LOKALPLAN 4-1-103 BLANDET BOLIG OG ERHVERV ODINSGADE VEJGÅRD

LOKALPLAN 4-1-103 BLANDET BOLIG OG ERHVERV ODINSGADE VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN MAJ 2009

Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks 219 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Lokalplanen er udarbejdet af Geopartner Landinspektørgården A/S i samarbejde med Aalborg Kommune Forsidebilledet viser Socialpædagogisk Seminarium ved Odinsgade, Vejgård.

Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens indhold...7 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...8 Miljøvurdering af planer og programmer...10 Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning...12 Servitutter...12 Planbestemmelser Indledning...15 1. Formål...16 2. Område og zonestatus...16 3. Arealanvendelse...16 4. Udstykning...16 5. Bebyggelsens placering og omfang...16 6. Bebyggelsens udseende...17 7. Ubebyggede arealer...17 8. Veje, stier og parkering...18 9. Tekniske anlæg...18 10. Miljø...18 11. Grundejerforening...19 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug...19 13. Lokalplan og byplanvedtægt...19 14. Servitutter...19 15. Retsvirkninger...20 Vedtagelse...21 Tinglysning...22 Bilag Anvendelseskategorier, Bilag A *...23 Støj fra erhverv, Bilag B *...27 Støj fra trafik, Bilag C *...29 Parkeringsnormer, Bilag F *...31 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Aalborg Kommune

Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. 4 Aalborg Kommune

Redegørelse Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000. Luftfoto optaget 2006. Lokalplanens baggrund og formål "Socialpædagogisk Seminarium" ligger i dag indenfor lokalområdet. Seminariet blev flyttet med udgangen af 2008, hvorfor området ønskes solgt og anvendt til et blandet område med boliger og de typer erhverv, der ikke er generende for de omkringliggende boliger. Lokalplanen omfatter desuden bebyggelsen ved Vejgård Vestre Skole for derved at hæve bebyggelsesprocenten til 90 %, hvilket er i overensstemmelse med gældende kommuneplan. Formålet med lokalplanen er, udover at give mulighed for en ændret anvendelse. at skabe et område, hvor ny bebyggelse er tilpasset de meget forskellige bebyggelser, der idag findes ved seminariet og skolen. Maj 2009

Redegørelse Lokalplanområdet Lokalplanområdet afgrænses af Odinsgade mod nord og af Petersborgvej og en kirke mod vest. Mod syd og øst ligger boligområderne ved Thorsgade og Skolegade. Se luftfoto s. 5. Området er på ca. 1,3 ha. i byzone. På området ligger i dag "Socialpædagogisk Seminarium", en idrætsplads samt den tidligere Vejgård Vestre Skole, der nu benyttes til foreningsaktiviteter "Kulturforeningen Baghuset". Bebyggelsen i området er af meget forskellig karakter. Bygningerne ved seminariet er opført i 60'erne men med en nyere tilbygning. Hovedbygningen på Vestre Skole er opført i 1917, og de øvrige bygninger på skolen ca. 10 år senere. Fællestrækket er de røde mursten, der er benyttet i alle bygningerne. Der er en markant beplantning bestående af ældre kastanietræer ved Vestre Skole og en nyere allé-beplantning foran seminariet. Lokalplanområdets omgivelser Syd for området er et ældre fuldt udbygget villakvarter. Området er udbygget i 20-30'erne, og villaerne bærer fortsat præg af den tids byggeskik. Mod vest ligger en baptistkirke samt rundkørslen Petersborgvej og Odinsgade/Langelandsgade. Nord og øst for området ligger en del 2-3 etagers boligbebyggelser fra 40'erne. Detaljer fra den nyeste del af bebyggelsen ved Socialpædagogisk Seminarium Maj 2009

Redegørelse Hovedbygningen på den tidligere "Vejgård Vestre Skole" Lokalplanens indhold Lokalplanområdet er inddelt i to delområder, hvor delområde A omfatter Vestre Skole og delområde B omfatter seminariet og idrætsanlægget. Begge områder kan benyttes til boliger samt en række lettere erhverv, f.eks. kontorer, service, kulturelle formål o.lign.. der ikke vil være generende for de omkringliggende boligområder. Men da de to områder i dag er forholdsvis forskellige med hver sit tidstypiske byggeri, er bestemmelserne vedr. ny bebyggelse ligeledes forskellige i de to områder. Maj 2009 Ny bebyggelse i begge områder skal udføres med røde tegl på facaderne. I område A skal skolens hovedbygning (der er udpeget med bevaringsværdi 3) bevares. Ny bebyggelse skal derfor tilpasses denne bygning med hensyn til materialer, facade- og etagehøjder, taghældning, vinduesudformning osv. Bebyggelsen kan opføres i en højde af 15 m. og med 3 etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 90. I område B skal ny bebyggelse derimod tilpasses den stil, der benyttes i dette meget nyere byggeri. Her gives der mulighed for fladt tag, større flader

Redegørelse med andre materialer, nutidige markante bygningsdetaljer osv. Bebyggelsen kan opføres i en højde af 10 m. og med 2 etager. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 90. Ny bebyggelse på den eksisterende boldbane må ikke placeres nærmere end 10 m. fra lokalplanområdets sydlige afgrænsning. Dels for at sikre de nuværende boliger på Thorsgade mod indbliksgener og dels for at sikre, at bebyggelsens opholdsarealer placeres så langt mod syd som muligt. Der tinglyses et byggeretligt skel på matr.nr. 3b Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder. Det byggeretlige skel skal sikre, at der bliver min. 5 m. mellem den eksisterende gymnastiksal på matr.nr. 3dc Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder og evt. nybygninger på matr.nr. 3b Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder. Det byggeretlige skel indarbejdes ikke i lokalplanen som en byggelinie, idet servitutten kan og vil blive aflyst i det tilfælde gymnastiksalen nedrives. Den eksisterende vejadgang fra Odinsgade til Vestre Skole fastholdes for område A. Område B har ligeledes 2 vejadgange fra Odinsgade, disse fastholdes ligeledes i princippet, men således at de kan flyttes efter en konkret vurdering f.eks. ved nybyggeri. Parkering skal ske i overensstemmelse med Aalborg Kommunes parkeringsnormer, der er gengivet i bilag F. Det indebærer, at der skal etableres p-pladser på hver ejendom, således at der er 1½ p-plads pr. bolig, plus et antal p-pladser til eventuelle erhvervsvirksomheder afhængig af typen af erhverv. Parkeringspladserne skal etableres med en grøn beplantning, der gør at hele området fremstår med et grønt præg. Der skal etableres samlede fælles fri- og opholdsarealer indenfor hvert delområde svarende til 15%. Opholdsarealerne skal etableres således, at de fremstår attraktive mht. afskærmning og beplantning. Opholdsarealerne skal etableres "bag" bebyggelsen ift. vejen, således at bebyggelsen afskærmer for evt. trafikstøj. De markante kastanietræer vest for Vestre Skole skal så vidt muligt bevares. Ligeledes skal den eksisterende allé-beplantning ved seminariet bevares, og beplantningen skal videreføres langs hele områdets afgrænsning mod Odinsgade. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanområdet er omfattet af kystnærhedszonen. For al planlægning indenfor kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Endvidere skal der i lokalplaner for områder i kystnærhedszonen oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne ved gennemførelse af lokalplanens elementer. Bebyggelsen i lokalplanområdet kan opføres i en højde på henholdsvis 10 og 15 m., hvilket er tilpasset de omkringliggende etageejedomme. Bebyggelsen har ingen visuel sammenhæng med kystområder. Allé-beplantning ved Odinsgade. Maj 2009

Redegørelse Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. og naturbeskyttelse Aalborg Kommune har bevaringsregistreret bygninger, der er opført før 1940 i de gamle Nibe og Aalborg kommuner. Senere er der visse steder i Aalborg by suppleret med nyere bygninger. Registreringen er gennemført efter SAVE-metoden, og oplysningerne ligger på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www. kulturarv.dk/fbb. Indenfor lokalplanområdet er "Vejgård Vestre Skoles" ældste bygning registreret med høj bevaringsværdig (bevaringsværdi 3). Bygninger med bevaringsværdi 1-6 må ikke nedrives før Aalborg Kommune har meddelt, om der nedlægges forbud. bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens 25 anmode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå indenfor en frist på 4 uger komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens 26, stk 1-2. Skole og institutioner Området ved Odinsgade hører under skoledistrikt "Sønderbro", hvor eleverne er tilknyttet Sønderbroskolen med klassetrin fra 0.-9. skoleår. Til skolen er der knyttet DUS ordning. Kommuneplanen Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 4.1.D2 og er i overensstemmelse hermed. Lokalplan 11-009 Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan 11-009 "Socialpædagogisk seminarium m.v., Odinsgade, Vejgård" maj 1998. Lokalplan 11-009 ophæves i sin helhed med den endelige vedtagelse af lokalplan 4-1-103. Fortidsminder Aalborg Historiske Museum vurderer, at der er en god mulighed for at påtræffe fortidsminder indenfor lokalplanområdet, da området ligger topografisk godt for en forhistorisk eller middelalderlig bebyggelse. Hele området er dog meget bebygget, og det vil afhænge af et projekts placering på grunden, om der reelt er grundlag for en arkæologisk forundersøgelse. En sådan forundersøgelse skal afklare, om der er fortidsminder på grunden. Museet skal derfor opfordre en kommende bygherre til at kontakte museet i god tid, inden et konkret byggeprojekt eller andet jordarbejde sættes i gang, således at det så tidligt som muligt kan afklares, om der er behov for en arkæologisk forundersøgelse. Forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, der medfører udgravning i lokalplanområdet, kan Kollektiv trafik Den eksisterende kollektive trafikbetjening i området omfatter bybusrute nr. 12, der passerer på Odinsgade. Ruten har kvartersdrift. Teknisk forsyning mv. Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan og fælleskloakeret. Spildevandsplanen vil blive ændret, således at området angives som planlagt separatkloakeret ved lejlighed. Dette indebærer, at den interne kloak skal separatkloakeres i forbindelse med ombygning eller nybyggeri. Overflade- og spildevand fra lokalplanområdet skal afledes til den offentlige kloak i Odinsgade. Der må i fremtiden ikke afledes mere overfladevand fra lokalplanområdet, end det er tilfældet i dag (ca. 90 l/s). Hvis ændring eller udvidelse af bebyggelsen eller det befæstede areal forøger afledning af overfladevand, skal der således inden for lokalplanområdet kompenseres via forsinkelse i bassin inden afledning til den offentlige kloak. Maj 2009 9

Redegørelse Spildevand ledes til rensning ved Renseanlæg Vest. Under kraftig regn udledes opspædt spildevand til Limfjorden Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter Renovationsvæsenets regulativer, som findes på www.skidt.dk. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Renovationsvæsenets regulativer, som findes på www.skidt.dk". Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller på tlf. 9931 4955. Ved etageejendomme bør der som udgangspunkt reserveres areal til etablering af affaldsøer på grunden. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Underjordiske løsninger er mindre synlige og støjgenerne er mindre. Ved større boligkomplekser kan der med fordel etableres plads til central opsamling af eksempelvis storskrald, metal, elektronikaffald og farligt affald. De to sidstnævnte affaldstyper skal kunne opbevares aflåst. Dvs. egentlige genbrugspladser/miljøpladser. Fordelen ved denne løsning er, at der opnås bedre udnyttelse af udstyr, nemmere opsyn og mere fleksibilitet for beboerne. Hvor mulighederne taler for det, bør det overvejes, om der skal etableres underjordiske affaldssystemer såsom centralsug eller mobilsug for en eller flere af de affaldsfraktioner, der forekommer i husholdningen. Ved etablering af skakte skal der tages højde for pligten til at kildesortere. Dvs. mulighed for at etablere skakte, der kan håndtere flere affaldstyper. Desuden skal der tages hensyn til renovationsarbejdernes arbejdsmiljø. Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Hvor der er behov for at opsamlingen af affald skal ske i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Miljøvurdering af planer og programmer Lov om miljøvurdering af planer og programmer opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering. I vurderingen af om en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet har Aalborg Kommune valgt i særlig grad at sætte fokus på målene fastsat i kommunens Bæredygtighedsstrategi. Det sikrer dels mulighed for at tilrette planerne så en negativ udvikling i forhold til målene undgås dels synliggørelse af konsekvenserne af en plans gennemførelse i forhold til at fremme Bæredygtighedsstrategiens mål. Udover målene i Bæredygtighedsstrategien inddrages også andre relevante lokale og nationale mål, grænseværdier m.m. Lokalplanen/kommuneplantillægget omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10b: Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Det vurderes dog samtidig, at planen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet den fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Der skal således kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. 10 Maj 2009

Redegørelse Lokalplanen er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Det vurderes, at følgende miljøforhold bliver påvirket ved gennemførelsen af planen: - Befolkningens sundhed sportspladsen - Biologisk mangfoldighed, fauna og flora - sportspladsen - Jordforurening - Bevaringsværdige bygninger - Menneskers sundhed trafikstøj, støj fra virksomheder og støj fra andre aktiviteter Befolkningens sundhed I forbindelse med ændring af områdets anvendelse fra offentlige formål til bolig og erhverv (primært private ejerforhold) forsvinder muligheden for at Vejgårds øvrige beboere kan benytte området, herunder sportspladsen. Det vurderes dog, at Vejgård generelt er velforsynet med rekreative muligheder, herunder idrætsfaciliteter. De mest markante grønne områder er Signalbakken og Golfparken. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora sportspladsen I dag udgør sportspladsen ca. 25 % af det samlede lokalplanområde. I lokalplanen udlægges 15 % til fælles fri- og opholdsarealer, disse arealer skal etableres i området, hvor sportspladsen er i dag. Omfanget af det grønne areal reduceres, det vurderes dog, at et opholdsområde er kendetegnet ved en meget større variation og biologisk mangfoldighed, hvorfor områdets kvalitet forbedres på dette felt. Bevaringsværdige bygninger Se afsnittet s. 9 Trafikstøj Området ligger op mod Odinsgade, der har en trafik på ca. 3.000 køretøjer (årsdøgntrafik), og mod Petersborgvej, der har en trafik (årsdøgntrafik) på ca. 2.000 køretøjer. Bebyggelsen, der er orienteret mod disse veje, er belastet med nogen trafikstøj, mens områderne "bagved" (idrætspladsen m.m.) ikke er støjbelastet, da de er afskærmet af bygninger. Nye boliger og opholdsarealer (eller anden støjfølsom anvendelse) skal støjisoleres og afskærmes således at grænseværdierne i Bilag C kan overholdes. Støj fra virksomheder Det vurderes ikke, at der er erhvervsvirksomheder i nærområdet, der påvirker lokalplanområdet med støjgener. Ny aktivitet i området, skal overholde støjkrav beskrevet i Bilag B. Bestemmelsen gælder for virksomheder, fritidsaktiviteter eller andre aktiviteter, der kan påvirke området med støj. Støj fra nuværende aktiviteter, primært fra Vejgård Skole Vejgård Vestre Skole anvendes i dag af øvelokaleforeningen Baghuset. Et øvelokale kan være en støjende aktivitet (miljøklasse 4 eller derunder). Jordforurening Der er 1. januar 2008 indført nye regler om områdeklassificering. På www.skidt.dk kan man se, om lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Det medfører, at flytning af jord fra hver enkelt matrikel skal anmeldes til Renovationsvæsenet, og jorden fra hver matrikel skal analyseres i forbindelse med jordflytningen. Hvis man ændrer anvendelsen af et areal til bl.a. bolig eller offentlig legeplads, skal ejer/bruger ifølge jordforureningslovens 72 b sikre sig, at det øver- Maj 2009 11

Redegørelse ste 50 cm's jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Miljøvurdering af virksomheder Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Se mere i Bilag A. Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning Trafikregulering Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten Matr.nr. 3b, Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder Tinglyst: 12.08.1899 Titel: Dok. om hegn, hegnsmur mv Påtaleberettiget: Ejere af "Petersborg". Tinglyst: 21.04.1917 Titel: Dok. om vej mv Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Tinglyst: 15.01.2004 Titel: Dok. om fjernvarme/anlæg mv Påtaleberettiget: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen Matr.nr. 3dc, Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder Tinglyst: 12.08.1899 Titel: Dok. om bebyggelse benyttelse mv. Påtaleberettiget: Ejere af Petersborg Tinglyst: 12.08.1899 Titel: Dok. om hegn, hegnsmur, bebyggelse, benyttelse mv. Påtaleberettiget: Ejere af Petersborg 12 Maj 2009

Redegørelse Tinglyst: 13.12.1958 Titel: Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv, brønd mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Tinglyst: 14.04.1988 Titel: Dok. om forbud mod salg mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Tinglyst: 04.12.1997 Titel: Dok. om ejendommens anvendelse samt forkøbsret og tilbagekøbsret for Aalborg Kommune. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Matr.nr. 3b og 3dc, Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder Tinglyst: 15.07.1998 Titel: Lokalplan nr. 11-009 Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Tinglyst: 19.01.2004 Titel: Dok. om færdsel mv Påtaleberettiget: Aalborg Kommune og ejer af 3dc Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder Tinglyst: 25.03.2004 Titel: Dok. om forsynings-/afløbsledninger mv Påtaleberettiget: Ejer af 3dc Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder Maj 2009 13

Planbestemmelser Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Maj 2009 15

Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området kan anvendes til bolig- og erhvervsformål, 1.2 at ny bebyggelse gives en udformning, der gør, at den har et godt samspil med den omgivende bebyggelse, 1.3 at eksisterende træer bevares, 1.4 at bebyggelsen indrettes med grønne friarealer. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder 3b og 3dc, samt alle parceller, der efter den 23.07.2008 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i delområde A og B, som vist på Bilag 1 og 2. 2.3 Zoneforhold Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse Boliger (etage) Klinikker mv. Kontorer Service Kulturelle formål Fritidsanlæg Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg. * Anvendelserne er specificeret i Bilag A. * Tekniske anlæg primært til områdets lokale forsyning. 4. Udstykning 4.1 Udstykning til tekniske anlæg Ejendomme til tekniske anlæg kan udstykkes, så grunden ikke er større end anlæggets sokkelflade + 1,0 m hele vejen rundt herom. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Bebyggelsens placering, princip Ny bebyggelse skal placeres langs områdernes grænse mod Odinsgade og Petersborgvej, således at bebyggelsen fremstår som afskærmning mellem vejen og opholdsarealerne. 5.2 Byggelinier Ny bebyggelse må ikke placeres syd for byggelinien, som er vist på Bilag 2. 5.3 Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocent maks. 90 for den enkelte ejendom. 5.4 Etager, delområde A Bygningerne må maks. opføres i 3 etager samt en tagetage til tekniske installationer som fx elevatorskakt og ventilation. 16 Maj 2009

Planbestemmelser 5.5 Etager, delområde B Bygningerne må maks. opføres i 2 etager samt en tagetage til tekniske installationer som fx elevatorskakt og ventilation. 5.6 Bygningshøjde, delområde A Højde maks. 15,0 m, målt fra et niveauplan fastsat i henhold til et bygningsreglement. Skorstene og antenner er ikke omfattet af højdebegrænsningen. 5.7 Bygningshøjde, delområde B Højde maks. 10,0 m, målt fra et niveauplan fastsat i henhold til et bygningsreglement. Skorstene og antenner er ikke omfattet af højdebegrænsningen. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Generelt, begge områder Ny bebyggelse skal gives en udformning i harmoni med den eksisterende bebyggelse indenfor hvert delområde med hensyn til facaderytme og -højde, materialer og taghældning. 6.2 Facader, begge områder Facader skal fremtræde i blank mur af røde teglsten. 6.3 Facader, delområde B Specielle arkitektoniske udtryk kan fremhæves med partier af andre materialer og farver. 6.4 Taghældning, delområde A Tage skal udføres som symmetriske saddeltage med en hældning på mellem 30 og 47 o. 6.5 Taghældning, delområde B Tage kan udføres som flad tage eller med ensidig eller tosidig taghældning optil 30 o. 6.6 Ventilationsanlæg, begge områder Ventilationsanlæg må ikke placeres synligt på tag eller facade. 6.7 Skilte, begge områder Skiltning og reklamering må ikke finde sted. Dog kan byrådet tillade, at der på bygninger med erhverv opsættes oplysnings- og orienteringsskilte. En evt. tilladelse gives formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandlingen af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede skiltning harmonerer med bygningens udtryk. Der bliver foretaget nabohøring, med mindre dispensationen skønnes at være af helt underordnet betydning for naboernes interesser. Der kan hentes inspiration til udformning af skilte i vejledningen "Din facade - Byens Ansigt" 6.8 Bevaring Bevaringsværdig bebyggelse, vist på Bilag 2, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændre udseende. En evt. tilladelse til ændringer gives formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandlingen af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede bygningsændring harmonerer med bygningens oprindelige udtryk. Der bliver foretaget nabohøring, med mindre dispensationen skønnes at være af helt underordnet betydning for naboernes interesser. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Opholdsareal Der skal udlægges fælles opholdsarealer svarende til mindst 15% af grundarealet. Opholdsarealet skal placeres centralt for bebyggelsen, og indenfor området vist med skravering på Bilag 2. Hele det på Bilag 2 skraverede område, er ikke udlagt udelukkende til opholdsarealer, men bestemmelsen skal sikre, at de opholdsrealer, der etableres, skal placeres indenfor afgrænsningen. Maj 2009 17

Planbestemmelser 7.2 Fælles opholdsarealer, indretning og beplantning De fælles opholdsarealer skal indrettes og beplantes, så der opnås en god helhedsvirkning. Hermed menes, at inventar (lamper, bænke, borde, affaldsstativer, legeredskaber mv.), belægninger og beplantning udformes og placeres ud fra en samlet områdedisponering, der omfatter alle friarealerne. Det skal samtidig sikres, at de funktioner, der indpasses, ikke generer hinanden. Der findes mange kvalificerede måder at indrette friarealer på. Derfor stiller lokalplanen ikke krav om, at det skal ske på en bestemt måde. Som led i byggesagsbehandlingen skal bygherren dokumentere, at friarealerne kan indrettes med de ønskede funktioner. Dokumentationen skal som hovedregel være i form af en målfast plantegning, hvor inventar, belægninger og beplantning er vist. 7.3 Bevaring af beplantning, delområde A Beplantning, som er markeret på Bilag 2, skal bevares. Beplantningen kan udtyndes og beskæres som del af den almindelige vedligeholdelse. 7.4 Bevaring af beplantning, delområde B Allé-beplantning, som er markeret på Bilag 2, skal bevares. Allé-beplantningen skal så vidt muligt fortsættes langs Odinsgade. 7.5 Beplantning af parkeringspladser Parkeringsarealerne skal gives et grønt præg og omgives af levende hegn, suppleret med opstammede træer. Velegnede træer er spidsbladet løn, ahorn og ask. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Veje Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Odinsgade som vist i princippet på Bilag 2. Med "i princippet" menes, at vejen godt kan flyttes nogle meter i forbindelse med fastlæggelsen af den endelige vejstruktur. 8.2 Parkering Anlæg af parkering skal ske i overensstemmelse med de P-normer, der er angivet i Bilag F. Ingen bestemmelser om stier. 9. Tekniske anlæg 9.1 Tekniske anlæg til områdets forsyning Skabe fra forsyningsvirksomheder (kabel- og rørskabe, transformatorstationer mv.) skal integreres i bebyggelsen. 9.2 Antenner og paraboler Individuelle antenner og paraboler må ikke være synlige fra nabobebyggelser, offentlig veje og stier. 9.3 Fjernvarme Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger. 9.4 Affald Der skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald. Reglerne for indretning kan findes på www.skidt. dk 10. Miljø 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter på området Der må kun etableres virksomhed inden for miljøklasse 1-2. Se Bilag A. 18 Maj 2009

Planbestemmelser De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden. 10.2 Støj fra trafik Ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at det konstante indendørs støjniveau i boligen og udendørs støjniveau på opholdsarealerne, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj. Se Bilag C, der afspejler de p.t. gældende grænseværdier. Det kan betyde at opholds- og soverum skal orienteres væk fra trafikstøjen på de tilstødende gader, og at der skal anvendes særligt isolerende konstruktioner. 10.3 Støj fra erhverv Ved nybyggeri og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at bygningstransmitteret støj fra erhverv, institutioner eller andre aktiviteter til boliger ikke overstiger 30 db(a) fra kl. 07.00 til kl. 22.00 og 25 db(a) fra kl. 22.00 til kl. 07.00, målt i boligen. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1. Fjernvarme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. 12.2. Kloakering Ny bebyggelse må ikke, uden Aalborg Kommunes tilladelse, tages i brug, før bebyggelsen er separatkloakeret og tilsluttet kloaksystemet efter kommunens anvisning. 12.3 Parkering Ny bebyggelse, eller ændret anvendelse af eksisterende bygninger, må ikke tages i brug, før der er anlagt parkering som anført under lokalplanens punkt 8.2. 12.4 Opholdsarealer Ny bebyggelse, eller ændret anvendelse af eksisterende bygninger, må ikke tages i brug, før der er anlagt fælles fri- og opholdsarealer som anført i lokalplanens punkt 7.1. 12.5 Støj fra trafik Ny bebyggelse, eller ændret anvendelse af eksisterende bygninger, må ikke tages i brug, før det er sikret ved støjberegning, at boliger og opholdsarealerne ikke belastes med trafikstøj, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. 13. Lokalplan og byplanvedtægt 13.1 Lokalplan 11-009, Socialpædagogisk seminarium m.v., Odinsgade, Vejgård Ved den endelige vedtagelse og offentligt bekendtgørelse af lokalplan 4-1-103 ophæves lokalplan 11-009 Socialpædagogisk Seminarium m.v., Odinsgade, Vejgård, tinglyst 15.07.1998, i sin helhed. 14. Servitutter 14.1 Ophævelse af servitutter Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan 4-1-103 ophæves følgende servitutter inden for lokalplanens område: Matr.nr. 3b, Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder Tinglyst: 12.08.1899 Titel: Dok. om hegn, hegnsmur mv Maj 2009 19

Planbestemmelser Påtaleberettiget: Ejere af "Petersborg". Tinglyst: 21.04.1917 Titel: Dok. om vej mv Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Matr.nr. 3dc, Sohngårdsholm Hgd., Aalborg Jorder Tinglyst: 12.08.1899 Titel: Dok. om bebyggelse benyttelse mv. Påtaleberettiget: Ejere af Petersborg Tinglyst: 12.08.1899 Titel: Dok. om hegn, hegnsmur, bebyggelse, benyttelse mv. Påtaleberettiget: Ejere af Petersborg Tinglyst: 14.04.1988 Titel: Dok. om forbud mod salg mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Tinglyst: 04.12.1997 Titel: Dok. om ejendommens anvendelse samt forkøbsret og tilbagekøbsret for Aalborg Kommune. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune. Aalborg Kommune vil efterfølgende aflyse servitutterne med en påtegning i tingbogen. 15. Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. 15.2 Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. 15.3 Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. 15.4 Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. 15.5 Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. 15.6 Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan. 15.7 Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. 20 Maj 2009

Planbestemmelser 22 Maj 2009

Anvendelseskategorier: Bilag A Introduktion I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskategorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt anvendelseskategori. For Butikker og Butikker til pladskrævende varegrupper gælder særlige regler for placering, etagearealer, indretning mv., se Bilag G, Detailhandel og afsnittet Detailhandel i kommuneplanens hovedstruktur. I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor. Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger) Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger) Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger) Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger) De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne miljøklasser både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse. Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt. Maj 2009 23

Bilag A: Anvendelseskategorier Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger Boliger Etageboliger Klinikker mv. Kiropraktor 1-3 Læge, tandlæge o.l. 1-3 Sygehus o.l. 3-4 Terapi 1-3 Kontorer Administration 1-3 Advokat, revisor o.l. 1-3 Arkitekt, ingeniør o.l. 1-3 Datarådgivning 1-3 Service Bedemand o.l. 1-3 Ikke renseri i boligejendomme, Ejendommægler o.l. 1-3 med mindre det udelukkende Forsikring 1-3 anvender kulbrinter som Frisør o.l. 1-3 rensevæske Marketing 1-3 Medievirksomhed 1-3 Pengeinstitut 1-3 Postkontor 1-3 Postordrevirksomhed 1-3 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1-3 Reklamevirksomhed 2-3 Små vaskerier, renserier o.l. 1-3 Solcenter 1-3 Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke, menighedshus, kirkegård 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum, udstilling, galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsanlæg Forlystelse, underholdning 1-7 Klub, forening 1-7 Lystbådehavn 1-7 Sport 1-7 Undervisning Forskning, udvikling 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus, konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter, forsorg 1-2 Kollegier 1-2 Ungdomsbolig, ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 24 Maj 2009

Anvendelseskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Det forudsættes, at anlæggene Beskyttelsesrum kan indpasses på en harmonisk Jernbaneanlæg 3-6 måde. Kraftvarmeværker 3-6 Mindre tekniske anlæg (maks. Lufthavn 6-7 30 m 2 og en højde på maks. 3 m) Parkeringshus 1-4 kan altid etableres. P-pladser 1-4 Pumpestation o.l. 1-4 Rensningsanlæg 1-7 Transformere (små) Varmeværker 1-4 Vejanlæg 1-7 Maj 2009 25

Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 07.00-18.00 18.00-22.00 22.00-07.00 Lørdag Lørdag (Maksimalværdier 07.00-14.00 14.00-22.00 om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) 07.00-22.00 Områder til industri med særlige beliggenhedskrav (M-områder) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder), 70 db 70 db 70 db men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder) 60 db 60 db 60 db Områder til lettere erhverv (H-områder) 60 db 60 db 60 db Blandede bolig- og erhvervsområder (D-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Centerområder (C-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Etageboligområder og institutionsområder 50 db 45 db 40 (55) db Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 db 40 db 35 (50) db Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 db 35 db 35 (50) db Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Områder, hvor der på grund af anvendelsen (fx områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier mv.) og beliggenheden (fx grønne kiler mellem erhvervsområder) kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Maj 2009 27

Bilag B: Støj fra erhverv I planlægningssituationer skal de vejledende grænseværdier lægges til grund ved vurdering af, om et område er støjbelastet. Som udgangspunkt kan der ikke planlægges for støjfølsom arealanvendelse i et støjbelastet område (planlovens 15a), med mindre det kan godtgøres, at støjbelastningen kan bringes til ophør ved en støjskærm på selve lokalplanområdet. Undtagelsen er de områder, der i kommuneplanen er udpeget til byomdannelsesområder. Her kan der lokalplanlægges for støjfølsom arealanvendelse, selvom området er støjbelastet, under forudsætning af, at det i lokalplanens redegørelsesdel redegøres for, hvordan støjbelastningen bringes til ophør. Planloven indeholder nærmere bestemmelser for udpegningen af byomdannelsesområder, og Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder indeholder yderligere retningslinjer for håndteringen af disse situationer. Nye, støjisolerede boliger i eksisterende, støjbelastede byområder Enkelte virksomheder som oftest ældre virksomheder - i eksisterende byområder kan være i den situation, at det ikke har været teknisk og økonomisk muligt for virksomheden at nedbringe støjen til de vejledende grænseværdier, der fremgår af vejledning 5/1984. Virksomhederne kan derfor have fået tilsynsmyndighedens accept af højere støjgrænser ved nabobeboelser. Som ovenfor nævnt kan der i sådanne tilfælde ikke opføres nye boliger o.l., med mindre støjbelastningen kan nedbringes ved en støjskærm på lokalplanområdet. I disse områder er der fremover mulighed for at forny boligkvarterer, herunder såkaldt huludfyldning, hvis lokalplanen klart sikrer at: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau, som er lavere end den vejledende grænseværdi i vejledning 5/1984 for den relevante områdetype. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove), og Boligernes facader udformes, så støjniveauet i sove- og opholdsrum indendørs med åbne vinduer ikke overstiger værdierne i tabellen nedenfor (eksempelvis ved særlig afskærmning uden for vinduerne eller særligt støjisolerende konstruktioner). Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 07.00-18.00 18.00-22.00 22.00-07.00 Lørdag Lørdag 07.00-14.00 14.00-22.00 Søn- og helligdage 07.00-22.00 Blandet bolig og erhverv (bykerne) 43 db 33 db 28 db Etageboligområde 38 db 33 db 28 db Åben og lav boligbebyggelse 33 db 28 db 23 db Værdierne gælder for støjbelastningen L r fra hver enkelt virksomhed. For retningslinjer vedr. bestemmelsen af støjbelastningen, se: Tillæg til vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder, juli 2007. For boliger, hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de almindelige vejledende grænseværdier i vejledning 5/1984. Derimod skal disse grænseværdier stadig være overholdt på de udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligerne. Bestemmelserne om isolering mod støj af ny boligbebyggelse gælder som nævnt i byområder i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner. Bestemmelserne kan ikke anvendes ved ændret arealanvendelse, fx i forbindelse med byomdannelse. 28 Maj 2009

Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støj fra vejtrafik kan både måles og beregnes, men det anbefales, at den som hovedregel beregnes, da måling af støjen er forbundet med en lang række usikkerheder. Beregning af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængden (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafikstøj anvendes støjindikatoren L den, der tillægger vejtrafikstøjen i aften- og natperioden, hvor trafikken normalt er lavere men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder L den 53 db L den 33 db - grønne områder og campingpladser L den 53 db Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser L den 58 db Boligområder: - boligbebyggelse L den 58 db L den 33 db - daginstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db - opholdsarealer L den 58 db Offentlige formål - hospitaler L den 58 db L den 33 db - uddannelsesinstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db Liberale erhverv mv. - hoteller L den 63 db L den 33 db - kontorer mv. L den 63 db L den 38 db Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Vejledninger For uddybning af reglerne for vejtrafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt. Nr. 4/2007, Støj fra veje. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: under L den 58 db L den 58 db 68 db over L den 68 db Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: L den 58 db maks. L den 68 db maks. nuværende niveau Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder I eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner i bymæssig bebyggelse kan der opstå ønske om at forny eller vitalisere boligkvarterer, herunder også i forbindelse med byfornyelse og såkaldt "huludfyldning" i eksisterende karrébyggeri, selv om grænseværdien på L den 58 db på ingen måde kan overholdes. Der kan i disse særlige situationer planlægges nye, støjisolerede boliger (og tilsvarende anvendelse) under forudsætning af, at følgende forudsætninger er opfyldt: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau lavere end L den 58 db. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove mellem boligen og vejen). Udformningen af boligens facader sker, så der er et støjniveau på højest L den 46 db* indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer (fx med særlig afskærmning uden for vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner). Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden. For boliger o.l., hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier. Ovennævnte retningslinjer finder alene anvendelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner i byer, og kan således ikke lægges til grund ved ændret arealanvendelse. Der bør under ingen omstændigheder planlægges for boliger, hvor støjniveauet er højere end L den 68 db. Bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer skal altid være overholdt, for at bygningen kan tages i brug (se Skema 1, kolonnen Indendørs støjniveau). Ved planlægning for boliger i støjbelastede områder bør der desuden sikres adgang til nærliggende grønne områder, som ikke er støjbelastede. * Støjniveauet indendørs med åbne vinduer beregnes efter vejledningens retningslinjer. Samme støjgrænse benyttes for undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler o.l. For kontorer mv. er grænseværdien for åbne vinduer L den 51 db. Maj 2009 29