Skolen på Duevej. Line Staffeldt Trine Schøning Hastrup

Relaterede dokumenter
At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

DELEBØRN HELE BØRN. Samtalegrupper i skolerne for børn med skilte forældre. Evaluering af et 4-årigt projekt

Den Gode Klasse på Tofthøjskolen

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Årsplan for SFO Ahi International school

Tryghed og trivsel for børn og voksne Faguddannelser og supervision

LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.

Fra delebørn til hele børn

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Skilsmissegruppe Arden Skole

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

3 KAMPAGNER. Hvilken er den rette for dig?

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Brande, 2012 november

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

Handleplan til forbedring af trivsel

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Dyssegårdsskolens anti-mobbestrategi. November 2017

Velkommen til Stavnsholtskolen

Vi vil være bedre Skolepolitik

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Fælles - om en god skolestart

Projektbeskrivelse Social Kapital

Giv dit barn et godt skoleliv - ved at tage del i inklusion og fællesskaber. Gammelgaardsskolen

Fusions- og udviklingsforløb

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Spørgsmål og svar om den nye skole

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Børne- og familiepolitikken

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Kompetenceudviklende temapakker til fagpersonale på skoleområdet

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Samtalegrupper i skolerne for børn med skilte forældre

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Temperaturmåling 2010

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen på Grundtvigsvej. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 24

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Specialafdeling Egely

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

Social udvikling. Sammenhæng:

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.

Timring Læringscenter

Skolereform din og min skole

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Transkript:

Projekttitel Børnegrupper for børn i brudte familier - til styrkelse af inklusion Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Line Staffeldt Trine Schøning Hastrup Hvert tredje barn oplever hvert år, at deres far og mor går fra hinanden. En del børn oplever i deres barndom op til flere brud. Forskning peger på, at mange af disse børn er negativt præget af forældrenes brud, hvilket blandt andet kan komme til udtryk ved lavere karakterer og flere sociale problemer (Center for familieudvikling2013). Disse børn kalder på voksne som har viden, omsorg og handlemuligheder. Vores mål med etablering af børnegrupper er at skabe en åben og anerkendende dialog med børn fra brudte familier og ad den vej fremme børnenes trivsel, alsidige udvikling og evne til at lære. Vores tese er, at gruppen vil støtte barnet, således at muligheden for faglig og social succes øges, og inklusionen styrkes. Effektmål for projekt Eftersom børn udvikler sig i et relationelt samspil med andre, vil børnegruppen kunne fungere som en vedligeholdende og beskyttende faktor, idet børnene her får mulighed for: At dele en skelsættende begivenhed med ligesindede børn og neutrale voksne Ikke at bære rundt på en smertefuld fortælling alene At få hjælp til at forvandle kaos til orden At få hjælp til at erstatte forvirring med klarhed At få hjælp til indre og ydre begribelighed At få fornemmelsen af egne ressourcer i håndteringen af en svær udfordring. Målsætning for hver af de 6-8 gruppegange: 1. At motivere børnene til at tale om det der kan være svært, herunder at skabe en tryg

atmosfære og lære hinanden at kende 2. At skabe en oplevelse af at man ikke er alene og skabe plads til børnenes individuelle fortællinger samt at give børnene en oplevelse af, at deres forældres skilsmisse kun er en del af deres fortælling 3. At skabe plads til samtale om skyld og ansvar, at hjælpe børnene til indsigt i egne følelser og ved hjælp af eksternalisering hjælpe dem til en beskrivelse heraf 4. At skabe håb for fremtiden gennem problemløsning og ved hjælp af fokus på ressourcer i sig selv og via relationer til andre 5. At give plads til børnenes oplevelser af godt og skidt ved at være i to hjem og give rum for deres oplevelser af savn og hjælp til håndtering heraf 6. At styrke børnene i det de har lært og vise, at vi har hørt og set dem. Der kan ikke opstilles kvantitative mål for dette projekt, men vi vil kigge på de enkelte børn før, under og efter forløbet, bl.a.: Indikatorer der anvendes i forhold til målopfyldelse At børnene gennem gruppeforløbene viser, at de dels formår at orientere sig i det tabsorienterede felt (fx kan tale om sorgen) og dels i det genopbygningsorienterede (fx forholder sig til livsændringer og gør nye ting) begribelighed i form af kognitivt forståelige sammenhænge modsat fx kaotiske og for barnet uforklarlige håndterbarhed i form af adfærdsmæssige ressourcer til at klare kravene, den nye livssituation har stillet en overfor frem for fx at opleve at være magtesløs overfor nye udfordringer begribelighed i form af emotionelle evner til fortsat at opleve områder, der har stor betydning for en, som giver mening og derfor

kalder på stor grad af engagement. De anførte punkter vil tilsammen få børnene til at fremstå i bedre trivsel i løbet af skoledagen (fx i form af færre konflikter og øget koncentration). Målemetode (vedr. indikatorerne) Projektbeskrivelse (aktiviteter) Der evalueres før, under og efter forløbet på de enkelte børn, ud fra en standardiseret spørgeramme/interview med de pågældende børn, deres primære lærere og evt. forældre. Oprettelse af børnegrupper for børn fra brudte familier. Idet vi ser en sammenhæng mellem børn fra brudte familier, og børn der støttes af skolens øvrige AKT- og inklusionstilbud, har vi et ønske om, at understøtte de allerede eksisterende tiltag med en indsats, der særligt er målrettet børn fra brudte familier. Dette med udgangspunkt i det enkelte barns vilkår, betingelser og familiebaggrund. Dette tænkes gjort på følgende vis: Oprettelse af børnegrupper (inddelt efter indskoling, mellemtrin, udskoling), en gang om ugen i 8 uger (pr. forløb) Voksenstyrede samtaler, hvor børnene blandt andet får mulighed for at dele erfaringer med jævnaldrene i samme situation Vores tese/mål er, at gruppen vil støtte barnet, således at muligheden for faglig og social succes øges, og inklusionen styrkes Vi forestiller os at børnegruppen afholdes som led i den understøttende undervisning, eller som et tilbud efter skoletid. Børnegrupperne vil naturligvis være tilpasset alder og skal ikke ses som et terapiforløb. Vi vil blandt andet anvende små aktiviteter, der alene har til formål at skabe tryghed og tillid. Derudover vil der hver gang indgå legende elementer, relevante historier eller små filmklip. Forandringsteori I efteråret 2013 tog vi uddannelsen Mød den brudte familie på Center for Familieudvikling. Et forløb der blandt andet gav os redskaber og fagligt fundament til at kunne afholde børnegrupperne.

En del af den teoretiske tilgang til dette arbejde kommer fra Narrativ teori og fra AI (Appreciative Inquiry). En tilgang der som omdrejningspunkt for samtalen eller mødet med den anden har 3 elementer, det: 1. Værdsættende 2. Anderkendende 3. Undersøgende Inklusion handler om meget mere end blot klasseledelse. En stor andel af de børn vi arbejder med i inklusions øjemed kommer som nævnt fra brudte familier. Vores tese er derfor, at vi gennem en målrettet og specifik indsats i forhold til denne problematik, vil kunne understøtte de øvrige inklusionstiltag, der sker på skolen. Både danske og internationale erfaringer har vist, at børnegrupper kan være et virkningsfuldt redskab til at hjælpe børnene godt videre, både fagligt og socialt. Vi ser det derfor som et givtigt supplement til det arbejde med inklusion, der allerede finder sted. Gruppeforløb: 3 gruppeforløb hver á 8 x 1.5 time = 36 timer pr. lærer, dvs. 72 undervisningstimer. Økonomi Forberedelse, opsamling, løbende evaluering (forplejning, materialer, lokaleklargøring, skriftlig opsamling, løbende evaluering m.m.): 3 x 8 gruppegang á 1 time = 24 timer pr. lærer, dvs. 48 timer. Forældrekontakt, tilbagemelding og information (kolleger, forældre, elever): 3 gruppeforløb á 2 timer = 6 timer pr. lærer, dvs. 12 timer. Afsluttende evaluering: 4 timer pr. lærer, dvs. 8 timer. Ialt ansøges om 72 undervisningstimer og 68 arbejdstimer.

I alt 140 timer.