Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur side 5 Kulturen side 5 Forskellige miljøer side 6 Min praksis side 6 Konklusion side 7 Litteraturliste side 8 Bilag: Artiklen Et klinkende samspil Bettina Lukoschewitz Side 1
LEGEKULTUR I SPOTLIGHT Indledning: Til DKK trak jeg emnet legekultur og syntes at det var interessant at se om der opstod legekultur i vores netop afsluttede spotlight mal din drøm på klinke, da jeg syntes at det er relevant for opgaven vil jeg også kigge på børns kultur og børnekultur og hvorfor vi bruger kulturen. Og om børnene brugte vores fortællinger eller deres eget medbragte kultur til at male klinken ud fra. Da jeg har haft tanker omkring hvad jeg godt ville gøre anderledes en anden gang vil jeg også gerne have fokus på dette, jeg syntes at det kunne være interessant at give mit bud på hvad jeg ville gøre anderledes i praksis nu. Målgruppen: Det vil være børn fra ca. 2 14 år. Problemformulering: I forhold til spotlight mal din drøm på klinke, kunne der skabes legekultur og hvis hvordan blev det skabt? Var der kultur for, med og af børn 1, hvis ikke hvordan kunne det så skabes? Malede børnene deres drømme igennem vores mundtlige/billedbogsfortællinger eller ud fra de andre kultur miljøer de havde været i? Hvordan vil jeg nu gøre i praksis hvis der skulle skabes et lignende projekt? Dette har jeg valgt at undersøge igennem spotlight mal din drøm på klinke, da jeg syntes at dette er relevant for mig som kommende pædagog at have fokus på netop, børns kulturelle miljøer og det skabende i dem. 1 Legekultur Essays om børnekultur leg og fortælling af Mouritsen Flemming s. 9-12 Bettina Lukoschewitz Side 2
Emneafgrænsning og metode beskrivelse: Legekultur er børns hverdag som formidles via uformelle sociale netværk, gennem overlevering(tradering) fra børn til børn(og i nogle tilfælde fra voksen til børn) 2. Emnet har jeg valgt da jeg som kommende pædagog vil blive ved med at have fokus på at børnene udvikler mange af deres færdigheder og kompetencer gennem leg, ved at lade børnene fordybe sig i de ting som de selv finder interessante, kan man støtte og guide dem til at blive selvstændige individer, som kan tage egne valg og udtrykke egne meninger omkring tanker, ønsker og følelser(identitetsdannelse 3 ). Dette vil jeg gøre i min opgave ved at kigge på om der opstod legekultur i vores spotlight og hvis der gjorde hvordan, det vil jeg gøre ud fra den typologiske skitse 4, var der også kultur for, med og af børn det vil jeg gøre ud fra Flemming Mouritsens kulturbegreb for, med og af børn 5 og Flemming Mouritsen Børns grafiske udtryksformer 6, der udover inddrager jeg lidt af Herdis Toft 7 omkring børn og kultur og så til sidst noget af Kirsten Drotner 8 Hvorfor vi udtrykker os gennem kultur. Når børnene kom til vores bod, malede de så deres klinker ud fra vores mundtlige/billedbogs fortællinger eller havde de noget med fra de andre kultur miljøer, da børnene bevæger sig meget mellem disse kultur miljøer, kan de så sortere mellem miljøerne eller griber de det som serveres for dem, dette vil jeg gøre ud fra Winnicotts teori om det potentielle rum 9. Som det sidste vil jeg kigge på hvad jeg ville gøre hvis jeg skulle lave et lignende projekt en anden gang, og inddrage Teorien af Flemming Mouritsen for, med og af børn. Legekultur: Jeg har valgt at se tilbage på det netop afsluttet spotlight projekt mal din drøm på klinke, dette valg har jeg taget da jeg nu bagefter kan se at der var nogle ting som jeg ikke havde fokus på da vi planlagde projektet. Så det kunne jeg godt tænke mig at gå mere i dybden med. Det vil jeg gøre da 2 IBID. s. 17 3 Æstetik og læring Grundbog om æstetiske læreprocesser af Austring. D Bennyè & Sørensen Merete S.121-123 4 Legekultur Essays om børnekultur leg og fortælling af Mouritsen Flemming s.16-17 5 IBID, s. 9-12 6 Børns grafiske udtryksformer af Mouritsen Flemming s, 194 I: Mørch-Hansen, Anne (red.) (2001):Billedbøger og børns billeder. 7 Sprog som værktøj og legetøj af Jørgensen Hede Hanne kap 9 s.220 8 Dansk kultur og kommunikation et pædagogisk perspektiv af Sørensen Mogens kap. 6 9 Æstetik og læring Grundbog om æstetiske læreprocesser af Austring. D. Bennyè & Sørensen Merete kap. 4 s. 108 111. Bettina Lukoschewitz Side 3
jeg mener at det kunne være godt for mit videre pædagogiske arbejde med børn, at være mere bevidst om de valg jeg tager når nye projekter startes. Ud fra Flemming Mouritsens legekultur. Typologisk skitse 10 hvor han beskriver at legekulturen formidles via uformelle sociale netværk, gennem overlevering(tradering) fra børn til børn (og i nogle tilfælde fra voksne til børn), og hvor han også siger at selve legekulturen afhænger af børnenes egen deltagelse og udøvelse og deres egen tilegnelse af færdigheder i forhold til udtryksformer og æstetiske teknikker, og at denne form for kultur ikke eksistere i fast form men opstår gennem den situation hvor børnene deltager i noget. Da mener jeg at der opstod legekultur i vores bod, børnene kom til boden hvor vi præsenterede produktet for dem og i fællesskab med de andre deltager og os fik de hver især skabt deres egen drøm på en klinke, de lavede overlevering (tradering) mellem hinanden og fik snakket om at de måtte på biblioteket og se bordet når det skulle udstilles. Børnekultur: For at kunne se om vi havde skabt kultur for, med og af børn 11 gennem vores projekt, har jeg brugt Flemming Mouritsens tre hovedtyper af børnekultur. 1. kultur produceret for børn af voksne som kan defineres gennem medier, børnelitteratur, teater, musik, legetøj og diverse reklamer, denne kultur form kan være både en dannelsesorienteret type kultur for børn og den kan være af pædagogiske observans og så kan den have en kunstnerisk selvforståelse. 2. Kultur med børn, hvor man som voksne og børn sammen bruger forskellige kulturteknikker og medier, denne kulturproduktion har en lang tradition i Danmark. Ved at bruge denne kultur form skaber man rum til børnene så de har mulighed for at blive deltagende kulturaktører. 3. Børns kultur. Hermed menes de kulturelle udtryk, børn frembringer i deres egne netværk, kort sagt legekultur. Denne kultur består af mange udtryksformer, leg, mundtlige fortællinger, sang, denne kultur form indeholder også æstetiske udtryksformer som 10 Legekultur Essays om børnekultur leg og fortælling af Mouritsen Flemming s.16-17 11 Legekultur Essays om børnekultur leg og fortælling af Mouritsen Flemming s. 1o-12 Bettina Lukoschewitz Side 4
rytmisk lyd, gangarter og pjat(legeaktiviteter), kan være computerspil, se video og lege barbie og tegne/skrive. Igennem disse udtryksformer skaber børnene særlige arenaer. Vi har skabt kultur for børn i vores bod det har vi gjort ved at, pynte vores bod og skabt forskellige hyggelige rum hvor børnene kan få højtlæsning og ved at have produceret et bord som ser anderledes ud, noget øjet normalt ikke ser. Der blev også skabt kultur med børn, det opstod ved at vi havde sat nogle meget specifikke rammer omkring projektet og ved at vi sammen med børnene ville prøve at skabe nogle klinker ud fra definitionen drømme. Kultur af børn opstod i male og lege processen, det var vi meget i tvivl om det ville da vi havde lavet et voksenstyret pædagogisk projekt 12 og det var vi også bevidste om og havde for øje at vi skulle prøve ikke at være for produkt orienteret. Børns kultur og børnekultur: Da Børns kultur og Børnekultur defineres forskelligt uddybes dette gennem Herdis toft 13, hun siger at børn lever i og med kultur, akkurat som voksne gør, Børns kultur udfolder sig i deres hverdagsliv hvor de gør brug af de forskellige æstetiske udtryksformer i deres lege- og læreprocesser. Samtidig er deres konkrete brug af æstetiske udtryk inspireret af de kunstneriske og mediebårne tekster som kommer til dem bl.a. i form af den børnekultur vi voksne formidler. Så børns kultur skabes i diverse legesituationer og processer hvor der læres påklædning o.s.v. Børnekultur er det som børnene får via medier og diverse kulturprojekter skabt af voksne. Kulturen: Kirsten Drotner 14 mener at kulturel praksis har at gøre med at skabe mening sammen og når vi udtrykker os gennem kulturen, skaber vi mening med livet, ja vi bliver så at sige til som adskilte individer ved umærkeligt at relatere os til andre. Det relateres til vores projekt da vi sammen fik skabt et værk og dette værk var ikke blevet skab hvis ikke at vi alle børn og voksne havde haft et kulturelt sammenarbejde og derigennem skabt en mening med dette projekt, nogle børn er nok også blevet bevidste om at de har været med til at skabe noget. 12 Børns grafiske udtryksformer af Mouritsen Flemming s, 194 I: Mørch-Hansen, Anne (red.) (2001):Billedbøger og børns billeder. 13 Sprog som værktøj og legetøj af Jørgensen Hanne Hede kap 9. s. 220 14 Dansk kultur og kommunikation et pædagogisk perspektiv af Sørensen Mogens kap. 6 s. 159 Bettina Lukoschewitz Side 5
Forskellige miljøer: Winnicotts 15 teori om det potentielle rum viser tre verdener det indre personlige verden Subjektive verden, den ydre kontekstuelle verden objekt verden og den tredje er det potentielle rum. Det subjekt verden er barnets indre verden hvor der bliver observeret, iagttaget. Det objekt verden er det som barnet har fra miljøet og i det potentielle rum skabes legen og kunsten i symbolsk form. Ved at kigge i praksis ud fra Winnicotts teori kan børn sagtens jonglere mellem forskellige miljøer og derigennem bruge det som de syntes er vigtig i helt specifikke situationer, selvom børnene til spotlight havde mødt mange forskellige kulturmiljøer, så brugte de deres indre skemaer sammen med det miljø de befandt sig i, ud fra dette males på klinken og en æstetisk læreproces 16 er skabt. Min praksis: Det der manglede i vores projekt er at børnene var med i opstart af processen, Jeg ville gerne have haft at det var børnenes ideer og meninger der havde skabt projektet, hvis det havde været tilfældet havde Flemming Mouritsens teori for, med og af børn 17 også været til stede under hele forløbet. Når jeg skal prøve dette engang i fremtiden, så skal der være en tidsramme som kan rumme at projektet opstartes af børnene. Det kunne rent pædagogisk være givende at det var et projekt som børnene skabte via en leg eller et tema som de var i gang med og når man er med i skabelses processen får man også et tættere ejerskab af projektet, dette kan være med til at gøre det mere interessant at deltage. Det er ikke fordi at det er forkert ikke at have børnene med i skabelses processen, det kan være godt med nogle pædagogstyrede projekter, specielt når det er omkring nogle helt specifikke læreprocesser som f.eks. mobning pasning af dyr - bestemte male processer o.s.v. 15 Æstetik og læring Grundbog om æstetiske læreprocesser af Austring. D. Bennyè & Sørensen Merete kap. 4 s. 108-111 16 IBID. s.90-91 17 Legekultur Essays om børnekultur leg og fortælling af Mouritsen Flemming s. 1o-12 Bettina Lukoschewitz Side 6
Konklusion: I min opgave har jeg været omkring hvad legekultur er og om den opstod i vores projekt, det kan jeg konkludere at der gjorde og at legekultur generelt opstår i mange forskellige rum. Da jeg fandt det relevant for opgaven har jeg set på forskellen af børns kultur og børnekultur 18 og har derigennem kunnet se at legekultur flettes ind i disse to kulturer. Ud fra Kirsten Drotners 19 at praktisere kultur har jeg kunnet se at vi sammen både børn og voksne igennem et kulturelt sammenarbejde har fået skabt et æstetisk kulturelt værk. Ved at kigge på Winnicotts teori 20 det potentielle rum ses at børn bruger de miljøer de støder på igennem de 3 rum til at skabe legen og æstetikken og derigennem skabes nogle indre skemaer, til senere brug. Til sidst vil jeg konkludere på det som er opstået ved at kigge på måden vi skabte processen og hvilken betydning det har haft for min opgave, det der manglede for at jeg syntes at projektet blev fuldendt var at børnene havde været med i hele skabelses processen, det mener jeg ville have givet både børnene og jeg et større ejerskab af projektet, ved at kigge på det gennem denne opgave har jeg fået større viden omkring selve kulturbegrebet og vigtigheden af at man husker kulturen både som pædagog styrede projekter og som børnestyrede projekter. 18 Sprog som værktøj og legetøj af Jørgensen Hanne Hede kap 9. s. 220 19 Dansk kultur og kommunikation et pædagogisk perspektiv af Sørensen Mogens kap. 6 s. 159 20 Æstetik og læring Grundbog om æstetiske læreprocesser af Austring. D. Bennyè & Sørensen Merete kap. 4 s. 108-111 Bettina Lukoschewitz Side 7
Litteratur liste: D. Austring Bennyè & Sørensen Mette. Æstetik og læring grundbog om æstetiske læreprocesser(2006). Forfatterne og Hans Reitzels Forlag. Jørgensen Hanne Hede (red) Sprog som værktøj og legetøj om sprog, kultur og kommunikation (2007) Forfatterne og Academica. Mørch-Hansen, Anne (red.) Billedbøger og børns billeder(2001). Høst og Søn. Mouritsen Flemming (legekultur Essays om børnekultur og leg og fortælling (1996). Odense universitetsforlag. Sørensen Mogens (red) Dansk kultur og kommunikation, et pædagogisk perspektiv, (2007). Akademisk forlag. Bettina Lukoschewitz Side 8