til uddannelse Styrke de uddannelsesfrberedende tiltag fr unge, der ikke er klar til en ungdmsuddannelse Udbygge g styrke en bred krdinering blandt aktørerne mkring de unge, så der er garanti fr, at de unge altid har et tilbud m uddannelse eller et frløb, sm fører til uddannelse Sikre, at tilbud til unge har fkus på at mtivere til uddannelse Sikre, at tilbud til unge har fkus på styrkelse g vedligehldelse af kmpetencer Udbygge g styrke vergangsinitiativer (udver de nuværende lvpligtige tilbud sm uddannelsesparathedsvurdering g mentr) Etablere praktikfrløb med uddannelsesmæssigt sigte Tilbyde vejledning m valg af uddannelse på tværs give unge kmpetencer til valg af uddannelse Tydeliggøre mulighederne fr unge Give unge lige muligheder, men frskellig indsats alt efter behv Øge unges muligheder fr selv at tilrettelægge deres indsats
Side 13 Knkrete initiativer til understøttelse af visin g strategi Jbcenter Vibrg indgår allerede i en lang række knkrete g tværgående tiltag, sm alle er dele på vejen til at sikre, at alle unge pnår en ungdmsuddannelse g at flere unge får g vedligehlder kmpetencer der øger tilknytningen til arbejdsmarkedet. Et centralt element i at msætte visinen g strategien til knkrete handlinger er at pnå viden m, hvad der virker i indsatsen, så denne frtsat styrkes. Nedenstående er således eksempler på initiativer, hvr jbcenteret udvikler ny viden, sm kan anvendes i indsatsen fr de ledige unge uden uddannelse eller jb, samt eksempler på de fra jbcenteret indgår i, hvr krdinatinen sikres. Initiativerne er: Ledelsesnetværket Frum 100 et netværk til styrket samarbejde mellem ungdmsuddannelserne i Vibrg Kmmune g relevante frvaltninger i Vibrg Kmmune Sklen på jb et samarbejde mellem grundskler g lkale virksmheder, der skaber indsigt i arbejdslivet g frnyet lyst til sklearbejde via løsning af rigtige prblemer Mentr til udsatte unge under 30 år uden erhvervskmpetencegivende uddannelse Fasthldelseskaravanen frtsat fasthlde erfaringer fra prjektet g initiativer fr unge med anden etnisk baggrund i tæt samarbejde med ungdmssklen, UU, jbcenter g ungdmsuddannelserne Styregruppen fr prjekt Ungdmsuddannelse Til Alle (UTA) frum hvr repræsentanterne fra ungdmsuddannelserne, erhvervslivet g de kmmunale frvaltninger i UTA-prjektet har valgt at frtsætte samarbejdet Anbefalinger Jbcenter Vibrg anbefaler, at ungeindsatsen i 2015 er kendetegnet ved: Frtsat fkus på ungdmsuddannelse til alle unge Ungeindsatsen sammentænkes alle aktører må se sig selv sm en del af en større helhed Tværgående indsats, nye initiativer fr de unge søges iværksat på tværs af fagmråder Alle fremtidige initiativer der iværksættes skal sikre en klar rød tråd fr de unge g skabe sammenhæng mellem grundskle, uddannelse g arbejdsliv Indsatsen i Vibrg Kmmune krdineres i endnu højere grad på tværs såvel på plitisk sm udførende niveau. Der skal være fkus på en differentieret g individuel indsats med uddannelse sm mål. Når uddannelsen er pnået er det desuden vigtigt at sikre en hurtig tilknytning til arbejdsmarkedet, så de unge ikke er afhængig af ffentlig frsørgelse. Der skal tilbydes en helhedsrienteret indsats ver fr de unge ved at samarbejde på tværs af sektrerne, gså internt i kmmunen, jf. afsnittet m tværgående strategi i frhld til unge. Knkret vil jbcenteret have fkus på øget brug af mentrstøtte, både fr de unge, der ikke er uddannelsesparate, men gså fr at frebygge frafald på uddannelserne. Det er vigtigt, at jbcenteret i sin virksmhedskntakt påvirker virksmhederne til at have fkus på at tilbyde elev-/praktikpladser til de unge, der er påbegyndt en uddannelse på erhvervssklerne, så de unge ikke plever adgangen til hvedfrløbet sm en uverstigelig barriere, når grundfrløbet er gennemført. I frhld til den knkrete målfrmulering vil Jbcenter Vibrg arbejde på at styrke mulighederne fr at deltage i rdinær uddannelse sm en del af aktiveringstilbuddet. Udgangspunktet vil være, at uddannelse så vidt muligt skal tages på rdinære vilkår, men at Jbcenterets tilbud skal supplere, hvr det er nødvendigt
Side 14 fr at påbegynde g gennemføre uddannelsen. Dette understøttes i høj grad af de initiativer, der indgår sm led i kntanthjælpsrefrmen. Fr de unge ver 25 år vil der være fkus på vksenlærlingerdningen sm et vigtigt redskab til at sikre at flere unge pnår uddannelse. Frslag til knkrete mål fr mrådet: Flere unge skal i jb g uddannelse, således at antallet af unge tilknyttet Jbcenter Vibrg falder til 1100 i 2015.
Side 15 Tværfaglig g sammenhængende indsats Beskæftigelsesministerens mål 2: Langvarige mdtagere af ffentlig frsørgelse skal have en tværfaglig g sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal mdtage ffentlig frsørgelse, g at flere skal pnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfr vigtigt, at kmmunerne understøtter implementeringen af både refrmen af førtidspensin g fleksjb, kntanthjælpsrefrmen g refrmen af sygedagpenge. Kmmunerne skal priritere en frebyggende, tværfaglig g sammenhængende indsats, så den enkelte brger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fkus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere g bedre indsats fr at bringe langtidssygemeldte tilbage i jb, ligesm målet vil understøtte integratinsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er verrepræsenteret i gruppen af langvarige mdtagere af ffentlig frsørgelse. Både i Vibrg Kmmunes frikmmunefrsøg g i de refrmer af beskæftigelsesmrådet, sm er gennemført de senere år, er det et centralt mål at nedbringe den tid, den enkelte ledige eller sygemeldte er afhængig af ffentlig frsørgelse. Dels fr at frebygge, at den ffentlige frsørgelse bliver af permanent karakter, dels fr at imødegå det pres på arbejdsstyrkens størrelse, sm den demgrafiske udvikling betinger. Årsagerne til langvarige frløb kan i princippet deles i tre Systemiske frsinkelser Tidskrævende indsats Knjunkturer g andre eksterne faktrer De systemiske frsinkelser kan f.eks. være ventetider i sagsbehandlingen, hvr der ventes på f.eks. lægelige plysninger, eller hvr den nødvendige indsats ikke kan tilbydes på rette tidspunkt. Jbcenter Vibrg arbejder kntinuert på at minimere sådanne frsinkelser, bl.a. gennem arbejde med LEAN-prcesser g gennem frbedret tværsektrielt samarbejde både internt i kmmunen g eksternt. En tidskrævende indsats kan f.eks. være varigheden af den nødvendige uddannelse, scial indsats eller sygdmsbehandling. Her er det vigtigt, at der er klarhed på, hvad der virker fr hvilke grupper, g at der knstant arbejdes på at frbedre denne viden. Knjunkturer g andre eksterne faktrer påvirker under alle mstændigheder mulighederne på arbejdsmarkedet. Knjunkturerne har mest påvirkning på ledigheden fr a-dagpengemdtagere, men påvirker gså i en vis grad virksmhedernes rummelighed f.eks. i frhld til brgere med behv fr fleksjb. Særligt i frhld til sygemeldte har virksmhedernes beredskab i frhld til at tackle den sygemeldtes tilbagevenden til jbbet gså str betydning. Fleksjb- g førtidspensinsrefrmen har betydet et fald i førtidspensineringen i frhld til tidligere. Dels frdi der nu kan tilbydes fleksjb på meget små timetal, dels frdi andre indsatser til en vis grad erstatter førtidspensin, i hvert fald i en peride. I Vibrg har det vist sig, at den beskæftigelsesrettede indsats fr de mest udsatte kntanthjælpsmdtagere i sig selv har kunnet tunes ind til at mfatte brgere, der tidligere efter lange kntanthjælpsfrløb ville blive bevilliget førtidspensin.
Side 16 Desuden skal en str del af de brgere, der tidligere var i målgruppen fr førtidspensin, nu skal tilbydes ressurcefrløb af p til fem års varighed i stedet inden der kan tages stilling til evt. førtidspensin - g er brgeren under 40 år, skal der efterfølgende iværksættes yderligere ressurcefrløb sm alternativ til førtidspensin. Tilgangen til førtidspensin skete tidligere primært fra kntanthjælp, g dernæst sygedagpenge g ftest sygemeldte lønmdtagere. Jbcenter Vibrg har sammen med jbcentrene i Herning, Hlstebr g Silkebrg deltaget i frskningsprjektet Veje til førtidspensin, der har afdækket en række karakteristika ved de sagsbehandlingsfrløb, der har ledt frem til førtidspensinering i en længere peride. Erfaringerne herfra bliver anvendt i sagsbehandlingen i frhld til de målgrupper, der er i risik fr at blive førtidspensinister. Ud ver initiativerne i fleksjb- g førtidspensinsrefrmen vil Jbcenter Vibrg frtsat arbejde fr at nedbringe de langvarige sygemeldinger, de langvarige dagpenge- g kntanthjælpsfrløb, samt fr at sikre, at fleksjbvisiterede brgere kmmer i fleksjb. Implementeringen af de tre stre refrmer (Fleksjb- g førtidspensinsrefrm, kntanthjælpsrefrm g sygedagpengerefrm) betyder, at der er stærkt fkus på det tværsektrielle samarbejde i de såkaldte rehabliliteringsteams. I Vibrg kmmune indgår - ud ver jbcenter, scialmyndigheder g lægefaglig ekspertise gså medarbejdere fra Ungdmmens Uddannelsevejledning g Famileafdelingen, når dette er relevant. Frslag til knkrete mål på mrådet: Færre skal være på ledighedsydelse ver 18 måneder målet er maksimalt 150 persner i 2015 Flere skal i fleksjb målet er 1175 igangværende fleksjb i 2015, heraf 275 på den nye fleksjbrdning.
Side 17 Langtidsledighed Beskæftigelsesministerens mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jbcentrene har fkus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperide. Det er vigtigt, at jbcentrene har fkus på at sikre en tidlig g frbyggende indsats ver fr de ledige, der er i risik fr at blive langtidsledige, således at flere igen får fdfæste på arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden i Vibrg tppede i begyndelsen af 2011 g har været næsten knstant faldende siden da. Det er vigtigt at fasthlde dette fald fr at sikre, at de ledige ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Særligt vigtigt er det at sikre, at gså kntanthjælpsmdtagerne får del i faldet i langtidsledigheden. Dette vil ikke nødvendigvis være synligt i statistikkerne fr langtidsledighed, der kun mfatter jbklare kntanthjælpsmdtagere, g ikke de aktivitetsparate, der kmmer direkte i jb eller uddannelse. Den virksmhedsnære indsats er højt pririteret i frhld til de langtidsledige. Både i frhld til at sikre frtsat tilknytning til den lediges hidtidige branche, g i frhld til at gennemføre et eventuelt nødvendigt brancheskift. Jbrtatin er et af de redskaber, sm pririteres højt i bekæmpelsen af langtidsledigheden. Jbcenter Vibrg samarbejder tæt med erhvervssklerne, arbejdsmarkedets parter g VibrgEgnens Erhvervsråd fr at øge anvendelsen af jbrtatin i både ffentlige g private virksmheder. I frhld til langtidsledige, der har behv fr at skifte branche, vil vksenlærlingerdningen være et vigtigt redskab. Frslag til knkrete mål på mrådet: 600 ufaglærte ledige aktiveres med rdinær uddannelse i 2015 Antallet af udfaldstruede frsikrede ledige begrænses til 270 i 2015 Antallet af ledige i virksmhedsrettet indsats skal stige til 540 i 2015
Side 18 Virksmhedskntakt g samarbejde Beskæftigelsesministerens mål 4: En tættere kntakt g styrket dialg med virksmhederne. Der er behv fr et øget fkus på virksmhedssamarbejdet. Jbcentrene skal levere en praktiv g systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse g pkvalificering samt fasthldelse af medarbejdere fx i frbindelse med længerevarende sygemelding. Kntakten med virksmhederne er central i jbcenterets arbejde fr at nedbringe ledighed g sygefravær, g særdeles vigtig i frhld til at sikre de svagere grupper en plads på arbejdsmarkedet. Fr alle målgrupper vil jbcenteret øge inddragelsen af virksmhederne i indsatsen fr at sikre brgerne en plads på arbejdsmarkedet. Specielt i frhld til grupper med svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, eller med risik fr at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, har Jbcenter Vibrg gennem årene pbygget et samarbejde med virksmhederne gennem Virksmhedsnet Vibrg. Indsatsen fr de ikke-arbejdsmarkedsparate ( aktivitetsparate ) er desuden understøttet af Jbcenter Vibrgs arbejde med at prette virksmhedscentre. Jbcenteret frventer at frtsætte samarbejdet med de eksisterende virksmhedscentre, g m muligt udbygge med flere virksmheder i 2015. Virksmhedskntakten fregår dels sm en psøgende kntakt med fkus på virksmhedernes behv g viden m mulighederne i beskæftigelsesindsatsen, dels sm kntakt i frbindelse med knkrete brgeres beskæftigelsesmæssige behv, hvad enten dette handler m knkret ansættelse, eller virksmhedens medvirken til den beskæftigelsesmæssige indsats fr brgeren. Fr brgerne vil den øgede inddragelse af virksmhederne betyde en øget mulighed fr at pnå direkte kntakt med arbejdsmarkedet. I kmbinatin med, at indsatsen søges igangsat tidligt, vil det mindske risiken fr at falde ud af arbejdsmarkedet, hvilket fr de frsikrede er særligt aktuelt med reduktinen af dagpengeperiden fra 4 til 2 år. Især fr sygemeldte vil indsatsen desuden i høj grad sikre kntakten til enten den arbejdsplads, man er sygemeldt fra eller alternative muligheder fr beskæftigelse, såfremt sygdmmen umuliggør frtsat tilknytning til den hidtidige arbejdsplads. Jbcenter Vibrg har meget fkus på den frebyggende indsats i frhld til sygemeldte. De seneste år har prjektet Servicecenter fr sygdmsfrebyggelse g arbejdsfasthldelse finansieret af Frebyggelsesfnden pbygget et netværk af virksmheder, der har kntakt til Jbcenter Vibrg i frhld til at frebygge sygefravær på arbejdspladsen. Prjektet afsluttedes i 2013, men frtsættes sm en del af Jbcenter Vibrgs indsats, g frventes i 2015 frtsat at bidrage til et større fkus hs virksmhederne i frhld til at frebygge g minimere sygefravær samt fasthldelse af medarbejdere med risik fr at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet på grund af sygdm. Virksmhedsindsatsen vil gså have fkus på de unge, g mulighederne fr at virksmhederne kan bidrage til indsatsen fr at få de unge gennem uddannelse g i hurtigt i jb efter endt uddannelse. En str del af virksmhedskntakten vil udføres direkte i frbindelse med at skabe kntakt mellem knkrete ledige/sygemeldte g virksmheder. Særligt i frhld til brgere i gruppen aktivitetsparate har Jbcenter
Side 19 Vibrg et strt netværk i virksmhederne, herunder en række kntakter etableret sm virksmhedscentre, der medvirker i pkvalificering af de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Det er særligt kmmunens større virksmheder, herunder de større ffentlige arbejdspladser, der indgår i disse indsatser, g det er derfr en udfrdring af få flere af de mindre g mellemstre virksmheder inddraget (virksmheder p til 50 ansatte) Særligt i frbindelse med situatinen i bygge- g anlægsbranchen frventes et tæt samarbejde med både virksmhederne g arbejdsmarkedets parter. Dette samarbejde vil endvidere være tværkmmunalt, idet Jbcenter Vibrg sammen med jbcentrene i de 7 vestjyske kmmuner har indgået et samarbejde m indsatsen i branchen i frbindelse med de planlagte større anlægsprjekter i reginen Frslag til knkrete mål på mrådet: Andelen af delvist raskmeldte sygedagpengemdtagere skal stige til 18 % i 2015, svarende til 250 fuldtidspersner
Side 20 Budget fr beskæftigelsesindsatsen 2015 Hvedknt 5. Scial- g sundhedsvæsen Budget 2014 Budget 2015 Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Brutt mi. kr. Brutt mi. kr. Driftsudgifter ved aktivering i alt på 5.68.90 Udgifter (knt 5.68.90, gruppering 001-010) 103,0 Antal helårspersner 6.001 Enhedsmkstning 17.164 Driftsudgifter ved ressurcefrløb (inkl. mentr) Udgifter (knt 5.58.82.003-005 plus ny mentrgrup. vedr. ress.frløb) 7,7 Antal helårspersner 100 Enhedsmkstning 78.571 Driftsudgifter vedr. mdtagere af særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse Udgifter (knt 5.57.79.003 eller 5.xx.xxx.00x) Antal helårspersner Enhedsmkstning Ikke-frsikrede ledige m.v. Kntanthjælp i alt Udgifter (knt 5.57.73 samt 5.57.74 g 5.46.61) 203,6 Antal helårspersner 1.748 Enhedsmkstning 116.476 Aktiverede kntanthjælpsmdtagere (inkl. frrevalidering) Udgifter (knt 5.57.75) 83,1 Antal helårspersner 590 Enhedsmkstning 140.847 Ressurcefrløb (minus driftsudgifter ved aktivering g mentrudgifter) Udgifter (knt 5.58.82 minus driftsudgifter ved akt. g mentrudgifter) 15,5 Antal helårspersner 98 Enhedsmkstning 158.163 Revalidering Udgifter (knt 5.58.80) 34,0 Antal helårspersner 200 Enhedsmkstning 212.500 Løntilskud mv. til pers. i fleksjb g løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejbs) Udgifter (knt 5.58.81) 294,2 Antal helårspersner 1.600 Enhedsmkstning 183.875 Sygedagpenge Udgifter (knt 5.57.71) 218,8 Antal helårspersner 1.043
Side 21 Enhedsmkstning 209.779 Mentrrdning fr alle målgrupper (minus ved ressurcefrløb) Udgifter (knt 5.68.98.012 g 017) 7,9 Medfinansiering af dagpenge m.v. til frsikrede ledige Dagpenge i aktive perider, 50 pct. kmmunalt bidrag Udgifter (knt 5.57.78.006) 16,4 Antal helårspersner 166 Enhedsmkstning 98.795 Dagpenge i aktive perider g under selvvalgt uddannelse, 70 pct. kmmunalt bidrag Udgifter (knt 5.57.78.007) 7,1 Antal helårspersner 51 Enhedsmkstning 139.216 Dagpenge i passive perider, 70 pct. kmmunalt bidrag Udgifter (knt 5.57.78.008) 151,2 Antal helårspersner 1.165 Enhedsmkstning 129.785 Befrdringsgdtgørelse til frsikrede ledige, 50 pct. kmmunalt bidrag Driftsudgifter (knt 5.57.78, gruppering 005) 1,5 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse i alt Udgifter (knt 5.xx.xx, gruppering 00x) Antal helårspersner Enhedsmkstning Frsikrede ledige m.v. Løntilskud frsikrede ledige - ffentlige g private arbejdsgivere Udgifter (knt 5.68.91, gruppering 102-105) 12,8 Antal helårspersner 77 Enhedsmkstning 166.234 Løntilskud frsikrede ledige - kmmunale arbejdsgivere Udgifter (knt 5.68.91, gruppering 106) 20,3 Antal helårspersner 75 Enhedsmkstning 270.667 Løntilskud vedr. ledige, der ellers er på særlig udd.ydelse eller arbejdsmarkedsydelse Udgifter (knt 5.57.79.00x g 5.xx.xxx.00x) Antal helårspersner Enhedsmkstning Løntilskud ved uddannelsesaftaler (vksenlærlinge) Udgifter (knt 5.68.91, gruppering 013-014) 5,3 Antal helårspersner 196
Side 22 Enhedsmkstning 27.041 Jbrtatin Udgifter (knt 5.68.91, gruppering 016 + tilsagn) 5,0 Antal helårspersner Enhedsmkstning Hjælpemidler m.v. til frsikrede ledige g beskæftigede Driftsudgifter (knt 5.68.91, gruppering 006) 0,3 Persnlig assistance til handicappede Udgifter (knt 5.68.91, gruppering 007-008) 5,1 Antal helårspersner 110 Enhedsmkstning 46.364 Særlig uddannelsesydelse Udgifter (knt 5.57.79, gruppering 001-002) Antal helårspersner Enhedsmkstning Hvedknt 6. Administratin mv. Budget 2013 Budget 2015 mi. kr. Administratinsudgifter vedrørende jbcentre g piltjbcentre Udgifter (knt 6.45.53) 39,1 mi. kr.
Side 23 Tillæg: Det lkale beskæftigelsesråds plan fr særlige virksmhedsrettede initiativer.
Side 24 Tillæg: Oversigt ver mål De knkrete kvantitative mål er ikke fastlagt endnu, men fastsættes i frbindelse med færdiggørelsen af beskæftigelsesstrategien. Freløbige frslag er beskrevet i de enkelte afsnit.