Research & Innovation 3D Virtual Class virtualclass.mjeldecs.com MMD Odense Vejleder: Kirsten Kasch, Adam Montandon, Peter Storm-Henningsen og Pernille Christiansen Gruppe 12: Jacob Mjelde, Nicolette Axelsen, Muharrem Karakaplan, Van Tuan Nguyen Afleveret d. 14/10-2011 1
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 4 Problemformulering... 4 Metoder... 4 Research... 4 Interview sammendrag 1... 4 Interview sammendrag 2... 5 Ideudvikling/innovation... 5 Produktbeskrivelse... 7 Analyse... 7 Målgruppe beskrivelse... 7 Markedsanalyse... 8 Projektets interessenter... 10 SWOT... 11 Konklusion... 12 Litteraturliste... 13 2
Indledning Gesturetek er førende indenfor 3D motiontracking, hvor man bevæger arme og ben for at interagere med en given applikation. Vi fik 3 fokusområder som vi skulle ideudvikle indenfor, og opgaven var vi skulle finde et nyt produkt til Gesturetek, med deres nuværende teknologi. Vi har valgt at fokusere på uddannelses området og vi kan præsentere et produkt som endnu ikke er opfundet. I denne rapport vil vi præsentere en helt ny og spændende måde at formidle teoretisk undervisningsstof på. Vores produkt baserer sig på 3D motiontracking, virtuelle objekter og muligheden for at interagere med undervisningsmaterialet, frem for at få det præsenteret på en tavle eller i et tekstdokument. Teknologien gør det muligt at føre et praktisk aspekt ind i den teoretiske undervisning, og på den måde højne indlæringen af ellers tungt teoretisk materiale. 3
Formål Formålet med projektet er at udvikle en helt ny måde at undervise på. Eleverne skal inddrages fysisk i undervisningsmaterialet, og motiontracking-teknologien skal støtte op om den eksisterende teoriundervisning, så den kan formidles på en ny og inspirerende måde. Den teoretiske del af undervisningen skal flyttes fra bøger og traditionel tavleundervisning, til noget visuelt og spændende. Og dermed vil undervisningen blive mere engagerende og resultatet vil være en mere effektiv teoriundervisning, og mere motiverede elever. Problemformulering Hvordan kan vi integrere Pervasive Computing og 3D teknologi i undervisning? Metoder I projektet fremskaffes information ved hjælp af desk og field research. Desk research skal afdække om produktet findes i forvejen, priser på udstyr og lign. Field research bruges til at undersøge interessen for - og holdningen til vores løsning, blandt elever og undervisere. Red/Blue Ocean Strategi vil belyse hvordan vores løsning vil passe ind i et eksisterende marked, hvis et sådant findes. Med en SWOT-analyse vil vi undersøge styrke og svagheder ved vores løsning, samt belyse muligheder og potentielle trusler. AIDA-modellen skal hjælpe til med at danne overblik over den mest effektive markedsførings-strategi. Research Interview sammendrag 1 1 - interview på SDE Automekaniker Skole I vores første interview snakkede vi med underviser Peter Frandsen og elev Mads Simonsen. Vi spurgte ind til deres holdning til 3D baseret undervisning, og hvorvidt de mente det ville gavne undervisningens effektivitet. Der var generelt en begejstret stemning for ideen, og holdning var, at det forholdsvist nemt kunne implementeres i deres nuværende undervisning. Peter så mange muligheder i teknologien, da deres nuværende teoriundervisning primært foregår ved hjælp af traditionel tavleundervisning, tekstdokumenter og rundsending af autodele i klassen. Mads påpegede at den nye undervisning-form ikke kan erstatte den praktiske undervisning, da interaktion med 3D objekter aldrig vil blive det samme som at røre ved rigtige autokomponenter. Peter fortalte at der på nuværende tidspunkt, i udlandet, benyttes 2D modellering på computer i forbindelse med teoriundervisningen. Primært drejer det sig om modellering af en bils ledningsnet. Vi spurgte ind til om han kunne se en fordel i at overføre denne modellering til 3D og give mulighed for at flere elever kunne interagere med det samme materiale. Det så han mange fordele i, da eleverne bedre vil være i stand til at samarbejde og hjælpe hinanden, og han mente at det ville gavne indlæringen at teorimaterialet som tit og ofte er meget kompliceret. 1 Se bilag nr. 5 4
Interview sammendrag 2 2 - interview på Art of Style Kosmetolog Skole 3 I vores andet interview snakkede vi med underviser Lone Larsen, underviser Lillian Mikkelsen, underviser Maria Micalizio, samt elever. Underviserne på kosmetolog skolen virkede meget interesserede i løsningen. De mente at denne undervisningsform vil øge motivationen blandt eleverne, samt nedbringe fravær i teoriundervisningen. De gav udtryk for at den nye teknologi kunne være spændende for deres elever, og tilføre en masse muligheder i deres undervisning. Underviserne forholdte sig dog skeptisk til om skolen ville investere i denne nye løsning. Efter interviewet med underviserne, var der lejlighed til at interviewe nogle elever også. De gav udtryk for at deres teoriundervisning for det meste er tung og kedelig, da den primært består af fællesundervisning på tavle, samt forskellige billedeksempler fra bøger. De var alle enige om at det ville være forfriskende, hvis der blev taget nye metoder i brug. De mente at de ville få væsentlig mere ud af teoriundervisningen, hvis vores løsning blev inddraget som supplement, da deres fag i virkeligheden er mest praktisk. I netop kosmetologernes tilfælde foregår den praktiske del af undervisningen primært ved at bruge hinanden som prøvekaniner, og da der ikke altid er lige meget velvilje blandt eleverne, mente de at ideen om en 3D-model som alternativ er rigtig god. Konklusion af spørgeskema besvarelser Ud fra vores spørgeskemabesvarelser kan vi konkludere at der er bred opbakning bag vores ide, blandt elever og undervisere. Specielt de elever der opfatter sig selv som værende praktisk anlagt, besvarer spørgsmålene positivt. Ideudvikling/innovation Ide udvikling kan ofte være en svær og lang proces. Som udgangspunkt skal man have en fornemmelse af, hvilken retning man vil gå i, dernæst kommer selve udviklingen af ideen. Til formålet findes flere forskellige metoder. Man kan gå efter radikal eller trinvis innovation (Radical or Incremental Innovation). Den trinvise innovation består i at man videreudvikler på et allerede eksisterende produkt/ide, tilføjer funktionalitet eller på anden måde forbedrer det man allerede har. Den radikale innovation er derimod når man finder på et radikalt anderledes eller helt nyt produkt, som ikke før er set. Med en radikal innovation har man fundet et område hvor der endnu ikke findes et marked eller nogle konkurrenter; den såkaldte Blue Ocean Strategy. Hvorimod man, med den trinvise innovation, bevæger sig i et allerede eksisterende marked og derfor er i konkurrence; den såkaldte Red Ocean Strategy. En anden metode til selve ideudviklingen er Near Future, Far Future. Denne metode lægger op til at idegrundlaget ikke på nuværende tidspunkt kan lade sig gøre, eks. grundet manglende teknologi (Far Future), og at man derfor er nødt til at tilpasse sin ide, til hvad der rent faktisk kan lade sig gøre med eksisterende teknologi (Near Future. Se modellen længere nede). 2 Se bilag nr. 2 3 Se bilag nr. 6 5
Med udgangspunkt i Near Future, Far Future, kan man derefter benytte sig af Divergent/Convergent Thinking -metoden, hvor man først begynder med at brainstorme på idegrundlaget, uanset hvor mærkeligt og urealistisk resultatet måtte blive (Divergent Thinking). Efterfølgende revurderer man hver enkelt ide, beholder dem der er realistiske og fornuftige, og sortere dem fra der ikke kan bruges (Convergent Thinking). Denne proces gentages indtil man har opnået et brugbart resultat. I gruppen var vi igennem disse processer. Vi havde fra starten af en forholdsvis klar ide om, hvilke et af emneområderne vi ville udvikle en ide, indenfor. Vi startede med en generel brainstorm 4, hvor gruppens medlemmer fremlagde de tanker, de havde gjort sig omkring opgaven. Da alle ideer var fremlagt blev alle uinteressante, irrelevante eller urealistiske ideer skilt fra, ved hjælp af Divergent/Convergent Thinking metoden. Under processen med Divergent/Convergent Thinking havde vi ideer som repræsenterede de forskellige innovations strategier, som er nævnt tidligere. Vores oprindelige ide var at bruge 3D hologrammer i undervisningen. Men da teknologien til at lave en ordentlig projektion ud i den blå luft, ikke er til stede, var vi nødt at udvikle og tilpasse vores ide. Resultatet af ideudviklingsprocessen blev at vores radikale idegrundlag, ved hjælp af Near Future, Far Future metoden, blev indskrænket til noget realistisk og derefter tilpasset yderligere med en Divergent/Convergent Thinking proces. Ideen om hologrammer og interaktion med objekter blev bagud-udviklet, til at objekterne nu skal projekteres med en 3D projektor og interaktionen med objekterne opnås ved hjælp af 3D motiontracking kamera. Herefter blev der brainstormet (Divergent/Convergent Thinking), på denne nye ide, og vi endte op med ideen om 3D VirtualClass. 4 Se bilag nr. 1 6
Produktbeskrivelse 3D VirtualClass er en helt ny undervisningsform der inddrager eleverne fysisk og socialt i teoriundervisningen. Produktet baserer sig på 3D projektion og 3D motion-tracking der gør det muligt for elever og undervisere at interagerer med 3D objekter. 3D VirtualClass er skabt til at støtte op om, og effektiviserer eksisterende undervisningsmateriale, ved at gøre teori, praktisk. For mange uddannelsesinstitutioner er der væsentlige omkostninger forbundet med at overføre teoretisk undervisning til praksis, og det kan være dyrt at give eleverne mulighed for at afprøve deres teori for første gang. Et godt eksempel er automekaniker uddannelsen der må stille mange motorer til rådighed for eleverne, for derefter at kassere dem pga. af skader og lign. Ved hjælp af 3D VirtualClass kan disse omkostninger nedbringes væsentlig, da alt foregår virtuelt. 3D VirtualClass giver ligeledes underviseren mulighed for at ruste eleven bedre til den praktiske del af undervisningen, da produktet gør det muligt at skille en motor ad og samle den igen et utal af gange, virtuelt. Teknisk set, er 3D VirtualClass en løsning der integrerer 3D projektion og 3D motion-tracking. Med denne integration vil det være muligt for brugeren at interagere med et 3D objekt, fremfor at være bundet af en 2D skærm eller projektion. Et klasselokale med 4 fire vægge, indrettes med en 3D projektor og et 3D kamera til hver væg. Hele lokalet vil så være en virtuel 3D verden som alle elever kan deltage i. Det vil derfor være muligt at vende, dreje, gribe ud efter, flytte og på anden vis manipulere et 3D objekt. Et eksempel kan være 4 grupper elever der arbejder på hver sin virtuelle bilmotor, men eleverne vil ikke være bundet til deres egen væg. Derimod vil de have mulighed for at følge de andre deltagere og deres virtuelle motorer. I denne sammenhæng vil man altså inddrage eleverne fysisk, samtidig med at man tilføjer et vist socialt aspekt til undervisningen. Det vil være muligt, softwaremæssigt, at udvikle en hel bilmotor der er bygget op af de enkelte interaktive dele. Denne software vil også kunne indeholde mange andre ting og vil kunne implementeres i meget andet teoristof. Det kunne eksempelvis være en virtuel model som kosmetologstuderende kunne lægge make-up på, virtuelle tænder som tandlægestuderende kunne bore i osv. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser for hvor og hvordan 3D VirtualClass kan implementeres. Analyse Målgruppe beskrivelse Den primære målgruppe består af uddannelsesinstitutioner, og den sekundære målgruppe består af elever og undervisere der skal anvende produktet i undervisningen. Det sker i forskellige sammenhænge, da den ene målgruppe bruger produktet til at undervise med og den anden bruger det til at blive undervist med. Målgruppen i vores analyse er brugerne, men ledelsen i uddannelsesinstitutionen er også en målgruppe for sig selv, idet de er beslutningstagere og ultimativt skal foretage investeringen. De vil være interesseret i om denne form for undervisning gør en forskel, ved f.eks. at se på karakter gennemsnittet, 7
deltagelse i timerne, interessen for undervisningen og den generelle motivation. Samtidig har de en stor interesse i prisen, betaling, levering og sidst men ikke mindst undersøgelser der støtter op omkring produktets egenskaber, hvilket vi afdækker i vores research og analyse. AIDA Attention: Med visuelle illustrationer af det virtuelle klasseværelse, vil vi skabe opmærksomhed omkring vores ide, 3D undervisning, som ikke er set før. Interest: Interessen ligger i at dette produkt er nyt, spændende, og endnu ikke har været en realitet. Attention og interest flyder sammen ved dette produkt. Desire: Da produktet, til en begyndelse, henvender sig til uddannelses institutioner, vil desire fastholde et begrænset publikum, som er dem der har kapital til at købe denne løsning. Action: Når køberen skriver under på installations/købs kontrakten. Markedsanalyse For at kunne markedsføre et produkt med det bedst mulige resultat, skal man nøje overveje om der er behov for produktet i virksomhederne (Uddannelsesinstitutionerne). For at kunne finde muligheder eller løse et problem for en virksomhed (GestureTek) med en markedsanalyse bør man inddrage tre elementer: 8
Formulering af analysens overordnede formål Konkretisering af formålet via analysespørgsmål Definitioner og afgrænsninger Med mulighed menes der nye markeder, og med problem menes der markeder hvor der er stor konkurrence. Mange kritikere mener derimod at det oftest er bedst at undlade at lave en markedsanalyse. Dette er pga. mangel på ressourcer til en detaljeret og dybdegående undersøgelse. En markedsanalyse kan hurtigt overstige indtægterne med dets omkostninger. Derfor bør man i visse tilfælde undlade den. 5 Vi har brugt forskellige analysetyper som eksplorativ og deskriptiv analyse 6. Under disse to analysetyper er der forekommet muligheder og problemer med vores produkt. I processen er brugt både kvalitativ og kvantitativ analyse/research og vi har inddraget eksperter på netop det område vi søger at ramme med vores produkt. De problemer der kom frem under disse analysetyper har vi løst ved at bruge eksempler fra validitetstyper 7. Såsom at forbedre vores indsamlingsmetode ved dataindsamling og skrive præcise definitioner af anvendte begreber. Vi har foretaget vores interviews i rolige omgivelser uden forstyrrende elementer, hvilket har bragt os et seriøst og indholdsrigt resultat. Vi har indsamlet både primære og sekundære data. Vi har været kildekritiske overfor de indsamlede data, da vi kun har hentet oplysninger fra netop den målgruppe vi vil markedsføre vores produkt overfor. Udvælgelse af respondenter og målgruppe er i dette projekt afgrænset til automekaniker og kosmetolog uddannelsen, men vores produkt kan i praksis implementeres bredt over flere forskellige uddannelser. Vores spørgeskemaer indeholdte forskellige typer spørgsmål, så som åbne, lukkede og skala spørgsmål. Dataindsamling er blevet indhentet fra research på Gesture.com om 3D kamera, desk and field research, som eks. har vi undersøgt priser på projektor 8 og 3D briller 9. 5 International markedsføring s.254-255 6 International markedsføring s.259 figur 10.4 7 International markedsføring s. 263 figur 10.7 8 http://www.kelkoo.dk/ssc-127201-3d-projektor.html#price_min=2289&price_max=29369&sortby=&page=2 9 http://www.av-connection.dk/?ml=1585 9
Projektets interessenter Projektet har til formål at fange Gestureteks interesse. I dette tilfælde er Gesturetek den interne interessent sammen med multimedie designer skolen, som også har interesse i at vi får solgt løsningen til Gesturetek. Den eksterne interessent er de uddannelsesinstitutioner, produktet skal afsættes til. Gestureteks interessenter GestureTeks eksterne interessenter er i dette tilfælde de uddannelsesinstitutioner produktet skal afsættes til, sammen med Multimediedesign uddannelsen. De interne interessenter er GestureTeks ledelse og ansatte. 10
SWOT Styrker Højere indlæring Brugervenligt Unikt Muligheder Produktudvikling(software) Bruges internationalt 11 Stor kundekreds God investering 10 Bruges internationalt Motiverende Nyeste af det nyeste (3D) Svagheder Trusler Lysfølsomt Udvikling af undervisningssoftware Ukendte udviklingsomkostninger (software) Konkurrenter Forbrugere Manglende interesse for produktet 10 God investering i forhold til traditionel lokale indretning med x antal pcere, smartboards og andet 11 Muligheden er der i at der er et potentiale for produktet i at udvikle sig på flere markeder. Som en stærk side er det fordi det er international produkt der kan bruges i flere lande til undervisning for mekanikere 11
Konklusion Ud fra vores undersøgelser på elever og lærer, kan vi konkludere at der er opbakning bag vores produkt, hvor både lære og elever mener det vil forbedre den nuværende teori undervisning. Vi er kommet op med en mulig måde at inddrage 3D grafik i undervisningen, ved hjælp af 3D projektor, motion tracking og 3D briller. Vi fandt ud af at det var i den traditionelle teori undervisning, der var brug for forbedringer, da der var et højere fravær i teori timerne frem for de praktiske timer, og ved at modernisere teoriundervisningen, med 3D grafik, og gøre den mere praktisk, håber vi at højne motivationen i teoriundervisningen. 12
Litteraturliste Andersen Finn Rolighed, Bjarne Warming Jensen, Kurt Jepsen, Peter Schmalz, Jens kjær Sørensen. International markedsføring (3.udgave) Trojka Link fra Internettet 2D klasseværelset, http://www.class2web.dk (10-10-2011) 3D projektor http://www.kelkoo.dk/ssc-127201-3dprojektor.html#price_min=2289&price_max=29369&sortby=&page=2 (10-10-2011) 3D briller http://www.av-connection.dk/?ml=1585 (10-10-2011) http://www.gesturetek.com/ (10.10.11) http://www.ventures.dk/studieteknik/laeringsstil/test.htm (11-10-2011) http://www.ventures.dk/studieteknik/laeringsstil/pragmatikeren.htm (11-10-2011) http://www.ventures.dk/studieteknik/laeringsstil/teoretikeren.htm (11-10-2011) http://www.ventures.dk/studieteknik/laeringsstil/reflektoren.htm (11-10-2011) http://www.ventures.dk/studieteknik/laeringsstil/aktivisten.htm (11-10-2011) 13
Bilag 1 Divergent and Convergent Thinking Første omgang af Divergent Thinking processen: Lærings spil hvor man kunne bruge Pixeline spillene som udgangspunkt. Man kunne forestille sig at man står og skal fange nogle tal og lave regne stykker med sine fødder, ved hjælp af det interaktive gulv (the cube) Et helt rum, med motion trackings kameraer på alle væge, som kan registrere hvordan du bevæger dig i rummet. En slags virtual reality. Med mulighed for at sætte sig selv ned i havet, ud i rummet eller noget helt tredje. Applikation til sygehuse, som holdt styr på ventelisten når man skal opereres eller ind hos vagtlægen. I stedet for at møde op på dagen og side og vente i 2-7 timer, ville man i stedet få besked via sin mobil hvor længe man skulle regne med at vente, eller om det ville blive aflyst og udsat til en anden dag. Inspireret af hologrammerne i eksempelvis Star Trek serien og Star Wars filmene, kunne det være spændende om man kunne få elementer til at flyde frit i rummet. Eksempelvis at medicin studerende kunne desikere et virtuelt lig, og derved kunne skolen spare udgifter på at købe et lig til et sådan formål, og det ville ikke være noget problem hvis man kom til at begå en fejl, da man bare ville kunne trykke på fortryd handling. Første Omgang af Convergent Thinking processen: Sygehus applikationen ramte ikke helt inden for det emne som var opgivet i opgaven. Et helt rum med motion tracking er en ide som allerede bliver udviklet på hos Gesturetek. Hvis man bruger 3D projekter, 3D briller og kobler det til Gestureteks motion trakings kameraer, kan man opnå nogen lunde den samme effekt, da der stadig ikke er udviklet noget teknologi som kan det, som vi eksempelvis ser i Star Trek og Star Wars. Læringsspillene kan man koble sammen med ideen om hologrammer. Vi vælger at fokusere på mekaniker uddannelsens teoretiske del (det kunne lige så vel også være medicin studerende som desikerede et lig, kosmetologen der skulle lære at ligge make-up) I anden omgang af Divergent Thinking, tog vi Udgangspunkt i to ideer: Hologrammer og læringsspil: Kan man på en måde få projekteret en bil op midt i et klasse værelse så man kan stå rundt om den og skille den ad? 14
Er det mulig at indrette et klasseværelse, så der kan stå flere grupper og arbejde/skille ting ad samtidig, så man slipper for et traditionelt klasse lokale? Kunne man lavet et spil ud af det ved hjælp af 3D fjernsyne, og briller, så man kunne tage sit skole arbejde med hjem, eller spille andre spil. Kan man indskrænke teknologien så det hele foregår i nogle briller som man iføre sig. At man ser i 3D og at brillerne opfanger ens bevægelser. I anden omgang af Convergent Thinking processen: Hvis man skal have projekteret noget op i midte af lokalet, som folk skal kunne stå rundt om, vil det minde mest om det vi ser i sienc fiction film, med hologrammer, og den teknik eksisterer ikke endnu. Det vil blive alt for kompliceret at prøve at løse problemet ved hjælp af 3D projektorer, og motion traking kameraer. Hvis man placerer 4 3D projektorer i midten af lokalet, som projekterer ud på hver sin væg, kan det lade sig gøre at have flere personer i gang på samme tid, i 4 små hold. Det vil kræve at der er et motion traking kamera på hver væg som fanger gruppens bevægelser. Det vil kræve 3D briller da det ellers bare er en flad projektion. Det kunne være en mulighed at undersøge mulighederne for gøre denne teknologi tilgængeligt for privat personer der gerne vil have denne teknologi der hjemme. Hvis det hele skal foregår i brillerne skal man til at udvikle helt ny teknologi, og det var ikke formålet med opgaven. Ud fra de to omgange i Dervergent og Convergent Thinking, Nåede vi frem til følgende: En samlet løsning, med 4 3D projektorer i midten af lokalet, som projekterer ud på hver sin væg. 4 motion traking kameraer som sidder på hver væg, som er i stand til at opfange en gruppe menneskers bevægelser. Alle i rummet skal bære 3D briller, så man får hologram effekten. 15
Bilag 2 Spørgeskema til elever omkring 3D holografisk undervisning 3D holografisk undervisning giver mulighed for at interagere med objekter i 3D, i forbindelse med teoriundervisning, eksempelvis kan en mekaniker-lærling skille en motor ad og samle den igen, en tandtekniker kan bore huller i tænderne og en kosmetolog kan lægge virtuel make-up. Besvar følgende spørgsmål så godt du kan: Vil du betegne dig selv som praktisk eller teoretisk anlagt? Praktisk O Teoretisk O Finder du din nuværende teoriundervisning spændende og motiverende? Ja O Nej O Hvis nej, hvorfor? Kan du forestille dig 3D holografik som en integreret del af din teoriundervisning? Ja O Nej O 16
Tror du teoriundervisningen vil blive mere effektiv for dig ved hjælp af 3D holografik? Ja O Nej O Hvad synes du om ideen, om 3D et holografisk klasselokale? Meget god O God O Dårlig O Meget dårlig O 17
Bilag 3 Læringsstile: Aktivisten: Den entusiastiske person, som elsker at springe ud I nye udfordringer. Denne person har tendens til at påtage sig mange opgaver på en gang, hvilket kan fører til et stort pres op til en deadline. Aktivisten lærer ved at gøre tingene, og vil oftest kun nøjes med at skimme en opgave beskrivelse og derefter springe ud i opgaven. De er glade for gruppe arbejde hvor de får mulighed for at tale frit, og ytre deres mening. De virker oftest meget spontane, utoldmodige, og frembrusende på andre 12. Reflektoren: Den observerende person, som kan lide at reflektere over tingene. De kan i mange sammenhænge virke som den stille og generte type i gruppen, da de foretrækker, at høre andres mening først, tænke over dem, inden de ytre deres egen. Reflektoren kan have det svært ved at sætte sig et fast mål, og har det dårligt med tidspres lige op til en deadline. Fordelen for dem i gruppe arbejder er at det vil give dem mulighed for at observere gruppens adfærd, og indsamle gruppemedlemmernes forskellige holdninger 13. Teoretikeren: Teoretikeren holder af at have en klar og fastlagt opgave, med en detaljeret beskrivelse. De tager et skridt af gangen, og forhaster sig ikke. Teoretikere har tendens til at sætte det de lærer ind i teorier og modeller. De tager gerne en diskussion, så længe den baserer sig på logik, og fakta. 12 http://www.ventures.dk/studieteknik/laeringsstil/aktivisten.htm (11/10-2011) 13 http://www.ventures.dk/studieteknik/laeringsstil/reflektoren.htm (11/10-2011) 18
Teoretikeren kan lide at gå i små detaljer, også selv om det ind i mellem ikke er så relevant for en opgave. De fortrækker at arbejde på egen hånd, så tingende bliver gjord ordentligt 14. Pragmatikeren: Den praktiske person, der sortere i den viden han/hun får. De gode til at iværksætte nye ideer, få opgaver uddelegeret, og effektivisere. De er gode til at sætte sig et mål, og finde ud af hvordan de når målet. De vil oftest blive set som ordføreren i en gruppe, for at undgå samtalen bevæger sig ud på irrelevante områder. De har lige let ved gruppe arbejde, som at arbejd på egen hånd 15. 14 http://www.ventures.dk/studieteknik/laeringsstil/teoretikeren.htm (11/10-2011) 15 http://www.ventures.dk/studieteknik/laeringsstil/pragmatikeren.htm (11/10-2011) 19
Bilag 4 Muharrems logbog: Mandag 10.10.11: Vi mødtes kl. 09.00 Individuelle Lærings logs Fundet et produkt med gruppen, hvorefter vi har fået den godkendt. Efter vi fik vores produkt godkendt lavede jeg en Gannt chart. Vi diskuterede meget om hvordan opgaverne skulle deles imellem os. Vi gik i gang med desk and field research lige efter. Mig og Jakob tog ud og interviewede en lærer og en elev på mekaniker skolen. Vi lavede en konsensus aftale i gruppen. Dagen sluttede for mig kl. 15.30 Tirsdag 11.10.11: Vi mødtes kl. 08.00 Jeg har lavet en markedsanalyse, hvorefter vi har talt med Kirsten ang. Vores projekt og stillede en masse spørgsmål. Vi har lavet en ny problemformulering. Nicolette og jeg har lavet interessenter for virksomheden. Vi har lavet billeder til illustrationer. Jeg har rettet på Vans SWOT analyse sammen med Nicolette. Dagen sluttede kl. 16.30 Onsdag 12.10.11: Vi mødtes kl. 09.00 Jeg har været ude med spørgeskemaer til kosmetolog skolen og reflekteret over den og sammensat den efter jeg kom tilbage. Så har jeg lavet en indledning som jeg skal kigge på igennem når vi er helt færdige med vores opgave. Jeg har lavet noget research på data vi har indsamlet samt rettet Vans research fuldstændig om. Jeg har også lavet en markedsføringsplan for hvordan vi vil markedsføre vores produkt. Dagen sluttede kl. 16.40 Torsdag 13.10.11 Vi mødtes kl. 09.00 20
Jeg har lavet en markedsføringsplan for produktet, har læst opgaven igennem og rettet den sammen med Jakob og Nicolette. Tjekket om der mangler noget at tilføje. Dagen sluttede kl. 17.00 Jeg har lavet Gantt Chart færdig i dag, fordi den ikke har virket helt optimal fra dag et af, hvor man ikke kunne åbne det dokument man har lavet i det. Derfor valgte jeg at skrive vores program for ugen ned på papir, hvor jeg til sidst vil skrive det på programmet og printe det ud. Jeg har reflekteret over min læringsstil efterfølgende. Jeg skal lave indledning og konklusion færdig med Nicolette og måske Jakob. Fredag 14.10.11 Vi mødes kl. 08.00 Printer rapport og afleverer Dagen sluttede kl. 12.00 Refleksion over læringsstil: Mit læringsstil er nogenlunde den samme over de 4 forskellige typer der er. Jeg er ligeså meget aktivist som jeg er teoretiker, og jeg er ligeså meget reflektor som jeg er pragmatiker. Det har jeg kunne også set på den måde jeg har arbejdet i gruppen på, hvor jeg til tider har stået og sagt vi gør sådan og sådan de første dage, og dage hvor jeg har været stille og fuldt med i hvad der kommer af forslag osv. Vans Logbog Mandag 10/10-2011 fra 9.00 15.30 Gruppemøde: opfindelse, innovation af produktet: 3D klasseværelse Udarbejde desk research: undersøgelse om produktet er eksisterende og beskrivelse af produktet, undersøgelse om der er lignende produkt samt pris til at lave produktet. SWOT-analyse: styrker, svagheder, muligheder, trusler Tirsdag 11/10-2011 fra 8.00 14.30 Gruppens fotografering til produktets illustration Gruppens vejledningsmødet med Kirsten Udarbejde stakeholders: undersøgelsen om mulige interessenter Onsdag 12/10-2011 fra 9.00 15.30 21
Fornyelse af Desk research Illustrationer af stakeholders (photoshop) Torsdag 13/10-2011 fra 9.00 15.30 Illustrationer af stakeholders(forsat) Litteraturliste: Kilde angivelsen af projektet - arrangeret i alfabetisk orden Fredag 14/10-2011 08.00 12.00 Printer rapport og afleverer Nicolette Lærings log: Mandag: Vi mødtes kl. 9. hvor vi fandt vores ide, og begyndte at udarbejde en problemformulering. Jeg lavede en AIDA analyse over vores ide, samt near and far futur modellen. I min læringsprofil, er jeg 95 pocent aktivist, og det at jeg påtog mig at være gruppe leder, har jeg kunnet bruge mine styrker inden for det at have mange bolde i luften, og være energisk, så vi fik skudt projektet hurtigt i gang. Tirsdag: Mødtes vi kl. 8, hvor vi startede med at tage billeder til vores produkt illustration. Vi havde møde med Kirsten, hvor vi stillede spørgsmål til problemformuleringen, samt opbygningen af rapporten. Jeg skrev om de forskellige læringsstile, og lavede en grafisk oversigt, over hver gruppe medlems læringsstils resultater. Jeg rettede AIDA modellen til dokument over hver især i gruppens læringsstil. Sammen med Muharrem rettede vi SWAT analysen til.i dag benyttede jeg mig ikke særligt meget af de styrker der normalt forbindes med aktivisten, da jeg gik i dybden med at få lavet læringsstile, Og dette har mindet mest om teoretiker profilen som jeg scorede næst højest på. Dog stadig med en vis tendens til at flakke utoldmodigt mellem opgaverne. Onsdag: Mødtes vi kl. 9. Jeg hjalp til med at lave spørge skema til kosmetologer. Jeg fik skrevet vores brainstorm ned, step by step. Sammen med Muharrem og Jacob fik vi rettet interessent grupper til. Jeg fik skrevet afsnittet ideudvikling/innovation. Dagen har mindet meget om tirsdag, ud fra læringsstilene. Torsdag: Mødtes vi kl. 9. Jeg lavede en sammenskrivning af individuelle lærings log er, og gruppens fælles log. Gennemlæsning af rapporten, for at se efter eventuelle fejl. Vi har samlet op på alle de løse ender. Ud fra min læringsprofil har jeg hoppet lidt rundt til de forskellige ting som krævede opmærksomhed, for at vi kunne få det færdig. 22
Fredag Printer rapport og afleverer Jacobs Logbog Mandag: Lavede vi generel brainstorming, hvorefter Muharem og jeg tog ud til SDE Mekaniker-skole og lavede interview med en underviser og en elev. Da vi kom tilbage lavede jeg en renskrivning af interviewet. Tirsdag: Fra morgenstunder skrev jeg et kort sammendrag af vores interview til brug i rapporten. Herefter tog vi billeder i greenscreen-rummet, hvorefter jeg begyndte på illustrationen i photoshop. Onsdag: Lavede jeg logo, hjemmeside, skrev produktbeskrivelse og rettede og sammenskrev rapport. Torsdag: Har jeg sammenskrevet rapporten. Fredag Printer rapport og afleverer 23
ELEV OG LÆRER Bilag 5 Hvad synes du om ideen om holografisk undervisning? - LÆRER: Rigtig god idé som sagtens kan bruges indenfor automekanik. Skal mest bruges som supplement til teori-undervisning. - ELEV: Kunne være spændende som supplement/erstatning for teori-undervisning, da det på nuværende tidspunkt mest foregår som tavle-undervisning. Tror du det vil gavne effektiviteten af undervisningen, ved at bruge holografik i kombination med teori? - LÆRER: Ja meget, da det på nuværende tidspunkt foregår ved rundsendning af auto-dele i klassen, og tegning på tavle. Her ser læreren stor fordel i en virtuel præsentation -ELEV: Samme holdning. Det ville være inspirerende med en ny måde at modtage teoriundervisning. Og den moderne teknologi vil gøre undervisningen sjov. Kan du forstille dig at holografik kan impleteres i netop din undervisning, og hvordan? - LÆRER: Kan sagtens implementeres i den nuværende undervisning, da det ikke skal erstatte teoriundervisning helt, men være et supplement, eller opgradering. - ELEV: Ser ingen problemer i at indrage holografik i den nuværende undervisning. Vil en holografisk undervisningsform, gavne motivation og performance blandt elever? - LÆRER: Det vil gøre det nemmere at inddrage elever i undervisningen, og fastholder deres interesse. Motivationen vil naturligt være høj, da teknologien ligger tættere på hvad eleverne er vant til. - ELEV: Undervisningen vil være sjovere og mere tidssvarende og derfor vil motivation og performance bliver påvirket positivt. Peter Frandsen Mads Simonsen 24
Bilag 6 Graf med spørgeskema fra kosmetolog skolen 1- Vil du betegne dig selv som praktisk eller teoretisk anlagt Blå Praktisk/teoretisk Rød teoretisk Grøn Praktisk 2- Finder du din teoriundervisning spændende og motiverende? Blå Nej Rød Ja 3- Kan du forestille dig 3D holografik som en integreret del af din teoriundervisning? Blå Ja 4- Tror du teoriundervisningen vil blive mere effektiv for dig ved hjælp af 3D holografik? Blå Ja 5- Hvad synes du om ideen, om 3D et holografisk klasselokale? Blå Meget god Rød - God 25