Netværksmøde om transfer

Relaterede dokumenter
Kompetenceprogram for praktikvejledere i SUF

NÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS

Introduktion til nye social- og sundhedsassistentelever

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

Grunduddannelsesområdet i SUF

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.

Kommunal Praktik, del 1A

Velkommen som elev i Københavns Kommune

Side 2 / AMU-kurser for praktikvejledere i SOSU-uddannelsen

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog

info dag/rhe

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Idé-katalog. Læringstemaer Praktik 1. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktik 1

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014

Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige. / 30. november 2017

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Bilag. Bilag 10. Samarbejdsaftale. 3. praktikperiode i Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Farmakologi og medicinhåndtering opgave/rhe

Kickoff praktik 3. At modtage og vejlede elever på avanceret niveau på social- og sundhedsassistentuddannelsen

Nyt indhold i LUP for trin 1

LUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktikken

Kommunal Praktik, del 1B

Hvem lærer eleverne at tjekke om der er kaffe på kanden? - om uddannelse, læring og pædagogik på Sopu.

Farmakologi og medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Farmakologiopgave i praktik 3

Farmakologiopgave. Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

NB. Spørgsmål 1-8 skal besvares. Praktikvirksomhedens navn og adresse: Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold

Praktikvejledertræf 2018

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Velkommen Praktikvejleder

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold

Temadag om de studerendes

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Praktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring

Studieunit på plejecenter Kristiansminde

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med?

Samarbejdsaftale Pædagogisk læringsredskab. 1. praktikperiode i Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Bydækkende netværk for kliniske vejledere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?

Praktikvejleder træf Social- og sundhedsassistent uddannelsen

Uddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

Praktikvejledertræf 2018

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Navn på institutionen: Socialpædagogisk Center

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Introduktionsperioden

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl

Praktikvejlederuddannelsen Modul 1

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Praktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis. Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Håndbog i Praktikuddannelsen

Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Velkommen til bydækkende netværk Tema: Stærk sammenhæng i uddannelse

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK. Underviser Kirsten Nielsen, Social- og Sundhedssolen Silkeborg

Sidemandsoplæring og praktikvejledning. Temadag om hospitalsteknisk assistentuddannelse Flere og bedre praktikforløb 1.

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere

Stærkt sprog i praktikken

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Pædagogens praksis

Workshop vedrørende praktikplanen

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

info dag/rhe

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Opsamlingsnotat - Evaluering af, for og som læring

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Transkript:

Netværksmøde om transfer / Studieunit, september 2017 5. sep. 2017

Transfer hvad gør vi i praksis? I gør det allerede men hvad er de nyeste tendenser/siger den nyeste forskning? Hvad er kravene? KK s grunduddannelsesstrategi 2017-2020? Eleven skal kunne anvende den læring, eleven opnår i skoleundervisningen, til at løse arbejdsopgaver i praktikken, og omvendt skal eleven gennem formulering og refleksion over praksiserfaringer videreudvikle sine måder at løse arbejdsopgaver på i skoleundervisningen. (udd. ordning for SSA-uddannelse, 1. juli. 2017, punkt 5.) Et tættere samspil mellem skole og praktik kan sikre, at undervisningen på skolen i større udstrækning afspejler praksis på de kommunale arbejdspladser og at intentionerne i gældende og nye uddannelses- og studieordninger bliver implementeret på praktikstederne. 2

3 perspektiver på transfer 1. Skolen og undervisernes kompetencer til at støtte transfer (feedback kultur, træning, kobling mellem praksis og teori, refleksion) 2. Elevens kompetencer til at skabe transfer (motivation, forståelse, mod) 3. Praktikkens kompetencer til at støtte og skabe transfer (kobling teori-praksis, refleksion) 3

Vi starter hos os selv der hvor vi har direkte indflydelse! Praktikvejledernes mulighed og kompetencer til at støtte transfer Uddannelsesansvarliges muligheder og kompetencer til at støtte praktikvejlederne i at understøtte transfer Enhedens/teamets kompetencer og mulighed for at støtte et transferfremmende læringsmiljøer 4

Vi er i fuld gang og vi kan nå længere Den Røde Tråd Gruppeuddannelsessamtaler Læringsaftaler Refleksionssceancer/ refleksionskort Cafémøder Temadage Logbog Skolevejledningen (implementeres i efteråret 2017) 5

Dagens program Kl. 09.15 Erfaringer: Gode greb til at skabe transfer Kl. 09.50 Pause Kl. 10.00 Transfer hvad er praktikkens rolle og muligheder? Oplæg v. Vibe Aarkrog, lektor på Aarhus Universitet samt efterfølgende diskussion Kl. 12.00 Frokost Kl. 12.45 Transfer helt konkret: Farmakologiopgaven som eksempel. Hvordan skaber man anledninger til transfer? Kl. 13.30 Sammenhæng mellem teori og praktik i uddannelserne en strategisk prioritering i SUF v. Kim Maskell, chef for Uddannelse & Arbejdsmiljø Kl. 14.00 Pause Kl. 14.15 Transfer en udfordring i praktikvejledningen Kl. 14.50 Afslutning og evaluering Kl. 15.00 Tak for i dag Hilse på nye UA ere! 6

www.kahoot.it 7

Drøftelse ved bordene: Hvordan arbejder I med at skabe transfer? Do s and don ts? Hvad er I optagede af omkring transfer? Hvad vil I gerne have ud af Vibes oplæg? 8

9 Pause

Transfer Hvad er praktikkens rolle og muligheder? Vibe Aarkrog DPU, Aarhus Universitet 5.september, 2017 10

Transfer betyder, at.. En person anvender noget, han/hun har lært i én situation, i en anden mere eller mindre lignende situation. Person Anvendelsesformer Noget Situationerne

Transferklima Arbejdspladsens transferklima er betinget af Udviklingsorientering nysgerrig? spørgsmål ved rutiner åben for noget nyt? refleksion Støtte til at afprøve nyt, tænke anderledes Feedback Ros Belønning for nytænkning

Man har brug for at overføre og anvende noget, man har lært, når Man er novice Man ikke kan finde ud af løse en opgave Kan kendte arbejdsopgaver løses på nye måder? Kan sosu-hjælperne få nye arbejdsopgaver? Man bliver overrasket

Hvordan lærer man i praksis? Kolbs læringscirkel

Transfer kræver at.. Man kan huske det, man har lært/erfaret Man kan se ligheder og forskelle mellem situationer se situationen som et eksempel sætte ord på det særlige ved situationen Man kan tilpasse det lærte til en konkret situation

Fra sosu-hjælper til vejleder Sosu-hjælperen skal kunne: sætte sig i novicens sted skabe læring i praksis overraske eleverne sætte ord på praksis reflektere over praksis huske teori se situationen som et eksempel kunne tilpasse viden til den konkrete situation

Hvordan kan I hjælpe hjælperne? Skab muligheder for læring i praksis Åben-for-nyt-kultur Nye kollegaer (novicer) inspirerer ældre Nye arbejdsopgaver Eksperimenter med andre løsninger Skab overraskelse / Hvad nu hvis? Fast tid til refleksion Styrk transfer: Gør teori til et værktøj i hverdagen Vis teori på væggene Deltag i undervisning på sosu-skolen Støt anvendelse af teori

Systematisk refleksion

Litteratur Aarkrog, V. (2010) Fra teori til praksis. Undervisning med fokus på transfer. Munksgaard Danmark. (eksempler fra sosu) Aarkrog, V. (2012) Refleksion i undervisning, oplæring og praktikvejledning. Munksgaard Danmark. (eksempler fra sosu) Wahlgren, B. & Aarkrog, V. (2012) Transfer. Kompetence i en professionel sammenhæng. Wahlgren, B. & Aarkrog, V. (2004) Teori i praksis. Hans Reitzels Forlag

Drøftelse: 1. Hvad er de største udfordringer? Hvad er mest hjælpsomt i Vibes oplæg? 2. Hvordan skaber du vellykket transfer? 3. Hvordan kan man som UA/PV hjælpe til at koble teori med praksis (og omvendt)? 4. Hvad er dine næste skridt? 20

FROKOST 21

Transfer helt konkret Farmakologiopgaven som eksempel: - hvordan skaber man anledninger til transfer? 22

Hvilken viden har SSA eleverne med fra SOPU? Grundforløb 2: Maslows behovspyramide Den rehabiliterende tilgang Kroppens opbygning, dens organsystemer og basale funktioner KOL, diabetes, demens og hjerte-kar sygdomme Sundhedsfaglig dokumentation og ansvar herfor (Grundforløb 2 mod sosu-hjælper og sosu-assistent, SOPU 2017) 23

Hvilken viden har SSA eleverne med fra SOPU? SSA uddannelsen: Tema 1: Borgeren i det primære sundhedsvæsen (5 uger) Etiske og lovmæssige regler ansvar som sundhedsperson Principperne for sygeplejeprocessen Tavshedspligt, varetagelse af personfølsomme data Kvalitetssikring og utilsigtede hændelser (UTH) Patientsikkerhed og forebygge fejl ved medicinhåndtering Dokumentation samt opfølgning på embedslægetilsyn Kommunikation, ligeværdige relationer, etiske dilemmaer ( Temaoversigt over Social- og sundhedsassistentuddannelsen, SOPU 2017) 24

Hvilken viden har SSA eleverne med fra SOPU? Tema 2: Fag og myndighedsperson (2 uger) Eleven kan anvende viden om sygeplejefaglig teori og metode til at vurdere borgerens ressourcer, behov og sundhedstilstand samt til at handle på kompleksiteten af de grundlæggende behov, herunder inddrage relevante samarbejdspartnere Eleven kan anvende viden om lovgivning, instrukser, vejledninger og lokale procedurer til at forklare SSA assistentens ansvar og kompetenceområde til selvstændigt at kunne varetage medicinhåndtering i gældende praksis, herunder delegering, videredelegering, ledelsens ansvar og akkreditering Eleven kan anvende viden om hygiejne og risikofaktorer ved medicinhåndtering ( Temaoversigt over Social- og sundhedsassistentuddannelsen, SOPU 2017) 25

Praktikforløb SSA i SUF? Kronisk sygdom hjerte, lunger eller diabetes? P1 Farmakologiopgave Begynder niveau P2 Farmakologiopgave Rutineret niveau P3 P3 Farmakologiopgave Avanceret niveau 26

Fremlæggelse af opgaven: Fremlæggelsen foregår fælles, med eleverne, ressourcepersoner og deres vejledere. Der er afsat en hel eftermiddag til dette. Der er god læring for både elever og vejledere i at høre hinandens refleksioner og tilbagemeldingerne. Det er ofte at vejlederne udtrykker, at de har lært lige så meget nyt som eleverne. Anja Holland, uddannelsesansvarlig i Klarahus 27

Spørgsmål: Hvordan kan I støtte med at bringe viden videre fra farmakologiopgave opgave 1 til henholdsvis opgave 2 og 3? Hvordan arbejder I med transfer ift farmakologiopgaven lige nu? Hvad virker godt, og hvordan kan I støtte det yderligere? Hvad har I konkret brug for i forhold til at skabe transfer i arbejdet med farmakologi/medicinhåndtering? Hvordan kan arbejdet med farmakologiopgaven støtte læringsmiljøet på afdelingen/i teamet? 28

Sammenhæng mellem teori og praktik Ikke bare en pædagogisk problemstilling også et strategisk tema 29

Strategiske mål Elever i 9. klasse Elever i 10. klasse Uddannelse Ansættes i SUF Mål 1: Flere dygtige nyuddannede ansættes i SUF Voksne Mål 2: Flere gennemfører og bliver dygtige Mål 3: Tilstrækkeligt antal ansøgere, som vi vil ansætte 30

Stigende krav til kompetencer Fokus i uddannelse Behov for dygtige medarbejde re Stort behov for transfer 31

Fokus i uddannelse: Eleven skal kunne anvende den læring, eleven opnår i skoleundervisningen, til at løse arbejdsopgaver i praktikken, og omvendt skal eleven gennem formulering og refleksion over praksiserfaringer videreudvikle sine måder at løse arbejdsopgaver på i skoleundervisningen. Udd. ordning for SSA-uddannelse, 1. juli. 2017, punkt 5. 32

Strategi for grunduddannelser i Københavns Kommune Rekruttering Flere elever og studerende skal søge uddannelse i KK Professionel praktikuddannelse Rekruttering Flere nyuddannede skal søge ansættelse i KK 33

Strategi for grunduddannelser i Københavns Kommune Rekruttering Flere elever og studerende skal søge uddannelse i KK Dynamiske læringsmiljøer Strategisk interessevaretagelse Professionel praktikuddannelse Professionel praktikvejledning Tættere samspil mellem skoleundervisning og praktik Rekruttering Flere nyuddannede skal søge ansættelse i KK 34

Samspil mellem skoleundervisning og praktik Et tættere samspil mellem skole og praktik kan sikre, at undervisningen på skolen i større udstrækning afspejler praksis på de kommunale arbejdspladser og at intentionerne i gældende og nye uddannelses- og studieordninger bliver implementeret på praktikstederne. Strategi for grunduddannelser i Københavns Kommune 2017-2020 35

Stigende krav til kompetencer Det kan være belastende at have leddegigt, det kan være belastende at have KOL, men det vil næsten altid være mere belastende dvs. øge sygdomsbyrden at have begge sygdomme, end blot én af dem. Ikke sjældent forstærker generne ved sygdommene ovenikøbet hinanden Finn Breinholt Larsen, seniorforsker Region Midtjylland Hvidbogen s. 27 36

Hvidbog om MULTISYGDOM Dokumentation af multisygdom i det danske samfund fra silotænkning til sammenhængt Anne Frølich m.fl. red. Trygfonden 2017 37

Pointer fra Hvidbogen 33% af den voksne befolkning (16+ år) har to eller flere langvarige sygdomme. Mere end halvdelen af dem, der har en langvarig sygdom, er multisyge. Andelen af multisyge stiger med alderen. Fra 65 år og opefter er mere end halvdelen multisyge. Social ulighed: Multisygdom ses oftere hos personer med kort uddannelse. Multisygdom rammer tidligere og oftere hos personer med lav social position. 38

Stigende krav til kompetencer Multisygdom Specialiseret sundhedsvæsen Kunne oversætte teori til praksis i mangfoldige situationer. Overblik over sundhedsvæsenet 39

Stigende krav til kompetencer Fokus i uddannelse Behov for dygtige medarbejde re Stort behov for transfer 40

Behov for dygtige medarbejdere Hvad er dygtighed i SUF? At opfylde uddannelsens mål? Personlige og sociale kompetencer? Det faglige lærer vi dem At få lyst til at arbejde i SUF? Fokus på SUFs prioriterede indsatser? 41

SUFs prioriterede indsatser: Kvalitetsorganisationen, forbedringsindsats, medicinområdet Velfærdsteknologi og sundhedsinnovation Sammenhængende borgerforløb Mad og måltid Teori i praksis - I et strategisk perspektiv Demens CURA og dokumentation 42

Eksempel: Det gode måltid Hvordan omsættes teori om det gode måltid i praksis? Hvilke teoretiske temaer er på spil i det konkrete måltid? 43

Eksempel: Rehabilitering En samtale? Eller: Egenomsorg Rehabilitering Selvhjulpenhed Relationer Træning Livshistorie Borger-inddragelse FSIII

Transfer I har muligheden Jeres kompetencer kan bidrage 45

46 Pause

Transfer en udfordring i praktikvejledningen? Før under efter vejledning Understøttende læringsmiljø Jo bedre anvendelsessituationen er tilrettelagt, jo mere transfer (mening, opfølgning, belønning, organisering) 47

Vejlederkompetencer Elevens faglige niveau Begynder Rutineret Avanceret Ekspert Vejleders rolle Styrende: Handleanvisende, styrende, demonstrerede, undervisende, rådgivende, forklarende rolle Mindre styrende og mere spørgende: Mindre styrende og mere støttende, vejledende og spørgende I overvejende grad, spørgende: Ad-hoc vejledning og støtte. Stå i baggrunden og være mere og mere spørgende I overvejende grad spørgende og meget åben: Ad-hoc vejledning. Stor åbenhed for afprøvning af hverdagseksperimenter og meget spørgende Metode: Coachende tilgang/proces med samtalen og feedback i fokus. Før-under-efter vejledning Tilbyde enkelte og enkle opgaver med lav kompleksitet Tilbyde flere opgaver med stigende kompleksitet Tilbyde flere opgaver med høj grad af kompleksitet i overvejende ukendte situationer Tilbyde flere opgaver med høj grad af kompleksitet, og ukendte situationer. Understøtte innovativ tænkning og tiltag 48

Drøftelser i grupper: 1. Giv konkrete eksempler på vejledning som skaber transfer 2. Hvordan kan du støtte en ny vejleder med at skabe transfer? 3. Hvad kan du gøre for at at fremme fokus på transfer hos vejlederne? 4. Hvad er dine næste skridt? 49

Tak for i dag Vi ses igen d. 30. november. Adresse følger! 50