Løgumkloster Distriktsskole

Løgumkloster Distriktsskole

Den rullende skolestart sikrer at alle børn møder et trygt og stabilt skolemiljø med klare rammer og forventninger. Samarbejdet med skolen før rullende skolestart: Når det er besluttet at barnet skal i skole, foregår samarbejdet mellem børnehave og selve skolen på følgende måde: Løgumkloster distriktsskole, Øster Højst -og Bredebro Filialskole. Personalet fra skolen/sfo kommer i børnehaven og besøger de/det kommende skolebarn/børn. Barnet/børnene besøger SFOèn. Barnet/børnene besøger skolen og den basisgruppe de skal gå i. Læreren fra indskolingen kommer i børnehaven, og får oplysninger om det enkelte barns kompetencer og færdigheder. Der holdes velkomstmøde for forældre inden skolestart. Øvrige skoler (hvis forældrene vælger en anden skole end det kommunale tilbud: Klasselæreren i den kommende 0. kl. på den pågældende skole får oplysningerne om det enkelte barns kompetencer og færdigheder. Klasselæreren i 0. kl. vil få tilbudt, at komme på besøg i institutionen. Side 2

Rullende skolestart: Formål: At modtage børnene, når de er skoleparate. At tilbyde en skolestart, hvor der er mere tid til og opmærksomhed omkring det nystartede barn. Eleven bliver integreret i en aldersblandet basisgruppe med en fast kultur, hvor normer og regler allerede er indarbejdet med de andre elever. Den nye elev bliver hurtigt en del af gruppen og oplever, hvordan man opfører sig og agerer i klassen. Nogle er hurtige til at tillære sig skolerutinerne, og andre har brug for mere tid. Derfor er det muligt at tilpasse længden af indskolingsfasen til den enkelte elev. Løgumkloster Distriktsskole ruller elever ind 4 gange årligt: Efter sommerferien, efterårsferien, juleferien og påskeferien. Samordnet indskoling. Formål At sætte fokus på den enkelte elevs optimale muligheder for at lære og for at udvikle sig. At sikre målrettet undervisningsdifferentiering. At skabe et trygt læringsmiljø. Fra 1. skoledag møder eleven ældre elever i klassen. Eleverne bliver trygge ved at være sammen med børn i mange aldre, og de bliver gode til at arbejde sammen med børn, der både er ældre og yngre end dem selv. Den enkelte elev har mulighed for at blive udfordret og bekræftet på sit eget faglige niveau, og kan samtidig tilegne sig den gode læringskultur af sine klassekammerater. Derved får alle elever de succesoplevelser, der er vigtige i forhold til den videre udvikling, både fagligt og socialt. Vi har fokus på elevens selvstændighed. Selve strukturen af indskolingen varierer fra filial til filial, idet antallet at eleverne i indskolingen er meget forskellig. Arbejdet i de aldersblandede klasser Eleverne arbejder i mange forskellige gruppekombinationer, som hver på deres måde giver bedst mulighed for både social og faglig læring. Gruppedannelserne vil variere fx i forhold til aktiviteter, fag, temaer og projekter. Niveaudelte grupper Eleverne vil ofte komme til at arbejde i niveaudelte grupper, hvor der tages hensyn til elevernes faglige niveauer i de forskellige fag. Her arbejder eleverne sammen med kammerater, hvor fælles problemløsning er i centrum, og hvor det er muligt at gennemgå nyt fagligt stof, som passer til hele holdets niveau. Side 3

Mesterlærerprincippet Vi vil også arbejde med mesterlærerprincippet, hvor ældre og yngre elever arbejder sammen. Her fungerer de ældre elever som guides for de yngre. De små elever bliver motiveret af de store, og de store får automatiseret deres viden, fordi det kræver stor forståelse af det faglige stof, når man skal lære fra sig. Skole/hjem-samarbejde Det er i indskolingen resten af skoleforløbet grundlægges, og derfor er det vigtigt, at grundlaget for et godt samarbejde mellem forældre og skole etableres. Et åbent og tillidsfuldt samarbejde, der bygges op omkring det enkelte barn og barnet i samspil med andre i det sociale rum. Et sådant samarbejde hviler på gensidig tillid og respekt. Både forældre og skole har forventninger til hinanden. Vi oplever klare forventninger fra forældrenes side angående deres børns skolegang, hvilket både er godt og rigtigt og et godt udgangspunkt for en frugtbar dialog. På samme måde har skolen forventninger til at forældrene sikrer en række for skolegangen basale ting. Side 4

Gensidige forventninger mellem hjemmet og skolen er fundamentet for et godt samarbejde. Af den indskolingsparate elev forventes følgende: Personligt: at have selvværdsfølelse at kunne acceptere andre børn og voksne at have social forståelse at turde sige fra/være sig selv at kunne give og tage i fællesskab at kunne have tillid til de voksne, som omgiver dem Socialt, at barnet kan: organisere en leg lege rollelege og regellege vise fornemmelse for normer vise hensyn låne ud af egne ting Selvstændigt løse mindre konflikter hjælpe med lettere praktiske opgaver (oprydning osv.) vente og stå i kø Sprogligt, at barnet kan: formulere sig i hele sætninger deltage aktivt i samtale fortælle om oplevede episoder skelne mellem fantasi og virkelighed forstå en fælles besked Motorisk, at barnet kan: Hvad forældrene kan gøre: Personligt: Sikre at barnet oplever, at det er holdt af og elsket. Støtte og rose barnet, når det magter opgaverne. Give barnet opgaver i hjemmet, fx hjælpe til med det huslige. Tale med barnet om begivenheder, steder fx navne på byer og lande man skal besøge. Sociale forudsætninger: Lade barnet lege med andre børn. Invitere kammerater med hjem. Spille spil med barnet, og også lade barnet tabe. Lade barnet deltage i aktiviteter med andre børn fx gymnastik. Sproglige forudsætninger: Læse højt for barnet og lade det genfortælle. Læse rim og remser. Lave sjove rim og vrøvlerim som kone-gone. Lade barnet fortælle om oplevelser. Finde ord der starter med samme lyd. Synge med barnet. Side 5

bruge sin krop. sidde stille. holde på en blyant. klippe og klistre. spise sin mad selv. klæde sig af og på uden hjælp. sige til, når det skal på toilettet. Motorisk: Give barnet legemuligheder, der stiller krav til kropslig udfoldelse. Lege med barnet. Lade barnet arbejde med saks, farver og blyant. Dagtilbuddet arbejder ud fra pædadesuden forventer vi, at de medbringer et penalhus med lineal, blyanter og gode farver, da disse også skal bruges ved hjemmeopgaver. gogiske læreplaner med bl.a. temaer som: Sproglige sociale, motoriske og personlige kompetencer. For at udvikle disse områder, i en positiv retning, er det vigtigt, at I forældre støtter op i arbejdet med at barnet bliver klar til skole. Sammen kan vi skabe det bedste grundlag for, at barnet får en god skolegang. Side 6

Hvilke forventninger har skolen til jer forældre: Det kan være svært for et lille skolebarn at vide, hvad der er bedst for barnet, og det skal du som den voksne sørge for - Det er dit ansvar: at dit barn møder udhvilet i skolen (ca. 10 timers søvn) at dit barn har fået morgenmad, inden det kommer i skole at henvende dig til skolen, når dit barn har problemer, der har indflydelse på dit barns skolegang at dit barn har madpakke med hver dag. at møde op, når skolen inviterer at dit barn lærer at klare mange små opgaver selv støttet fra jer på sidelinjen. Kun på den måde lærer barnet noget. Man gør ikke barnet en tjeneste, hvis man altid gør tingene for det at du har klare positive forventninger til dit barn at snakke positivt om dagen, der gik, er en god afslutning at være en god rollemodel for dit barn Samarbejdet, der opstår med forældregruppen, danner grundlag for det videre forløb. Den form som samarbejdet tager, er derfor uhyre vigtigt. Forældresamarbejdet skal bygges op omkring barnet. Gensidig tillid og respekt for hinandens syns-punkter samt medansvar for barnets udvikling må prioriteres højt fra alle sider. Et sådant samarbejde kan kun opnås ved at alle parter er åbne og søger kommunikationen. Side 7

Skolefritidsordningen er et kommunalt tilbud til alle børn fra skolestart til 4 kl. Der er mulighed for, at vælge mellem 3 forskellige moduler. SFO holder åben på skolefridage og i ferierne. Vi prioriterer højt, at SFO en er et pædagogisk tilbud, hvor børn og voksne accepterer hinanden og har forståelse for, at alle er forskellige. Vi fokuserer på, at: børnenes personlige udvikling styrkes gennem trivsel, læring og dannelse. børnene for lov til at være børn. børnene har medbestemmelse og indflydelse på aktiviteterne, for at disse tager udgangspunkt i egne interesser. børnenes fantasi og livsglæde blomstrer der er udfordringer til alle der er leg og bevægelse hver dag børnene er ude i nærmiljøet der evalueres på alle aktiviteter og projekter. Kontaktoplysninger: Mange oplysninger kan findes på distriktskolens hjemmeside: www.ds-l.dk Distriktsskolen i Løgumkloster: Tlf: 74928310 Bredebro Filialskole: Tlf: 74928300 Øster Højst Filialskole: Tlf: 74928305 Side 8