Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion

Børn, Unge og Fritidsforvaltning Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Dato: 26. maj 2014 Sagsnr.: 2014-000233-41 Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion Børn, Unge og Fritidsforvaltningen har siden december 2012 sammen med 9 og senere 19 andre kommuner haft et samarbejde med Inklusionsudvikling fra Undervisningsministeriet. I den aftalte ramme for de deltagende kommuner er indlagt to statusanalyser som evalueringsværktøj for arbejdet med inklusionsindsatser. I Børn, Unge og Fritidsforvaltningen eksisterede inden samarbejdet allerede en lang række tværfaglige værktøjer til understøttelse af inklusion og tidlig indsats. Børn- og Unges Signaler Den Røde Tråd 12 Inklusionsværktøjer Visitationsprocedure på dagtilbud, skoleområdet og træning og behandling Inklusionsteam Konsultative team i daginstitutioner En enklere hverdag Skolesundhedsprofiler SSP Sundhed med omtanke Ungestrategien Familieafdelingens arbejdsgrundlag I samarbejdsperioden med inklusionsudvikling foregår arbejdet med inklusion i 4 netværk med det fælles formål at sikre, at specialerne, frontpersonale og forældre samt kommunens økonomiske styringsmodeller og organisationsstrukturen bidrager til at understøtte inkluderende faglige og sociale fællesskaber, der fremmer børns læring, deltagelse og relationer i fællesskaber. Et netværk arbejder på en model i forhold til de økonomiske styringsmodeller til at understøtte inklusionsindsatser. Et andet netværk arbejder med organisationsstruktur. Et tredje net- 1

værk arbejder med den nødvendige kompetenceudvikling til ledelse og medarbejdere. Et fjerde netværk arbejder med en øget forældreinvolvering. I forbindelse med forældreinvolvering tager distriktsgrupper, der er tilknyttet netværket for forældreinvolvering fat på at starte en proces, hvor der skal udvikles en vision for forældreinvolvering i Middelfart Kommune. I april 2014 modtog Middelfart Kommune den første baselinerapport, som overordnet beskriver kommunens status på inklusionsområdet ud fra de data, som er tilgængelige i efteråret 2013. Rapporten er udarbejdet af Cubion på vegne af Inklusionsudvikling og Undervisningsministeriet. Kommunens status sammenholdes med gennemsnittet for de andre samarbejdskommuner. I 2014 og 2015 suppleres disse data med en række undersøgelser, som kan kvalificere og nuancere datamaterialet om kommunernes inklusionsarbejde. Baselinerapporten afdækker kommunens status på: En række tværkommunale parametre, som vurderes essentielle og generelle i kommunernes arbejde med øget inklusion (et inklusionsindeks opdelt på hhv. dagtilbud, skole og PPR) o Tværfagligt samarbejde og organisering af arbejdet o Kompetencer og ressourcer o Politisk ansvar og holdning o Medarbejdernes holdning o Forældresamarbejde o Udredning og visitation o Udviklings- og elevplaner o De ansattes (indenfor dagtilbud, skole og PPR) egen vurdering af, i hvilken grad arbejdet med inklusion lykkes Segregeringsgraden på dagtilbud og skoleområdet Trivselsgraden i 2. og 8. klasser i kommunen Udvalgte socioøkonomiske faktorer Hovedresultater I forhold til baseline for Middelfart Kommune viser det sig, at: Der er stor spredning på, hvordan de forskellige fagområder i kommunen vurderer status på de tværkommunale parametre. De ansatte på dagtilbudsområdet vurderer status på de tværkommunale parametre højere, end de ansatte på skoleområdet gør. Det gælder for fem ud af de seks tværkommunale parametre. Det er dog yderst vigtigt at understrege, at det er en aktuel statusmåling baseret på et varieret antal besvarelser for de enkelte fagområder, hvor antallet af besvarelser er særligt lav på dagtilbudsområdet.

På dagtilbudsområdet ligger Middelfart Kommune stort set på niveau med gennemsnittet af samarbejdskommunerne på fem ud af seks parametre. På skoleområdet ligger kommunen stort set på niveau med gennemsnittet på samtlige parametre. UR s vurderinger ligger en smule over gennemsnittet på tre ud af fire parametre og under gennemsnittet på ét parameter. UR har kun besvaret spørgsmål, der forholder sig til fire tværkommunale parametre. På spørgsmålet om fagområdernes egen vurdering af, i hvilken grad inklusionsindsatsen samlet set lykkes, ligger dagtilbudsområdet og UR højere placeret end skoleområdet. Det samme mønster gør sig gældende, når vi ser på gennemsnittene for samarbejdskommunerne. At dagtilbudsområdets og UR s vurderinger også på dette ene spørgsmål er mere positive end skoleområdets vurderinger understøtter den tendens vi så i inklusionsindekset, hvor dagtilbudsområdet og UR ud fra svar på en lang række spørgsmål fra statusanalysen placerer sig højere på de tværkommunale parametre end skoleområdet. Segregeringsgraden på skoleområdet i Middelfart Kommune ligger 1,8 procentpoint højere end gennemsnittet for hele landet. Segregeringsgraden på dagtilbudsområdet er på 0,8 %. Den gennemsnitlige trivsel blandt 8. klasses eleverne er på 4,2 på en skala fra 1-5. Data for 8. klasse kommer fra skolesundhedsprofiler, som kun blev udarbejdet i 0. og 8. klasse i 2013. Inden hovedresultater af baselinerapporten forelå, har Middelfart Kommune i samråd med konsulenter fra Inklusionsudvikling foretaget en dybere analyse for at kvalificere de næste inklusionsindsatser. Overvejelserne har hele tiden været, at når den endelige baseline rapport forelå, ville den blive præsenteret sammen med en plan for det videre arbejde med inklusion. I hovedtræk viste statusanalysen: Medarbejderne oplever inklusionsarbejdet som et projekt og ikke som ny praksis Designet er uoverskueligt Der mangler målsætning for indsatsen De handlingsrettede indsatser er ikke koordineret og der er forvirring om de forskellige tiltags enkeltbidrag Den enkelte medarbejder efterspørger praksis, viden og vejledning Der er stor forskel på ledernes og medarbejdernes oplevelse af status

De kommende tiltag har nogle få men klare mål: 1. Målet er at stille skarpt på de udfordringer de decentrale ledelser og medarbejdere oplever i forhold til kommunens inklusionsindsats. 2. Målet er at styrke kommunens grundlag for at opstille mere konkrete mål for, hvad kommunen ønsker at gøre bedre eller anderledes med de indsatser, der sættes i gang fremover. 3. Målet er at få udarbejdet en samlet tværgående handleguide med rammer og metoder for inklusionsindsatser og at ændre tænkningen fra sådan gør vi hos til sådan gør vi alle. Udover statusanalyse og baselinerapport viser undersøgelser og forskning, at en tværfaglig og målrettet indsats er essentiel i arbejdet med inklusion. I en rapport fra KORA(2013) viser undersøgelser (fx Mehlbye 2009), at der på det individuelle niveau viser sig behov for, at den enkelte medarbejder reagerer på de signaler på manglende trivsel, som børnene udsender, og har nogle redskaber til opsporingen af, hvilke børn der har behov for en særlig støtte eller indsats. På det kollektive niveau, det vil sige de faglige fællesskaber, er der brug for redskaber i den efterfølgende dialog i det indbyrdes samarbejde, fx den samarbejdende gruppe af pædagoger eller lærere ved drøftelsen af, hvorvidt barnet må betragtes som udsat. På det organisatoriske niveau er der brug for dialogredskaber og samarbejdsstrukturer for at styrke samarbejdet mellem forskellige fagprofessioner på tværs af afdelinger og forvaltninger. I samarbejde med de etablerede netværk og inklusionsudvikling er der udført en kortlægning af de værktøjer, der er udviklet for at understøtte skolers og institutioners pædagogiske praksis. Konklusionen på denne kortlægning blev, at vi allerede, har de nødvendige værktøjer til arbejdet med inklusion. Den opgave, der står tilbage, er at forbinde disse til en sammenhængende hverdagspraksis. På et chefinternat i Børn, Unge og Fritidsforvaltningen februar 2014 blev der udarbejdet et handlingsnotat som startskud til processen med at kvalificere den videre inklusionsindsats. Hovedbudskabet og målet med den videre udvikling af indsatsen handler ikke om at udvikle nye metoder og værktøjer. De findes allerede men skal kobles sammen i en sammenhængende hverdagspraksis. Opgaven fremad kan kort beskrives som etablering af en organisatorisk systematik og sammenhængskraft.

I den efterfølgende proces har været inddraget en række interessenter. Forvaltningens MEDudvalg har i flere omgange drøftet og bidraget med deres vinkel. De tilslutter sig målet om en tværgående handleguide. Parallelt med forløbet i Forvaltnings MED, har lederne på skoler og institutioner jævnligt været inddraget i de overvejelser og løsninger, der blev arbejdes på. Dette forløb er afsluttet med, at alle ledere i Børn, Unge og Fritidsforvaltningen på en temadag april 2014 er blevet præsenteret for et bud på en tværgående handleguide version 1. (Bilag 1) På dagen kom lederne med deres vurdering af handleguidens styrker, udfordringer, muligheder og potentiale. Alle input er sammenskrevet og videregivet til en tværfaglig sammensat fokusgruppe (netværk 2) med repræsentanter fra både ledere og medarbejdere centralt og decentralt. I samarbejde med en driftsgruppe skal fokusgruppen kvalificere den tværgående handleguide. Tidsplan: Juni 2014: Orientering til Børn, Unge og Kulturudvalget og Skoleudvalget om de igangværende inklusionsindsatser på baggrund af statusanalyse og baselinerapporter. Herunder præsentation af den tværgående handleguide version 1. August 2014: Temadrøftelse i Børn, Unge og Kulturudvalget og Skoleudvalget om de politiske mål for arbejdet med inklusion. Præsentation af status på inklusionsindsatser og herunder den tværgående handleguide til medarbejderniveauet centralt og decentralt i forvaltningen. September 2014: Forslag til konkrete politiske mål sendes i høring d. 2.9.2014 og besluttes i Børn, Unge og Kulturudvalget og Skoleudvalget d. 30.9.2014 Oktober 2014: Alle medarbejdere i Børn, Unge og Fritidsforvaltningen præsenteres for den nye tværgående handleguide fra uge 43. Staben bidrager med en kommunikationsstrategi til sikring af at alle informeres om den nye handleguide.

Forklaring til bilag 1 Den tværgående handleguide Fra bekymring til handling Ideen er at handleguiden skal udvikles elektronisk, således at den enkelte kan klikke sig rundt i guiden og hente viden om egen rolle, andres rolle, procedurer, skabeloner og værktøjer. Indtil da er guiden vision 1 illustreret gennem forskellige dokumenter. Der skal videreudvikles på modellen. Side 1 er forsiden fra bekymring til handling. Side 2 beskriver den enkelte medarbejders rolle og mulige handlinger. Side 3 beskriver kollegateamets roller og mulige handlinger Side 3 beskriver det konsultative teams roller og mulige handlinger Side 4 beskriver det tværfaglige møde samt mødets rollefordeling og mulige handlinger Fra bekymring til handling Klassens/gruppens/barnets adfærd ses i den sociale og/eller faglige kontekst, hvori barnet indgår. Den enkelte medarbejder Hvad gør jeg? Positiv udvikling Den enkelte medarbejder, der har en bekymring for et barn forsøger at finde en løsning sammen med barnet og barnets forældre Kollegateam Hvad gør vi? Positiv udvikling Kollegaer sparrer og reflekterer på den pædagogiske og eller didaktiske praksis. Analyserer omgivelsernes påvirkning af konkrete børns trivsel Konsultative team med lederdeltagelse Hvad gør vi? Positiv udvikling Sparring med fokus på egen praksis At undervisnings- /læringsdifferentiering er fællesnævner for handlemuligheder At der er fokus på trivsel i de forskellige læringsmiljøer og fællesskaber Tværfagligt møde Hvad gør vi? Positiv udvikling Afklare og afdække problemet i sin helhed Danne en fælles viden Give gensidig inspiration til det videre arbejde Udfærdige en handleplan for en indsats Aftale ansvarsfordeling om, hvem der gør hvad og hvornår

side2 Den enkelte Hvad gør jeg? Hvornår Opfølgning medarbejder: Dagplejer Dagplejepædagog Daginstitutionspæda gog SFOpædagog Skolepædagog Lærer Fys- ergoterapeut Sundhedsplejerske Tandplejer/tandlæge side 3 Jeg deler min bekymring med barnet og/eller forældrene på baggrund af Trivselsskemaet. Der udarbejdes SMTTE model (Effekt, mål, tegn og Evaluering) Dagligt foretages refleksioner over egen praksis. Ved en positiv udvikling ved den iværksatte indsats afsluttes forløbet her. Ved yderligere behov tages det op i kollegateamet. Kollegateam Hvad gør jeg? Hvornår Opfølgning Team i: Dagplejen Daginstitutioner Skolen Børneergoterapeut /fysioterapeuter Sundhedsplejen Tandplejen Ad hoc: Skole- /dagtilbudsledere Jeg deler min bekymring i mit kollegateam. Ved behov for yderligere tiltag opstilles oversigt over effekt, mål, tegn, tiltag og evaluerings aftale(smtte) 1 Hver uge Ved en positiv udvikling ved den iværksatte indsats afsluttes forløbet her. Ved yderligere behov tages det op i det konsultative team. Vurderes det nødvendigt indkaldes i samarbejde med lederen til et tværfagligt møde.

side 4. Det tværfaglige møde Hvad gør jeg? Hvornår? Opfølgning? Medarbejder med bekymringen Skole-/dagtilbudsleder Forældre Den unge Rep. fra UR Rep. fra Sundhedstjenesten. Socialrådgiver Relevante fagpersoner i forhold til bekymringen. Skole- eller dagtilbudsledere er mødeleder og laver dagsorden til de faste møder. Skabelon til mødeindkaldelse, handleplan og referat. Centrale fagpersoner i BUF kan ved behov indkalde til et tværfagligt møde. Fast 4 gange årligt og efter behov. Efter mødet følges handleplanen i den aftalte periode. Ved næste møde evalueres og eventuel udarbejdes der nye mål og inddragelse af andre fagpersoner. Det er den, der har bekymringen, der indkalder til et tværfagligt møde og har ansvaret for at lave dagsorden og referat.