Skarrild Skoles Udviklingsplan Skolens navn

Relaterede dokumenter
Udviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf:

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Kvalitetsrapport 2010/2011

Udviklingsplan. Skarrild Skole. Center for Børn og Læring Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Ødis Skole. Værdigrundlag

Udviklingsplan for Gullestrup Skole

Udviklingsplan for Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Timring Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Udviklingsplan for Lind Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolestart på BillundSkolen

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Principper(Revideret efterår 2013)

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Handleplan for inklusion jan 2018

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Principper for den løbende evaluering

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Udviklingsplan Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Skolestrategi juni 2014

Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Udviklingsplan Skalmejeskolen Skalmejevej Sunds. Tlf:

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Skolens handleplan for sprog og læsning

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

Princip for Undervisningens organisering

Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Principper: Forældresamarbejdet

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Principper for evaluering på Beder Skole

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

Læsevejlederens funktioner

Sprog- og læsepolitik

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Skemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Langhøjskolens ordblindehandleplan

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato: Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Tema Beskrivelse Tegn

Læsevejlederen som ressourceperson

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Transkript:

Sort skrift = gentagelse fra sidste år! Gul = flyttes eller væk! Grøn = nyt forslag til indskrivning! Skarrild Skoles Udviklingsplan Skolens navn U1 Pædagogiske processer skolens udviklingsplan. Titel på årsmål 2011/12: Ungdomsuddannelse til alle Skarrild skole har i det forløbne år iværksat flere udviklingstiltag som etablering af landsbycenter med fælles ledelse, indførelse af læsebånd og LP-model samt bevilling fra ministeriet til projekt skoleudvikling med undervisningsassistent/lektiehjælp. Skarrild skole er et kulturelt lære- og mødested, der til alle tider oplever en stor forældreopbakning. Skolens to afdelingsteam 0.-3. og 4. 6. kl. planlægger flere undervisningsforløb for holddeling, som f.eks, det daglige læsebånd og fagdage eller emne/temauger som f.eks. klimaugen, der kulminerede med en udstilling på Herning Torv med øvrige skoler i LIN. (Landsbyskoler i Net) Lærerteamet opfordres til en undervisning, der sikrer en fortsat lyst til skolegang. Fokus på det lærerne kan gør noget ved altså bygge på elevernes styrkesider. (LP) Undervisningen præges af innovation.. Alle kan læse hurtigt og sikkert efter 2. kl. (Bedre end landsgennemsnittet) Rummelighed ikke på bekostning af den enkeltes faglighed Vi (lærerne)er i tvivl om, hvad innovation betyder, hvis vi skriver det. (= ny tænkning, anderledes tiltag) Skarrild Skole skal have et godt læringsmiljø (LP) Styrke skole-hjem- samarbejdet Eleverne udviser (stadigvæk) generelt stor tilfredshed med vores skole. Eleverne inddrages i 3 gode ting og 3 ting som ønskes anderledes. Lærerteamet opfordres til en undervisning, der præges af innovation ved bl.a. en fysisk anderledes klasse indretning, inddragelse af den enkelte elevs fantasi og virkelyst samt ikke mindst inddrage virkeligheden og/eller lokalsamfundet. Uddannelse af AKT-lærere, eller bliver det først til næste skoleår igen? VAKS, min. 25 lektioner til alle og læsebånd. Er det ikke noget vi allerede gør? Man kunne i handleplanen skrive, at man vil fortsætte med tiltagene eller også skal det i status. Implementering af LP Udfordring til alle? Skal uddybes. vi bibeholder undervisningsassistenten på trods af reduceringer i budgettet. (hvis vi altså gør det?) Tværgående projekter på tværs af klasser (Fællestema for en uge f.eks. Læsefestival ) Kommunikation med hjemmene med inddragelse af IT UVM Test undervise hvor det enkelt barn er!

U2 Pædagogiske processer skolens udviklingsplan. Titel på årsmål 2010/11: Rekruttering af lærere. Skarrild skole har hidtil haft stor søgning af læreruddannet personale. (Skarrild skole har et pædagogisk personale på 11 personer, som er bredt sammensat med hensyn til alder og faglige kompetencer. (9 er læreruddannet, 2 er pædagoguddannet og 1 er pædagogmedhjælper. Skarrild skole har 9 lærere, 1 undervisningsassistent og 1 pædagogmedhjælper. Personalet er bredt sammensat med hensyn til alder og faglige kompetencer For at tilgodese en fortsat søgning af kvalificeret arbejdskraft, har vi i nuværende skoleår indgået en aftale med Universitet Lillebælt College i (tidl. Lærerseminarium i Jelling) om at fungere som praktikskole for kommende lærere. At opslåede lærerstillinger fortsat (søges) besættes af uddannede lærere ( gerne med den brede faglighed.) så lærerstaben bibeholder den brede faglighed At skolen har et godt omdømme og image. Fremme innovative. Alle lærerstillinger er fortsat besat med kvalificerede lærere Skarrild skole fortsætter som praktikskole. Vores hjemmeside bør opdateres oftere og gøres en anelse mere aktuelt af hensyn til at skabe interesse. Vi vil fortsætte med at have kaffe på kanden, hvilket betyder at skolen altid har åben bør opleves som et kulturelt lære- og værested. Personale og forældrekreds opfordres til at fortælle den gode historie. Optages i MED og fællesbestyrelse.

U3 Pædagogiske processer skolens udviklingsplan. Titel på årsmål 2010/11: Knæk kurven Skarrild skole er i år 2 som LP-skole. (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) Lærerteamet har i år 1 udviklet strategier for indførsel af LP-modellen på vores skole. I år 2 har man de to LP-grupper drøftet emner og afprøvet..(dvs. skolens personale med pædagoger og lærere samt fritidshjemmets pædagoger har etableret sig i LP-grupper, gennemgået et fælles kursusforløb og kortlagt læringsmiljøet.) Skarrild skole har deltaget i Undervisningsministeriet forsøg med tilknytning af en undervisningsassistent med socialpædagogiske kompetencer til fremme af elevernes trivsel og læringsmæssige forudsætninger. Der har været stor interesse fra alle sider og forsøget har været evalueret i samarbejde med Skolestyrelsen. Selvom vi ikke opnåede en forlængelse besluttede personale og bestyrelse at bibeholde undervisningsassistent. 2 lærere har påbegyndt AKT-uddannelsen. Handleplan/tiltag LP-modellen implementeres i skolens læringsmiljø. Undervisningsassistenten er med til skabe ro og struktur for såvel børn som lærere. Mål: 1. At fastholde så mange elever i normalundervisningen som muligt vha. undervisningsassistentekspertise 2. At alle elever har sociale relationer og hermed trives i skolen 3. Tidlig indsats for at forebygge læsevanskeligheder 4. At optimere alle børns læsning LP anvendes som pædagogisk værktøj og (lærerne oplever )forældre får kendskab hertil og anerkender tiltaget. Undervisningsassistenten er med til, at trivselsbarometeret står højt og vi kan beholde/rumme flere gråzone børn i eget regi Lærerteamet omkring 0.-3.-og 4.-6. kl. gør forsøg med at implementere LP-modellen på vores skole. Igangværende forsøg med undervisningsassistenten videreudvikles og fortsætter i indsatsen overfor udsatte børn, forældre og lærere. Undervisningsassistenten indgår periodevis som AKT-pædagog med forskellige arbejdsopgaver som konfliktmægler, guide, observatør, hjælpelærer osv. Vi ønsker at 1-2 pædagoger/lærere påbegynder AKT-uddannelsen. Lærere og pædagoger gennemarbejder et e-lærings forløb med class rooms manegement 2 lærere er på 2. år i AKT uddannelsen. Sprogscrening af treårige inddrages som udgangspunkt ved starten i 0. kl. og følges op med læseevaluering på begyndertrinnet. De enkelte børns læseudvikling følges nøje gennem hele skoleforløbet. Alle skolens elever arbejder 20 min. dagligt med læsebånd. Her er fokus på det enkelte barns læsning og alsidigheden i læsning f.eks. afkodning, læseforståelse, faglig læsning, læsning i fagene herunder engelsk. LP og forsøg med undervisningsassistent optages på skolebestyrelsens beretningsaften med forældrene. Skriftlig evaluering afleveres til Skolestyrelsen.

U4. Pædagogiske processer skolens udviklingsplan.. Titel på årsmål 2010/11: Skolens opfølgning af Kvalitetsrapporten Skarrild skole er en del af Skarrild Karstoft Landsbycenter med fælles bestyrelse, ledelse og sekretariat for børnehave, skole, fritidshjem og kulturcenter. Skolen er opdelt i afdeling 0.- 3. klasse og 4.- 6. klasse med hver deres selvstyrende team af pædagoger/lærere, hvor klassen og klasselæreren stadigvæk er omdrejningspunktet. Skolen afsætter som hidtil min. 25 ugentlige lektioner, hvor vi indlægger et dagligt læsebånd på alle klassetrin. Læsevejlederen og bibliotekar rådgiver og vejleder omkring undervisningsmaterialer, læsetiltag og læsemåder. Lærerteamet har drøftet tiltaget, som vurderes til at fungere godt, idet alle børn arbejder koncentreret med en individuel læsning omkring fastlagte faglige emner der tilgodeser alle fag. Lærerne planlægger og gennemfører tværgående forløb i 0.-3.- og 4.-6. klasse, hvor holddannelse og fleksibel planlægningen af skoledage indgår. Glidende overgang fra børnehave til skole og fra skole til fritidshjem. Vi vil videreudvikle en skole som både er faglig, rummelig og fleksibel med et stærkt fagligt fokus. Sikre at der ikke skabes en skole i skolen Et pædagogisk lærings center (PLC), der er primus motor/ eller medspiller i skolens pædagogiske udvikling med LP, læsning m.v. (udgår) Fortsætte forsøget omkring læsebånd med antagelsen om at optimere børnenes læsning. (flyttes til ) At kultursammenføring af pædagoger, lærere, ledelse og bestyrelse går således at man kan fornemme en vi-følelse. Børn og forældre er fortsat glade for læsebåndet, som lærerne fortsat vurderer som et fagligt løft, der er med til at fremme motivationen. Samarbejdet imellem 3 lokale institutioner har fortsat fokus på kultursammenføring. Skolen afsætter som hidtil min. 25 ugentlige lektioner med et dagligt læsebånd på alle klassetrin, som tilrettelægges af vores læsevejleder og bibliotekar. Lærerne planlægger og gennemfører tværgående forløb i 0.-3.- og 4.-6. klasse, hvor holddannelse og fleksibel planlægningen af skoledage indgår. PLC-teamet udarbejder årsplan og aktivitetsplan over kurser, undervisningsmidler, der afvikles eller tilbydes i eget regi. Følge det enkelte barns læseudvikling Fokus på en f.eks. anderledes klasseopdeling Udviklingssamtaler med den enkelte medarbejder og teamene og efterfølgende evaluering af hele kvalitetsrapporten i fællesbestyrelsen.

U5. Pædagogiske processer skolens udviklingsplan. Titel på årsmål 2010/11: Samarbejde mellem daginstitutioner og skoler Skolen og den integrerede børneinstitution, Kaldalen med børnehave og fritidshjem har et formaliseret samarbejde, idet de begge indgår i Skarrild/Karstoft Landsbycenter. Fælles formål, møder og samarbejdsformer er aftalt i fællesbestyrelsen, som består af både forældre- og medarbejderrepræsentanter fra begge sider. Fælles værdigrundlag for landsbycentret. Sikre en glidende overgang mellem børnehave og skole. Sikre en glidende overgang mellem skole og fritidshjem. Styrke skole-hjem-samarbejdet. Forældre oplever en glidende overgang fra børnehave til skole Lærere og pædagoger er i dialog om at kvalificere undervisningen og overgangen. Fælles landsbycentermøde med bestyrelse og personale der drøfter og aftaler fælles værdigrundlag. Praktisk medhjælp via Landsbycentrets venner Indskrivningsmøde i skolen, hvor der udover bestyrelsesformand, børnehaveklasseleder og skoleleder også deltager børnehavepædagog og/eller institutionsleder. Fælles skolehjem-samtaler mellem børnehaveklasse og fritidshjemmet. Månedlige møder imellem daginstitutionsleder og skoleleder, hvor dialogen vedr. fælles indsatsområder optages, herunder bl.a. tidlig indsats overfor sårbare børn. Samarbejdet revideres på et fælles bestyrelsesmøde.