Skolepolitiske målsætninger. Fanø Skole.

Relaterede dokumenter
Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Skoledagen styres af elevernes læring

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Greve Kommunes skolepolitik

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Strategi for Folkeskole

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Tema Beskrivelse Tegn

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

FOLKESKOLEREFORMEN.

Kvalitetsanalyse 2015

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Temaaften om status og udvikling

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Kvalitetsrapport Ledelsesberetning Skoleåret 2016/2017

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Stillings- og personprofil Skoleleder

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Tema Beskrivelse Tegn

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Et fagligt løft af folkeskolen

Skolebestyrelsens principper

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Skolebestyrelsens principper

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Skolereform har tre overordnede formål:

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Folkeskolereformen 2013

Hyldgård Ny folkeskolereform

Oplæg for deltagere på messen.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

FOLKESKOLEREFORM 2014

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Center for Undervisning

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

Hvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen"

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Velkommen til valgmøde

Organisation og ledelsesgrundlag

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Transkript:

Skolepolitiske målsætninger Fanø Skole www.fanoe.dk 1

Indhold Indledning 1 Forord 2 Vision 3 Baggrund 4 Læring 4 Trivsel 6 Inklusion 8 Diagram skolepolitiske målsætninger 10 Dialog 12 Ledelse 14 Evalueringsprocedure 16 Organisation med tilhørende ansvarsområder 18 Indledning Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget introducerer de fem nye skolepolitiske målsætninger, og sætter en fælles retning for de kommende skoleår. De nye skolepolitiske målsætninger tager udgangspunkt i de tre nationale mål, som blev introduceret i forbindelse med folkeskolereformen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Læringsmiljøet på Fanø Skole er præget af værdier om respekt, engagement, positiv adfærd, ansvarlighed og kompetence. De fem nye skolepolitiske målsætninger reflekterer ligeledes disse værdier. For at vi kan skabe læring i et miljø præget af værdierne er det afgørende, at vi er tydelige omkring hvor vi vil hen, hvorfor vi vil det, og ikke mindst hvordan vi kommer derhen. Kataloget kan benyttes som et supplement i tilrettelæggelsen af din undervisning. Indholdet bidrager med input til, hvordan du kan omsætte resultater til viden både i forhold til samarbejdet med den enkelte elev, dennes forældre, dine kollegaer samt skolens ledelse på den måde skaber vi læring der giver mening. 1

Forord Kataloget du sidder med indeholder et diagram over de skolepolitiske målsætninger, et fyldestgørende baggrundsmateriale, en evalueringsfigur samt et organisationsdiagram med tilhørende udpegede ansvarsområder. Diagrammet illustrerer de fem nye skolepolitiske mål. Diagrammet er udformet, så hvert mål tager udgangspunkt i et tema illustreret med en overskrift. For hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter, som sætter rammerne for arbejdet frem mod målet. Endeligt følges hvert mål op af en række resultatmål, der skaber overblik over hvorvidt vi når i mål med de målsætninger vi har sat os. Baggrundsmaterialet beskriver hvert af de fem skolepolitiske mål og uddyber med den nyeste viden på området. Diagrammet i kombination med baggrundsmaterialet - udpeger således rammen og retningen for skolens udvikling i de kommende skoleår. Materialet suppleres med et evalueringsværktøj, der understøtter arbejdet med de fem nye skolepolitiske målsætninger på alle niveauer. Endeligt specificeres ansvarsområder for hver af skolens parter i organisationsdiagrammet med tilhørende ansvarsområde. Vision Fanø Skole har en særlig ånd. En ånd der evner, at kombinere indsigt og udsyn. Indsigt i forhold til de særegne og unikke faktorer, der kendetegner Fanø Vesterhavet, kulturarven, heden, menneskene, trygheden og fordybelsen. Udsyn i forhold til de pulserende og dynamiske faktorer, der kendetegner den globaliserede verden - kultur, udvikling, samfund og folkeslag. På Fanø Skole er læring meget mere end dansk og matematik. På Fanø Skole kombinerer vi i fællesskab indsigten med udsynet. Det mener vi er afgørende for, at uddanne børn til at mestre eget liv. Børn der mestrer eget liv er fulde af livsmod, gejst og selvstændighed både nu og senere i livet. Netop derfor har vi en vision: Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed 2 3

Baggrund Læring Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er præget af variation i undervisningsformer og inddragelse i det omkringliggende samfund jf. Åben Skole Hvordan Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allersvageste elever i dansk og matematik skal falde år for år Hvorfor dette mål? På Fanø Skole skal alle elever blive så dygtige de kan. Forskningen viser at elever der er fagligt dygtige trives bedre*. På Fanø Skole styres undervisningen med udgangspunkt i Fælles forenklede mål. Studier viser at de skoler, der arbejder med udgangspunkt i elevernes læring er de skoler, der opnår de bedste faglige resultater*. På Fanø Skole skal vi være skarpe til, at sætte tydelige læringsmål for- og med eleverne således, at det er målet der styrer aktiviteten og undervisningens indhold, og ikke omvendt. På Fanø Skole understøtter vi skolens parter i at arbejde med målstyret undervisning, og vi bidrager med kompetencer og redskaber, der muliggør at skoledagen styres af elevernes læring. *KL, 2015 Der er progression i antal samarbejdsaftaler med erhvervs- og foreningslivet i det omkringliggende samfund Elevernes udbytte evalueres med udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure 4 5

Trivsel Trivsel og motivation til at lære nyt Læringsmål formuleres med udgangspunkt i den enkelte elevs læringsprogression Eleverne kender deres læringsmål og får passende udfordringer i undervisningen Elevernes trivsel er en central rettesnor i tilrettelæggelsen af undervisningen Hvordan Andelen af elever med en positiv progression i fagene matematik og dansk skal stige år for år Elevernes læringsmål udarbejdes med udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure Hvorfor dette mål? På Fanø Skole skal elevernes trives. Elever der trives, lærer bedre*. På Fanø Skole er elevernes trivsel en central rettesnor i tilrettelæggelsen af undervisningen og en grundlæggende forudsætning for, hvordan skolen ser ud. Forskningen viser at elever, der forstår formålet med undervisningen, og inddrages i egne læringsmål, motiveres og lærer mere**. På Fanø Skole ønsker vi at understøtte elevernes motivation til at lære ved at inddrage eleven aktivt i formuleringen af læringsmål. Det betyder at vi foruden niveaumål også inddrager elevens læringsudvikling elevens lærings progression i tilrettelæggelsen af undervisningen så eleven oplever, at få passende udfordringer i undervisningen. *SFI, 2011. **KORA, 2015. Andelen af elever der trives skal stige år for år 6 7

Inklusion Inklusion og anerkendelse Læringsmål tager højde for den enkelte elevs ressourcer Eleverne udfordres der hvor de er, og udfordringerne er tilpasset den enkelte elev Der er fokus på det tværfaglige samarbejde i arbejdet med elever der har behov for en speciel indsats Hvordan Andelen af elever der er uddannelsesparate når de forlader skolen, skal være stigende Andelen af elever der forlader skolen med mindst 2 i karakter i både dansk og matematik skal være stigende Hvorfor dette mål? På Fanø Skole skal alle børn blive så dygtige de kan, og undervisningen skal tage udgangspunkt i de ressourcer som det enkelte barn besidder. Inklusion og anerkendelse forudsætter at undervisningen differentieres, så alle elever modtager den undervisning de har brug for. De børn der ikke får nok læringsudbytte ud af den almindelige undervisning skal tilbydes en specialindsats. For at vi kan tilbyde alle elever den undervisning de har behov for, skal vi være skarpe til at arbejde tværfagligt, og inddrage de kompetencer som de enkelte teams besidder*. *SFI, 2011. 8 9

Diagram skolepolitiske målsætninger Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dyg5ge de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold 5l faglige resultater Tilliden 5l og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Læring Trivsel Inklusion Dialog Ledelse Skoledagen styres af elevernes læring Trivsel og mo5va5on 5l at lære nyt Inklusion og anerkendelse Dialog og vidensdeling i et dynamisk team Tydelig retning for skolens udvikling Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles forenklede mål Læringsmål formuleres med udgangspunkt i den enkelte elevs læringsprogression Læringsmål tager højde for den enkelte elevs ressourcer Læringsmål tager udgangspunkt i dynamisk vidensdeling og dialog på tværs af teams Ledelsesteamet sikrer fælles forståelse for de skolepoli5ske mål der lægges 5l grund for udviklingen af skolen Elevernes udbyie af undervisningen inddrages i 5lreIelæggelsen af nye forløb Eleverne kender deres læringsmål og får passende udfordringer i undervisningen Eleverne udfordres der, hvor de er, og udfordringerne er 5lpasset den enkelte elev Skolens parter (forældre, bestyrelse, elever, medarbejderteams og ledelse) har et ansvar for, at de skolepoli5ske målsætninger opfyldes Ledelsesteamet prioriterer det som hovedopgave at synliggøre de ansvarsområder, som de enkelte parter på skolen skal varetage Skoledagen er præget af varia5on i undervisningsformer og inddragelse af det omkringliggende samfund jvf. Åben Skole Elevernes trivsel er en central reiesnor i 5lreIelæggelsen af undervisningen Der er fokus på det tværfaglige samarbejde i arbejdet med elever der har behov for en speciel indsats Skolens parter ved hvilken rolle de skal udfylde i opfyldelsen af de faglige og skolepoli5ske målsætninger Dialog og tydelige rammer på tværs af skolens parter prioriteres og kvalificeres Andelen af de allerdyg5gste elever i dansk og matema5k skal s5ge år for år Andelen af elever med en posi5v progression i fagene matema5k og dansk skal s5ge år for år Andelen af elever der er uddannalsesparate når de forlader skolen, skal være s5gende Formidling af resultatdata 5l skolens parter skal kvalificeres, så resultaterne kan formidles på en ledorståelig måde Organisering af ansvarsområder fordelt på de enkelte parter på skolen illustreres i skolens organisa5onsdiagram Andelen af de allersvageste elever i dansk og matema5k skal falde år for år Elevernes læringsmål udarbejdes med udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure Andelen af elever der forlader skolen med mindst 2 i karakter i både dansk og matema5k skal være s5gende Organiseringen af dialog på tværs af parterne på skolen tager udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure Der udarbejdes en ledelsesberetning på baggrund af de skitserede opera5onaliseringsmål Der er progression i antal samarbejdsanaler med erhvervs - og foreningslivet i det omkringliggende samfund Andelen af elever der trives skal s5ge år for år Andelen af medarbejdere med en god trivsel skal være s5gende Elevernes udbyie evalueres med udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure 10 11

Dialog Dialog og vidensdeling i et dynamisk team Læringsmål tager udgangspunkt i dynamisk vidensdeling og dialog på tværs af team Skolens parter (forældre, bestyrelse, elever, medarbejderteams og ledelse) har et ansvar for, at de faglige og skolepolitiske målsætninger opfyldes Skolens parter ved, hvilken rolle de skal udfylde i opfyldelsen af de faglige og skolepolitiske målsætninger Hvordan Formidling af resultatdata til skolens parter skal kvalificeres, så resultaterne kan formidles på en letforståelig måde Hvorfor dette mål? På Fanø Skole ønsker vi at bidrage til, at skabe trivsel på alle niveauer. Elever der undervises af medarbejdere som trives, lærer bedre*. På Fanø Skole ønsker vi at skabe trivsel blandt skolens parter ved, at understøtte vidensdeling og dialog på tværs af faggrupper. Studier viser at medarbejdere, der arbejder på baggrund af målstyring trives markant bedre end medarbejdere der er ansat på skoler som har samme fokus, men som ikke følger op på resultaterne, og hvor den understøttende dialog ikke prioriteres**. På Fanø Skole ønsker vi at understøtte at skolens parter trives ved at bidrage med redskaber, der kan muliggøre dialog og vidensdeling. *SFI, 2011. **KORA, 2015 Organiseringen af dialog på tværs af parterne på skolen tager udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure Andelen af medarbejdere med en god trivsel skal være stigende 12 13

Ledelse Tydelig retning for skolens udvikling Ledelsesteamet sikrer fælles forståelse for de skolepolitiske mål, der lægges til grund for udviklingen af skolen Ledelsesteamet prioriterer det som hovedopgave, at synliggøre de ansvarsområder, som de enkelte parter på skolen skal varetage Dialog og tydelige rammer på tværs af skolens parter prioriteres og kvalificeres Hvordan Organisering af ansvarsområder fordelt på de enkelte parter på skolen illustreres i skolens organisationsdiagram Hvorfor dette mål? På Fanø Skole skal skolens parter have en fælles forståelse for skolens udvikling. Studier viser at en tydelig ledelsesstil, hvor lederen sikrer retning og en fælles forståelse for de skolepolitiske mål, smitter af på forventningerne til medarbejderne, og dermed resultaterne*. På Fanø Skole prioriterer vi en tydelig dialog mellem ledelsesteamet og skolens parter, og understøtter processen med redskaber og kompetenceudvikling, så skolens parter opnår en fælles forståelse for skolens udvikling**. *KORA, 2015, **SFI, 2011 Der udarbejdes en ledelsesberetning på baggrund af de skitserede operationaliseringsmål 14 15

Evalueringsprocedure Understøttende redskaber Børne og kulturudvalget Velfærdsforvaltningen Skoleledelse Kvalitetsrapport Ledelsesberetning Budgetopfølgning Dialogmøder Kvalitetsrapport Ledelsesberetning Budgetopfølgning LUS og LTUS Dialogmøder MUS & TUS Vejledningsforløb Na@onale tests Meebook Evaluering af læringsforløb Elev- og forældresamtale Elevplaner Na@onale tests Skolens medarbejdere Skolebestyrelse Elev Forældre 16 17

Organisation med tilhørende ansvarsområder Skolelederen udgør sammen med viceskolelederen, SFO lederen samt administrativ leder et ledelsesteam, der udfører den daglige ledelse i forhold til skolens medarbejdere og er ansvarlig for samarbejdet med skolebestyrelse, MED-Udvalg m.v. Ledelsesteamet udøver ledelse i henhold til Folkeskolelovens 45. SFO lederen leder personalet i SFO og indgår i ledelsesteamet. SFO lederen deltager i lederteamets møder for så vidt angår koordinering af forhold vedrørende indskolingen. Den enkelte leder har kompetence og ansvar for egne områder. Den daglige ledelse udøves i et tæt samarbejde. Skolebestyrelse Elevråd Skolens lærere er primært tilknyttet et af skolens fire områder. Indskolingen (0.-3- klasse), mellemtrin (4.-6. klasse), og udskolingen (7.- 10. klasse) samt P-klassen (skolens specialklasse). Der vil være praktiske vanskeligheder forbundet med at gennemføre et princip om at den enkelte lærer kun er tilknyttet et område, men det er hensigten at princippet søges efterlevet så vidt muligt af hensyn til fordelen ved at et områdes lærere kan blive et fast sammentømret team. Ledelses-team: Skoleleder Viceskoleleder SFO-leder Adm. leder Den enkelte lærer er desuden tilknyttet et eller flere årgangsteams, der som udgangspunkt formeres omkring de årgange, undervisningen foregår i. Lærerne er også tilknyttet fagteams, der primært sikrer den faglige sammenhæng og udvikling indenfor og på tværs af skolens områder. Skoleledelsen tager initiativ til at der afsættes tid fra lærernes udviklingstid til gennemførelse af fællesaktiviteter i områdeteams, fagbaserede teams og i årgangsteams. I hvert områder er der for en tidsbegrænset periode valgt en afdelingskoordinator, der sikrer mødeafholdelse/mødeledelse af områdets mødeaktiviteter, koordination mellem afdelingens lærere og fælles udvikling af afdelingerne. De fagbaserede teams har en formand til, at sikre initiativer og fællesaktivitet i den faglige fælles udvikling. Indskoling 0. 3. klasse Mellem-trin 4.-6. klasse Udskoling 7.-9.klasse P-klasse Den enkelte lærer refererer formelt til skoleledelsen. 18 19

Skolens lokaludvalg har til formål at sikre dialog mellem medarbejdere og ledelse i forhold, der omfattes af MED-aftalen. Møder afholdes i henhold til aftalens bestemmelser. For at understøtte dialogen mellem medarbejdere og ledelse forudsættes det, at skolens ledelse dels tager initiativ til en løbende dialog med TR og AMR, dels sørger for at der er et højt informationsniveau på hele skolen. Personalemøde for alle ansatte afholdes jævnligt, hvor b.la. skoleudvikling er på dagsordenen. Personalemøde i SFO afholdes hver 14. dag med deltagelse af ledelse, pædagoger og medhjælpere. SFO-leder ansvarlig herfor. Arbejdsmiljøudvalg består af AM-leder og AM-repræsentant, der holder møde efter behov og i øvrigt efter gældende regler herom. 20 21

Velfærdsforvaltningen, februar 2017 Alle borgere skal sikres velfærd - uanset udgangspunkt 22 www.fanoe.dk Casa Grafika - Fanø