Godkendelse af klinisk undervisningssted Neurologisk afdeling Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder mb3@ucc.dk Navn på det kliniske undervisningssted Neurologisk afdeling, Hillerød Hospital se https://www.nordsjaellandshospital.dk/afdelinger-og-klinikker/neurologiskafdeling/sider/default.aspx Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til: Navn: Lene Annette Hamberg Stilling: ledende oversygeplejerske Mail adresse: Lene. Annette.Hamberg@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til: Navn: Estrid Lawaetz Stilling: Klinisk vejleder Mailadresse: Estrid.Nykjaer.Lawaetz @regionh.dk Navn: Helle Pedersen Stilling: Klinisk vejleder Mailadresse: Helle.Pedersen.04@regionh.dk Navn: Dorthe Møller Nielsen Stilling: Klinisk vejleder Mailadresse: Dorthe.Moeller.Nielsen@regionh.dk Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : Opgaven varetages af de kliniske vejledere med enten en fuld diplomuddannelse eller en 1/6 diplomuddannelse indenfor det pædagogiske område. Der er ansat en kliniske vejleder på hvert af de 3 sengeafsnit, som er fuldtidsansat 37 timer ugentlig. Alle 3 kliniske vejledere har sygeplejefaglige kompetencer på højt niveau og alle har længerevarende ansættelse i det neurologisk speciale Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse.
De tre kliniske vejledere har det overordnede pædagogiske ansvar for uddannelsen af de sygeplejestuderende og sikrer, at den kliniske uddannelse foregår på et højt fagligt niveau i et udviklende studie- og læringsmiljø. De kliniske vejledere arbejder ud fra en fælles funktionsbeskrivelse. De kliniske vejledere har ansvaret for den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse af den kliniske undervisning. De har ansvaret for den kontinuerlige daglige undervisning, vejledning og oplæring samt evaluering af kliniske undervisnings- og læresituationer. De kliniske vejledere dokumenterer i hvilken udstrækning, at afdelingen opfylder godkendelseskravene som klinisk undervisningssted. De kliniske vejledere udfører den fortløbende kvalitetsvurdering, justering og udvikling af undervisningsstedets uddannelsestilbud og -vilkår på grundlag af foreliggende evalueringer og i forhold til godkendelseskriterier for kliniske udviklingssteder. Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: De kliniske vejledere er fuldtidsansat på afdelingen og indgår desuden i det daglige fremmøde på afdelingen med 40 vagter om året. Disse vagter planlægges i samarbejde med afdelingssygeplejersken og vagtplanlægger og afvikles som hovedregel i perioder hvor der ikke er studerende i afdelingen. I henhold til studieaktivitetsmodellen forventes det at der tilbringes 30 timer om ugen sammen med de studerende i klinikken. De resterende 10 timer ca. afsættes til forberedelse og planlægning, samt til samarbejde med tilknyttet underviser. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: De kliniske vejledere har afsat administrativ tid til samarbejdet med klinisk underviser og uddannelses institutionen jf. overstående. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: Faggrupperne i de enkelte afsnit omfatter læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sekretærer, logopæd, neuropsykolog. Vi arbejder desuden tæt sammen med servicemedarbejdere, socialsygeplejerske, diætist, præst og følge-hjem-team. Afdelingen samarbejder ofte sammen med primær sundhedstjeneste og andre hospitaler. Sygeplejen indgår i det tværfaglige samarbejde med henblik på at skabe sammenhæng og kontinuitet for patienterne. Side 2 af 7
Sygeplejen i afdelingen er tilrettelagt som tildelt patientpleje organiseret i grupper. De fleste sygeplejersker arbejder i to holds skift og samarbejder hele døgnet tværfagligt omkring den enkelte patient. Ved daglig tværfaglig konference planlægges pleje- og behandlingsplan for patienterne. I plejegrupperne er der mulighed for at diskutere mål for patientens pleje og vurdere effekten heraf med henblik på fremtidige justeringer. Disse diskussioner foregår eksempelvis til sygeplejekonferencer eller morgenmøder, hvor også behovet for medinddraget tværfaglige samarbejdsparter vurderes. For at højne kvaliteten af det tværfaglige samarbejde indgår fysio -og ergoterapeuter som en naturlig del af teamet omkring patienten. Der arrangeres tillige undervisningssituationer, hvor en fysioterapeut vejleder plejepersonalet i forflytning af en patient med lammelser. Sygeplejersken skal have viden om tværfaglige og monofaglige samarbejdspartneres kompetencer samt samarbejde med primær sektor at kunne deltage i planlægning af rehabiliteringsforløbet og det efterfølgende udskrivningsforløb. Samarbejdet er i øvrigt organiseret ift. Principperne for det koordinerede udskrivningsforløb, og afsnittene kan være vært ved udskrivningskonference. Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 1. semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: Neurologisk afdeling, Hillerød Hospital består af Afsnit for Akut Apopleksi, Afsnit for Akut Neurologi og Afsnittet for Neurorehabilitering (Frederikssund) samt ambulant neurologi og neurofysiologisk laboratorium incl. fys- og ergoterapiafdeling. Afdelingen har udarbejdet patientforløbsbeskrivelser for patienter med apopleksi, hjernekræft, epilipsi, multiple sclerose, og som sygeplejestuderende er der mulighed for at følge patienter i hele deres indlæggelsesforløb. Afdelingens patientforløbsbeskrivelser er udarbejdet med udgangspunkt i NU- og BØR-forløb. NU-forløbet er en konkretisering og registrering af hvordan forløbet er nu. BØR-forløbet er en beskrivelse af hvordan den bedste kvalitet i det samlede forløb bør være. I BØR-forløbet tages der udgangspunkt i bl.a. referenceprogrammer, evidens og god klinisk praksis. Patienterne har behov for længerevarende observation og grundlæggende sygepleje. Grundet patienternes kompleksitet vil der være varierende observationer med anvendelse af EWS, GCS, RAAM og ABCDE. Klinikken modtager Side 3 af 7
patienter med skader i hjernen og centralnervesystemet, hvilket ofte stiller store krav til sygeplejen. Der kan arbejdes med grundlæggende fagområder som f.eks. pleje til patienter med hemiparese, afasi, ernæring, mobilisering, obstipation, inkontinens, søvn/ hvile, smerter, kommunikation, hygiejne samt krops- og hudpleje. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: Medicinsk sygepleje Vi har valgt at beskrive 2 kliniske fagområder indenfor den medicinske sygepleje, som vi ser som eksemplariske knyttet til den neurologiske patient og grundlæggende sygepleje. 1. Kropspleje En forudsætning for at udføre kropspleje hos en patient er en etablering af et tillidsforhold, hvor sygeplejersken viser respekt for patientens personlighed, livsstil og blufærdighed. Planlægning og udførelse af kropspleje sker under hensynstagen til patientens aktuelle behov, vaner, ressourcer og begrænsninger f.eks. pareser. Kropspleje varetages hos den sengeliggende patient som sengebad. De mere mobile patienter tilbydes brusebad eller hjælp ved håndvask. Vi tager udgangspunkt i standardplejeplaner for kropspleje, gældende hygiejniske principper samt principper for forflytninger. Vejledning om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse indgår som en del af plejen, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte patients forudsætninger. Her tænkes på f.eks. hudpleje og forebyggelse af tryksår. Rehabilitering er naturligt at medtænke som en del af kropsplejen, da genoptræning af patienterne har stor prioritet. 2. Ernæring I samarbejde med patienten afdækker vi patientens ønsker og behov for kost under indlæggelsen f.eks. måltidstørrelse, kostens konsistens, mellemmåltider og kosttilskud. Alle patienter skal endvidere ernæringsscreenes og risikovurderes. Ved patienter der på grund af deres sygdom ikke er i stand til at forholde sig til hvilken kost, de skal indtage, er det plejepersonalets kliniske viden, der skal være afgørende. Her tænkes især på etablering af sondeernæring eller parenteral ernæring. Vi tager hensyn til patienternes vaner omkring kosten, f.eks. religiøse og kulturelle forhold. Ud fra sygeplejefaglig viden, viden om sygdomme og ernæring, beregner og vurderer vi patienternes ernæringsbehov ved beregning af bl.a. BMI. Vi tager udgangspunkt i Sundhedsplatformens vurderingsskema for ernæring, gældende instrukser, screeningsredskaber og anbefalinger i kosthåndbog om f.eks. diabetes, forhøjet kolesterol og kost til småt spisende patienter. Ud fra individuelle behov hjælper vi patienten med lejring for at kunne spise, vurdere behov for særlige spiseredskaber, udskæring af mad eller behov for hjælp til måltidet. Side 4 af 7
Sygeplejersken er bevidst om at udvise respekt for patienten i forbindelse med indtagelse af måltidet. Æstetikkens betydning, tid, atmosfære, træthed m.m. indgår i kvaliteten af plejen. Observation og vurdering af patientens kostindtag indgår med henblik på at justere kostplan. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 Der arbejdes med sygeplejen til patienter med udvalgte sundhedsudfordringer (herunder sundhedsfremme og forebyggelse) relateret til hjertekredsløbsforstyrrelser, respirationsforstyrrelser og stofstiftesygdomme. Centrale elementer i dette deltema er udvalgte kliniske metoder i sygepleje som f.eks. ABCDE vurdering, blodtryksmåling, pulsmåling, kliniske retningslinjer og forhold vedr. hygiejne og kropspleje. Alle sygeplejestuderende undervises i ITsystemet Sundhedsplatformen og anvender dette system til journalføring og dokumentation. Ligeledes anvendes håndholdte PCere (Rover) til registrering og dokumentation af vitale værdier, revurderinger mv samt som opgaveliste. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de Forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning. I løbet af den anden kliniske periode skal den studerende gennemføre den anden forudsætningsgivende studieaktivitet. Aktiviteten omhandler systematisk observation og dataindsamling på baggrund af en patient med sundhedsudfordringer eller sygdom relateret til kredsløb, respiration eller stofskifte. På baggrund af den systematiske observation og dataindsamling udarbejdes en helhedspræsentation af patienten og dennes sundhedsudfordringer eller sygdom. Efterfølgende formidles præsentationen for vejleder(e), medstuderende og underviser fra uddannelsesinstitutionen, der har modtaget oplægget senest 2 hverdage før formidlingen. Den studerende har 5 min til den mundtlige formidling. Derefter afsættes 15 min til drøftelse og refleksion. Drøftelsen kan udmunde i udvælgelse af 1-2 sundhedsudfordringer, der kan arbejdes videre med til intern prøve. Der gives feedback på den forudsætningsgivende studieaktivitet og aktiviteten planlægges, godkendes og dokumenteres af klinisk vejleder under forudsætning af, at ovenstående formkrav er opfyldt. 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 5 af 7
Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende Den kliniske vejleder udvælger eksemplariske forløb, så den studerende får mulighed for at træne færdigheder og udføre sygeplejeopgaver svarende til læringsudbyttet. Samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende er bygget op omkring daglig før-, under og eftervejledning. Det prioriteres, at den kliniske vejleder og den studerende varetager den direkte kliniske sygepleje i fællesskab hos den enkelte patient. Dette vil blive planlagt løbende og gennem ugentlige studiesamtaler mellem studerende og kliniske vejleder. Udover den daglige og praksisnære undervisning og vejledning mødes alle studerende og kliniske vejledere til fælles refleksionsøvelser, simulationstræning, relevante oplæg og faglige fora. Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning. Portfolio skal anvendes som pædagogisk redskab, der skal danne grundlag for refleksion, evaluering samt medansvar for egen læring. Portfolio giver mulighed for at vurdere og dokumentere eget arbejde og efterfølgende egen læring og læringsudbytte med fokus på refleksion og evaluering. Den individuelle studieplan bliver et pædagogisk redskab, der også giver mulighed for individuelle læringsmetoder. Derfor har det stor betydning, at mappen benyttes kontinuerligt og aktivt under hele den kliniske undervisningsperiode. Der aftales individuelt hvornår den studerende drøfter de skriftlige refleksioner med sin kliniske vejleder. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende opfordres til at udarbejde en skriftlig evaluering af perioden sker ved periodens afslutning. De studerende opfordres desuden til at evaluere via uddannelsesinstitutioners elektroniske evalueringstiltag UDEVA. Evalueringen indgår som et naturligt element ved alle studiesamtaler. De studerende evaluerer afdelingen efter semesterbeskrivelsens vejledning til den afsluttende studiesamtale. Dette kan indeholde evaluering af samarbejdet mellem den studerende, samarbejde med afdelingen og med klinisk vejleder, læringsmuligheder og tilsendt materiale. Dette er en del evalueringsgrundlaget og benyttes som inspiration til videreudvikling. Alle evalueringer indsamles og drøftes på personalemøder i afsnittene samt på med den sygeplejefaglige ledergruppe som afholdes 4 gange om året. Formålet er at sikre at vi efterlever de gældende godkendelseskriterier og sikre udvikling af studiemiljøet i afdelingen 3 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 6 af 7
Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse 7/4-2017 7/4-2017 7/4-2017 Estrid Nykjær Lawaetz Dorthe Møller Nielsen Helle Pedersen Klinisk vejleder og sygeplejer ske Klinisk vejleder og sygeplejer ske Klinisk vejleder og sygeplejer ske 4829 7450 Estrid.Nykjaer.Lawaetz@regionh.dk 4829 7368 Dorthe.Moeller.Nielsen@region h.dk 4829 5880 Helle.Pedersen.04@regionh.dk Hvis der opstår spørgsmål og behov for vejledning, er I velkomne til at kontakte os på nedenstående tlf.nr. / mail. Ansøgning sendes til Kirsten Pilemann Vestergaard Uddannelsesfaglig leder Sygeplejerskeuddannelsen UCC Nord kive@ucc.dk Tlf. 41897021 Side 7 af 7