Sundhedspolitik Lolland Kommune

Transkript

1 Sundhedsplitik Llland Kmmune Sundhedsplitik Llland Kmmune

2 Indhldsfrtegnelse 1. Frrd Visin Ramme g værdier fr sundhedsplitikken i Llland Kmmune... 3 Langsigtet, enkelt g verrdnet rammepltik... 3 Scial ulighed i sundhed sm et tværgående hensyn... 4 Plitiske 2025-pejlemærker Øknmiske knsekvenser af risikadfærd Målsætninger g mål... 6 Resultatmål... 7 Effektmål Bilag... 7 Bilag 1 Den administrative prces mkring sundhedsplitikken... 8 Bilag 2 Lvgivning, frebyggelsesstrategier g frebyggelsespakker Frrd Denne sundhedsplitik er vedtaget af Byrådet i Llland Kmmune i februar 2016, g en revidering af den tidligere sundhedsplitik fra At være sund g have et gdt helbred er en frudsætning fr, at vi kan trives g udflde vres ptentiale. Et gdt helbred giver s frihed til at kunne leve et liv, sm vi ønsker. Sundhedsplitikken sætter rammen g en fælles retning fr det sundhedsfremmende g frebyggende arbejde i Llland Kmmune, uanset m det fregår i den enkelte faggruppe eller sm en tværfaglig indsats. Frmålet er en frbedring af sundhedstilstanden blandt kmmunens brgere. Det sundhedsfremmende g frebyggende arbejde skal i højere grad g via fælles ansvar integreres i varetagelsen af kernepgaverne i fx dagtilbuddene, på sklerne, på plejecentre, i klubberne, persnlig g praktisk hjælp, sygeplejen, sundhedstjenesten, tandplejen m. fl.. Sundhed understøtter fx indlærings- g kncentratinsevnen g muligheder fr at gennemføre en uddannelse g få et arbejde. Derfr er sundhed både en væsentlig ressurce fr den enkelte g en vigtig løftestang fr kmmunens øvrige kernemråder. Brgerne har selv et medansvar, men sm kmmune har vi en frpligtigelse til at understøtte rammerne fr en sund livsstil g sundhedsadfærd gøre det sund valg til det nemme valg! Alle sundhedsindsatser i Llland Kmmune tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Frebyggelsespakker, frdi de alene bygger på anbefalinger ud fra viden m, hvad der virker. 2

3 I 2015 gennemføres en krtlægning af i hvr høj grad Llland Kmmune allerede i dag lever p til anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens frebyggelsespakker. I gennemføres Llland-Falster Undersøgelsen. Det frventes at ca brgere vil deltage. Det er første gang i Danmark, at der bliver gennemført et så mfattende beflkningsstudie i et landmråde. Der står p md 100 frskere bag undersøgelsen, fra både ind- g udland. Der frskes i alt fra krp g psyke, sciale frhld g genetik, til alderdm, nyresygdm g øre-næse-hals-prblemer. Alt sammen på tværs af alder g familiemønstre. Med Llland-Falster Undersøgelsen får vi ny lkal viden. Viden, der kan kmme s alle til gde - både nu g i de kmmende generatiner. Sundhedsstyrelsens anbefalinger g ny viden vil hjælpe s med at priritere det sundhedsfremmende g frebyggende arbejde i Llland Kmmune i de kmmende år, så vi får mest sundhed på pengene! 2. Visin At middellevetiden fr kmmunens brgere frbedres ved flg.: At skabe strukturelle rammer g tilbud, der understøtter g fremmer en sund levevis i dagligdagen fr kmmunens brgere samt frebygger sygdm. At infrmere g vejlede brgerne til at tage ansvar fr eget liv g fr de valg g handlinger, sm skaber sundhed g trivsel. Ved tidlig pspring, gøre det muligt, at sætte tidligt ind, så vi frebygger sygdm 3. Ramme g værdier fr sundhedsplitikken i Llland Kmmune En langsigtet, enkel g verrdnet rammeplitik, sm gennem sin levetid løbende peratinaliseres ved nye handleplaner, indsatser g initiativer. Scial ulighed i sundhed sm et tværgående hensyn. Middellevetiden fr brgere i Llland Kmmune skal frbedres generelt, g persner med ingen eller krt uddannelse g lav indkmst skal pnå den største frbedring, så frskellen i middellevetid mellem brgere uanset scial baggrund g uddannelsesniveau bliver mindre. Langsigtet, enkelt g verrdnet rammepltik Sundhedsplitikken er pbygget sm en rammeplitik, der frmuleres med en visin med tilhørende pejlemærker fr arbejdet med sundhed blandt brgerne i Llland Kmmune. Sundhedsplitikken har et tiårigt sigte, frdi det er hensigtsmæssigt at arbejde langsigtet med et vedvarende fkus, fr at frbedre brgernes sundhed g reducere den sciale ulighed i sundhed. 3

4 Samtidig kan et længere sigte gøre det mere attraktivt fr interne g eksterne samarbejdspartnere at byde ind g dermed muliggøre partnerskaber i videre udstrækning. Et tiårigt sigte harmnerer ligeledes med de natinale mål fr danskernes sundhed fr 2025, sm blev lanceret i januar Sundhedsplitikken udfldes i 10 indsatsmråder, svarende til temaerne i frebyggelsespakkerne. (1) Frebyggelsespakken m mad g måltider, (2) Frebyggelsespakken m fysisk aktivitet, (3) Frebyggelsespakken m hygiejne, (4) Frebyggelsespakken m slbeskyttelse, (5) Frebyggelsespakken m seksuel sundhed, (6) Frebyggelsespakken m mental sundhed, (7) Frebyggelsespakken m tbak, (8) Frebyggelsespakken m alkhl, (9) Frebyggelsespakken m vervægt g (10) Frebyggelsespakken m stffer. Frebyggelsespakkerne vil sammen med Reginale- g natinale sundhedsprfiler samt Prfiler udarbejdet i Llland Kmmune fx via sklesundhed.dk Flg. plitikker; Plitik Alkhlfrebyggelse, Hygiejneplitik g strategi Børn- g ungemrådet, Kst- g bevægelsesplitik fr 0 til 6 årige, Kultur- g fritidsplitik, Mad- g Måltidsplitik, Sektr Ældre & Sundhed Naturplitik bidrage til at sætte rammer g målsætninger, fr det videre arbejde i frhld til understøttelse af en bedre sundhedsadfærd blandt brgerne i Llland Kmmune. Scial ulighed i sundhed sm et tværgående hensyn Flere brgere i Llland Kmmune har mange leveår med dårligt helbred g lever krtere tid end de fleste andre danskere. Årsagerne hertil er i høj grad rygning, alkhl, fysisk inaktivitet, mental mistrivsel samt krnisk sygdm. Men brgerens sciale psitin er afgørende fr, i hvr høj grad man sm brger evner at ændre på sin sundhedsadfærd fx stppe med at ryge g drikke samt evnen til at leve med en evt. sygdm. Den generelle dårlige sundhedstilstand, når man ser samlet på alle brgere i Llland Kmmune, er primært et resultat af den sciale ulighed i sundhed, sm rammer dbbelt i frm af både tidlig død g flere år med nedsat livskvalitet g funktinsnedsættelser. Scial ulighed i sundhed bør være et bærende hensyn i plitikken. Fr at løfte udfrdringerne med den sciale ulighed i sundhed skal sundhedsplitikken med udgangspunkt i ændring af sundhedsadfærd, i relatin til KRAM-faktrerne (Kst, Rygning, Alkhl g Mtin) g mental sundhed særligt have fkus på krtuddannede, brgere uden fr beskæftigelse, enlige, brgere sm mistrives mentalt samt brgere med høj risikprfil. Samtidigt er det nødvendigt med fkus på børn g familier fr en langsigtet effekt. 4

5 Det skal bemærkes, at flg. 12 frhld, har en væsentlig indflydelse på den samlede ulighed i beflkningen: Frhld, sm påvirker barnets sciale psitin g helbred, sm ung g vksen Børns tidlige udvikling (under graviditeten) Manglende gennemførelse af sklegang g uafsluttet ungdmsuddannelse Scialt nærmiljø (lkalmrådet) Frhld, sm påvirker ens sundhed sm vksen pga. ens sciale psitin Indkmst g fattigdm Langvarig arbejdsløshed Sciale psitin, sm årsag til at man bliver syg Fysiske miljøfaktrer Arbejdsmiljø Sundhedsadfærd Nedsat funktinsevne allerede i en tidlig alder Frhld, sm påvirker knsekvensen af at være syg Adgang til g brug af sundhedsvæsenet Et arbejdsmarked, sm det er svært at være en del af sm syg. (Kilde: Ulighed i sundhed årsager g indsatser. Sundhedsstyrelsen. 2011) Sundhedsplitikken vil priritere en indsats i frhld til sundhedsadfærd, da de andre faktrer, sm påvirker uligheden i sundhed, er frhld, sm der arbejdes med via andre plitikker g strategier, fx Plan- g Udviklingsstrategi, Uddannelsesstrategi, UTA-strategi m. fl.. Plitiske 2025-pejlemærker Sundhedsplitikken har flg. verrdnede plitiske pejlemærker, med et stærkt fkus på at mindske den sciale ulighed i sundhed: Llland Kmmune skal indrettes g udvikles, så det bliver sjvere g lettere at vælge et sundt g aktivt hverdagsliv i Llland Kmmune. Det sunde valg det lette valg Sundhed g særligt bevægelse skal være en del af brgernes hverdag ved at gøre det til en del af løsningen af kmmunens pgaver i daginstitutiner, skler, ældrepleje, beskæftigelse g sciale tilbud. Sund g aktiv hverdag fr alle. Sundheden skal frbedres markant fr brgere med str ulighed i sundhed. Mere lighed i sundhed. Brgerne i Llland Kmmune skal gives mulighed fr rådgivning g støtte til at leve sundt. Bedre frebyggelse tidlig pspring g rådgivning Dette ligger gdt i tråd med regeringens målsætninger fr frebyggelsesmrådet i Sundere liv fr alle, g Natinale mål fr danskernes sundhed, g adresserer samtidig de væsentligste 5

6 udfrdringer fr sundheden blandt brgerne i Llland Kmmune, sm er lav middellevetid, fr mange leveår med sygdm samt en str scial ulighed i sundhed. 4. Øknmiske knsekvenser af risikadfærd Kmmunerne bærer følgende merudgifter relateret til brgernes udsættelse fr risikfaktrer (tbaksrøg, usund kst, fr lidt bevægelse, fr megen alkhl g psykisk mistrivsel): Udgifter til den kmmunale aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsen Udgifter til genptræning g rehabilitering, pleje g msrg, plejecentre Udgifter til misbrugsbehandling Udgifter til verførselsindkmster, sm følge af påvirkning af arbejdsevnen, fx kntanthjælp, førtidspensin, fleks- g skånejbrdninger, sygedagpenge etc. Reducerede kmmunale skatteindtægter sm følge af nedsat arbejdsevne Frskellige støttende tilbud i frbindelse med sciale følger af uhensigtsmæssige sundhedsadfærd, fx hjælp til familier, børn g unge (Kilde:Intrduktin til sundhedsstyrelsens frebyggelsespakker, Sundhedsstyrelsen, 2012). Alene udgifter til den kmmunale aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet skønnes at udgøre mindst 60 mill. sm direkte følge af brgerne i Llland Kmmunes rygning, alkhlindtag, manglende mtin, dårlig mental sundhed g vervægt (Kilde: Beregnet ud fra beløb fr gennemsnitskmmune plyst i frebyggelsespakkerne. Sundhedsstyrelsen. 2012). 5. Målsætninger g mål Sundhedsplitikken bygges p mkring få, verrdnede plitiske pejlemærker, g de underliggende handleplaner, skal fastsætte knkrete resultat- g effektmål, sm tager udgangspunkt i, hvilken frbedring af sundhedstilstanden, man ønsker at pnå i Llland Kmmune, i frhld til brgernes sundhedsadfærd. En frbedring sm skal ske ved etablering af sunde rammer g tilbud, infrmatin g plysning samt tidlig pspring. Resultatmålene skal tage udgangspunkt i den årlige krtlægning fra KL, sm har til frmål at undersøge kmmunernes arbejde med implementering af frebyggelsespakkerne. I 2015 gennemføres den tredje krtlægning. Undersøgelsens gennemføres af Center fr Interventinsfrskning ved Statens Institut fr Flkesundhed, Syddansk Universitet. Spørgeskemaet er udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen g Center fr Frebyggelse i praksis i KL. Krtlægningen vil give værdifuld viden m, hvrdan det kmmunale arbejde med frebyggelsespakkerne samt den brgerrettede frebyggelse udvikler sig ver årene. Den natinale krtlægning vil ligeledes gøre det muligt, at sammenligne Llland Kmmunes egen frebyggelsesindsats med resultaterne på reginalt- g natinalt niveau. Effektmålene skal tage udgangspunkt i de målinger, der allerede udarbejdes dels via den Reginale Sundhedsprfil, samt Sklesundhed.dk, så der ikke skal anvendes midler til yderligere effektmålinger på beflkningsniveau. Målet fr rygning kunne eksempelvis være at reducere andelen af brgere, der ryger dagligt fra 22% i 2013 g til eksempelvis 18% i 2017 eller en reduktin i antal brgere med svær vervægt fra 18% i 2013 g til eksempelvis 16% i

7 I første mgang pririteres arbejdet med anbefalingerne i Frebyggelsespakken Fysisk aktivitet, Frebyggelsespakken Tbak g Frebyggelsespakken Overvægt i frm af implementering af 54 grundlæggende anbefalinger. Resultatmål Der skal i 2016 udarbejdes handleplaner fr implementering af alle de grundlæggende indsatser, sm indgår i Frebyggelsespakken Fysisk aktivitet Der skal i 2016 udarbejdes handleplaner fr implementering af alle de grundlæggende indsatser, sm indgår i Frebyggelsespakken Tbak Der skal i 2016 udarbejdes handleplaner fr implementering af alle de grundlæggende indsatser, sm indgår i Frebyggelsespakken Overvægt I 2017 skal kmmunens indsatser i frhld til de pririterede frebyggelsespakker i 75% af indsatserne i høj grad tage udgangspunkt i frebyggelsespakkernes anbefalede metder g mdeller. I 2017 skal 75% af kmmunens indsatser på grundniveau i de 3 pririterede frebyggelsespakker i høj grad leve p til frebyggelsespakkernes anbefalinger Det skal fr gd rdens skyld pinteres, at rigtig mange af de grundlæggende indsatser i frebyggelsespakkerne allerede er implementeret i større eller mindre grad. Så arbejdet handler nu m at kmme helt i mål med implementering af såvel eksisterende sm kmmende initiativer, så Llland Kmmune kan dkumentere, at den i høj grad lever p til frebyggelsespakkernes anbefalinger. Opfølgning på resultatmålene vil sm tidligere nævnt ske i frbindelse med den årlige krtlægning fra KL, sm har til frmål at undersøge kmmunernes arbejde med implementering af frebyggelsespakkerne. Resultatmålene vil ligeledes indgå i den årlige statusrapprt fr kmmunens sundhedsplitik. Effektmål Næste Reginale sundhedsprfil udkmmer i Stillingtagen til effekten af arbejdet med frebyggelsespakkernes anbefalinger i frm af effektmål ændring af sundhedsadfærd på beflkningsniveau vil først blive udarbejdet i 2016, da vi frtsat afventer krtlægningen af eksisterende indsats på frebyggelsesmrådet. 7

8 6. Bilag Bilag 1 Den administrative prces mkring sundhedsplitikken Frudsætningerne fr, at brgerne i Llland Kmmune er sunde g har et gdt helbred g trives, skabes i høj grad i alle udvalg g sektrer. Det er derfr vigtigt, at sundhedsplitikken sikres ejerskab plitisk g administrativt i hele kmmunen. Knkret skal det ske via handleplaner, hvr knkrete initiativer aftales g frankres i den enkelte sektr. Hvert år i ktber drøfter Fritids- g Kulturudvalget 1. udkast fr den årlige statusrapprt vedr. sundhedsplitikken g tilhørende handleplaner. Efter 1. drøftelse i Fritid- g Kulturudvalget sendes statusrapprten i udvalgshøring i periden nvember- december. Bemærkninger fra udvalgenes høringssvar indarbejdes i den endelige statusrapprt, sm Fritids- g Kulturudvalget præsenteres fr, hver år, på mødet i februar. Statusrapprten sendes efterfølgende til efterretning i Byrådet hvert år i februar/marts. Det kmmende års priritering af indsatser i frhld til frebyggelsespakkerne vil fremgå af den årlige statusrapprt. Hvert 2. år vil sundhedsplitikken blive revideret, da en pdatering af målsætninger g mål vil være nødvendigt. Bilag 2 Lvgivning, frebyggelsesstrategier g frebyggelsespakker Lvgivning Sundhedslven 119 Kmmunalbestyrelsen har ansvaret fr ved varetagelsen af kmmunens pgaver i frhld til brgerne at skabe rammer fr en sund levevis. Stk. 2 Kmmunalbestyrelsen etablerer frebyggende g sundhedsfremmende tilbud til brgerne Stk. 3 Reginsrådet tilbyder patientrettet frebyggelse i sygehusvæsenet g i praksissektren mv. samt rådgivning i frhld til kmmunernes indsats efter stk. 1 g 2 Frebyggelsesstrategier Der er evidens fr, at sundhedsarbejdet er mest effektivt, hvis det tilrettelægges, sm en kmbinatin af følgende 4 strategier: Strukturel strategi fkus på at skabe sunde rammer gennem lvgivning, regulering g tilgængelighed. Frmålet er, at gøre det sunde valg nemmere fr brgerne. I 8

9 Sundhedsstyrelsens frebyggelsespakker anvendes begrebet rammer. I praksis beskrevet i kmmunale planer g plitikker. Individrienteret strategi gså kaldet højrisikstrategi har fkus på, at den brger/patient, sm er i risik fr at udvikle sygdm, mdtager individuel vejledning g hjælp til ændring af sundhedsadfærd. Massestrategi gså kaldet infrmatinsstrategi, sigter md at infrmere brgerne m sundhedsadfærd igennem plysning, markedsføring af kmmunale frebyggelsestilbud, understøttelse af natinale kampagner. I Sundhedsstyrelsens frebyggelsespakker anvendes begrebet Infrmatin g undervisning. Tidlig pspring (i denne sammenhæng screening g pspring af risikfaktrer, sm kmmunen iværksætter i eget regi eller med andre sektrer). Tidlig pspring vedrører pspring af risikfaktrer hs brgere, sm kmmunens persnale er i kntakt med i anden anledning. Fx har sundhedsplejen g hjemmeplejen gde muligheder fr at identificere risikadfærd sm alkhlmisbrug, rygning g mistrivsel ved hjemmebesøg g kan på denne baggrund iværksætte tidlig indsats. Tidlig pspring sker gså, når den kmmunale sundhedstjeneste på systematisk grundlag identificerer rygere g gennemfører en samtale m tbak ved udsklingssamtalen i flkesklens afgangsklasser. (Kilde:Intrduktin til sundhedsstyrelsens frebyggelsespakker, Sundhedsstyrelsen, s. 16) Frebyggelsespakker De anbefalede indsatser i frebyggelsespakkerne er pdelt i t niveauer: Et grund- g et udviklingsniveau. Frmålet med at inddele de anbefalede indsatser i grund- g udviklingsniveau er: At anbefale grundlæggende frebyggelsesindsatser, sm på krt sigt kan styrke kvaliteten af frebyggelsesarbejdet At anbefale indsatser, der kan videreudvikle frebyggelsesindsatsen i kmmunerne på længere sigt Indsatser på grundniveau er relativt veldkumenterede, g der er betydelige kmmunale erfaringer g kmpetencer på indsatsmrådet, sm ftest kan løftes i regi af eksisterende kmmunale rammer. Ofte vil kmmunen have naturlig adgang til målgruppen g arenaer i indsatser på grundniveau. Omvendt vil viden m indsatser på udviklingsniveau være svagere, ligesm kmmunen vil have færre erfaringer på mrådet. Der vil typisk være brug fr udvikling af kmpetencer, praktiv rekruttering, psøgende arbejde g indgåelse af nye partnerskaber fr at løfte frebyggelsespakkernes udviklingsniveau. 9