DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Relaterede dokumenter
Aktionslæring som metode

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Hvordan får vi gjort det vi gerne vil?

Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Lis Rahbek

JOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:

Der er 3 niveauer for lytning:

PLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring

Animationer af naturens fænomener

Aktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf

Kollegabaseret observation og feedback

Psykolog Lars Hugo Sørensen

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår

Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Favrskov læring for alle

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

Vejledere Greve Skolevæsen

Ledelse af læringsmiljøer

Om observation og feedback. Ledelse & Organisation/KLEO

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Vejledere Greve Skolevæsen

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

Dagsorden for workshop

Hvorfor gør man det man gør?

TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.

Det uløste læringsbehov

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Relationsarbejde på Vejrup skole

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Temadag om de studerendes

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vigtigt at reflektere og fordybe. Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser:

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud

Læringspraktik på SSA Skoleperiode 1. Indhold og opgave

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde

Science i børnehøjde

Strategisk aktionslæring

Velkommen til bostedet Welschsvej

Datainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring -

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

4. temadag. Tættere på elevers læring. Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder. tirsdag d. 6. oktober 2015

I lære som leder hele livet

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2

Bilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio

Vejledning og vejledningsstrategier

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Praktikugen Hvad skal eleven? Introduktion

Guide til klasseobservationer

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Velkommen til 3. temadag

Temadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret Anne Karin Petersen

MUS. Vejledning til lederen om

Velkommen til 2. undervisningsdag

Undervisningsbeskrivelse

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune

Velkommen til 2. undervisningsdag

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

F13V Evaluering af klinisk Modul 12

Velkommen til Klasseledelse og flow i indskolingen. Hvordan kan klasseledelse skabe et godt læringsmiljø samt understøtte flow i undervisningen?

Uddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Procesværktøj om trivsel

Introduktion til din kompetenceudviklingsplan/arbejdet med praksisfortællingen:

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Pædagogisk ledelse i EUD

Den vanskelige samtale Dag 3 ( ) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Workshop vedrørende praktikplanen

Transkript:

DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give gode råd Vi taler kun om de aftalte fokuspunkter Fokuspersonen gives tid til at reflektere over egen praksis Vi husker at lave timeout, når der er brug for det Samtalen foregår ligeværdigt og anerkendende Mødets deltagere husker, at de har tavshedspligt

DIDAKTISK SAMTALE Den didaktiske samtale er en struktureret samtale, som skal ligge i umiddelbart forlængelse af observationen af praksis. Grundlaget for den didaktiske samtale er et valgt fokuspunkt. Struktur for den didaktiske samtale: 1. Interview af fokuspersonen Proceslederen interviewer fokuspersonen ud fra flg. spørgsmål: Hvad var dit fokuspunkt? Hvad var målet med aktionen? Hvad gjorde du? Hvad gjorde eleverne? Hvordan vurderer du aktionens forløb i forhold til dine intentioner? Hvordan tror du, eleverne oplevede undervisningen? Fik du alle med? 2. Observationer Proceslederen beder deltagerne fremlægge deres observationer. Hvad så og hørte deltagerne (det reflekterende team)? - ingen råd og fortolkninger. Gentag ikke, hvad den forrige deltager har sagt - kun nye observationer.

3. Interview af fokuspersonen fortsat Proceslederen vender tilbage til fokuspersonen med flg. spørgsmål: Giver dine refleksioner og deltagernes observationer anledning til nye overvejelser? Hvordan vurderer du aktionen samlet set? Er der et emne du ønsker, vi skal undersøge nærmere i fællesskab? 4. Refleksioner over en didaktiktisk problemstilling Proceslederen foreslår temaer til fælles refleksion. Ud fra samtalens forløb og ud fra deltagernes ønsker foreslår proceslederen et tema med en didaktisk problemstilling til fælles refleksion. Der er ikke længere udelukkende spot på den observerede aktion. Samtalen drejer sig nu om alle deltagernes erfaringer og observationer, der kan sætte de observerede iagttagelser ind i en ny sammenhæng. Evt. inddrages teori / litteratur, der alt i alt kan bidrage til ny læring og viden. 5. Opsamling af den didaktiske samtale - Hver deltager udfylder refleksionsark og noterer vigtige pointer - Herefter læser deltagerne deres pointer op for teamet - Evt. planlægges ny aktion på baggrund af deltagernes pointer - Hvilken problemstilling kan vi arbejde med i næste aktionslæring? 6. Afslutning Procesvejlederen spørger til processen: - Hvordan var det at være deltager i en didaktisk samtale? - Føler alle sig set og hørt?

Refleksionsark Dato: Fokuspunkt / problemstilling: - Hvad har været vigtige pointer for dig i dag? - Hvilke tanker har samtalen vakt i forhold til egen praksis?

Forberedelsesark til aktion Problemstilling / undren / fokuspunkt. Hvad vil jeg gerne udvikle? Aktion Hvad vil jeg gøre konkret i praksis? Hypotese Hvad tror jeg, der kommer ud af aktionen? Fokus Hvad skal vi observere / kigge efter? Hvilke tegn kan det være? Hvad vil jeg udvikle: Læringsmål: Sproglige mål:

Ark til observatør Dato: Observatør: Fokusperson: Fokuspunkt: Notater til aktionen: Tid Iagttagelser Observatørens tanker, idéer