Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder Videndelingsoplæg - 20 minutter Niveaudelt læsetræningsforløb afsæt i resultaterne fra Tekstlæseprøve 3 & 2 Hogrefe. Tankerne bag etablering og gennemførelse af forløbene set med læsevejlederens briller. Drøftelse diskussion 20 minutter Med udgangspunkt i oplægget og i mindre grupper diskuteres læsevejledernes arbejde med brug af testresultater på skolerne.
Betina Kjellerup Læreruddannet - Læsevejleder - Faglig vejleder Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder - Afgangsprojekt - Læsevejledning i grundskolen Søndermarkskolen Randers (2016) - Koordinator ressourceteamet
Fokus på elevernes skriftsproglige udvikling fra børnehaven til og i skolen Professionelle læringsfællesskaber PLF Fælles fortåelse omkring elevernes skriftsproglige udvikling - læsning Analyserer og anvende data - test
Rystede posen Søndermarkskolen Randers Konteksten - I 2015/16 ny skolestruktur i Randers kommunes skolevæsen. - Nye ledelser på alle skoler. Finde en fælles kultur - Søndermarkskolen blev lagt sammen med naboskolen begge skoler tidligere med overbygning. - Nye kollegaer. - Nye klassekammerater. Søndermarkskolen har 640 elever fordelt i fire spor fra 0. - 6. klasse.
Søndermarkskolen Randers Rammerne 0. 3. årgang har alle klasserne en klassepædagog tilknyttet - i henholdvis 8, 7 & 6 lektioner om ugen. 4. - 6. årgang tilknyttet en årgangspædagog i 5 lektioner om ugen fordeles individuelt på årgangen. Årgangene har 5 ugentlige holdtimer til særligt tilrettelagt undervisning - typisk 3 lektioner til dansk og 2 til matematik. Holdtimerne tilrettelægges individuelt på årgangene - på klassen, tværs af årgangen eller mindre hold.
Læsekonferencer v. skolelederen Videndelingsforum Læsning er en fælles opgave, derfor sidder alle med. Fokus på elevernes skriftsproglige udvikling fra børnehave til og i skolen. Skolelederen sidder med i et lærings- og tilsynsperspektiv.
Læsekonferencer v. skolelederen Formålet med læsekonferencerne Videndele og udnytte årgangens kompetencer løfte i flok (PLF) Analyserer data fra læsetests (Hogrefe & nationale tests) og omsætte til tiltag på klassen eller årgangen. Analyserer data fra staveprøver ( Hogrefe & ST prøverne) og omsætte til tiltag på klassen eller årgangen. Organiseringen af den særligt tilrettelagte undervisning på årgangen.
Læsekonferencer efterår & forår alle årgange Årgangens dansk- & matematiklærere årgangs- eller klassepædagoger to læsevejledere skolelederen
Læsekonferencer Data 0. årgang obligatorisk sprogvurdering (efteråret & opfølgning foråret) Læseevaluering på begyndertrinnet. 1. årgang Hogrefes ordlæseprøve 1 og staveprøve 1 (foråret). 2. 4. & 6. årgang nationale test (frivillige efteråret & obligatoriske foråret). 3. & 5. årgang Hogrefes tekstlæseprøver (online efterår & forår). Hogrefes staveprøver 1 3 (online anvende fra 1. 8. klasse) - eventuel ST4 6 (efter behov & ønske).
Den der fanger fuglen fanger ikke fuglens flugt - den der maler rosen maler ikke rosens duft Vagn Steen Digte? 1964
Prikdiagram - Eksempel
Tekstlæseprøve 3
Tekstlæseprøve 3 efteråret 3. årgang Hogrefe 3 Før-fasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering
Tekstlæseprøve 2
Tekstlæseprøve 2 efteråret 3. årgang Hogrefe 2 efterår Før-fasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering
Tekstlæseprøve 3 & 2 efteråret 3. årgang Hogrefe 3 efterår Før-fasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering Hogrefe 2 efterår Før-fasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering
Kategorierne - Hogrefes tekstlæseprøver Før-fasen: Eleven rammer det rigtige svar så sjældent, at der altovervejende kan være tale om rene gættesvar. Der er ikke klare tegn på, at eleven er i stand til at forstå den læste tekst. Erkendelse: Andelen af rigtige svar er så høj, at der næppe kan være tale om rene gættesvar. Men enten udviser eleven stadig en markant usikkerhed eller også er hastigheden lav. Stabilisering: Problemet er ikke længere at opdage, hvad der skal til for at løse opgaverne, men at blive i stand til at løse dem både hurtigt og med få fejl. Beherskelse: Opgaverne besvares med stor sikkerhed og god hastighed. Der er imidlertid stadig plads til at øge hastigheden yderligere. Automatisering: Kombinationen af en høj rigtighedsprocent og høj løsehastighed tyder på, at elevens læsning er ved at være automatiseret, når det gælder tekster med en sværhedsgrad som prøvetekstens.
Stor læsespredning Jeg forstår ikke helt det med R% og hastighed Mange elever at dele på årgangen Hvor meget skal de kunne på 3. klasse? En test fortæller jo ikke alt! Jeg vil godt være med, men jeg har selv svært ved at læse. Vi ved godt, hvem der er læseudfordret Elever som læsemæssigt passer sammen kan være udfordret på adfærd En god ide at niveaudele, men hvordan gør vi lige?
Prikdiagram - Eksempel
Fokus med afsæt i data Læsevejlederen Før-fasen Fokus på fonologisk opmærksomhed afkodning & forståelse ------------------------------------------------------- Erkendelse Fokus på afkodning & forståelse ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Stabilisering Beherskelse Fokus på automatisering øget hastighed & forståelse ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Automatisering Fokus på øget automatisering (sværere tekster)
Læseindsats efteråret 3. årgang sådan gjorde vi Eleverne blev inddelt i 6 hold med udgangspunkt i Hogrefes faser - og dansklærernes viden om elevernes læsefærdigheder. Der var mellem 3 & 28 elever på holdene. 9 uger med en lektion to gange i ugen (18 lektioner). - Enkelte aflysninger qua fx fagdag. 4 dansklærere, 4 kl.pædagoger og 1 matematiklærer stod for undervisningen.
Fokus med afsæt i data Dansklærerne Før-fasen & Erkendelse I Før-fasen & Erkendelse II Før-fasen & Erkendelse III Stabilisering I Stabilisering II Beherskelse
Før-fasen & Erkendelse I Læsemesteren 3 elever & 1 dansklærer + holdtimer = fire ugentlige lektioner Jørgen Frost Læsemesteren 2008
Før-fasen & Erkendelse II Læsenøglen 3-9 elever & 1 dansklærer. http://www.laesenoeglen.gyldendal.dk /
Før-fasen & Erkendelse III Ereolen 7 elever & 1 dansklærer Special pædagogisk forlag - gratis opgaver
Stabilisering I Blå Dingo - 16 elever & 1 dansklærer http://www.dingo.gyldendal.dk/serieoversigt/blaa%20dingo/soeren%20score-kaj-boegerne.aspx?view=list
Stabilisering II Mimi Skattejagt - 16 elever & 2 klassepædagoger (på skift) Forlaget Elysion
Beherskelse Faktisk! 28 elever 1 matematiklærer & 1 klassepædagog (på skift). http://fagbog.gyldendal.dk/en/indgange/faglig_laesning/faktisk.aspx
Læsekonference foråret 3. årgang Evaluering af læseindsats
Har eleverne øget deres læsefærdigheder (R% & hastighed & forståelse)? Hogrefe 3 Før-fasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering Hogrefe 2 Før-fasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering
Fungerede det på tværs af årgangen for både personalet & eleverne? En gennemgående voksen. Der skal ikke skiftes voksne. De, som har fået mest ud af det, var de gode læsere. De fik lov til at give den gas. Læseindsatsen åbnede op for nye relationer på tværs af årgangen. - Nu skulle eleverne lege sammen på tværs af klasserne.
Den afsatte tid på ugebasis og perioden var det nok eller? Flere gange om ugen - mere koncentreret.
Vil I gøre det igen? Der skiftes lærere fra indskolingen til mellemtrinnet. Dansklærerne inddelte eleverne på holdene (det tog langtid) og fandt materialerne. Indsatsen står ikke mål med forbrug (32 lektioner 4 dansklærere). - 9 voksne 160 min = 3½ lektioner.
Andre ting I tænker, som er vigtige at få nævnt og drøftet? Eleverne kunne have været mere opdelte. - De ligger på meget forskellige niveauer. Eleverne kunne have haft et læseresultat til start og et slutresultat. Læsemesteren evaluerede hver gang. Konsensus omkring samme Hogrefe test til alle eller det modsatte - fx 2 eller 4.
Normer for Tekstlæseprøve 3 foråret 3. årgang Hogrefe 3 Før-fasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering Normer (foråret) 6,2% 18,5% 34,7% 24,8% 15,8%
Læsevanskeligheder er som en skarp sten i skoen, som over tid, hvis der ikke gøres noget ved den prikkende smerte, breder sig til hele kroppen med risiko for, at eleven får det skidt med hele skolen og med at lære noget i det hele taget. Carsten Elbro Læsevanskeligheder 2008:36.
Refleksion & Diskussion Læsevejledernes arbejde med brug af testresultater på skolerne