Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse af skoleelever. I forlængelse af drøftelsen i Børn og unge-udvalget blev Børn og Unge anmodet om et notat med eksempler på forskellige tilgange til anerkendelse af skoleelever. I dette notat henvises indledningsvist til nyere forskning inden for unges motivation til læring og viden om hvordan anerkendelse påvirker elevers motivation og læring. Herefter præsenteres tre konkrete eksempler på forskellige tilgange til anerkendelse af skoleelever. Sagsnummer: 14/011848-2 Afslutningsvist angives spørgsmål, der kan pege frem mod Udvalgets konklusion i sagen Hvad motiverer unge til læring? Ungdomsforskeren Noemi Katznelson er en af de danske forskere, der har set nærmere på hvad der motiverer unge til læring og uddannelse (Unges Motivation og Læring, 2013). Sagsbehandler: Jesper Callesen Telefon: 2496 0926 Telefon direkte: I relation til unges motivation kan der fremhæves fire dimensioner eller tilgange, som har betydning for unges motivation. Det vil være forskelligt, hvilken dimension der appellerer til den enkelte unge, når det handler om at finde ind til den enkelte unges motivation til læring og uddannelse. Men alle dimensioner bør favnes for at nå unge med forskellige interesser, forudsætninger og udgangspunkt for at indgå i læringssammenhænge og tage en uddannelse. Regnskab 2013 (måldel) som afsæt for den første udvalgsdrøftelse af fokus i Budget 2015 Side 1 af 5
Figuren viser de fire dimensioner der er i spil. Anvendelses og nytteorientering Den enkeltes interesse og læring Unges Motivation Fællesskab og læringskontekst Mening, dannelse og kritisk refleksion Den horisontale akse berører temaet om, hvorvidt man betragter motivation som noget den unge har (eller ikke har), eller om unges motivation er noget, der er betinget af de fællesskaber eller den læringskontekst, som den unge er en del af. Den vertikale akse afspejler om den unge henter motivation ud fra et nytteperspektiv (jeg tager en uddannelse, fordi jeg kan få et job) eller om den unge finder sin motivation ved en indre interesse for refleksion og at kunne se mening. Som nævnt i det første oplæg til Børn og Unge-udvalget virker det samtidig motiverende for unge at opnå anerkendelse i den gruppe, man er en del af. Anerkendelse i en lokal sammenhæng vurderes derfor at være det bedste udgangspunkt for at opnå transfer, hvor anerkendelsen virker motiverende for eleverne. 2
Vedr. anerkendelse og motivation - og betydningen for børn og unges læring Forskning fra John Hattie om hvad der har betydning for børn og unges læring samt erfaringer fra Løkkefonden taler for, at der især rettes opmærksomhed på at pirre elevernes indre motivation til læring. Af bogen Synlig læring af John Hattie 1 2013, s. 81 fremgår: Er læringen en kilde til tilfredsstillelse i sig selv (indre), eller er det opfattede belønninger (ydre), som er kilde til tilfredsstillelse? Der er sandsynligvis brug for en kombination af begge dele, men jo mere balancen flytter sig i retning af indre motivation, jo større bliver investeringen i læring, hvilket fører til større læringsudbytte. For meget ydre motivation kan føre til overfladisk læring og udførelse af arbejdet uden hensyn til kvaliteten for at opnå ros eller lignende belønninger. Erfaringer fra Drengeakademiet (Løkkefonden) taler også for at det især er det indre motivation, der skal pirres for at sikre læring og udvikling hos eleverne. Her er man meget opmærksomme på, hvordan man anvender anerkendelse til at motivere eleverne og det hedder, at Et væsentligt element for at udvikle selvregulering og indre motivation er i, at den ros, elever får (eller ikke får), er afhængig af deres indsats og ikke af deres evner (Sheldon, 2012). Jævnfør John Hatties forskning er der evidens for, at systematisk anvendelse af feedback til den enkelte elev har stor effekt på børns og unge læring. Det, der kendetegner god anvendelse af feedback, er bl.a. at der er høje forventninger til den enkelte elev, og at undervisningen tilpasses den enkelte elev. 1 Han har samlet over 800 metaanalyser af forskellige undersøgelser af skoleelevers opnåelse af mål. Hans undersøgelse er verdens største, og den ser på, hvilke faktorer der bidrager til at forbedre elevernes præstationer. Undersøgelsen omfatter over 80 millioner elever og ser på mere end 50.000 mindre undersøgelser. 3
Eksempler med forskellige tilgange til anerkendelse. I nedenstående tabel er der tre forskellige eksempler/tilgange til anerkendelse af skoleelever, hentet fra forskellige lande og skolesystemer. UK eksempel Svensk eksempel Dansk eksempel, (inspiration fra USA) School Captains Nossbro Skole, Essunga Kommune i Sverige PALS I det britiske skolesystem er der tradition for at skoler vælger en School Captain eller head of School. Den elev der vælges, har udmærket sig positivt på det faglige - eller på andre områder. Der vælges nogle steder en School Captain for forskellige områder. Udvælgelsen kan ske af lærer eller elever. Udvælgelsen kan også ske på baggrund af udvalgte elevers oplæg overfor et panel af lærer/elever. Anerkendelse bruges systematisk for at løfte alle børns færdigheder og lyst til at lære. Hver måned bliver elever ved en fællessamling fremhævet for deres indsats. De får et diplom som det synlige bevis. Det er muligt for alle elever at opnå anerkendelsen. Både for den meget dygtige elev og for den elev som bare har formået at få en betydelig fremgang ud fra de mål, der er sættes for hver enkelt elev. Positiv Adfærd i Læring og Samspil eller PALS er, et program, der lægger vægt på at anerkende positiv adfærd blandt eleverne, både i klassen og det generelle skolesamvær med andre børn og voksne. Programmet kommer fra USA, men blev tilpasset nordiske forhold, inden Socialstyrelsen i 2008 tog initiativ til at indføre programmet på 11 danske skoler. Siden er flere kommet til, sådan at i alt 52 danske skoler i dag arbejder med PALS. 4
Spørgsmål med henblik på Udvalgets konklusion i sagen På baggrund af udvalgsdrøftelserne i Børn og Unge-udvalget og indholdet af dette notat, foreslås en drøftelse af følgende spørgsmål: Skal skolerne i Aarhus Kommune opfordres til at drøfte, hvordan man som skole kan understøtte, at eleverne anerkendes, så det virker motiverende på alle elevers læring og udvikling? Hvem skal deltage i drøftelsen? (Skolebestyrelser, elevråd,..) Skal et fælles arrangement på rådhuset med det formål at anerkende udvalgte skoleelever fra alle skoler indgå i udvalgets konklusion / anbefaling? Eller skal rådmand og udvalgsmedlemmer tilbyde at deltage i skolers egne arrangementer med fokus på anerkendelse af elever? Skal anerkendelse have større opmærksomhed i de videreuddannelsesforløb, som Børn og Unge udbyder? 5