1 6. Sammenfatning og anbefalinger i forhold til kategorierne I dette afsnit præsenteres sammenfatning og anbefalinger, som er fremkommet og udledt af analyse af de empiriske data i forhold til kategorierne: Velkomsten og gensidige forventninger (kategori 1) Klinisk vejleder som rollemodel (kategori 2) Den gode vejledning (kategori 3) Praksisfællesskabet (kategori 4) Velkomsten og gensidige forventninger (kategori 1) Der tegner sig sammenfattende et billede af, at informanterne finder det gode og tillidsfulde samarbejde mellem studerende og klinisk vejleder betydningsfuldt, når det handler om at støtte den studerende i udvikling frem imod en professionsidentitet. Der fremkommer mange bud på, hvordan dette gode og tillidsfulde samarbejde kan etableres, og det følgende viser, at den studerendes første tid på uddannelsesstedet er af særlig betydning. På baggrund af interviewmaterialet kan der gives følgende konkrete anbefalinger: At man fra klinisk uddannelsessted sender et velkomstbrev til den studerende, før hun starter på afdelingen, så hun kan se, at hun er ventet, og at man gider hende. Det anbefales at dette sendes ud 4 uger før den studerende begynder sin kliniske uddannelse, men som et mindstekrav anbefales det, at den studerende får at vide, mindst 1 måned før, hvilken afdeling hun skal være på. Velkomstbrevet kan sendes som et almindeligt brev, eller via kommunikationsplatformen Fronter, hvor dette er etableret. At bruge mailsystemet til den første kontakt, kunne også være en mulighed, ligesom en sms besked kunne være det. Som indhold i velkomstbrevet anbefales følgende: Præcise oplysninger om hvor og hvornår den studerende skal møde første dag. Oplysninger om afdelingen, så den studerende ved, hvad hun kan forvente sig, samt oplysninger om, hvor den studerende kan søge oplysninger om afdelingen og sin kliniske
2 uddannelsesperiode, før hun starter på afdelingen. Dette for at give den studerende mulighed for at forberede sig til perioden. Angivelse af mailadresse til afdelingen eller til den kliniske vejleder, således at den studerende gives mulighed for at sende en mail til afdelingen med spørgsmål til praktiske foranstaltninger Ved modtagelsen af den studerende på det kliniske uddannelsessted anbefales det: At signalere en plan for dagen, fordi det er vigtigt at vise, at den studerende er ventet. At vise, at hun er ventet, og at hun er velkommen kan bl.a. signaleres ved, at der på forhånd er fundet et skab til hende, og at der er sat navn på det. Det kan også vises ved, at man hurtigt lærer de studerendes navne at kende Det er individuelt, hvad den første (de første) dag(e) skal have af indhold, idet der er tale om individuelle studerende med individuelle behov At vejleder og studerende afklarer forventninger til hinanden er vigtigt, fordi det kan være med til at etablere det gode samarbejde. Dette må foregå tidligt i den studerendes kliniske uddannelsesperiode. Afklaring af forventningerne omhandler det faglige, hvor især det realistisk faglige set i forhold til formålet med den kliniske uddannelse for aktuelle periode er vigtig, men forventninger på det relationelle plan i forhold til patientplejen og i forhold til vejlederen er også vigtig. Der må fra starten af skabes et læringsrum for den studerende, hvor hun har mulighed for at være studerende. Der er tale om individuelle studerende, der møder op på afdelingen, og det stiller krav til vejlederen om at finde frem til den vejledningsstrategi, der skal anvendes hos den enkelte studerende. Det er læringsaspektet, der her er i spil, og forventninger og afstemning af forudsætninger har en afgørende betydning, for at dette kan bringes i fokus. Der anbefales derfor: At der må skabes en fælles holdning på afdelingen om det at være et uddannelsessted for sygeplejestuderende At legalisere overfor den studerende, at hun ikke skal vide alt, at hun ikke skal være perfekt. Hun skal ikke være bange for at dumme sig, men skal turde spørge og stille sig nysgerrig overfor det oplevede på afdelingen
3 At drøfte og operationalisere målene sammen med den studerende, set i relation til den specifikke pleje på afdelingen, således at den studerende ved, hvad hun skal ifølge målene for perioden Den studerende har brug for at blive guidet i forhold til, hvad der er relevant at studere og fordybe sig i, netop det sted hvor uddannelsesperioden udspiller sig. Ovenstående nedskrives af den studerende og foregår tidligt i forløbet. Tages op til drøftelse igen senere. At få afdækket den studerendes læringsstil og -behov, igennem drøftelser mellem studerende og vejleder i forhold til forventninger til dagens arbejde og den aktuelle uddannelse. At forsøge at være så meget sammen med den studerende som muligt, i den første tid af uddannelsesperioden. Dette for at skabe et godt tillidsforhold, og for at komme godt i gang fagligt. At tale med den studerende om de tanker hun har gjort sig om den tætte kontakt, fysisk og psykisk, hun vil få med patienterne At vise interesse for den studerendes erfaringer fra tidligere kliniske uddannelsesperioder og erfaringer i det hele taget At få afstemt forventninger til vejledning og at give sig til kende som vejleder Klinisk vejleder som rollemodel (kategori 2) Informanterne vurderer, at det er afgørende, at de i deres funktion som sygeplejersker oplever sig selv som rollemodeller for de studerende. Som rollemodeller vægter de, at de viser de studerende positive og realistiske værdier i sygeplejefunktionen, således at de studerende får interesse og mod på at indgå i deres fremtidige funktion som sygeplejersker. Det stiller krav om at de kliniske vejledere i deres funktion som sygeplejersker involverer sig som personer i relationen med de studerende. De betragter således deres egen professionsidentitet som en vigtig ressource, for at de studerende kan identificere sig med deres fremtidige funktion som sygeplejersker Det anbefales derfor: At de kliniske vejledere i deres funktion som sygeplejersker fungerer som rollemodeller, hvor de udstråler engagement og arbejdsglæde, således at de studerende får mod på og interesse for at identificere sig med deres fremtidige funktion som sygeplejersker
4 At de kliniske vejledere støtter de studerende i at indgå i deres funktion som sygeplejersker, ved at de følges med dem, således at de får mulighed for at iagttage, hvordan de agerer i deres funktion som sygeplejersker og har mulighed for at drøfte, hvad funktionen indebærer At de kliniske vejledere er opmærksomme på at give de studerende mulighed for at betragte dem, mens de som rollemodeller udfører handlinger, hvor de studerende selv får mulighed for at øve disse handlinger, og at det er vigtigt, at de i fællesskab drøfter de faglige hensyn, som bør indgå heri At de kliniske vejledere er opmærksomme på, at når de agerer som rollemodeller for de studerende, er det vigtigt, at deres handlinger ikke alene imiteres af de studerende, men at de gradvis støtter dem i at indtage en selvstændig rolle som sygeplejersker At de kliniske vejledere som rollemodeller støtter de studerende i at få et realistisk syn på sygeplejerskefunktionen ved at synliggøre og drøfte gode og mindre gode forhold i sygeplejen Den gode vejledning (kategori 3) Der tegner sig et billede, at informanterne peger på flere relevante forhold, der kan siges at relatere sig til aspekter før, under og efter en handling, og som vidner om en høj grad af pædagogisk faglig bevidsthed og engagement hos de interviewede. Det drejer sig om at påtage sig vejlederrollen, at forberede den studerende til situationer, både i forhold til læringsudbyttet og i forhold til den nære patientkontakt, om at kunne støtte den studerende i refleksionerne over en situation, og have en høj grad af etisk bevidsthed i relationen til både den studerende og til patienten. Derudover handler det om at skabe gode fysiske rammer. Og ikke mindst, næsten som et gennemgående tema, om at følge den studerende tæt. Endvidere beskrives hvordan kommunikations- og uddannelseskulturen i afdelingen har stor betydning. Med udgangspunkt i empirimaterialet og de efterfølgende samtaler kan gives følgende konkrete anbefalinger.
5 At den studerendes forløb planlægges så den studerende følges med vejledere, der er engagerede og har pædagogiske kompetencer. De pædagogiske kompetencer skal bruges til f.eks. o at snakke med de studerende om hvilken viden og hvilke erfaringer, følelser og tanker de har, således at de kan støtte dem i den nære patientkontakt og deres læringsudbytte o at tydeliggøre hvilken situation patienten er i, samt hvorfor patienten har brug for hjælp o at afpasse forventninger til den studerende og bidrage til motivation og selvtillid gennem anerkendelse. o at støtte de studerende i at være i den nære patientkontakt ved, at de studerende gradvis overtager små handlinger o at have bevidsthed om etiske aspekter og bevidsthed om vanskelighederne, ved at være i den nære patientkontakt. At den studerende ikke skal gå sammen med mange andre At vejlederne skal følge den studerende tæt, også i de konkrete patientsituationer. At det prioriteres, at især når det gælder observationspraktikanter, at det er kliniske vejledere, der går sammen med dem, og at det prioriteres tidsmæssigt. At der etableres grupperefleksioner 1 gang om ugen, hvis der ikke er det. Refleksion via Fronter At der skabes mulighed for kommunikation mellem den studerende og de involverede vejledere f.eks. via vejlederjournal. At der skabes fornødne fysiske rammer d.v.s rum med ro til fordybelse og refleksion. At ikke-vejledere som følges med den studerende oplæres i redskaber og teknikker i forhold til at vejlede studerende. Mere overordnet kan anbefales:
6 at sikre kommunikationen mellem PU ansvarlige, kliniske vejledere og andre personer, der varetager den daglige vejlederfunktion, med fokusering på både den enkelte studerendes forløb og på skabelse af en fælles vejlederpraksis. At det etableres en uddannelseskultur i afdelingen så uddannelsesopgaven gennem øget engagementet og pædagogisk indsigt - også blandt de daglige vejledere - kan skabe praksissituationer, hvor den studerende altid oplever autentiske relevante plejesituationer og kvalificeret læringsudbytte og ikke mindst, at den studerende støttes i hendes personlige og faglige oplevelse af situationen. Praksisfællesskabet (kategori 4) Plejefællesskabet, praksisfællesskabet og det at blive en del af teamet på afdelingen, er ord og vendinger der er gennemgående for alle tre interviews. Det er lidt forskelligt, hvordan disse ord og begreber bliver omtalt, men det kommer tydeligt frem igennem interviewene, at dette fællesskab har en betydning set i en faglig og uddannelsesmæssig sammenhæng. Der tales om vigtigheden i, at de reelle forhold, der hersker på en afdeling, præsenteres for den studerende. Man kunne også kalde det for de mange udfordringer, man bliver stillet overfor som medlem af professionen. Når den studerende bliver en del af praksisfællesskabet, vil der være mulighed for, at hun opfatter og assimilerer de verbalt kommunikerede problemopfattelser der hersker, men også de nonverbalt kommunikerede budskaber, som de øvrige professionsudøvere synliggør gennem deres handlinger. Gennem deltagelse i det kliniske praksisfællesskab får den studerende således mulighed for at danne, stabilisere og udvikle sin professionsidentitet. Igennem interviewene tegner der sig et mønster der peger på, at fællesskabet kan inddeles i kategorier, som kan kaldes for det faglige fællesskab, det sociale fællesskab, det fysiske fællesskab og det pædagogiske fællesskab. Det kommer ligeledes til syne, at der også kan være barrierer for dannelse af disse vigtige fællesskaber, en barriere, som måske ligefrem kan være en fare for selve dannelsen af fællesskabet. Det faglige fællesskab handler om, at de studerende deltager i det, de øvrige medlemmer af plejefællesskabet deltager i. Hvis de ikke deltager i det, orienteres de om det. Den faglige identitet skabes ved deltagelse i praksisfællesskabet, hvor man handler sammen og relaterer sig til hinanden
7 bevidst og ubevidst. Der foregår et kontinuerligt samspil deltagerne imellem, der sker udveksling og forhandling af meninger og dette fører til en gradvis udførelse af handlinger for den studerendes vedkommende. Det anbefales derfor, at den studerende får mulighed for At deltage i patientrelaterede plejesituationer sammen med det øvrige personale At deltage i møder og konferencer, mono- såvel som tværfagligt, med gennemgang af patienterne, hvor de studerende opfordres til at komme med deres oplevelser af patienterne og til at stille spørgsmål. Det er vigtigt at sortere mellem, hvad der er relevant for hende, og hvad der ikke er relevant. Hvad der er relevant ses i forhold til den studerendes status som studerende, og det er derfor vigtigt, at hun informeres om valget, så hun kender overvejelserne bag. Deltagelse i det praktiske oprydningsarbejde på stuerne og i skyllerummet. Det forventes, at den studerende deltager i dette på lige fod med de øvrige medlemmer, da det er en vigtig del af professionens arbejde. Det sociale fællesskab sammen med afdelingens faste personale, betragtes som en vigtig brik i dannelsen af professionsidentitet. Det sociale fællesskab gør, at den studerende og vejleder får et andet forhold til hinanden, og dette forhold betragtes som vigtigt for at opnå en tryghed og et tillidsforhold studerende og vejleder imellem. Der hersker imidlertid nogle uskrevne regler og normer indenfor fællesskabet, og det må den studerende gøres bekendt med, så hun kan blive et gyldigt medlem af praksisfællesskabet. Det kan derfor anbefales: At man viser respekt for hinandens tilstedeværelse i praksisfællesskabet At man som vejleder klart signalerer, hvornår man taler fagligt og hvornår man taler privat At man som vejleder er nysgerrig og interesseret i, hvem den studerende er som person At have det sjovt med hinanden
8 Det fysiske fællesskab, opstår bl.a. i kraft af den fælles uniform, som i interviewet bliver benævnt det hvide tøj. Hertil hører en uniformsetikette, og dette er et vigtigt tema at sætte fokus på sammen med den studerende. Der ligger en forpligtelse i netop det at bære uniformen, hvorfor det kan anbefales at vejleder og studerende drøfter hvad gør det ved dig, at du skal have den her uniform på Der er sammenfattende ingen tvivl om, at fællesskabet inden for de ovennævnte kategorier, er en vigtig del af den studerendes identitetsdannelse. Der hersker imidlertid forskellige barrierer for dannelse af dette fællesskab. Kemien mellem den studerende og vejleder kan være en barriere for et praksisfællesskab. Hvis den studerende har det svært sammen med sin vejleder, fordi kemien ikke passer sammen, har vejlederen ansvar for, at der gøres noget ved det. Det anbefales derfor: At man diskuterer dette med den studerende At andre sygeplejersker træder ind som kontaktsygeplejerske, således at der bliver tale om vejlederne som et makkerpar At den studerende ved, hvem hun kan henvende sig til blandt de øvrige sygeplejersker på afdelingen angående vejledning En drøftelse af det enkelte personalemedlems ansvar i praksisfællesskabet, set i forhold til vejledning af studerende, også selv om vedkommende ikke er egentlig praktikvejleder, er en nødvendighed, for at sikre at den studerende får den vejledning den studerende har brug for og krav på. Det pædagogiske praksisfællesskab på en afdeling og skabelsen af et sådant, har derfor en helt afgørende rolle for den studerendes dannelse af professionsidentitet, Det anbefales derfor: At man i hele personalegruppen målrettet drøfter, hvilke værdier, der knytter sig til at have studerende på en afdeling, og hvordan man kan inddrage studerende i praksisfællesskabet.
9