Inklusionsvejleder. På Haderslev Realskole

Relaterede dokumenter
AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

TÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Konkrete indsatsområder

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Definitioner formuleret af forsker Helle Rabøl Hansen

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Handleplan for inklusion jan 2018

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Sortedamskolens ressourcecenter

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Lokal udviklingsplan for

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Inklusionsindsatsen i Skanderborg kommune

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

INKLUSIONS- KOORDINATOR

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Anti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Inklusion på Skibet Skole

Skolens ledelse Didaktisk leder

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi

Samarbejdsaftale - Dagtilbud og Interkulturelt Team - Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud. Samarbejdsaftale

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Statusrapport om inklusion

Antimobbestrategi. Begreber:

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Sikre god trivsel og social udvikling for den enkelte elev og for klassen/gruppen. Dermed også styrke den faglige udvikling.

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Gældende fra Juni 2011

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

Temperaturmåling 2010

Læring og Samarbejde

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

Handleplan til forbedring af trivsel

Kære medarbejdere på børneområdet,

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Alle børn og unge har ret til et godt liv

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Kompetenceprojektet Folkeskolens Fællesskaber

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Særlige funktioner på 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Børn og Unge i Furesø Kommune

Kompetenceudviklingsstrategi

et specialpædagogisk tilbud for elever i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område

Inklusionsstrategi

Transkript:

Inklusionsvejleder På Haderslev Realskole Lars R. Hørlyk, Maria C. Enevoldsen Marts 2016

Formålet med Inklusions-vejlederen Inklusions-vejlederen vil konsultativt bistå det pædagogiske personale på skolen i en udvikling af Inklusionsområdet, i den inkluderende institution. Inklusionsarbejdet er en del af SFOens og skolens specialpædagogiske indsats, der primært har fokus på andre udfordringer end de overvejende faglige, f.eks..barnets adfærd, sociale relationer og selvværd. En inklusionsvejleder er en ressourceperson med kompetence på netop dette område. Inklusions-arbejdet er centralt i arbejdet mod øget inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber for børn og unge. Det er inklusions-vejlederens opgave at støtte denne proces på mange forskellige måder, ex. som elevstøtte, som procesleder, som sparringspartner eller vejleder for det øvrige personale. Indsatsområder Vejledende samtaler/sparring med lærere,andre pædagogisk professionelle og forældre, som har en primær position i forhold til barnet i vanskeligheder. Specialpædagogiske oplæg til lærere, pædagoger og forældre med præsentation og diskussion af forskellige perspektiver på arbejdet med børn i vanskeligheder. Observation/supervision af klassedynamikker, lærerroller og social adfærd. Pædagogiske kurser i klasser/grupper med forskellige temaer indenfor trivsel og social adfærd. Særligt tilrettelagte trivselsgruppeforløb. Mål

Inklusionsindsatsen iværksættes for at understøtte inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber, hertil vil målene være: At pædagoger og lærere aldrig oplever at stå alene med børn og unge, som er i fare for at falde ud af læringsmiljøets fællesskaber At Inklusionsfunktionen er en del af den forebyggende og foregribende indsats omkring børn og unge, hvis trivsel og udvikling er i risikozonen At inklusionsvejlederens indsats i højere grad målrettes fælleskaber, som barnet/den unge er en del af At inklusionsindsatsen primært ligger i selve læringsmiljøet, hvor barnet/den unge normalt deltager At Inklusionsfunktionen bidrager til didaktisk og pædagogisk refleksion og deraf løbende justeringer af tilgange til det inkluderende læringsmiljø At Inklusionsfunktionen skal understøtte lærernes samarbejde og involvering af forældrenes ressourcer med henblik på at muliggør en konstruktiv og opbakkende rolle i forhold til det enkelte læringsmiljø At Inklusionsfunktionen sikrer at barnets/den unges perspektiv bliver inddraget i samarbejdet og heraf afledte indsatser At alle børn og unge oplever tillidsvækkende og troværdige voksne i skolehverdagen Inklusionsindsatsen Inklusionsarbejdet foregår på flere niveauer. Det kan være til stor hjælp at kategorisere disse i forebyggende/foregribende indsatser samt indgribende indsatser. Dette er ligeledes væsentligt i forhold til at evaluere på målsætningen om mere forebyggende/foregribende arbejde:

Af forebyggende/foregribende indsatser kan bl.a. nævnes: Aktiviteter der fremmer trivslen og forebygger at problemer opstår. Kollegasparring. Vejlede kolleger i indførelse af trivselsfremmende foranstaltninger. Tilbyde sparringsforløb til kolleger omkring det sociale samspil i forhold til grupper/klasser/enkelt elever. Observationer og feedback. Forestå socialtræningsforløb Af mere indgribende tiltag kan bl.a. nævnes: Undervisning af elever med særlige behov i eller uden for klassen/ fællesskabet. Træde hjælpende ind ved konflikter med enkeltpersoner. Nærhed/tilgængelighed: Inklusions-vejlederen vil i sin arbejdsgang på skolen, være synlig og tilgængelig for lærere og elever, med base i Trivselrummet. Dermed vil nærhedsprincippet være centralt for inklusions-vejlederen. Det er væsentligt at alle kollegaer er indført i rammer/formål og beskrivelse af inklusionsarbejdet, og at denne er synligt tilgængelig. Det er væsentligt at det kontinuerligt er opfølgninger på fx. lærerrådsmøder om inklusions-funktionen. Samarbejde med Distrikt Nord: inklusions-vejlederen sparrer med psykologen og andre faggrupper i Distrikt Nord i en tværfaglig indsats for barnets og de pædagogisk professionelles trivsel og institutionsliv. Denne sparring kunne med fordel være afsat inden skoleårets start, så sparringsmøderne bliver kontinuerligt lagt henover skoleåret.

Netværk: inklusionsvejlederen kan inddrages i teammøder, Indsatsmøder, netværksmøder og i andre specialpædagogiske netværk og er en del af supervisorteamet. inklusions-vejlederen deltager selv i de kommunale AKTnetværksmøder. Samarbejde med skoleledelsen: Inklusions-vejlederen vil være i et kontinuerligt samarbejde med skoleledelsen, da denne vil blive inddraget i relevante samtalesituationer omkring børnene. Derudover vil skoleledelsen løbende blive orienteret om Trivselsarbejdet på skolen. Rammer for trivselsarbejdet. - Trivselsgrupper - Individuelle trivselssamtaler - Særlige støtteforløb - Social guidning - Møder med eksterne samarbejdspartnere fx. Familiehuset, Rådgivningsteam Nord, AKT-netværk - Observationsopgaver/sparring hos/med kollegaer - Pludseligt opståede, indgribende opgaver. - Udvikling og gennemførsel af kursusforløb i klasser det kunne fx være et drenge/pige forløb, mobning, konflikthåndtering, pubertet, kropssprog, den gode stemning o.lign - Observation i 0. kl - Sparring med ledelsen - Deltage i supervisorteamet - Samarbejde med børnehaver/institutioner, hvorfra vi modtager 0. klasses elever. Venlig hilsen Lars og Maria