Konference for anden fase af e-museum. Evaluering af 36 digitale undervisningsmaterialer



Relaterede dokumenter
Didaktiske udfordringer & muligheder ved museernes digitale undervisningsmidler

Evalueringsrapport. E-museum: evaluering af digitale undervisningsmaterialer. Rikke Ørngreen & Karin Tweddell Levinsen Emdrup 2009

Side 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT

Side 1 af 7 Materialet er udviklet i et samarbejde mellem Skolevisioner og Dansk Naturvidenskabsfestival.

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!

Digitaliseringsstrategi

udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo Nyborg Strand 5. november 2009

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Videndeling

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen!

Krav og forventninger til anmeldere

Det magiske læremiddellandskab

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

It på ungdomsuddannelserne

SIP Digitale kompetencer

Vidensmedier på nettet

Agenda. Hvad tænker I er innovation på KRM (jvf. Studieordningen)?

Feedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

Håndværk og design KiU modul 2

Digitaliseringsstrategi

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Informatik B hhx, august 2017

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Undervisningsdifferentiering

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Differentieret undervisning

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Steen Grønbæk Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Evalueringsresultater og inspiration

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

MODUL Studieplan for didaktisk design/ format

Opdragsbeskrivelse. Særlig ansøgningsrunde vedr. udvikling af et kreativt filmfagligt læringsmodul til Filmcentralen/Undervisning

Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed

MANUAL TIL RESPONSE RADAR. Formativt evaluerings- og dialogværktøj på EUD uddannelserne

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Web2Beviset - Digitale kompetencer

Indsæt Billede Fra fil her. Et satspuljeprojekt i 10 kommuner. Annette Poulsen

APPROACHING INCLUSION

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter

Fremtidens faglokale?

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Læringsplatforme. - hvis det skal give mening...

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

Projektlederuddannelsen

RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

WECADEMY. Forpligtende fællesskaber

Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring?

Til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, herunder VEU-centre samt efteruddannelsesudvalg. 3. februar 2015 Sags nr.: S.541

Fredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi

Krible Krable flere små forskere i naturen

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Velkommen til kursus for nordiske sprogpiloter (7) Lysebu Lis Madsen, projektleder

Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Netværk om ny praksis

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Velkommen. 10. maj 2016

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

Hvordan kan vi evaluere det?

Godt du kom

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Transkript:

Konference for anden fase af e-museum Evaluering af 36 digitale undervisningsmaterialer Karin Tweddell Levinsen Rikke Ørngreen

OPDRAG & PROCES Ekspertvurdering - samtlige ressourcer Kriterier og krav fra puljen Evalueringsresultater og anbefalinger Projektansøgningen (koncept og realisering) Pædagogik og Læring / IT og Medier IT Didaktisk Design Fremtidige potentialer Dybdeanalyse - udvalgte ressourcer / få personer Eksemplariske materialer Udviklingsprocessen Brugernes oplevelse i kontekst Læringspotentiale niveau, målgruppe, faglighed, IT Kategorisering i produkttyper Underviseren som gate keeper Økonomisk vurdering Set i relation til udvikling og brugerinvolvering Anbefalinger - Eksisterende ressourcer / portal - 2. fase

Stort Varieret Rigt Materiale Læringspotentiale som undervisningsressource?

Faglighed, målgruppe og trinmål Placeret i forhold til et niveau i Grundskolen og/eller Ungdomsuddannelserne De fleste læringsressourcer bidrager til opfyldelse af trinmål Historie i fortid og nutid, hvor trinmål som: give eksempler på livet på landet og livet i byer i fællesskaber og samfund

Faglighed, målgruppe og trinmål Placeret i forhold til et niveau i Grundskolen og/eller Ungdomsuddannelserne De fleste læringsressourcer bidrager til opfyldelse af trinmål Forudsætter at eleverne er både IT- og læsekompetente. Afgørende for graden af lærestøttet brug i fht. meningsfuldt brug i en undervisningsramme DESIGNOVERVEJELSE

Niveaudeling 1. One size fits all løsning 2. Gennem lærervejledningen 3. Fleksibel, indbygget tilpasning af materialet forskellige versioner DESIGNOVERVEJELSE filtrere

Lærervejledningen Planlægning - men også udvælgelsesværktøj Designovervejelse & Krav til e-museumsportalen Skal hele ressourcen gennemses førend beslutning om brug kan foretages? Hvordan kan ressourcen anvendes? Hvilke opgaver kan eleven arbejde med?

Brede og åbne repræsentationer af faglighed Designovervejelse & Krav til e-museumsportalen

Potentiale Tidssvarende designløsninger interessant og innovativ brug af mediesammensætninger og plug-ins Navigation i 360 grader billeder mobile enheder WEB 2.0 - brugergenereret indhold kortbaserede à la Google Maps funktionen (ofte anvendt) - videndelende netværksformer Indlejrede medier film og lyd & spil - DESIGNOVERVEJELSE Udvikling Implementering - Drift Formål : Tid & Sted Dybde Motivation Web2.0 kan jo kun leve, hvis den bliver brugt og kræver lang brugsperiode, lisens, log-in Begrænsninger

Indholdsmæssig tilpasning til niveau Bred / Dyb emnerepræsentation Brug af mange og tidssvarende medieformer ikke ensbetydende med, at ressourcen har et vellykket didaktisk potentiale, når potentialet skal realiseres i en undervisningssituation

Vurdere den praktiske anvendelsesdimension - tilrettelæggelse og brug og løbende evaluering - mulig(e) arbejdsform(er) - tidsudstrækning - lærer-elev roller Typer af løsninger Forskellige typer af it-didaktiske design tenderer mod at supportere forskellige former for undervisningspraksis. Opdelt læreressourcerne i typer på grundlag af karaktertræk, der sædvanligvis anvendes til at beskrive og differentiere designløsninger

Læringspotentiale - hverdagens praksis ÅBNE RESSOURCER Simulation Udforskende univers, eksperimenter Bredt og mangfoldigt materiale Flad åben hypertekst Tekst-billed baseret Menu og interne links på tværs Udvidet åben hypertekst Web 2.0 elementer Indlejrede medier Kort-applikationer Web 2.0 elementer Indlejrede medier Udforskende tilgang og aktiviteter Mange har svag navigation Eleverne kan slippes løs på egen hånd og på flere niveauer Barriere for didaktisk brug Moderat Uoverskueligt forberedelse for læreren Svært at finde indhold Guldgruber Svært at genfinde af indhold - information, Svært finde rundt - materiale og - medieressourcer.

Læringspotentiale - hverdagens praksis LUKKEDE RESSOURCER Spil Game-play Tab/vind Regler Narrativ Rollespil Regler Multiple choice Lukker sig om sig selv Spil og narrativer kan have didaktiske og pædagogiske potentialer Eleverne skal følge bestemt rækkefølge Spillene styrer interaktion med indhold MEN her Spillet styrer det materiale eleverne møder -Hvordan og hvornår det kan tilgås - læres rigtige og forkerte handlinger for at komme hurtigt/nemt igennem Interaktionen er omstændelig og spillet langsommelig Faglighed træder i baggrunden Materialet er kun tilgængeligt når man spiller Megen lærer forberedelse Projektvision er ikke realiseret

Læringspotentiale - hverdagens praksis Undervisningsrum Træningsrum Studierum Aktivitet Vidensformidling Træning af stof Projekt Lærerrolle Formidler Organisere stoffet Træner Lærer stiller opgave Konsulent / Facilitator Læreren lærer af eleverne Student / Eleven er lærer Elevrolle Modtager Lærling Elev stiller opgave Eleven er didaktiker Organisering Klasse Individuelt / gruppe Individ / gruppe Traditionelle og web 2.0 baserede Simulation Database Internet Kommunikation præsentationsprogrammer Web 2.0 applikationer IT GPS og mobile hotspots Web 2.0 Notetagning - produktionsressourcer Wiki, Blog - samarbejdsressourcer Mobil dokumentation og visning Mobil interaktion

Læringspotentiale - hverdagens praksis Paradox handlingsorienteret blev til kontrolleret Undervisningsrum Træningsrum Studierum Spil Narrativer 5 3 Den IT-usikre læres valg? Simulationer 2 2 2 Flad åben hypertekst Udvidet, åben hypertekst Kort-baserede ressourcer 6 6 5 18 18 18 3 3 3

Hvordan kan man søge mod bedre realisering af visionen / den konceptuelle model? Ingen direkte sammenhæng mellem Udviklingsproces 1. Institutioners størrelse/type og produktkvalitet Manglende fokus på 2. Beløbsstørrelse og produktkvalitet Interaktionsform & medievalg Forholdsvis store midler og vellykkede produkter ifht faglighed & læring Store midler og ikke-vellykkede produkte Den IT pædagogiske vinkel 3. UNI-C s ressourcer og support og produktkvalitet Tænke i underviser behov Svag løsninger forbliver svage Gode løsninger forbliver gode Servicetyper Tilfredshed med UNI C s services Rikke Ørngreen (rior@dpu.dk) & Karin Tweddell Levinsen (kale@dpu.dk)

Økonomisk vurdering Vurdering Dyre Ikke dyre Balance Ikke dyre Svagt fungerende Godt fungerende Produkt og økonomi Didaktisk svage Dårlig navigation godt materiale Samlet antal 9 8 8 6 3 Samlet pris 7 mil. 1.6 mil 3.2 mil 1, 2 mil Ca. 980.000 Pris pr projekt ~ 770.000 ~ 200.000 ~ 400.000 ~ 200.000 ~ 329.000 18 projekter med problemer 9,2 mil 16 gode projekter 4,8 mil

UDBUDSPROCESSEN Anbefalinger 1. Ideen tydeligt beskrevet / skitseret Det skal være muligt at vurdere hvad det kræver at realisere projektets ide om ide og økonomi er realistiske UDBUDSPROCESSEN PROCES OG OPFØLGNING KONKRETE FORBEDRINGSFORSLAG om tilknyttede ressourcepersoner kan løfte opgaven 2. Tydelige krav til projektbeskrivelse / hvad udvikles 3. Tilknytning af konsulenter med it-didaktisk udviklingserfaring 4. Behov for fokus på Udvikling Implementering Drift fra et læringssyn For at håndtere Web 2.0 UNI-C s tekniske støtte udvides teknisk og redaktionelt (udvidet støttemulighed)

PROCES OG OPFØLGNING Anbefalinger 1. Brugere skal inddrages aktivt i designfasen lærere og elever 2. Afprøvning og tilpasning til målgruppe og hverdagspraksis - ITERATION 3. Sikre at pædagogiske ressourcer reelt inddrages i udviklingsarbejdet 4. Sikre at projektet har en kontaktperson tilknyttet 5. Der udvikles procedurer for opfølgning af økonomi DET ER OK AT AFVIGE FRA DESIGNFORSLAG, hvis der argumenteres i brugerbehov

Anbefalinger KONKRETE FORBEDRINGSFORSLAG 1. Åbne hypertekst ressourcer Re-design af navigation Web 2.0 løsninger - udvide med GPS-teknologi Mobilt læringsmateriale Brugergenereret indhold 2. E-museum portalen Opkvalificere søge- og filtreringsredskaber 3. Log-on problematik 4. Forbedret mediekvalitet 5. Initiativer der styrker web2.0 brug

Anbefalinger DIVERGERENDE INTERESSER MUSEER / Science OPDRAGSGIVER ANBEFALING Få folk til ind på museet / Science centret >< undervisning Producere nye materialer (Samtidshistorie, - kunst) Materialer tilgængeligt online Bruge eksisterende arkivmateriale Udbud og løsninger må anerkende at divergensen er der Fleksibilitet fra opdragsgiver

Anbefalinger Tidskrævende at finde materialer Mangler gode og fleksible søge- og filtreringsredskaber En lærer kan ikke søge efter materiale, der ligger inden for både relevante trinmål og et specifikt emne. Foreslår tænker i forløb og kobling af materialer på portal niveau Også i ansøgningen (meta-data og meta-lærervejledninger)

Konference for anden fase af e-museum Evaluering af 36 digitale undervisningsmaterialer Karin Tweddell Levinsen Rikke Ørngreen