Lille Funktionsklasse Normering: Skoletid: Lærertimer: Pædagog skoletid: Pædagog fritidsdel: 6 elever 30 skematimer 30 lektioner 7 skoletimer 18 fritidstimer Fritidsdel: mandag torsdag: kl.16.30 fredag : kl. 16.00
Elevgrundlag: Skolestart Børnehaveklasse: 3 elever 1. klasse : 3 elever. Praktiske oplysninger: Hverdagen Transport. Fritidsordning. Ferier og andre pasningsordninger.
Neuropædagogik af Susanne Freltofte, neuropsykolog og cand. Psyk. For at tilgodese barnets samlede udvikling vil det altid være nødvendigt at kombinere den neuropsykologiske anskuelsesvinkel med en udviklingspsykologisk og en almen psykologisk referenceramme. På den måde vil det være muligt at tilrettelægge en stimulations-, undervisnings- og handleplan, der tilgodeser barnet udfra et helhedssyn. Det neuropædagogiske tilbud skal skræddersyes i forhold til hvert enkelt barn. Det er den eneste måde, man kan tage hensyn til det enkelte barns særlige dysfunktioner og øvrige baggrund. Neuropædagogik må derfor ikke opfattes som en firkantet metode. Neuropædagogik er i stedet nogle overordnede forholdelsesmåder, som man på kreativ og intuitiv vis må udbygge og omforme i forhold til det konkrete barn.
Elevgrundlag / Det neuro-pædagogiske arbejde. http://www.bakkedal.dk/artikler/neuro.htm Artikler: Tilbage til forside (Du kan pege på de enkelte artikler og læse selve artiklen) Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt Hjernens funktion - En metaforisk populær beskrivelse Hjernens funktion Måske er det hjernen der er noget galt med Hjernen på arbejde Neuropsykolog bruger pædagoger som eksperter Neuropsykologiske hypotesedannelser og overvejelser udfra testning med WISC Neuropædagogik Danske Fysioterapeuter Neuropædagogik Nysgerrighed har ført til et forfatterskab Realistiske udviklingsmuligheder for et barn med en erhvervet hjerneskade Senhjerneskade giver en ændret personlighed Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning
Skoledelen: Folkeskoleloven. De faglige målsætninger for fagene og aktiviteterne. Skole- og hjemsamarbejde: Samtaler 1 gang hver anden måned Logbøger Ugeskema: skole- og fritidsdel. Netværk og information: Klassens adresseliste elevernes netværksmuligheder med deres klassekammerater (kammerater må gerne køre med i taxa) Forældreråd PPR-info til familiens netværkforbindelser
Skole- og hjemsamarbejdet: Kontaktlærerordning. Møder hver anden måned Kontaktbøger Ugeskema Kontakt til afdelingsleder Kontakt til PPR Kompetenceplaner / mestringsplaner Målsætning faglige og sociale delmål.
Ansvarsmodel: Samarbejdsredskab. Udfordre mine kompetencer: Hvad synes I, at jeg skal? Hvad synes I, at jeg skal kunne? Se mig, som jeg er. Hvordan ser I mig? Vis mig, hvem jeg er. Hvad viser I mig, at jeg kan blive til? Lad mig være ligesom dig. Hvor synes I, at jeg skal høre til?
Tønnesvang, Jan: Litteratur: Selvet i pædagogikken - selvpsykologiens bidrag til en moderne dannelsespædagogik. Side 27: et medspillende medspil, hvor man ensidigt reinforcerer og reformulerer positivt i en naiv opfattelse af, at alting retter sig, hvis det blot anerkendes ubetinget og vendes til noget positivt. En sådan indfaldsvinkel kan man sikkert få en masse positivt ud af i diverse vækstgrupper, men i pædagogiske arenaer rækker den ikke. Der vil det være det medspillende modspil som en forening af empatisk indstilling og frustration der er omdrejningspunktet. Denne medmodspillende enhed indfanges i begrebet om optimal frustration, der kan betragtes som pædagogikkens relationelle dynamo.
Selvet At være en nogen i relation til noget andet (herunder nogle andre) At være rettet af og rettet mod Eksistens afhængig af Psykologisk ilt Fire grundformer af motivationel rettethed Overskuds- og underskudspositioner Polariseringer
De individuelle elevplaner/mestringsplaner: Kende og vurdere læringsstrategier og kognitiv stil. AT HVAD HVORDAN HVORFOR At barnet er parat til at prøve forskellige læringsformer. At eleven har kendskab til forskellige læringsstrategier. At eleven kender og bruger sine egne læringsstrategier At eleven bruger egnede læringsstrategier til den aktuelle situation. At barnet er opmærksomt på, at der er forskel på egen læring før og efter. At barnet ved, at det har lært noget at der er et før og efter i egen læringsproces. At eleven mundtligt Kan redegøre for egen læring før og efter Hvad lærte jeg? At eleven mundtligt Kan beskrive Læringssituationer Hvordan lærte jeg? At eleven kan bruge sin Viden om egen læring til at skabe nye læringssituationer. Hvorfor lærte jeg noget? TEGN? TEGN? TEGN? TEGN? Teori: Selv-dannelse, Jan Tønnesvang.
Faglig indsats: Hvor skal eleven være? Fysiske rammer og indretning. Hvornår? Skoleskema, en dagsplan eller en aftalekalender. Sammen med hvem? Forudsigelighed. Hvad skal eleven lave? Individuelle delmål og behov. Hvor meget skal eleven lave? Instruktion. Hvornår er eleven færdig? Planlægning af delaktiviteter. Hvad skal eleven så? Skift, forberedes, overblik, pauseaftaler. Hvorfor skal jeg lave det? Planlægge og fastholde et mål over tid.
Lille Funktionsklasse De 8 h er 1. Hvad skal vi lave - indhold 2. Hvorfor skal vi lave det - skabe mening 3. Hvornår skal vi lave det - tidspunkt 4. Hvor skal vi lave det - placering 5. Hvem laver vi det med - voksne, børn 6. Hvordan laver vi det - metode 7. Hvor længe laver vi det - tidsperspektiv 8. Hvad skal vi lave bagefter - indhold
1. Hvad skal vi lave - indhold Eksempel på elevernes skema
Fritidsdel / SFO Skema: De daglige aktiviteter:
1. Hvad skal vi lave - indhold Dagsskema
2. Hvorfor skal vi lave det - skabe mening
3.Hvornår laver vi det tidspunkt Mandag: Elever og lærere laver ugeplan Forbereder eleverne på den kommende uges aktiviteter.
4. Hvor skal vi lave det - placering Hvor på skolen skal vi være billeder og ruteplaner.
5. Hvem laver vi det med voksne, børn
6. Hvordan laver vi det - metode
6. Hvordan lave vi det - metode Hvordan få vi de bedste regler, så alle ved, hvordan vi skal deltage?
7. Hvor længe laver vi det Time-timer - tidsperspektiv Skema: - individuelt - klassen
8. Hvad skal vi lave bagefter Er sket: - indhold Skal ske:
Hvad er der sket? Hvordan gik det?
Samtaler - Formål: at arbejde kontinuerligt med elevens udvikling med fokus på både ressourcer og vanskeligheder. Der skabes en følelsesmæssig neutral situation, hvilket er vigtigt, idet man derved bedre kan planlægge strategier, der senere skal anvendes, når eleven måske er stresset, mister overblik eller føler sig uretfærdigt behandlet. Det er vigtigt at hjælpe barnet med at opnå en god forståelse for egne ressourcer og vanskeligheder. Det er selvforståelsen, der giver barnet muligheder for at udvikle redskaber til at håndtere eller kompensere for funktionsnedsættelsen. Struktur: - samme lokale - et fastlagt tidspunkt - fast dagsorden gældende hver gang - dagbog til referat + lidt spiseligt. Emner for samtalen: - Planlægning af aftaler. - Kommende udflugter - Gruppearbejde - Temauger / fagdage - Relevant for den enkelte elev sjove oplevelser siden sidst.
Frikvarter: Gode aftaler om aktiviteter Aftale om: hvem skal du lege med? Aftale om: hvor skal du lege henne? Aftale om: hvor længe skal du lege legen? Aftale om: hvad skal du lege med? Kendte voksne.
Skema: - Hvornår skal vi være klar og, - hvornår er eleven klar?
Skema over elevens sociale kompetencer: Elevens mestringevner Samlinger: Holde roen Vælge aktivitet Være en social del Forandringer fra kendt hverdag Deltager med glæde Deltager med omkostninger Frie aktiviteter (computer, spil) Være alene Deltage 1 + 1 Deltage 1 + 2 Magter ikke x Magter Med voksen x Magter ved guidning x x Magter selv x
Hverdagen og forestillinger. Hvad laver de?
Bianca leger, at der er farlige krokodiller..
Line vil gerne hen til Bianca og holde hende i hånden.