Ansøgning til puljen: Mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.

Ansøgning til puljen: Mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. Kolding kommunes nuværende indsats i forhold til forebyggelse og tidlig indsats for udsatte børn og unge i skoler og daginstitutioner Børne- og uddannelsesudvalget besluttede i 2012 med virkning august og september 2013 at afsætte midler til socialrådgiverindsats med 1 socialrådgiver på henholdsvis dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Skole-og dagtilbudssocialrådgivernes funktion har sammenfattende haft fokus på konsultativ bistand til dagtilbud og skoler, herunder at understøtte medarbejderne i indsatsen ude i skoler og daginstitutioner. Den nuværende funktionen indeholder ikke rådgivning og vejledningsforløb eller samtaler med børn/unge og deres forældre. Indsatsen har på mange områder vist sig, at have stor effekt for de decentrale enheders arbejde med børn og unge i udsatte positioner og specielt for det tværprofessionelle samarbejde herom. Særligt i de dagtilbud og skoler, som har benyttet stillingerne i en højere grad, opleves en mærkbar øget kvalitet i deres indsats med denne målgruppe. Disse enheder efterspørger yderligere bistand, som et tegn på, at der fortsat er behov for en indsats. Familierådgivningen oplever ligeledes en øget kvalitet i samarbejdet med dagtilbud og skoler, som har modtaget konsultativ bistand til underretninger og statusudtalelser. Aktuelt kan det konkluderes, at synlighed på de decentrale enheder spiller en stor rolle i lærernes og pædagogernes brug af funktionerne. Socialrådgiver i dagtilbud har styrket det nære kendskab til enkelte dagtilbud i en positiv forsøgsordning. Skolesocialrådgiver er fortsat med fast besøg på de enkelte skoler i turnus ordning, hvilket fortsat har en positiv effekt på henvendelser. Socialrådgiver i dagtilbud og skole er begge blevet forankret dybere i de decentrale enheders hverdag. Det kan konkluderes at jo mere tid, der kan prioriteres til fysisk tilstedeværelse på de decentrale enheder, jo bedre kan der samarbejdes om udfordringen med udsatte børn og unges trivsel. Hos socialrådgiver i dagtilbud og skole har de fleste sparringer omhandlet de børn og unge, som ligger på grænsen mellem kategori 2 og 3 på Børnelinealen. Der er fortsat øget fokus på, at udbrede viden om kommunens forebyggende tilbud til alle lærere og pædagoger. Dette med henblik på at forebygge sociale problemer i familien, skabe bedre trivsel for børnene, for derved at agere på problemerne inden der er grundlag for at starte en sag i Familieafdelingen. Udvikling af fælles sprog og begrebsforståelse Den nuværende ordning med at have socialrådgiver på skoler og daginstitutioner har medvirket til, at der er udviklet en fælles begrebsforståelse i forhold til, hvad vi forstår ved at tale om udsatte børn og unge. Samtidig er der skabt forståelse af hinandens praksis. 1

Udvikling af fælles opsporingsmodeller kan nedbryde disse barrierer, hvilket har vist sig at være lykkedes med Kolding Kommunes nuværende ordning. F.eks. er der udviklet et fælles kategoriseringsværktøj, Børnelinealen som dagligt bruges af lærere, pædagoger og rådgivere i Familierådgivningen. Værktøjet har vist sig at være en sikker og god metode i forhold til opsporing af udsatte børn og unge. Samtidig har Familierådgivningen, ligesom mange andre kommuner i landet indført en undersøgelsesmetode, som direkte involvere de lærere og pædagoger, som arbejder med børnene til daglig. ICS metoden giver rådgiverne i Familierådgivningen et mere målrettet værktøj til at afdække barnet og den unges behov for særlig støtte i forhold til den børnefaglige undersøgelse i henhold til Lov om social service 50. Et af de væsentligste værktøjer i metoden for anvendelse af ICS er afdækning af barnets aktuelle situation gennem beskrivelse af tre domæner: Barnets udvikling, således som barnet fremstår aktuelt og i forskellige kontekster Forældekompetencer Familie og omgivelser De tre domæner ses i relation til hinanden. Her igennem kan der ske en vurdering af barnets aktuelle situation samt eventuelle behov for støtte til barn og familie med henblik på at sikre relevant udvikling i forhold til barnets potentialer og kompetencer i en økologisk udviklingsforståelse. Dette indebære nødvendigheden af et fælles børnesyn, hvor Barnet ses som aktør i sit eget liv, som har her og nu rettigheder, hvilket medfører, at det ikke er nok at se på barnets opvækstbetingelser som noget, der har konsekvenser for barnets fremtid. Den børnefaglige undersøgelse skal rettes mod barnets aktuelle livsbetingelser, i forhold til barnets færden og oplevelser af de forskellige arenaer, hvor barnet aktuelt færdes, dvs. barnets perspektiver må inddrages direkte. Med de nuværende forebyggende tiltag er der i Kolding Kommune skabt et fundament for at kunne udvikle den fremskudte socialrådgiverfunktion i dagtilbud og på skolerne. Kolding Kommunes forebyggelsesstrategi på børn og ungeområdet Kolding Kommune vil med udgangspunkt i anbefalingerne i modenhedsanalysen og med inspiration fra forskning og anbefalinger, som er fremkommet på forebyggelsesområdet, arbejde med en forandringsteori som understøtter en tidlig og forebyggende indsats ved at etablere en række tilbud under servicelovens 11, stk. 3. 2

Som beskrevet ovenstående er den nuværende anvendelse af socialrådgiverne i dagtilbud og skoler baseret på en konsulentfunktion, hvor deres kerneopgaver er sparringspartenere til lærere og pædagoger og brobygning mellem Senior og Socialforvaltningen og Børne- og uddannelsesforvaltningen. Ved at udvide socialrådgiverfunktionen vil det betyde at børn, unge og deres forældre tilbydes de i Servicelovens 11 muligheder, herunder blandt andet familieorienteret råd og vejledning via samtaler med en rådgiver i hjemmet eller på skolerne, og eksempelvis afholdelse af Familierådslagning. Socialrådgiverne kan indgå i korte forløb med børnene, de unge og deres forældre, og således være medvirkende til tidlig indsats. Videre kan socialrådgiverne deltage i svære skole/hjem samtaler og derudover medvirke til tidlig opsporing ved at have deres gang/fast fysisk tilstedeværelse på skoler og i dagtilbud. Nedenstående viser en Masterplan for de forandringer som ønskes opnået: Formål Aktiviteter Resultater Kort sigt Understøtte Etablering af Flere børn og en tidlig tilbud om unge og deres forebyggend konsulentbistand familier e indsats til børn og unge benytter (serviceloven og familier samt konsulentbistan s 11.2 og rådgivning og d og rådgivning 11.3) familieplanlægnin g vejledning jf. g (servicelovens Servicelovens 11, stk. 3) 11, stk. 3 Resultater Mellemlang sigt Flere sager løses uden at der er behov for at indstille til PPR og mindre behov for at iværksætte børnefaglig undersøgelse jf. Servicelovens 50 og efterfølgende foranstaltninge r jf. 52 Færre børn og unge har fravær i skolerne. Resultater Lang sigt AT: Reducere/vedligehold e antallet af anbringelser. Øge den nuværende andel af anbringelsestyperne eget værelse, netværksplejefamilie. Flere børn og unge gennemfører/består 9. klasse. Færre unge har misbrug. Strategien ønskes målrettet i forhold til en udvidelse af rådgivning og vejledning i dagtilbuddene og skolerne. 3

Udvidelse af socialrådgivere i dagtilbud og skoler i Kolding Kommune Ordningen skal indgå som en del af Kolding Kommunes forebyggelsesstrategi for arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier og skal ses som en styrkelse af den tidlige og forebyggende indsats rettet mod børn og unge med bekymrende sundhed og udvikling samt sårbare og udsatte børn og unge i Kolding Kommune. Socialrådgiverne skal fungere som Familierådgivningens forpost og skal i samarbejde med dagtilbuddet (inkl. dagplejen) og skolen sikre at relevant støtte til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder samt deres familier tilbydes så tidligt som muligt. Formålet med socialrådgivernes indsats er: - At yde en tidlig opsporing og indsats, således elevens problemer ikke udvikler sig - At yde en tidlig indsats, således misbrug mindskes - At yde en tidlig opsporing, således kriminalitet mindskes - At yde tidlig opsporing af og spotte eventuel radikalisering - At fremme dialogen mellem familien og Familierådgivningen - At fremme den gensidige forståelse og dialog mellem familien og dagtilbuddet/ skolen, når der er bekymringer vedr. et barn/ungs trivsel, sundhed og udvikling - At understøtte og sikre dialogen mellem Familierådgivningen og dagtilbud/skole, når der udarbejdes underretninger og statusudtalelser i forhold til børn/unge - At understøtte dagtilbuddene og skolerne i udarbejdelsen af kvalificerede underretninger om børn/unge med bekymrende trivsel, sundhed og udvikling, når problemerne ikke kan afhjælpes gennem de støttefunktioner, dagtilbuddet og skolen normalt anvender. Skolesocialrådgiverne skal således understøtte dagtilbuddet og skolen i arbejdet med børn og unge med bekymrende trivsel, sundhed og udvikling samt sårbare og udsatte børn og unge. Dette indebærer bl.a. understøttelse af fastholdelse i almensystemet samt medkoordinering af indsatsen for de børn og unge, der hører under Servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Socialrådgivernes rådgivningstilbud har hjemmel i Servicelovens 11, stk. 3. om åben rådgivning og vejledning samt konsulentbistand. Socialrådgivernes funktion er således udelukkende en tidlig forebyggende indsats med fokus på at understøtte dagtilbuddenes og skolernes indsats, før der er behov for en særlig støtte via Familierådgivningen. Skole- daginstitutions socialrådgivernes funktion: - Tilbyde individuel rådgivning til lærere, pædagoger og ledelse ift. konkrete børn og unge der er sociale bekymringer for 4

- Deltage fast i tværs møder og andre tværfaglige fora på skolen / daginstitutionen, hvor børn / unge der er bekymring for drøftes. - Indgå i en fast arbejdsgang vedr. underretninger til Familierådgivningen - Indgå i skolens arbejdsgang vedr. håndtering af elever med bekymrende og ulovligt fravær - Deltagelse i udarbejdelse af oplæg til forældremøder omkring specifikke problemstillinger - Deltage i skolerne / daginstitutionernes udarbejdelse af retningslinjer i håndtering af mobning, børn i sorg m.v. - Rådgivning, vejledning og konsulentbistand til forældre, børn og unge eller formidling af kontakt til andre myndigheder - Rådgivning til børn / unge og forældrene, hvor problemet er så afgrænset, at der ikke er behov for en børnefaglig undersøgelse af barnets og familiens behov - Familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. - Tilbud om forebyggende indsatser til barnet, den unge eller familien, hvor det vurderes at være behov for det - Mulighed for, som led i det forebyggende arbejde, at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Formidling til erhvervelse af fritidspas - Varetage opsøgende arbejde i samarbejde med skolen / daginstitutionen/dagplejen ved f.eks. hjemmebesøg ved bekymrende fravær eller bekymring omkring f.eks. manglende madpakker og forholdene i hjemmet mere generelt - Tilbyde grupperådgivningsforløb til en gruppe af børn / unge med lignende vanskeligheder, f.eks. i forhold til skilsmisse, mobning eller lignende - Afholde Familierådslagning - Tilbyde deltagelse i forældresamtaler - Være en fast del af skolens ressourcecenter - Undervisning og oplæg på skoler omkring misbrug Det forudsætte at der ansættes 3 socialrådgivere, ud over de nuværende 2 socialrådgivere i dagtilbud og skoler. De i alt 5 socialrådgivere fordeles med 1 i dagtilbud og 4 på skoler skulle udføre ovenstående beskrevne udvidede kerneopgaver. For de nuværende 2 ansatte ville det betyde at deres nuværende arbejdsopgaver udvides til også at omhandle Servicelovens 11 direkte råd og vejledningsforløb til børn, unge og deres forældre samt familierådslagning. Struktur Socialrådgiverne i skoler og dagtilbud skal forankres i Senior- og socialforvaltningen, Familierådgivningen. Socialrådgiverne er ikke sagsbehandlere i Familierådgivningen og har derved ikke myndighed. Hvis et barn eller unge har en barn/unge-sag i Familierådgivningen er det således denne sagsførende socialrådgiver, skole og forældre m.fl. samarbejder med. 5

Målgruppe Børnelinealen kategori 2 Metode Der anvendes samme metode og koncept både i skole- og dagtilbudsregi. Metoden ICS og Familierådslagning anvendes, ligesom Børnelinealen er et centralt redskab for målgruppeafklaring. I forhold til forebyggelse og tidlig indsats omkring misbrug bruges metoden Social Pejling. Økonomi/finansiering Det samlede budget for projektet er på 2,4 mio. kr. pr. år inkl. løn, uddannelse og intro, evaluering og ledelse mv. Kolding Kommune er medfinansierende med 50%, hvilket svarer til 1,2 mio. kr. pr. år. I den 2½-årige projektperiode finansieres de 1,2 mio. kr. med de 2 nuværende socialrådgiverstillinger samt 300.000 kr., som findes inden for rammen hos Børne- og Uddannelsesforvaltningen samt Senior- og Socialforvaltningen. 6

Effekter (business case) Mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Overordnet om beregningen Basissituation Projektets omkostninger Effekter for deltagerne Økonomiske konsekvenser Samlet vurdering Estimaterne er i 2016 priser foretaget på baggrund af regnskabstal for 2015 og 2016. Tidshorisonten er 6 år. Det gennemsnitlige antal underretninger udgør: ca. 1.850 pr. år. Det gennemsnitlige antal sager i Familierådgivningen udgør ca. 900 pr. år. SEL 11 foranstaltninger udgør ca. 375 pr. år. En gennemsnitlig foranstaltning efter SEL 52 koster Kolding Kommune 85.000 kr. pr. år (2016-priser) De samlede omkostninger udgør 2,4 mio. kr. (2016-priser) De forventede effekter af socialrådgivere i skoler og dagtilbud: Færre underretninger Færre visiterede foranstaltninger SEL 52 Færre børn i specialtilbud/specialundervisning Færre unge i misbrugsbehandling Forbedring af lærings- og arbejdsmiljøet på skoler og dagtilbud: o Fald i antallet af voldssager mod lærere og pædagoger o Mindske sygefraværet blandt lærere og pædagoger o Reducere elevernes fravær Forbedre integrationsindsatsen De forventede effekter når socialrådgivere i skoler og dagtilbud er fuldt implementeret: Det gennemsnitlige antal underretninger forventes at falde til 1.600 pr. år. Det gennemsnitlige antal sager i Familierådgivningen forventes at falde til 850 pr. år. Foranstaltningsudgifter efter SEL 52 forventes reduceret med 4,25 mio. kr. pr. år (2016-priser), og at eventuelle reduktioner i forbindelse med specialtilbud og specialundervisning indgår i realiseringen af det samlede økonomiske potentiale. Administrationsudgifter til rådgivere for ventes at falde med 1,5 stilling svarende til 675.000 kr. pr. år (2016-priser). Der må forventes flere udgifter til foranstaltninger i henhold til SEL 11, stk. 3, fritidstilbud, råd og vejledning mv. svarende til ca. 0,5 mio. kr. (2016-priser). Det forventes at de 5 socialrådgivere kan nå ca. 500 børn og unge om året. Det samlede potentiale i projektet forventes at udgøre 4,425 mio. kr. pr. år (2016-priser) ved fuld indfasning. 7

Business casens økonomiske potentialer er et forsigtigt skøn over, hvad ovennævnte effekter kan give af afkast. På kort sigt forventes det økonomiske afkast at være beskedent, idet en tættere kontakt med børn og unge vil kunne medføre behov for flere foranstaltninger. På mellemlangt sigt forventes det at kunne give balance mellem investering og økonomisk afkast og forhåbentlig øges trivslen for børn, unge og medarbejdere på skoler og i dagtilbud. På langt sigt forventes projektet som minimum at være selvfinansierende og forhåbentlig realiseres et økonomiske potentiale som er større end investeringen. Evaluering Effektmålingsmetoden SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire - på dansk: Spørgeskema om styrker og vanskeligheder). Denne metode kan give et validt fingerpeg om trivsel i hverdagen. Redskab til effektmåling på børn og unges trivsel, er et praktisk anvendeligt spørgeskema med systematisk tilgang i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner, baseret på den nyeste viden og med udgangspunkt i barnets/den unges perspektiv. Skemaet udfyldes af barnet/den unge, forældrene, netværket og fagprofessionelle voksne omkring barnet/den unge. Organisatorisk forankring Projektet forankres i Kolding Kommunes Chefforrum, som er et forum på tværs af forvaltningerne Børne- og uddannelsesforvaltningen og Senior- og socialforvaltningen. Medlemmer er: - Vicesocialdirektør - Sundhedschef - Handicapchef - Jobcenterchef - Børnechef - Skolechef - Leder af PPR - Udviklingschef - Pædagogisk/administrativ konsulent Exit-strategi Projektet er en investering i fremtiden, som forventes at rumme et endnu ukendte potentialer både trivselsmæssigt, men også på udgifterne til en gruppe af borgere der er i forøget risiko for, at komme til at leve på kanten af samfundet. På den baggrund forventes det, at når 8

projektperioden ophører, kan ordningen videreføres inden for den eksisterende økonomiske ramme i henholdsvis Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Senior- og socialforvaltningen. 9