Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1
Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske materiale, der offentliggøres i Undervisningsministeriets ledelsesinformation LIS. Kvalitetsredegørelsen er udgangspunkt for udarbejdelse af handleplaner, der sikrer den videre udvikling på skolen. Kvalitetsredegørelsen vil blive fulgt op af to kvalitetssamtaler mellem skolen og CSD i december og oktober måned. 1. kvalitetssamtale i december vil følge op på kvalitetsredegørelsen, 2. kvalitetssamtale i oktober vil følge op på de initiativer, skolen har beskrevet i handleplanerne. Kvalitetsredegørelserne fra Egedal Kommunes 4 Distriktsskoler vil danne grundlag for kommunes samlede kvalitetsrapport, der skal vedtages senest 31. marts hvert andet år i lige kalenderår af Byrådet. Formålet med kvalitetsredegørelsen er at have fokus på elevernes læring og at sikre folkeskolereformens mål om, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Den nye kvalitetsrapport understøtter denne intention ved, at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Kvalitetsredegørelsen skal bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj på skolerne og i kommunen. 2
Distriktsskole Ølstykke en skole, hvor faglighed, fællesskab og trivsel står i højsædet. en skole, hvor mennesker har lyst til at arbejde, at udfolde sig og udvikle sig. en attraktiv, udviklende og udfordrende arbejdsplads, som har et tæt samspil med det omgivende samfund. Distriktsskole Ølstykke består af fire afdelinger: Hampelandskolen, Maglehøjskolen, Toftehøjskolen og 10. kl. Centeret. Vision: Vi vil skabe en skole, hvor trivslen er i højsædet. Hvor alle føler sig som en del af et fællesskab og forpligter sig på fællesskabet. Vi vil skabe en fagligt ambitiøs skole, der udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Vi vil udvikle et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig anerkendt og hørt. Vi vil skabe et ligeværdigt og konstruktivt samarbejde mellem lærere, pædagoger, forældre og eksterne samarbejdsparter. Vi vil udvikle vores skole, så den bliver en lærende organisation, der er i stand til at skabe balance mellem de ydre krav og den indre virkelighed. 3
Resultatoplysninger 9. klasse prøverne Skolens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag. Resultaterne af skolens afgangsprøver viser generelt et tilfredsstillende niveau. Gennemsnittet har de sidste år ligget på 7,2 i 2013/14, 7,66 i 2014/15 og 7,64 i 2015/16 i de bundne prøvefag, hvilke vi er meget tilfredse med. Når der tages hensyn til den socioøkonomiske reference, har distriktsskolen en undervisningseffekt på 0,8, hvilket er markant højere end tidligere år og også højere end de øvrige distriktsskoler. Nationale test Skolens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag i forhold til folkeskolelovens krav Distriktsskole Ølstykke ligger på et tilfredsstillende fagligt niveau ud fra en samlet vurdering af de nationale test. Det faglige niveau viser som helhed en stigende tendens. Ved vurderingen af skolens resultater skal pointeres, at det i alle tilfælde er forskellige elevgrupper, der er vurderet fra år til år, og at det derfor ikke kan vurderes, hvorvidt der er tale om en udvikling hos den enkelte elev eller elevgruppe. Resultaterne giver dog et billede af en generel tendens, hvor det kan konkluderes, at vi lykkes med at skabe gode resultater for en meget stor del af vores elever. 4
Hampelandskolen Dansk/læsning Andel elever med gode resultater i dansk/læsning: For 2. årgang ses en markant stigning, og årgangens resultat ligger over landsgennemsnittet. For 4. årgang ses en faldende tendens, og årgangen ligger lidt under landsgennemsnittet. For 6. årgang ses en stabil stigende tendens, årgangen ligger over landsgennemsnittet og har nået det nationale måltal. For 8. årgang ses et mindre fald. Årgangen ligger lidt under landsgennemsnittet, men nærmer sig det nationale måltal. Sammenfattende har andelen af gode elever i dansk læsning en stigende tendens fra 71 % i 14/15 til 75% i 15/16. Andel af de allerdygtigste elever i dansk/læsning: Andelen af allerdygtigste elever i dansk læsning har en stigende tendens fra 6% til 8%. Der er store stigninger af allerdygtigste elever fra 14/15 til 15/16 på 2. årgang og på 4. årgang, men til gengæld et fald på 8. årgang. Andel af elever med dårlige resultater i dansk/læsning: Samtidigt ses et fald i gruppen af elever med et dårligt resultat fra 9 % til 7%. Matematik På 3. årgang ses en stabil udvikling. Årgangen ligger en smule under landsgennemsnittet, men ligger tæt på det nationale måltal. På 6. årgang ses ligeledes en stabil udvikling. Årgangen ligger over landsgennemsnittet og over det nationale måltal på 80 % gode elever til matematik. På Hampelandskolen er igangsat handleplan vedr. kollegial sparring, som i første omgang er iværksat som pilotprojekt i indskolingen, men som også anvendes som koncept på afdelings- og teammøder på resten af Hampelandskolen. Målet er mere effektive møder med bredere ejerskab og involvering i forhold til en styrket faglighed og inklusion. 5
Maglehøjskolen Dansk/læsning Andel elever med gode resultater i dansk/læsning: På 2. årgang ses en markant stigning, og årgangen ligger pænt over landsgennemsnittet. På 4. årgang ses et fald i forhold til, hvad årgangen præsterede i 2. klasse, men årgangen ligger stadig på landsgennemsnittet. For 6. årgang ses et mindre fald. Årgangen ligger dog stadig over landsgennemsnittet. På 8. årgang er andelen af gode læsere på niveau med det nationale måltal og over landsgennemsnittet. Andel af de allerdygtigste elever i dansk/læsning: Det er vanskeligt at beskrive en tendens i udviklingen henover de seneste 3 år. Mest markant er det, at 4. årgang har færre i denne gruppe end tidligere år. Det samme gør sig gældende for 8. årgang, men denne gruppe elever har dog udviklet sig ved at gå fra 0 % i 6. klasse til 4 % i 8. klasse. Andel af elever med dårlige resultater i dansk/læsning: Resultaterne for eleverne med de dårlige resultater i dansk/læsning er ligeledes meget differentierede for de enkelte årgange og dermed vanskelige at sammenholde. Som i de forrige grupperinger er det på 4. årgang, hvor der er behov for den største opmærksomhed. Omvendt har 8. årgang udviklet sig markant siden 6. klasse med et fald i andelen af dårlige elever fra 17 % til 4 %. Samlet for Maglehøjskolen viser resultaterne i dansk/læsning, at skolen lever op til målet om, at 80 % af eleverne skal være gode læsere, og at vi lykkes med at forbedre resultaterne, der hvor vi har oplevet behov for ekstra indsatser, her specifikt på 8. årgang i 2015/2016. Matematik På baggrund af de seneste tre års resultater, i de nationale test i matematik på 3. og 6. årgang, kan det konstateres, at der på alle parametre er sket en positiv udvikling i det generelle billede af elevernes præstationer henover de tre år. Andelen af elever med gode resultater har været jævnt stigende, andelen af de allerdygtigste elever ligesådan, i nogle af tilfældene ganske markant. Dette er også billedet hos andelen af elever med dårlige resultater, hvor den generelle tendens er et svagt faldende antal og for en enkelt årgangs vedkommende ganske markant. 6
Toftehøjskolen Dansk/læsning Andel elever med gode resultater i dansk/læsning: Andelen af gode læsere på de målte årgange er generelt stigende. Desuden ligger resultaterne over landsgennemsnittet. På 8. årgang er niveauet ikke tilfredsstillende, men der ses en stigning fra 6. klasse. Andelen af de allerdygtigste læsere i dansk/læsning: For 2. årgang ses en markant stigning. Årgangen ligger en del over landsgennemsnittet. For 4. årgang ses en stigning fra 13/14 til 14/15, men et fald fra 14/15 til 15/16. For 6. årgang ses en stigning fra 13/14 til 14/15 og et fald fra 14/15 til 15/16. For 8. årgang ses en faldende tendens. Andel af elever med dårlige resultater i dansk/læsning: Hvad angår de dårligste læsere ligger resultaterne pænt under landsgennemsnittet dog ikke på 8. årgang, hvor resultaterne ligger over landsgennemsnittet. Matematik For 3. årgang ses en svag stigning i forhold til 2013/2014. Resultaterne ligger over landsgennemsnittet. For 6. årgang ses ligeledes en svag stigning, men resultaterne ligger her lidt under landsgennemsnittet. Hvad angår de allerdygtigste elever ses en stigning, men et resultat der ligger lidt under landsgennemsnittet. Hvad angår de dårligste blandt eleverne ses en stigning på 3. årgang og et fald på 6. årgang - i begge tilfælde under landsgennemsnittet. Der ses generelt en stigende tendens af gode læsere og matematikere. Især på læseområdet kan vi se mærkbare resultater af læseindsatser i form af læsevejleder, læseløft, vaks m.m. På Toftehøjskolen er der sat indsatser i gang, der skal fremme den faglige udvikling i matematik ved hjælp af konkret sparring med vejlederen i matematik. Indsatsen går ud på at afdække og analysere elevernes faglige niveau, ved skoleårets start, gennem frivillige nationale test. Desuden er igangsat observation/sparring af undervisningen med fokus på arbejdsform, metode, elevernes tilgang til læring og organisering af undervisningen. Undervisningsvejleder inddrages i indsatsen. 7
Handleplan for distriktsskole Ølstykke Distriktsskolen har sat øget fokus på kvalitetsudvikling bl.a. gennem Strategi for kvalitetsudvikling. En væsentlig del af denne strategi er en partnerskabsaftale med Undervisningsministeriets læringskonsulenter. Formål med det aftalte læringsforløb Distriktsskolen ønsker med nærværende læringsforløb at blive bedre til at forske i egen praksis bl.a. ved hjælp af data og forskningsbaseret viden, med henblik på at kunne tilrettelægge de mest virkningsfulde tiltag. Overordnede mål Vi ønsker i højere grad at leve op til skolens vision og indsatsområder. Vi har behov for at dokumentere skolens resultater som fundament for det videre arbejde. Der skal skabes forståelse for, accept af og forpligtelse på fælles standarder for kommunikation på alle niveauer i skolen. Resultat- og effektmål Der er skabt en kultur, hvor forpligtende team- og fagsamarbejde på matriklen, og på tværs af matriklerne, bruges som en integreret del af den didaktiske planlægning. Data og forskningsbaseret viden anvendes systematisk som en del af undervisningen. Medarbejderne har en fælles platform med fokus på læringsmålstyret undervisning. Mee book anvendes som kommunikationsmiddel og som læringsplatform. Undervisningens tilrettelæggelse er et teamanliggende med udgangspunkt i den fælles forberedelse. Handlingsplan Faglige vejledere i dansk, matematik og inklusion udarbejder de lokale indsatser, i samarbejde med ledelsen, i forhold til at leve op til de kommunale og nationale kvalitetsstandarder. Skolens principper for evaluering bruges som en integreret del af praksis for at opnå kommunale og nationale kvalitetsstandarder. Ledelsen strukturerer og organiserer fagsamarbejdet med brug af faglige vejledere. Ledelsen opstiller resultatmål for den faglige fremgang i dansk og matematik. Der opstilles og følges op på resultatkrav for indfrielse af delmål på alle niveauer af skolen. IT-ressourcepersoner tilknyttes alle afdelingsteam til at kvalificere arbejdet med kvalitetsudviklingen. Teamkoordinatorer understøtter fokus og pædagogisk dialog i afdelingen. 8
Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelser Skolens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, ligger forholdsvis stabilt for hele distriktsskolen. På Hampelandskolen ses en stigende tendens efter tre måneder, hvor der på Maglehøjskolen og Toftehøjskolen er et meget lille udsving. Efter 15 måneder ses et fald af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, på Hampelandskolen, hvor det er forholdsvis stabilt på Maglehøjskolen og stigende på Toftehøjskolen. Skolens generelle arbejde med kvalitetsudvikling vil uden tvivl påvirke udviklingen i en positiv retning, idet det faglige niveau helt klart spiller ind i forhold til uddannelsesfrekvensen. Undersøgelser tyder på, at elevernes afgangskarakterer er den største enkeltfaktor i forhold til, om de unge går i gang med en uddannelse og gennemfører den. Obligatorisk trivselsmåling Skolens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag Folkeskolelovens krav om trivslen i folkeskolen skal styrkes. - Elevernes trivsel skal øges Skolens trivselsmåling ligger på niveau med eller viser en svagt faldende tendens i forhold til foregående år. Dette er gældende for alle parametre. Skolens handleplan for trivsel er en del af den samlede handleplan vedr. kvalitetsudvikling. Skolens ledelse har iværksat en undersøgelse af, hvilke tiltag der skal igangsættes i forhold til inklusion forstået som at skabe inkluderende fællesskaber. Distriktsskolen har været presset på ressourcer i forhold til et stort antal inkluderede elever. Skolens redegørelse: indeholdende vurdering af status og beskrivelser af fremtidige tiltag for at opnå målsætningen for fuld kompetencedækning med 85 % i 2016, 90 % i 2018 og fuld kompetencedækning (95 %)i 2020 Distriktsskolen lever op til kravet om 85 % kompetencedækning i 2016. 9
Opsamlende vurdering af niveauet i Distriktsskole Ølstykke Distriktsskole Ølstykke ligger på et tilfredsstillende fagligt niveau ud fra en samlet vurdering af kommunale test, nationale test og folkeskolens afgangsprøve. Det er ikke muligt at konkludere noget entydigt om stigende eller faldende tendenser på distriktsskolen som helhed. Når vi ser på den enkelte matrikel eller årgang, kan der forekomme store udsving. Vi er opmærksomme på de årgange, hvor niveauet er faldende, og evaluerer de årgange, hvor niveauet er stigende i vores erfaringsdannelse samt videndeling på tværs af afdelinger. Distriktsskolen har iværksat et samarbejde med læringskonsulenterne og har taget en række initiativer i form af faglige vejledere, øget fokus på teamsamarbejdet og inklusion. Vi erkender, at vi ikke kan inkludere alle elever og ser frem til, at den ændrede tildeling til specialundervisning vil give os øget mulighed for at iværksætte flere faglige initiativer til gavn for vores elever. Skolebestyrelsen bemærkninger Distriktsskole Ølstykke Bestyrelsen ønsker, at den ændrede tildelingsmodel, udover øgede faglige initiativer, også øger muligheden for trivselsmæssige initiativer. Skolebestyrelsen ser frem til og bakker op om de iværksatte initiativer. 10