Sagsnr. 17.00.00-A00-1-15 Cpr. Nr. Dato 28-4-2015 Navn Sagsbehandler Jan Lindholm Heilmann Kommenteret gennemgang af forslagene Notatet beskriver de forslag til omprioritering og besparelser, Børne- og Skoleudvalget fremkom med på mødet d. 13. april 2015 samt de skolerelaterede forslag, der blev fremsat under dels Budget 2016-19 og dels Kvalitet og Økonomi i folkeskolen. Omprioriteringsforslag fremkommet under budgetsagen: 1. Fjerne SFO ledere Efter folkeskolereformens beslutning, som betød et fald i SFO ernes åbningstid og at pædagogerne fik opgaver ind i undervisningen, har mange skoler/kommuner valgt at ændre på ledelsesstrukturen, så man i stedet for at have en selvstændig SFO-leder har organiseret sig med en indskolingsleder med ansvar for såvel undervisningen i indskolingen som aktiviteterne i SFO en. Senest er det ved en voldgiftskendelse afgjort, at ansættelse af indskolingsledere med ansvar for såvel undervisning som SFO, ansættes efter den overenskomst, der svarer til deres uddannelse, så læreruddannede ansættes efter LC-lederoverenskomst og pædagoger efter BUPL-lederoverenskomst. I skoleåret 2015/16 er der budgetteret 10,5 mio. kr. til SFO-ledelse men det skal bemærkes, at langt de fleste ledere løser tilsynsopgaver i forhold til SFO ens børn, og at der derfor ikke er tale om et reelt billede af, hvor mange resurser der bruges på ledelse af SFO erne. 2. Konsulenter gøres efterspørgselsafhængigt En efterspørgselsafhængig konsulentresurse forstået som at skolerne betaler for de konsulentydelser, de modtager fra centeret vil have en række konsekvenser, både for skolerne og for den politiske betjening. For skolernes vedkommende vil nogle af de skoler, der har volumen til det, uddanne og give tid til at resursepersoner på skolen kan overtage opgaven. Skoler med mindre volumen vil have svært ved at opnå tilsvarende dækning i forhold til ekspertise og bredde i dækningen og skoler med gæld vil formodentlig være nødt til at anvende den tilførte resurse til at nedbringe gælden og vil derfor ikke have mulighed for at kunne tilbyde sådanne funktioner, som de større skoler uden underskud vil kunne. For den politiske betjening betyder det, at administrationen ikke vil besidde faglig viden og ekspertise på en række områder, og det vil kunne medføre ringere politisk betjening. 3. Beregning på lukning af Lundebakkeskolen, afdeling Holme-Olstrup Beregningen af nedlæggelse af Holme-Olstrup-afdelingen viser, at provenuet ved denne strukturændring er 1,1 mio. kr. årligt. Anlægsudgifterne vil beløbe sig til ca. 10 mio. kr. Side 1 af 8
Besparelsesforslag fremkommet under Kvalitet og Økonomi (ideer fra stormødet): 1. Lukke Marvede Skole Marvede Skole blev lukket for adskillige år siden og hører ikke længere under Børne- og Skoleudvalgets område; men Kulturudvalgets område. Derfor ikke nærmere beskrevet. 2. Lukke enheder, der ligger mindre end 3 km. fra hinanden Skoler/afdelinger, der umiddelbart ligger med en indbyrdes afstand på 3 km eller derunder. Holsted Skole Kalbyrisskolen, 3 km Kildemarkskolen Kalbyrisskolen, 1,5 km Lille Næstved Skoles afdelinger, 2,2 Rønnebæk Skole Sydbyskolen, 1,8 km Sydbyskolens afdelinger Sydbyskolen Sct. Jørgens Skole, 2,7 km Sjølundsskolen Sydbyskolen, 1,5 km Sjølundsskolen Sct. Jørgens Skole, 1,9 km. I arbejdet med analysen af skole, SFO- og klubstruktur, har der i forhold til de nævnte skoler i skolestrukturdebatten har der bl.a. været peget på muligheden af at nedlægge Kalbyrisskolen, Sydbyskolens afd. Nygårdsvej Rønnebæk Skole. Besparelse og omkostninger afhænger af, hvordan man fordeler distrikterne mellem de tilbageværende skoler. 3. Flere elever i klasserne Hvis der skal flere børn i klasserne, skal der være flere børn i skolens distrikt. Udover at der flytter flere børn til eller fødes flere børn i de eksisterende distrikter, er den eneste mulighed for at der bliver flere børn i et skoledistrikt, at distriktet gøres større. Dette betyder alt andet lige, at andre distrikter bliver mindre eller nedlægges. Teoretisk vil en distriktsjustering kunne betyde, at flere børn i et distrikt og færre børn i nabodistriktet alt i alt betyder flere børn i klasserne fordi fordelingen bedre kommer til at passe med dannelsen af få klasser. Desværre bor børnene ikke nødvendigvis i de samme områder på alle årgange, og det betyder, at det, der er en optimal distriktsgrænse de ene år medfører skæve klassedannelser det næste år. Derfor kan man generelt sige, at skal man kunne fylde klasserne bedre op, skal man have store distrikter evt. med undervisning på flere matrikler (skolestrukturændring). 4. Borup Ris Skolens konkrete forslag a. Samle indskolingen på afdeling Grønbro samt samle mellemtrin og udskoling på afdeling Fuglebjerg Alt andet lige vil forslaget betyde at flere børn skal transporteres end nu, idet indskolingsbørnene fra afd. Fuglebjerg skal køres til Sandved og mellemtrinsbørnene fra Sandved skal køres til Fuglebjerg. Omfanget af transporten i forslaget vil afhænge af fordelingen af børnene i distriktet.
b. Daginstitutionerne ud på skolerne Sandved Børnehus (den gamle skole i Sandved) ligger i området. Har 2 vuggestuegrupper og 2-3 børnehavegrupper. Forslaget indgår i den samlede beskrivelse af mulighederne for at etablere børneuniverser. c. 0.-6. årgang samlet på afdeling i Fuglebjerg samt 7.-9. årgang på byskole i Næstved Forslaget vil medføre en besparelse ved nedlæggelse af afd. Grønbro i størrelsesordenen 1,4 mio. kr. og en merudgift til transport af overbygningseleverne til en byskole på anslået 0,75 mio. kr. d. Afdeling Grønbro 0.-5. årgang; Afdeling Fuglebjerg 6.-9. årgang Umiddelbart vurderes det ikke at dette forslag kan gennemføres, da 6 årgange med 2 spor på hver årgang vil skulle bruge 12 klasselokaler plus faglokaler og afdelingen har kun 9-10 lokaler underforudsætning af at SFO-lokalerne ændres til delelokaler med undervisningen. e. Borup Ris Skolen som overbygningsskole for hele Vest Vestområdet består af Karrebæk Skole, Hyllinge Skole og Borup Ris Skolen (nå der ses bort fra Ll. Næstved Skole). Afstanden fra Karrebæk Skole og Hyllinge Skole til Fuglebjerg er henholdsvis 18 og 8 km. Afstanden fra Karrebæk Skole til LL. Næstved Skole er 9,1 og 7,1 km, til Ll. Næstved Skoles afdelinger på henholdsvis Herlufsholmsvej og Karrebækvej. Det vurderes ikke at være realistisk, at overbygningen fra Karrebæk skal køres til Fuglebjerg pga. afstanden i forhold til alternative skoler. f. Alle elever samles på afdeling Fuglebjerg og afdeling Grønbro lukkes En samling af alle elver på afd. Fuglebjerg vil godt kunne lade sig gøre, selv om standarden og størrelsen af lokalerne kunne være bedre. Der vil være en besparelse svarende til 1,4 mio. kr. Alle forslag fra Borup Ris Skolen har karakter af strukturændring, men kræver kun ændring af styrelsesvedtægten, da der ikke er tale om nedlæggelse af en skole. 5. Styrelsesvedtægten (Landdistriktpolitikken) I forhold til landdistrikterne står der i landdistriktspolitikken fra 2009 følgende, som bygger på kommuneplanstrategien: Udviklingscentrene Fuglebjerg, Glumsø, Fensmark, Brøderup/Tappernøje I centerstrukturen er de største byer i landdistrikterne udpeget som udviklingscentre. De er geografisk placeret sådan i kommunen, at de kan sikre landdistrikterne adgang til de kommunale servicetilbud. I den langsigtede planlægning skal byerne udvikles som kommunale servicecentre og vigtige bosætningsområder, der har en erhvervsprofil, der tilpasses efter styrkerne i den enkelte by.
Udviklingscentrene skal udover det man kan forvente at finde i lokalcentre f.eks. tilbyde borgerservice, bibliotek, varierede fritidstilbud, praktiserende læge, apotek, flere butikker med dagligvarer og gerne andre butikker. Lokalcentrene Herlufmagle/Gelsted, Mogenstrup/Lov, Toksværd/Holme-Olstrup, Karrebæk/Karrebæksminde, Sandved/Tornemark, Hyllinge En række mindre byer og landsbyer er udpeget som lokalcentre. De ligger jævnt fordelt i hele kommunen og knytter sig op til det nærmeste udviklingscenter eller til hovedcenteret, Næstved by. I lokalcentrene kan borgerne forvente at finde skole, idrætsanlæg eller lokaler til kulturelle formål, butik med dagligvarer og børneinstitution. Tilbuddene i lokalcentrene kan understøttes gennem bosætning og ved at samle aktiviteter i de fysiske faciliteter, der allerede findes. Derudover optræder der støttepunkter i kommuneplanstrategien, men her forventes ikke at der er skole, og der er heller ikke nogle af støttepunkterne, der pr. har et skoletilbud. Af seneste skoleprognose fremgår det, at det er i landdistrikterne, at de største tilbagegange i elevtallet forventes, uanset om der er tale om skoler i lokalcentre eller i udviklingscentre. Skole Elevtal Udvikling Status Lokalområde +/- Holmegaardskolen -120-21% U Fensmark Herlufmagle Skole -78-21% L Herlufmagle/Gelsted Lundebakkeskolen -68-18% L Toksværd/Holme-Olstrup Fladsåskolen -88-16% L Mogenstrup/Lov Susålandets Skole -76-16% U Glumsø Korskildeskolen -53-13% U Brøderup/Tappernøje Borup Ris Skolen -36-9% L/U Sandved/Tornemark og Fuglebjerg Sydbyskolen -37-8% H Næstved by Holsted Skole -53-7% H Næstved by Rønnebæk Skole -11-6% - Rønnebæk Kildemarkskolen -7-6% H Næstved by Hyllinge Skole -9-6% L Hyllinge Sjølundsskolen -23-4% H Næstved by Ll. Næstved Skole -38-3% H Næstved by Karrebæk Skole 3 1% L Karrebæk/Karrebæksminde Sct. Jørgens Skole 5 1% H Næstved by Kalbyrisskolen 34 7% H Næstved by L = Lokalcenter U = Udviklingscenter H = Hovedcenter Landdistriktspolitikken beskriver desuden: I landdistrikterne vil vi prioritere mulighederne for at bygge nye boliger i de områder, hvor et stigende indbyggertal vil øge grundlaget for offentlige og private servicetilbud. Det gælder dér, hvor tilflytning kan medføre bedre udnyttelse af kapaciteten i skoler og institutioner (side 19)
Et godt familieliv i landdistrikterne forudsætter, at der er både tryghed og udviklingsmuligheder for børn og unge. Vi er meget bevidste om, at skolerne er et vigtigt samlingspunkt i landdistrikterne. Skolerne betyder meget, når børnefamilier skal vælge, hvor de skal bosætte sig, og derfor vægter vi fastholdelse af de nuværende skoler og skoleafdelinger højt. Skolestrukturen skal sikre eleverne gode faglige læringsmiljøer i trygge omgivelser og med sikre skoleveje. Skolerne ligger spredt udover hele kommunen, og nogle skoler er mere søgt end andre. Skolestrukturen skal undervejs tilpasses antallet af børn i de forskellige områder. I denne proces er skolens betydning i lokalområdet som kulturelt center og samlingspunkt for beboerne i lokalområdet vigtig. Vi vil forsøge at styrke underlaget for de mindste skoler gennem bosætning og ved at samle flere aktiviteter på skolerne. Flere aktiviteter vil betyde, at skolerne styrkes som lokalområdets sociale samlingssted, som vælges til af forældrene og deres børn. De mindste skoler er afhængige af, at familierne i lokalområdet sender deres børn til den lokale folkeskole kun gennem stærk lokal opbakning kan vi fastholde alle vores skoler og skoleafdelinger. Til alle skoler skal der være knyttet en skolefritidsordning for de yngste elever. For de lidt ældre elever vil der være varierende tilbud alt efter antallet af børn og mulighederne i det enkelte lokalområde. Vi ønsker at udvikle og fastholde lokale tilbud om dagpleje og daginstitutioner, så børn under skolealderen bliver passet i deres lokalområde sammen med andre børn fra samme område. De unges fritidsmuligheder vil udover foreningslivet ligge i ungdomsskolen. De generelle tilbud om ungdomsklubber vil være fordelt udover kommunen. De mere specialiserede tilbud vil være placeret færre steder i kommunen. (side 21) Befolkningsudviklingen og dermed grundlaget for tilbuddet skoler mv. i lokalområderne giver anledning til overvejelser over, i hvilket omfang bosætningsinitiativer mm kan ændre på udviklingen og hvilken tidshorisont det i så fald vil have. Der gøres opmærksom på, at bestemmelserne i kommuneplanen lægger rammerne for hvor der skal være et skoletilbud og dermed også rammerne for en evt. fremtidig strukturændring. Administrationen anbefaler, at man overvejer, hvordan kommuneplan og landdistriktspolitik skal formuleres i forbindelse med den aktuelle revision af kommuneplanen. 6. Provenu ved lukning af skoler/afdelinger Umiddelbart er det vanskeligt at opliste provenuet ved nedlæggelse af hver enkelt skole/afdeling. Grunden til dette er, at der indgår mange faktorer i beregningen, idet en nedlæggelse har eller kan have følgevirkninger for økonomien for andre skoler eller for transportudgifterne i kommunen. Desuden vil man ikke bare kunne sammenlægge provenuerne ved nedlæggelse af flere enheder, da løsningerne kan have afledte effekter på tværs i kommunen.
Fra strukturanalysen i 2014 kan vi sige, at lukning af en af de tre afdelinger, der var nævnt i analysen vil give et provenu på mellem 1,1 og 1,9 mio. kr. op året. Herfra skal trækkes udgifterne til ekstra transport af elever, som måtte blive transportberettiget ved flytning til skolens anden afdeling eller til anden distriktsskole. Vi ved også, at de største varige besparelser der kan opnås ud over klasseoptimering - ligger på bygningsdrift og optimering af ledelseslaget. Man skal være opmærksom på, at folkeskolereformen stiller krav om anden og mere ledelse i forhold til medarbejderne, end der har været hidtil og at nedlæggelse af bygninger medfører øgede transportudgifter. 7. Mere frit skolevalg ét skoledistrikt Det frie skolevalg er i dag begrænset til at gælde, i det omfang en skole har klasser på under 24 elever på det klassetrin, som man ønsker optagelse på. Der har været stillet forslag fra nogle af interessenterne på området om, at der skulle besluttes frit optag på alle skoler inden for de fysiske rammer, som skolen råder over. På denne måde ville det synliggøres, hvilke skoler, der kunne levere varen og tiltrække elever. Udfordringerne ved et fuldt frit skolevalg vil være, at det ikke kan styres, hvor mange elever, der ville være tilbage på nogle skoler, men som fortsat ville skulle driftes. Som det fremgår af afsnittet om tildelingsmodeller, vil udgiften pr. elev eksplodere på de skoler, hvor mange elever ville søge væk. Ved en klassetalsbaseret tildelingsmodel ville det betyde, at de attraktive skoler ville skulle undervise mange flere børn for den samme eller kun lidt større økonomi, mens de mindre skoler ville have stort set den samme økonomi som i dag til at undervise langt færre børn. Man kunne forestille sig, at hvis man gjorde hele kommunen til ét skoledistrikt (skolestrukturændring), så ville fleksibiliteten også øges. Det vil den også og mulighederne for at klasseoptimere ville være maksimale, men friheden til at vælge ville begrænses, da det er skolelederens kompetence at beslutte hvilken klasse en elev skal gå i. Skolelederens kompetence ligger naturligvis inden for de Rammer, som Byrådet har besluttet og skal udøves ud fra de principper skolebestyrelsen har fastsat, men teoretisk ville det kunne betyde, at en elev kunne komme til at gå i skole i den anden ende af kommunen, end hvor man bor. 8. Sænkning af lærernes undervisningstid (break-even ift. undervisningstillæg; undervisning ud over 750 timer) Der kan ikke umiddelbart opnås et break-even på lærernes undervisningstid. Efter arbejdstidsreglerne skal lærerne have et tillæg på 117 kr. pr. undervisningstime efter de første 750 time (25 ugentlige lektioner), men da lærernes arbejdstid ikke udelukkende er undervisning (og tillægget er mindre end timelønnen), vil en lavere gennemsnitlig undervisningsforpligtelse og dermed sparet tillæg, ikke kunne opveje merudgiften til de ekstra lærere, der i så fald skulle ansættes til at dække timerne. Administrationen gør opmærksom på, at selv om ovenstående kunne læses som en
mulighed for at få mere undervisning for færre penge, er det vurderingen, at lærernes undervisningsforpligtelse ikke kan øges yderligere, men at man i lyset af krav til implementering af reform mv. snarere burde se på en reduktion. Flere kommuner på Sjælland har inden for den seneste tid enten reduceret lærernes gennemsnitlige undervisningsforpligtelse og/eller indført et maksimalt undervisningstimetal for lærerne. En nedsættelse af lærernes undervisningsdel med 1 ugentlig lektion koster omkring 13,4 mio. kr. om året. Administrationen kan ikke umiddelbart pege på kompenserende reduktioner i forhold til en reduktion i lærernes undervisningsforpligtelse. 9. Samle specialundervisningsbørn på færre matrikler (mere centraliseret). Kan vi indrette os anderledes eller blive inspireret af andre Generelt kan man sige, at undervisning af specialelever i specialklasser alt andet lige er billigere end undervisning af de samme elever inkluderet i almene klasser. Samling af specialelever som fx tilbuddene på Sydbyskolen og Kalbyrisskolen giver mulighed for at tilbyde et højere specialiseret fagligt niveau, men betyder også øgede udgifter til transport af specialeleverne. Til gengæld modarbejder undervisning i specialklasser målet for, at 96 % af eleverne skal undervises i almenklasser (med støtte hvor det er nødvendigt). Generelt er tendensen i andre kommuner, at de ligesom Næstved lægger ansvar for visitation og økonomi ud på de enkelte skoler. Det giver større fleksibilitet for den enkelte skoleleder i beslutningen om, hvordan man bedst tilgodeser barnets specialundervisningsbehov og bedre muligheder for at iværksætte en tidlig og/eller en forebyggende indsats. Dette vil også på langt sigt være den optimale anvendelse af midlerne. 10. Tildelingsmodeller Overordnet findes der to former for tildelingsmodeller: elevtalsafhængige og klassetalsafhængige. I praksis er de fleste modeller en kombination af de to typer. Begge former har fordele og ulemper. Elevtalsafhængige modeller sikrer nogenlunde ensartede budgetter pr. elev, men de fordrer et vist (forholdsvist højt) gennemsnitligt elevtal i klasserne for at kunne løbe rundt, da en undervisningstime koster det samme uanset om der er 15 eller 27 elever i klassen. Der er naturligvis muligheder for at tænke undervisningen sammen på tværs af klasser/årgange, men det betyder større spredning af elevernes faglige niveau, større udfordringer i forhold til at skulle undervise efter fælles mål, der gælder flere klassetrin, og dermed større krav til lærerne i forhold til at differentiere undervisningen, så der er udfordringer til alle elever. Klassetalsbaserede tildelingsmodeller sikrer nogenlunde ensartede vilkår skolerne imellem i forhold til at man er sikret den nødvendige resurse til at gennemføre undervisningen i de enkelte klasser. Klassetalsbaserede modeller bygger på, at man beregner, hvor mange klasser en skole skal have, ud fra hvor mange elever der maksimalt kan være i klasserne (lovgivningen siger max 28). Denne beregningsform har den konsekvens, at en enkelt elev mere eller mindre kan betyde dannelse af en klasse mere eller mindre og dermed ændre budgettet i omegnen af 700.000 kr. opad
eller nedad. Med den aktuelle demografiregulerede tildeling af budgetramme til skolevæsnets undervisning, er det faldende elevtal en udfordring i forhold til en klassetalsbaseretfordeling, idet der ikke er en entydig sammenhæng mellem rammetildelingen og de beløb, der skal udmøntes til de dannede klasser. Rammebeløb/undervisningsmidler vil ofte blive tildelt pr. elev, da der ved lave klassekvotienter ikke skal anskaffes så mange bøger som i klasser med høje kvotienter. Regulering af budgetter. Hvis man arbejder med regulering af de tildelte budgetter, betyder reguleringen ved den elevtalsbaserede model at skolen kan miste eller få et beløb i størrelsesordenen 40.000 kr. for hver elev der rykkes. Ved den klassetalsbaserede model reguleres der kun, hvis elevtalsændringen betyder at der skal oprettes eller nedlægges en klasse. Til gengæld kan en elev betyde at en skole skal aflevere eller modtage 700.000 kr. på baggrund af en enkelt elevflytning. Med den beslutning, der pt. er for at skolernes budgetter reguleres efter elevtallet den 5/9, som er den dag, der indberettes elevtal til Undervisningsministeriet, sammen med at vi har en kombineret tildelingsmodel (udgangspunkt i elevtal, men klassetalsbaseret garantimodel) betyder det, at det teoretisk er muligt at 2 elever, der flytter fra skoler, der ikke er på garanti til skoler, der er på garanti, kan betyde, at disse skoler skal have 1,4 mio. kr. ekstra mens de afgivende skoler kun afleverer ca. 80.000 kr. Da det samlede budget skal holdes, skal budgetfordelingen genberegnes, og det betyder, at skoler, der ikke har ændringer i elevtallet i så fald får lavere budgettildeling. Det kan oplyses, at det ikke er ualmindeligt at der på en større skole opleves et nettofald eller en tilgang på mere end 20 elever, så det er større beløb der kan udløses. COA forslag: kombination af klassetildeling og rammebeløb pr. elev