STRATEGI FOR KVALITET. 2013 Revideret 2014

Relaterede dokumenter
KVALITET PÅ KEA 2015

KVALITET PÅ KEA 2018

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Kommissorium for. Uddannelsesudvalg for grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser i Københavns Professionshøjskole

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

Kvalitetssikring på DJM version 2019

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Absalons koncept for uddannelsesaudits

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

K A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE

NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Institutionsakkreditering AKKREDITERINGSRAPPORT KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI INSTITUTIONSAKKREDITERING

UCN Kvalitetspolitik og -strategi

Styrke relevansen af uddannelsesudvalgenes arbejde ved at sikre eksternerepræsentanternes indflydelse på mødernes dagsorden og mødeformen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN

Introduktion Kvalitetspolitik Kvalitetsarbejdet Målsætning for kvalitetsarbejdet Kvalitetssystemet... 3

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering

Kvalitetssikring og udvikling er en organisatorisk refleksionsproces hvor 3 centrale begreber går igen:

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Procedure for interne kvalitetsaudits

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

KEA. Kvalitetssikring og udvikling

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2

Dagsorden. Dagsordenspunkter. Mødedato: Tirsdag den 21. september Starttidspunkt: Kl. 15:00. Sluttidspunkt: Kl. 17:00

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015

Rikke Maja Kromann (RMK), tlf , 1. Velkommen og præsentation v/karen-lisbet Jacobsen... 2

Uddannelse i praksis

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2

UCSJ Kvalitet. Januar 2015

Årlig kvalitetsopgørelse for klyngernes uddannelser og mål og indsatser til det kommende kvalitetsarbejde

KVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Processen. 1. Vurdering af uddannelsesporteføljen. Skrevet marts 2017

Ledelsesroller i Byens TMF

UCN Kvalitetspolitik og -strategi

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Uddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2

Velkommen! Fyraftensmøde for uddannelsesudvalgene, 4. september 2014

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3.

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

Bestyrelsen inviterer derudover sædvanligvis alle uddannelsesudvalgene på UC Syddanmark til et årligt fælles møde i september.

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT

Rikke Maja Kromann (RMK), tlf , 1. Velkommen og præsentation v/gert Fosgerau... 2

Struer Statsgymnasium Aug 15

Uddannelsesberetning

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

MSK Strategi

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

å Uddannelses- ag Strategisk rammekontrakt Forskningsministeriet ERHVERVSAKADcMI AARHUS -

Ledelsesroller i Byens TMF

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

STRATEGIGRUNDLAG

Rammeaftalen gælder for Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Akkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

korte og mellemlange videregående uddannelser roller & opgaver for de lokale uddannelsesudvalg

System til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling /Vestegnen HF & VUC 2019

Transkript:

STRATEGI FOR KVALITET 2013 Revideret 2014

Strategi for KVALITET 2 KVALITET PÅ KEA 3 MÅL FOR KEAS KVALITETSARBEJDE 3 KVALITETSKULTUR 4 OVERORDNEDE KVALITETSSTANDARDER PÅ KEA 5 ANSVAR OG ORGANISERING AF KVALITETSARBEJDET 6 KEA KVALITET 7 PRINCIPPER FOR KEA KVALITETS ARBEJDE 8 KVALITETSSIKRINGSSYSTEM 9 BILAG 1 KEAS NI OVERORDNEDE KVALITETSSTANDARDER 10 BILAG 2 ANSVAR FOR UDDANNELSESKVALITET PÅ KEA 13

Strategi for KVALITET 3 KVALITET PÅ KEA På KEA er målet om kvalitet i uddannelserne den grundlæggende præmis for det samlede arbejde. Der er til stadighed fokus på, at KEAs uddannelser er attraktive, har det rette indhold og høje kvalitet i forhold til de kompetencebehov, som KEAs dimittender bliver mødt af i erhvervslivet efter endt uddannelse. Udgangspunktet for kvalitetsarbejdet på KEA er, at kvaliteten viser sig i det daglige møde med den studerende, og det er derfor på alle niveauer af KEA, at kvaliteten udvikles og sikres. Kvalitet på KEA har således fokus både på de kompetencer og færdigheder, som de studerende får med som et givent slutprodukt af undervisningen, og på de processer, der foregår i og omkring undervisningen. MÅL FOR KEAS KVALITETSARBEJDE KEAs kvalitetsarbejde skal understøtte KEAs vision og strategi om at udvikle og udbyde praksisrettede videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau af høj kvalitet. Kvaliteten ligger i hverdagens møde med de studerende, men for at operationalisere dette begreb defineres Kvalitet som: Det arbejde, vi bevidst gør for at udvikle og sikre undervisningen og uddannelserne. KEA har derfor flere sidestillede mål med kvalitetsarbejdet, der er knyttet til KEAs overordnede strategi på følgende måde: KEAs mål med kvalitetsarbejdet Strategiske mål for KEA KEA arbejder strategisk og systematisk med kvalitet på alle niveauer og lever op til kravene som udbyder af såvel erhvervsakademi-, PBA-, AK- og diplomuddannelser. KEA skal til enhver tid kunne dokumentere denne indsats. 1. KEA er en selvstændig organisation med PBA er i 2015. Der foregår en løbende kvalitetssikring og -udvikling af KEAs uddannelser, så de er attraktive for de studerende, relevante for erhvervslivet og har det rette faglige indhold og niveau. 2. KEA er et uddannelsesnetværk, der er tæt forbundet med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner. 4. KEA er en stærk spiller på det inter-

Strategi for KVALITET 4 nationale uddannelses- og jobmarked. 5. KEA er en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og studerende. Ét KEA understøttes gennem fælles rammer og vilkår på tværs af uddannelserne. 6. KEA som samlet campus med uddannelser i spændet mellem design, teknologi, IT og business. 7. KEA er en effektiv institution. KVALITETSKULTUR Kvalitetsarbejde er samtidig en fælles proces, der involverer og har udgangspunkt i akademiets ledelse, medarbejdere og studerende. Kvalitet skabes gennem kvalitetskulturen og indebærer, at alle i deres aktiviteter stræber efter at forbedre uddannelserne og undervisningen. KEAs kvalitetskultur kommer til udtryk både i målet med uddannelsen, indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, i det løbende arbejde med at forbedre uddannelserne, undervisningen og rammerne omkring dette, gennem udvikling af nye uddannelser og uddannelseselementer, professionalisering af arbejdsgange, standarder og procedurer, og ved løbende evaluering og opfølgning på de oplevede forhold og de tiltag, der sættes i værk. Kvalitetskultur er, når alle anerkender vigtigheden af at arbejde med kvaliteten og løbende tager hånd om de problemstillinger de ser i hverdagen som en integreret del af det daglige arbejde for studerende, undervisere, administrative funktioner og ledelser. Kvalitetskultur drejer sig også om at sætte sig konkrete mål for udviklingen af og rammerne om uddannelserne og at forfølge disse mål på KEA med det formål at have de studerende for øje, når disse mål fastsættes og indfries i det daglige arbejde. Dette fordrer en bevidst stillingtagen til, hvilke mål man ønsker at nå, samt implementering af et praksisnært kvalitetsbegreb, der kan og skal eksekveres af den enkelte medarbejder i hverdagen. En grundlæggende præmis for dette arbejde er, at der for alle KEAs medarbejdere, studerende og interessenter er en fælles forståelse af og gennemsigtighed om mål, midler og rammer for KEAs arbejde. Kvalitet på KEA er en holdning til arbejdet og dermed mere end blot en handling, der kan eksekveres halvårligt, når der foreligger nye tal eller evalueringer af medarbejdere og processer. Kvalitetsarbejdet handler derfor om at bygge bro og skabe mening mellem kvalitetsmål, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling:

Strategi for KVALITET 5 Kvalitetsmål er fastsættelse af strategiske mål om reelle og konkrete forbedringer af kvalitetsarbejdet på KEA på et kvalificeret grundlag. Kvalitetsudvikling er nødvendig for, at KEA løbende udvikler sine mål og forbedrer sine ydelser gennem en effektuering af de fastsatte mål samt gennem skabelsen af en ægte kvalitetskultur. Dette indebærer en konkretisering, iværksættelse og løbende justering af KEAs kvalitetsarbejde samt den nødvendige kompetenceudvikling af medarbejdere fra topledelse til den enkelte medarbejder. Kvalitetssikring er nødvendig for, at KEA kan dokumentere kvaliteten i KEAs ydelser internt og eksternt. Det vil omfatte systematiske og regelmæssige selvevalueringer samt en sikker håndtering af den myndighedsopgave, KEA som offentlig institution varetager. KEA vil således leve op til såvel interne som eksterne krav i forhold til lovgivning og KEAs udviklingskontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet samt interne og eksterne interessenters behov for kvalificeret og reel information om KEAs uddannelser og virke i øvrigt. Der er tale om en løbende proces, hvor alle processer griber ind i og forudsætter hinanden og ikke nødvendigvis i en fast rækkefølge. Det ene års arbejde griber ligeledes naturligt videre i det næste. På KEA nødvendiggør kvalitetsarbejde således en fleksibilitet og plasticitet for hele tiden at kunne håndtere såvel de små som de store kvalitetsprocesser, og såvel de enkelte mål som deres indbyrdes sammenhæng og afhængighed. OVERORDNEDE KVALITETSSTANDARDER PÅ KEA Kvalitet kræver løbende opmærksomhed, omtanke og handling. KEA har fastsat ni standarder for kvalitetsarbejdet på KEA for entydigt at definere grænseværdier for, hvornår der forekommer utilfredsstillende forhold, som der skal handles på. Standarderne indgår i alle relevante evalueringsprocesser og i den årlige kvalitetsrapport og selvevaluering på de fem programområder.

Strategi for KVALITET 6 KEAs overordnede kvalitetsstandarder er: 1. De studerendes overordnede vurdering af undervisningen 2. De studerendes vurdering af organisering af den enkelte uddannelse 3. Fastholdelse 4. Gennemførelsestid 5. Antal undervisere inddraget i forskning- og udviklingsprojekter 6. Grad af internationalisering på uddannelserne 7. Aftagers tilfredshed med praktikanter 8. Andel af afsluttende eksamensprojekt, der udarbejdes i samarbejde med erhvervslivet 9. Beskæftigelsesgrad Se bilag 1 for yderligere beskrivelse af kvalitetsstandarderne og tilknyttede grænseværdier. ANSVAR OG ORGANISERING AF KVALITETSARBEJDET Som beskrevet er ansvaret for kvalitet en fælles opgave på KEA, hvilket understøttes af en klar og entydig placering af kvalitetsopgaverne, sådan at den enkelte medarbejder oplever en gennemsigtig kvalitetsorganisation, som de kan orientere sig i og rette henvendelse til, når de oplever konkrete kvalitetssvigt.

Strategi for KVALITET 7 Rektor har det overordnede ansvar for KEAs kvalitetspolitik, og for at udmøntningen sker via de rette enheder og på det rette ledelsesniveau i organisationen. erne har ansvar for gennemførsel, formidling og opfølgning på kvalitetsarbejdet på uddannelserne. Centerchefer og funktionschefer har ansvar for at udarbejde kvalitetspolitikker og procedurer for deres områder og at vejlede og supportere programområderne. KEA KVALITET står i centrum for KEAs kvalitetsarbejde og enhedens strategi og funktion udfoldes nedenfor. En detaljeret beskrivelse af opgaver og ansvar fremgår bagerst i strategien og fremgår af de enkelte evalueringskoncepter. KEA KVALITET KEA KVALITET er KEAs tværgående funktion for kvalitetsarbejde og har ansvar for at understøtte KEAs overordnede målsætninger for kvalitetsarbejdet (jf s. 3) og det kvalitetsarbejde, der foregår lokalt. KEA KVALITET iværksætter og faciliterer derfor en række tværgående tiltag med det formål at kvalitetssikre og -udvikle KEAs uddannelser og rammerne herfor i forhold til de opstillede kvalitetsmål. Mere konkret drejer det sig om følgende opgaver: 1. KEA arbejder strategisk og systematisk med kvalitet på alle niveauer og lever op til kravene som udbyder af såvel erhvervsakademi-, PBA-, AK- og diplomuddannelser. KEA skal til enhver tid kunne dokumentere denne indsats. KEA KVALITET har ansvaret for følgende: En kvalitetsstrategi for KEA, der understøtter en samlet og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af KEAs aktiviteter. Forberedelse og håndtering af KEAs institutionsakkreditering. Udarbejdelse og opfølgning på KEAs udviklingskontrakt med Uddannelsesog Forskningsministeriet. Årligt kvalitetscheck med henblik på fastsættelse af mål og indsatsområder på den enkelte uddannelse. 2. Der foregår en løbende kvalitetssikring og -udvikling af KEAs uddannelser, så de er attraktive for de studerende, relevante for erhvervslivet og har det rette faglige indhold og niveau.

Strategi for KVALITET 8 KEA KVALITET har ansvaret for følgende: Gennemførsel af en række evalueringer med efterfølgende screening, bistand og support i forhold til forståelse og håndtering af de fremkomne resultater samt hjælp til konkrete tiltag, der skal iværksættes på uddannelsen. Udvikling, prækvalificering og akkreditering af (nye) uddannelser, udbud og uddannelseselementer. Evaluering af eksisterende uddannelser og programområder. Rammer for samarbejdsaftaler med andre uddannelsesinstitutioner, herunder afdækning af forpligtelser, etablering af aftalekoncepter og vejledning i rammerne for aftaler. 3. Èt KEA understøttes gennem fælles rammer og vilkår på tværs af uddannelserne. KEA KVALITET har ansvaret for følgende: Studieordninger, herunder vejledning og hjælp til udvikling og forståelse af læringsmål og niveau for uddannelserne i henhold til den nationale kvalifikationsramme. Bistand og vejledning i forbindelse med de juridiske rammer og reguleringer, KEA er underlagt i det daglige arbejde. Statistik, dataudtræk og analyser samt formidling og videndeling. PRINCIPPER FOR KEA KVALITETS ARBEJDE KEA KVALITET indgår i et tæt samarbejde med direktion, ledelse og de øvrige medarbejdere på KEA for at understøtte dem i det samlede kvalitetsarbejde på KEA. Værdierne bag dette arbejde er at understøtte målsætningen om ét KEA tage udgangspunkt i de studerende og tage dem alvorligt sikre høj kvalitet i opgaveudførelsen se behov og handle på dem, når de opstår. KEA KVALITET har som grundprincip at være synlige og nærværende på uddannelserne og at en kollega aldrig er længere væk end en god cykeltur.

Strategi for KVALITET 9 Samtidig skal der være åbenhed og tilgængelighed omkring de produkter, KEA KVALITET udarbejder, således at den enkelte medarbejder til enhver tid kan orientere sig i de udarbejdede vejledninger, evalueringer og analyser på fronter. Hvad gør KEA KVALITET selv for at kvalitetssikre kvalitetsarbejdet? KEA KVALITET er i tæt dialog med de enkelte uddannelser og indgår i og supporterer de aktiviteter, der understøtter kvalitetsarbejdet. KEA KVALITET har blik for hvad der foregår i uddannelsesverdenen generelt og med særlig fokus på kvalitetssikring og -udvikling. KEA KVALITET deltager og sparrer med de øvrige erhvervsakademier gennem kvalitetsudvalget. KEA KVALITET udfordrer årligt egne leverancer, service og rutiner gennem andres evaluering af KEA KVALITETs arbejde. KEA KVALITET deltager naturligvis i KEAs trivselsmålinger på lige fod med de øvrige medarbejdere i KEA. KEA KVALITETs årshjul for arbejdsopgaver er angivet i separat dokument, der løbende opdateres af hensyn til nye udviklings- og opgavebehov på KEA. KVALITETSSIKRINGSSYSTEM KEAs samlede kvalitetssikringssystem er anskueliggjort i figuren på næste side samt i KEA KVALITETs årshjul. Figuren illustrerer, at der løbende foretages evalueringer af undervisning, studiemiljø, studieliv, introduktionsforløb, uddannelser, praktikforløb og dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet. Herudover foretages der en årlig en opsamling og selvevaluering ved hjælp af kvalitetsrapporten på hvert programområde. Kvalitetsrapporten danner udgangspunkt for en drøftelse mellem programchef, uddannelseschefer, medarbejdere og KEA Kvalitet. Kvalitetsrapporten skaber dermed rum for en struktureret refleksion, hvor formålet er at gøre status på året, der gik, samt give et evidensbaseret grundlag for videre udvikling. Den øverste ledelses orienteres om processen og de handlingsplaner, der udfærdiges på baggrund af det samlede forløb. Kvalitetsrapporten og selvevalueringen udvides hvert femte år med en ekstern evaluering, som betegnes programevaluering. Det betyder, at eksterne repræsentanter med relevant erfaring og viden inddrages med henblik på at kvalificere kvaliteten og relevansen af uddannelserne yderligere.

Strategi for KVALITET 10 BILAG 1 KEAS NI OVERORDNEDE KVALITETSSTANDARDER Emne Indikator Værdi Værdi Data Opfølgning 2013 1 2014 1 Undervisningen Organisering af uddannelse Fastholdelse De studerendes overordnede vurdering af undervisningen De studerendes overordnede vurdering af organisering af uddannelsen Andel af studerende, der fortsat er indskrevet på uddannelsen 1 år efter studiestart Gennemførelse/ studieprogression Gennemsnit for gennemførselstid 55 på en skala fra 1 til 100 50 på en skala fra 1 til 100 60 % Normeret tid +3 måneder 55 på en skala fra 1 til 100 50 på en skala fra 1 til 100 65 % Normeret tid +3 måneder Opgøres årligt i forbindelse med STU/BTU Opgøres årligt i forbindelse med STU/BTU Opgøres årligt i forbindelse med udviklingskontrakten. Gælder kun fuldtidsuddannelser. Ansvar Behandles ifm førstkommende kvalitetsrapport Behandles ifm førstkommende kvalitetsrapport Opgøres årligt i forbindelse med udviklingskontrakten. Gælder kun fuldtidsuddannelser. Programområde og HR drøfter status og muligheder for tiltag. Dette skal indgå i den førstkommende kvalitetsrapport. Behandles ifm førstkommende kvalitetsrapport og HR 1 I KEAs udviklingskontrakt 2013-14 er der fastsat stigende minimumsværdier fra 2013 til 2014 for flere af standarderne. Der er derfor anført begge værdier her gældende for de respektive år.

Strategi for KVALITET 11 Forsknings- og udviklingsprojekter Internationalisering Praktik Andel af undervisere, der deltager i FoU Andel af studerende på udlandsophold/ international praktik i løbet af studietiden Aftagernes tilfredshed med praktikanters faglighed 20 % 8 % 70 % er tilfredse eller meget tilfredse 30 % 9 % 75 % er tilfredse eller meget tilfredse Opgøres årligt i forbindelse med udviklingskontrakten. Gælder kun fuldtidsuddannelser. Opgøres to gange årligt i forbindelse med praktikevaluering. Gælder kun fuldtidsuddannelser. Opgøres årligt i forbindelse med udviklingskontrakten. Programområde og FICK drøfter status og muligheder for tiltag. Dette skal indgå i den førstkommende kvalitetsrapport Programområde og Global drøfter status og muligheder for tiltag. Dette skal indgå i den førstkommende kvalitetsrapport. Meget utilfredse praktiksteder kontaktes af praktikkoordinator. Samlet vurdering og forslag til evt. ændringer fremlægges og drøftes i uddannelsesudvalg i samarbejde med FICK og Global og Erhverv

Strategi for KVALITET 12 Praksis i afsluttende eksamensprojekt Beskæftigelse Andel af de studerendes afsluttende eksamensprojekt, der tager afsæt i et konkret samarbejde med en virksomhed i samarbejde med Erhverv Ledighedsgrad blandt dimittender 65 % Samlet ledighedsgrad må højst være 15 % - samt må maksimalt ligge 5 procentpoint over det nationale gennemsnit 68 % Samlet ledighedsgrad må højst være 15 % - samt må maksimalt ligge 5 procentpoint over det nationale gennemsnit Opgøres årligt i forbindelse med registerdataanalysen som er baseret på træk fra Danmarks Statistik. Opgøres årligt i forbindelse med udviklingskontrakten. Programområde og Erhverv drøfter status og muligheder for tiltag. Dette skal indgå i den førstkommende kvalitetsrapport Samlet vurdering af ledigheden i forhold til fx relevant beskæftigelse samt forslag til evt. ændringer fremlægges og drøftes i uddannelsesudvalg.

Strategi for KVALITET 13

Strategi for KVALITET 14 BILAG 2 ANSVAR FOR UDDANNELSESKVALITET PÅ KEA På KEA er det et fælles ansvar at tage hånd om problemer, når de opstår, og et fælles ansvar at medvirke til at bevare og udbrede en proaktiv kvalitetskultur. For at sikre et effektivt arbejde med uddannelseskvalitet, hvor medarbejderne ved, hvor de skal henvende sig, hvis de oplever kvalitetssvigt, er KEAs organisation beskrevet i forhold til kvalitetsopgaver og -ansvar. BESTYRELSEN Bestyrelsens ansvar og opgaver er defineret i KEA s vedtægter 4-14. Bestyrelsen er bemyndiget til at ansætte og afskedige erhvervsakademiets rektor. Bestyrelsen er øverste ansvarlige for at fastsætte de strategiske rammer for udviklingen og driften af KEAs uddannelser og virke på uddannelsesområdet på kort og langt sigt. Bestyrelsen godkender det samlede budget for KEA efter forelæg fra rektor og indgår en udviklingskontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet, som danner grundlag for udviklingen og driften af KEA. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordninger og kapacitet for institutionens uddannelser. REKTOR Rektors ansvar og opgaver er defineret i KEA s vedtægter 15. Rektor er i sin drift af KEA ansvarlig overfor bestyrelsen og har dermed ansvar for, at uddannelserne og øvrige opgaver gennemføres i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og at det sker inden for rammerne af det budget som bestyrelsen har godkendt. Rektor har det overordnede ledelsesansvar i alle sager, herunder ansættelser og afskedigelser, godkendelser af uddannelser og udbud, samarbejdsrelationer og - aftaler i ind- og udland, forskning- og udviklingsarbejde samt kvalitetssikring af uddannelsesaktiviteter. DIREKTIONEN Direktionen på KEA omfatter rektor og ressourcedirektør. Direktionen er øverst ansvarlig for den daglige drift af institutionen i alle henseender. LEDELSESGRUPPEN Den samlede ledelsesgruppe omfatter rektor, ressourcedirektør, center- og programchefer samt funktionschefer og sekretariatschefen. Ledelsesgruppen er tilsammen ansvarlig for at koordinere beslutninger i relevante grænseflader i organisationen og sikre videndeling på tværs af KEA.

Strategi for KVALITET 15 Der afholdes ledelsesgruppemøde hver 14. dag, hvor alle relevante emner af principiel/tværgående karakter drøftes. Uddannelsescheferne inviteres med til møderne på ad hoc-basis afhængig af dagsordenen. Dertil afholdes halvårlige strategimøder, ø-møder. Rektor afholder review-møder med de enkelte programchefer og centerchefer en gang i kvartalet, hvor fremdrift og udfordringer på enkeltområderne adresseres. Ressourcedirektøren afholder administrationsmøder med gruppen af funktionschefer hver 3. uge. FUNKTIONSCHEFER Funktionsenhederne omfatter it, bygninger, studieadministration og økonomi. Funktionscheferne refererer til ressourcedirektøren og har inden for deres område personale- og budgetansvar. I kvalitetsarbejdet er funktionerne ansvarlige for at følge op på evalueringsresultater, som ligger inden for deres opgaveportefølje, fx it og fysiske faciliteter. Dette omfatter udarbejdelse af handlingsplaner, hvor det er nødvendigt. CENTERCHEFER Centrene omfatter KEA ERHVERV, KEA FORSKNING OG INNOVATION, KEA HR, KEA KVALITET og KEA GLOBAL. Centercheferne refererer til rektor. Centercheferne har inden for deres område personale- og budgetansvar. Centercheferne er derudover ansvarlige for, i overensstemmelse med KEAs strategi og målsætning, at fastsætte en strategi for centret område, at implementere de strategiske tiltag samt løbende og systematisk at evaluere centrets arbejde. Arbejdet sker ofte i samarbejde med et eller flere programområder. De fem centerchefer afholder koordinationsmøder hver 2. uge. PROGRAMCHEFER Programområderne omfatter BYG, DESIGN, DIGITAL, TEKNIK og KOMPETENCE. erne refererer til rektor. en er overordnet personale- og budgetansvarlige på det pågældende programområde. en er derudover ansvarlig for gennemførsel, formidling af og opfølgning på kvalitetsarbejdet på uddannelsesniveau, herunder alle KEAs tværgående evalueringer og nøgletal. Som led i kvalitetsarbejdet er programchefen i samar-

Strategi for KVALITET 16 bejde med uddannelsescheferne, ansvarlige for udarbejdelse og opfølgning på den årlige kvalitetsrapport. en har, efter delegation fra rektor, det strategiske ansvar for udvikling af nye udbud og/eller justering af eksisterende udbud. Arbejdet finder sted i samarbejde med uddannelseschef og kvalitetschef. erne afholder egne koordinationsmøder hver 2. uge. UDDANNELSESCHEFER Uddannelsescheferne refererer til nærmeste programchef. Den konkrete fordeling af ansvar og opgaver fastlægges af programchefen efter samråd med uddannelsescheferne. Alle beskrivelser af ansvars- og opgavefordeling samt procedurebeskrivelser for centrale drifts- og kvalitetsindsatser skal fastlægges skriftligt og offentliggøres på Fronter. Daglig drift og kvalitetssikring af uddannelserne: en fastlægger ansvars- og opgavefordeling i forhold til den daglige drift og kvalitetssikring af programområdets uddannelser blandt uddannelsescheferne. Relationer til centre: en fastlægger ansvars- og opgavefordeling i samarbejdet med hvert af de fem centre og de tilhørende kvalitets- og driftsopgaver blandt uddannelsescheferne. Der er ikke uddannelseschefer på KEA KOMPETENCE. KVALITETSREPRÆSENTANTER (KEA KOMPETENCE) Kvalitetsrepræsentanter og fagkoordinatorer refererer til programchefen. Den konkrete fordeling af ansvar og opgaver fastlægges af programchefen. Alle beskrivelser af ansvars- og opgavefordeling samt procedurebeskrivelser for centrale drifts- og kvalitetsindsatser skal fastlægges skriftligt og offentliggøres på Fronter. KVALITETSUDVALG erne skal nedsætte et eller flere kvalitetsudvalg på programområdet, som skal understøtte formidlingen og ejerskabet til kvalitetsarbejdet hos undervisere og studerende. Den relevante uddannelseschef skal indgå i udvalget og sikre en løbende kobling til programledelsen.

Strategi for KVALITET 17 UDDANNELSESUDVALG2 Uddannelsesudvalgenes rolle og opgave er defineret i KEA s vedtægter kapitel 5 16. På KEA er der ifølge vedtægterne nedsat 11 uddannelsesudvalg, som dækker alle institutionens fuld- og deltidsuddannelser. For hvert udvalg er det i vedtægter defineret hvilke eksterne parter, der udpeger et medlem til udvalgene. To medlemmer udpeges blandt hhv. medarbejder og studerende på det relevante programområde. Uddannelsesudvalgene rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det relevante programområde mht. uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger til studieordninger inden for udvalgets område til bestyrelsens eller rektors godkendelse. UNDERVISERNE Underviserne er til alle tider forpligtet til, at tage ansvar for og medvirke til at sikre kvaliteten af KEAs uddannelsesaktiviteter. Underviserne er desuden forpligtet til at støtte op om og medvirke til at skabe en konstruktiv kvalitetskultur både i deres samspil med de studerende og kollegialt. Underviserne er repræsenteret i KEA s bestyrelse med to repræsentanter. De er også repræsenteret i de lokale samarbejdsudvalg (LSU), det centrale samarbejdsudvalg (CSU) og arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Derudover er underviserne som udgangspunkt også repræsenteret i uddannelsesudvalgene. 3 DE STUDERENDE De studerende er til alle tider ansvarlige for at indgå aktivt i kvalitetsarbejdet på deres uddannelse. Det vil sige, at de studerende konstruktivt deltager i de løbende evalueringer og dialog om aktiviteterne på og omkring deres uddannelse og studiemiljø. De studerende er repræsenteret i KEA s bestyrelse med to repræsentanter. De studerende har derudover mulighed for at organisere sig og derigennem yde indflydelse på KEA jf. vedtægter 17. KEA støtter aktivt op om de studerendes organisering og aktiviteter via KEA HR. Rammerne for de studerendes involvering og ansvar er yderligere beskrevet i HR for studerende (HRS). 2 Beskrivelsen følger de gældende rammer for uddannelsesudvalgene. På baggrund af lovændring og de hidtidige erfaringer er der igangsat en revisionsproces. Forventningen er, at KEAs nye bestyrelse, som tiltræder til maj 2014, vil medvirke til at fastlægge en ny og revideret ramme for KEAs uddannelsesudvalg. 3 Se note 2 om status for uddannelsesudvalgene på KEA.