Lokalplan H 14.02.01 For erhvervsaktiviteter i Klintholm Havn

Lokalplan H 14.02.01 For erhvervsaktiviteter i Klintholm Havn

Lokalplanen Lokalplan Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget Lokalplan H 14.02.01. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens hjemmeside www.hoering.vordingborg.dk den 18.marts 2015. Retsvirkning Lokalplanen har den retsvirkning, at ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Planlovens 18 kun må udstykkes, bebygges eller i øvrigt ændre anvendelse i overensstemmelse med planens bestemmelser. Forhold der kan påklages Vedtagelsen kan ifølge 58 stk. 1, nr. 4 i Planloven påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Det er kun retlige spørgsmål, der kan påklages. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du ikke mener, at kommunen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at Kommunen efter din mening burde have truffet en anden afgørelse. Klagevejledning Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www. nmkn.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagefristen er den 15. april 2015 kl. 23:59 (4 uger efter offentliggørelsen på kommunens hjemmeside). Som udgangspunkt afvises klager, der fremsendes uden om Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som afgør hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for planens offentliggøres. Politisk behandling Teknik- og Miljøudvalg 2. oktober 2014 (Forslag) Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling 22. oktober 2014 (Forslag) Kommunalbestyrelsen (Forslag) 30. oktober 2014 Offentlighedsperiode 5. november 2014-7. januar 2015 Teknik- og Miljøudvalg 4. februar 2015 (Endelig vedtagelse) Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling 18. februar 205 (Endelig vedtagelse) Kommunalbestyrelsen 26. februar 2015 (Endelig vedtagelse) Offentlig bekendtgørelse 18. marts 2015 Om Kommune- og Lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling, samt overordnede rammer for arealanvendelsen, dvs. hvor der kan være boliger, erhverv, butikker, skoler m.v. En lokalplan indeholder mere detaljerede retningslinjer for anvendelsen af bebyggelse og af ubebyggede arealer, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser, for delområder af kommunen. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Selve lokalplanen består af to dele: 1) En redegørelse, der beskriver baggrunden og forudsætningerne for lokalplanen samt indeholder redegørelse for planens virkninger på miljøet. 2) Selve bestemmelserne, der har bindende retsvirkning for ejere af ejendomme, der er omfattet af planen. Forsidebillede: Fiskerbåde i Klintholm Havn Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk tekpost@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36

Indholdsfortegnelse Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens afgrænsning og opdeling 8 Lokalplanens indhold 11 Forhold til anden planlægning 14 Bestemmelser Delområde A 18 Delområde B 24 Delområde C 28 Delområde D 32 Delområde E 36 Delområde F 38 Delområde G 42 Delområde H 46 Kortbilag Kortbilag 1 - Afgrænsning & Delområder 48 Kortbilag 2 - Delområde C & D 49 Bilag Bilag A - Visualisering 50 Bilag B - Hjemmehørende arter 55 Bilag C - Miljørapport 56

Redegørelse Baggrund for lokalplanen I energiaftalen fra marts 2012 besluttede Folketinget at etablere en havmøllepark på 600 MW ved Kriegers Flak i Østersøen. Flakket ligger ca. 46 km (24 sømil) øst for Møn. 600 MW vindkraft kan forsyne ca. 600.000 husstande med energi og det vil derfor være den største samlede investering i havmøller og vedvarende energi nogensinde i Danmark. Hovedparten af offshore anlægsarbejdet, der kommer til at foregå på Kriegers Flak vi blive styret centralt fra København. Det tunge materiale som f.eks. møllevinger og møllehoveder vil blive sejlet direkte ud til Flakket fra store erhvervshavne som f.eks. Grenå, Nyborg, Rostock eller svenske havne. Formålet med Lokalplanen er, at åbne op for erhvervsudviklingen i Klintholm Havn. Selv om havnen måske kun får en mindre del, af det store anlægsprojekt er det dog et anlægsprojekt til mange milliarder! Lokalplanen skal særligt åbne op for, at der kan bygges nye erhvervsbygninger til brug for de landanlæg, der skal anvendes til lager og service til en havmøllepark. Det afhænger af det enkelte energiselskab, hvor mange kvadratmetre, det er nødvendigt, at placere tæt på havnebassinet og dermed de både der skal bruges til at servicere havmølleparken. De fleste energiselskaber indretter deres service- og lagerbygning med 3 hovedfunktioner. Overvågningen af mølleparken foregår fra land ved hjælp af specielt designet overvågnings program lagt ind på en PC. Mølleparken kræver et årligt service, og det betyder stor aktivitet i serviceperioden, som typisk vil løbe fra april til november. Derudover er der fejlfinding og fejlafhjælpning, som vil foregå hele året. Service og fejlafhjælpning kræver at service teknikerne sejles ud til møllerne. Den daglige arbejdstid vil typisk være fra 07.00 til 19.00. Afstanden mellem Klintholm Havn og Krigers Flak er ca. 26 sømil (46 km). 4

Redegørelse Behovet for indhegningen skyldes bl.a., at man ønsker at beskytte oplag mod tyveri og at man ønsker at undgå, at personer, der ikke er stedkendt falder over oplag, ledninger osv. Det vil desuden være nødvendigt at sætte store lysmaster (projektører) op, så der også kan arbejdes om natten. Klintholm Havn vil måske i en periode på få år være en arbejdsplads, hvor der arbejdes 24/7/365, som det hedder på nudansk. I Gedser er det bygget en arkitekttegnet servicebygning til Nysted Havmøllepark. Den største del af bygningerne rummer værksted og lager. Når en medarbejder skal ud, for at servicere en vindmølle, bliver der pakket en stor værktøjskasse (1 pr. mølle) på ca. 0,8 x 0,8 x 0,8 meter, den skal med ud i båden. Det er en fordel med kort afstand fra lagerbygningen til servicebådene, da det sparer tid. Den tredje funktion, der er i service- og lagerbygningerne, er mandskabets kantine, baderum samt et rum hvor de kan hænge de overlevelsesdragter op, som de har på, når de er meget, de minder lidt om en Michelin mands dragt. Erhvervsaktiviteterne kan komme til at betyde, at man kan indhegne områder i en periode på 3-4 år - som ellers normalt er frit tilgængelig - og som igen skal være frit tilgængelige når anlægsfasen er ovre. Formålet med Lokalplanen er også at muliggøre, at der kan etableres faciliteter til anvendelse for havbrug og en bådopbevaringshal. Lokalplanen skal åbne mulighed for yderligere bebyggelse til brug for drift af vindmøllepark, havbrug og båd-opbevaring. Hvis alle aktiviteter realiseres, bliver der behov for at opføre ca. 8.000 m² bebyggelse til erhvervsformål. Byen Byen har ca. 200 indbygger og den består af: Boligområder, en købmand, flere restauranter og flere gallerier. Fiskerihavn med 4 mindre trawlere, 3 mindre garnbåde og et bundgarnsfirma. Et stort feriecenter med 80 lejligheder, hvor de 37 - med 4-6 sengeplader - udlejes gennem et udlejningsfirma. En marina med ca. 200 pladser, den er 2,5 meter dyb. På hver sin side af byen ligger to sandstrande, nord for byen ligger Mosen. Byens infrastruktur og placering af funktioner. 5

Redegørelse Nærværende Lokalplan indeholder kun erhvervsområder, da Vordingborg Kommune ønsker at åbne op for, at udvikle erhvervsmulighederne i Klintholm Havn yderligere. Byens infrastruktur Thyravej deler byen i 2 i den nordlige del, hvor der er boliger, restauranter, gallerier, købmand osv. Syd for Thyravej ligger havnen og det store feriecenter Klintholm Marinapark. For enden af vejen mod vest ligger en strand. Trafikken til og fra stranden og feriecenteret foregår via Thyravej. Rutebilen fra Stege kører hen til Klintholm Marinapark og vender før den kører tilbage. Der er en del turister, der går hen til købmanden for at handle, der er børn der kommer på deres cykel og ældre der går tur. Thyravej er i turistsæsonen mere trafikeret, end man umiddelbart forestiller sig. Vejen ender blindt, så trafikken skal tilbage af den samme vej, som den kom. Kortet viser Klintholm Havn fra tiden mellem 1862-1899. I Klintholm Havn blev Klintholm Søbad bygget i 1925 og Ålekroen bygget i 1961. Ålekroen var på sin tid en af de mest anerkendte restauranter i Danmark. Både danske og tyske turister var glade for stedet. Turisme blev mere udbredt og i 1986 blev lystbådehavnen med plads til 200 både bygget. Lystbådehavnen (Møns Klint Marina) har anløb af 8.000-10.000 gæstesejlere hvert år. Marinaen blev i 2012 opkøbt af Kommunen og har siden gennemgået en større renovering. Thyravej er byens hovedgade, den deler byen i 2 - havnen ligger mod syd. Købmanden, restaurationer og boligområder ligger mod nord. Byen danner også ramme om trollingfiskeri og i de sidste par år er det vokset i omfang, og Klintholm Havn er nu det sted i Danmark, hvor de fleste sætter deres båd i vandet, for at komme ud til de mange eftertragtede laks. Klintholm Havn ligger lige ud til nogle af Nordeuropas bedste fiskepladser og der kan fiskes laks hele året. I perioder er der meget trafik, der holder bl.a. mange parkerede biler med trailere. Et historisk rids Klintholm Havn blev anlagt i 1878 som udskibningshavn for landbrugsprodukter fra Klintholm Gods. På havnen blev der bygget pakhus, skibshandel og kro. I 1911 blev havnen udvidet med en fiskerihavn og en redningsstation. Klintholm Gods valgte at sælge havnen, derfor blev den i 1920 overdraget til kommunen, i den forbindelse blev der anlagt en fiskerihavn. Gradvist overtog og udviklede fiskerne selv havnen med ophalerbedding og fællessalg. Pakhuset blev bygget ifm. etableringen af havnen, det blev oprindeligt bygget til oplagring af korn, som skulle udskibes fra havnen. I dag anvendes bygningen til galleri. I 1986 blev også feriehotellet med 80 lejligheder bygget, ca. halvdelen udlejes igennem et udlejningsbureau. I 2006 blev ferie-hotellet solgt som 80 individuelt ejede ferie-ejerlejligheder. Østmøn har i mange år været en turistattraktion, det smukke landskab sætter lokale mønboer og udenlandske gæster pris på, og det vil de forhåbentlig også gøre i de næste mange år, turismen vil også i fremtiden være et vigtigt erhverv for egnen. Kommunen ønsker, at Klintholm Havn, også i fremtiden, vil være et attraktivt sted for turister at besøge. Anlæg og senere support af en vindmøllepark vil givetvis 6

Redegørelse tiltrække oplevelsesturister og dermed være med til en udvidelse og fornyelse af de seværdigheder Møn kan tilbyde turister. Fremtiden Hvis energiforliget kommer til at betyde, at der skal bygges en Havmøllepark på Kriegers Flak, kan Klintholm Havn måske komme i betragtning og byggeriet kan komme til at foregå i 2 tempi. Byggeriet deles op i 2 perioder - en anlægsfase og en driftsfase. Hvis havnen kommer i betragtning ifm. med etableringen af en havvindmøllepark på Kriegers Flak - samt senere service, vil det betyde nye erhvervsmuligheder for havnen. Anlægsfasen: Anlægsfasen forventes at være på 3-4 år. Størrelsen på Klintholm Havn gør, at den ikke kan anvendes som anlægshavn - som f.eks. Grenå Havn - men det er sandsynligt at antage, at havnen kan være supporthavn ifm. anlægsperioden. Der skal sejles mandskab ud til Kriegers Flak, mandskabet kan overnatte i Klintholm Havn i f.eks. en container-by. Det vil betyde, at der sandsynligvis vil være en mulighed for catering for de lokale virksomheder. Det forventes, at der i anlægsperioden vil være ansat ca. 30 administrative medarbejdere, 80 personer i første del af anlægsfasen og 160 personer i anden del af anlægsfasen. (Tallene stammer fra helhedsplanen Klintholm Havn - en plan for fremtiden - fra 2011). Driften: Der forventes, at være en driftsperiode på 25-30 år, hvor Klintholm Havn kan komme i betragtning som servicehavn. Det er sandsynligt, at Klintholm Havn kan komme i betragtning som servicehavn, da det er den havn med den korteste sejltid til Kriegers Flak. Det vurderes, at Klintholm Havn har en størrelse, der vil gøre den velegnet som servicehavn. Det forventes, at der i driftsperioden vil være ansat ca. 70-90 personer året rundt. Personale i servicekampagnen i maj- september vil være ca.30-45 personer yderligere. (Tallene stammer fra helhedsplanen Klintholm Havn - en plan for fremtiden - fra 2011). Havnens mange funktioner Det vurderes at Klintholm Havn kan fungere som servicehavn og stadig være en aktiv fiskerihavn, da der skulle være plads nok til yderligere aktiviteter i den eksisterende erhvervshavn. Det vurderes, at aktiviteter vedr. havmølleparken ikke vil få indflydelse på marinaen, der kan fortsætte om hidtil. Havnens rekreative kvaliteter, er noget af det, man også bør prøve at holde fast i. 7

Redegørelse Lokalplanens afgrænsning og opdeling Lokalplanen omfatter 8 delområder - A, B, C, D, E, F, G og H - der alle er ejet af Vordingborg kommune. Delområde A Delområde A dyrkes som landbrugsjord, området ligger mellem Klintholm Havnevej mod vest og Klintholm Havn Centeret mod øst. Centerets sydlige del består af alm. rækkehuse, der administreres af et boligselskab. Marken afgrænses mod syd af et parcelhuskvarter, mod nord grænser det op til Kraneledvej og landbrugsjord. Den vestlige del af matrikel 19ae, Busemarke By, Magleby, der er medtaget i Lokalplanen er på ca.23.000 m². Klintholm Havn Centeret ligger ca. 7-8 meter højere end Delområde A og Klintholm Havnevej. Centeret er på ca. 1.300 m². 8

Redegørelse Delområde B Delområde B ligger nord for Thyravej, Ålekroen har ligget der, men grunden er i dag ryddet for bebyggelse. Der er anlagt en grusplads, der anvendes til p-pladser, som særligt kommer til anvendelse i turistsæsonen og når byen er ramme om trollingfiskeri. Mod nord grænser området op til moseområdet. Mod det østlige skel er der lagt et ekstra lag grus, for at etablere en permanent sti til Mosen. Mod øst ligger Møns Bank samt en helårsbolig. Mod syd ligger Thyravej og Galleriet Ankerhus ligger vest for delområdet. Matrikel 18g, Busemarke By, Magleby er på ca. 4.200 m². Delområde D Delområde D består af den sydøstlige del af havnematriklen. Området er bebygget med 6 grå grundmurede fiskerhuse, Galleriet Birthe Jarlbæk samt et mindre bådeværft. Det grænser mod nord op til havnens øst-vestgående interne grusvej, mod øst og syd til sandstranden, mod vest til havnens nord-sydgående asfaltvej. Den sydøstlige del af matrikel 18n, Busemarke By, Magleby Området er på ca. 6.000 m². Mosen nord for byen og delområde B. Bådeværft i delområde D. Havnematriklen 18n deles op i følgende 4 delområder C, D, E og F: Delområde C Delområdet C består af den nordøstlige del af havnematriklen. I Delområde C er der 3 forskellige funktioner, der ligger et større grundmuret fiskerhus, 15 svensk-røde eller sortmalet fiskerhuse i træ - i forskellige størrelser, husene er klodset op. Desuden ligger der en tidligere bolig - Mollys Hus - der nu anvendes som byens fælleshus. Der går veje og stier gennem området fra Thyravej til havnen. Mod nord grænser området op til Thyravej, mod øst op til arealet hvor Restaurant Klintholm Søbad lå, mod syd til havnens øst-vestgående interne grusvej, mod vest grænser det op til havnens nord-sydgående asfaltvej. Den nordøstlige del af matrikel 18n, Busemarke By, Magleby er på ca. 7.000 m². Mollys Hus fungerer som byens fælleshus i delområde C. Bagved ses de store karaktergivende løvtræer, som er en del af områdets bevaringsværdige beplantning. 9

Redegørelse Delområde E Delområde E består af den sydvestlige del af havnematriklen. Området består af den sydligste havnemole, på molens nordside findes en helikopterlandingsplads. Mod nord grænser det op til havnebassinet, mod øst, syd og vest til Østersøen. Den sydvestlige del af matrikel 18n, Busemarke By, Magleby er på ca. 6.600 m². solgt på fiskeriauktioner i Danmark. I Delområdet ligger der desuden en af landets mest aktive redningsstationer. Den nordvestlige del af matrikel 18n, Busemarke By, Magleby er på ca. 31.000 m². Delområde G Delområdet består at én matrikel, hvor der ligger et sortmalet træhus, der har fungeret som helårsbolig, men har stået tomt i årevis. Mod nord ligger Thyravej, mod øst stejlepladsen, mod syd stranden og havet. Mod vest ligger der en ubebygget grund, hvor Restaurant Klintholm Søbad har ligget. I 2008 med vedtagelse af Lokalplan nr. 110 fra 2008 blev området overført fra boligområde til fritidsformål. Matrikel 18cq Busemarke By, Magleby er ca. 1.800 m². Klintholm Havn har været en aktiv havn i over 100 år. Delområde F Delområde F består af den nordvestlige del af havnematriklen. Området består af det store havnebassin, hvor fiskerbådene og større lystsejlere lægger til kaj, havnebassinet er 4 meter dybt. På havnen ligger Fiskernes Fællessalg, der bl.a. rummer et frysehus. Der ligger en ny renoveret bedding, hvor man kan trække både på 100 ton op på land. Ubeboet hus i delområde G. Området er omkranset af træer og buske. Delområde H Delområde H er stejlepladsen der ligger øst for byen, den må ikke bebygges, den anvendes til oplag af pæle og lign. Margrethevej ligger nord for området, øst for ligger der landbrugsjord, mod syd stranden og mod vest Delområde G, hvor der ligger et helårshus. Matrikel 18 cp, Busemarke By, Magleby er ca. 7.383 m². Beddingen er indenfor de seneste år blevet renoveret, der kan trækkes både på op til 100 ton op. På kajen ligger en bygning, der bruges af en fiskeeksportør. Bygningen har isværk og modtagefaciliteter til de fisk der bliver landet fra fartøjer, som kommer fra ind- og udlandet. Fiskene bliver transporteret væk med lastbiler og Den næste store erhvervsudvikling i Klintholm Havn bliver måske servicering af havvindmøller. 10

Redegørelse Lokalplanens indhold Lokalplanen indeholder bestemmelser, der muliggør aktiviteter der relaterer sig vil havmølleparken på Krigers Flak, etablering af en bådeopbevaringshal, samt faciliteter der kan anvendes ifm. havbrug. Herudover tages der vare på de kulturmiljømæssige værdier. Aktiviteter ifm. havmølleparken Det afhænger af hvilket energiselskab, der i givet fald kommer til at stå for driften af Kriegers Flak, hvor store service- og lagerbygninger de ønsker at opføre. I lokalplanen er delområde A og D bearbejdet med henblik på netop havmølleparken. Hvis Klintholm Havn bliver valgt som supporthavn for den færdigbyggede Havmøllepark, kan der blive brug for større bygninger til fjernlager. Et fjernlager bruges til at opbevare f.eks. kabelruller og større ting, der skal bruges til reparation, hvis f.eks. et søkabel bliver revet over. I Rødby Havn (hvorfra man servicerer Rødsand 2) har man suppleret bygninger med et fjernlager hos Holeby Diesel. Den bedste placering af et evt. fjernlager er lokalplanens delområde A, som er arealet langs Klintholm Havnevej. Det er dog sandsynligt, at antage, at der i nærheden af Klintholm Havn er store landbrugsbygninger, der står tomme og som kan bruges til et fjernlager. Eksempel på et supermarked, hvor tagfladen er udformet så bygningen kommer til at virke mindre. Der er fuld rumhøjde i bygningens midterste del. De 2 fotos viser den samme bygning - set fra gaden og ovenfra. Ved den rette tagform vil en sådan bygning kunne have fuld rumhøjde på 8,5 meter. Det ses flere steder, at nye dagligvarebutikker i gamle bycentre deler tagfladerne op, så bygningerne kommer ned i en skala, der passer bedre til området. I forbindelse med andre havvindmølleparker er der bygget servicebygninger i nærtliggende havnebyer. Den mest hensigtsmæssige placering af evt. servicebygninger i Klintholm Havn er umiddelbart øst for havnen - lokalplanens Delområde D. Terrænet falder fra Klintholm Havn Centeret ned til Klintholm Havnevej. Terrænet falder fra Klintholm Havn Centeret ned til Klintholm Havnevej. Det vurderes derfor muligt, at placere større bygninger her, hvis de bliver udformet på en måde, så de kommer til at virke mindre og dermed tilpasset den bygningsskala, der er i området i forvejen. Området er i Lokalplan Klintholm Havn fra 2004 udlagt som et boligområde. Da området mod syd grænser op til et boligområde, er det vigtigt, at nyt erhvervsbyggeri får en skala og arkitektur, der er tilpasset området. Bygninger i delområde A må derfor maksimalt være på 1.500 m² i grundareal. Tagfladen skal deles op så den kommer til at se ud som den kun dækker en bygning på 500 m². Det kan gøres ved at der bliver placeret f.eks. 3 sadeltage ved siden af hinanden. Det kan også gøres ved, at der bygges kviste. På området ligger der 6 grå fiskerskure, de er sammenlagt på 573 m². Det vurderes, at det i givet fald, er muligt at flytte dem til andet sted i Delområde D, hvor det vil være muligt, at bygge et større fælles eller flere mindre fiskerskure. Hvis, der ikke kan skaffes den nødvendige plads, kan der bygges nye fiskerskure i Delområde C eller i Delområde G. De grå fiskerhuse bruges af de lokale fiskere. 11

Redegørelse Andre steder er servicebyggeriet opført som store arkitekttegnede bygninger, der bidrager positivt til området. Det vurderes, at det vil være muligt at bygge store bygninger i område D, hvis de med deres materialevalg og form bliver tilpasset området. Med lokalplanens bestemmelser, er det forsøgt, at sikre at fremtidigt byggeri indpasses under hensyntagen til det omkringliggende miljø. For at undgå, at det nye byggeri i Byggefelt D1 kommer til at ligne lukkede kasser, skal bygningernes facader deles op, enten vandret eller lodret eller evt. begge dele. forhåbentlig opdager og får lyst til at opleve det spændende område - skabes der adgang med en 2 meter bred stiforbindelse langs matriklens østlige skel - den skal have forbindelse med stien der går langs Mosen fra stranden mod vest til Klintholm Havnevej mod øst. Der skal være en 13 meter bred ubebygget kile mod øst, i det område kan der stå både, parkers biler, placeres oplag og lign. Det er vigtigt, at de sider af bygningerne enten facade eller gavl der vender ud mod havnebassinet får vinduer, døre eller porte, der åbner op, så man ikke møder en mørk lukket bygning. Kantinen eller andre funktioner, skal man forsøge at lægge ud til havnebassinet, det vil give vinduer med liv og lys i, så de borgere der går tur på havne oplever en bygning der er imødekommende og venlig, og som har referencer til de andre bygninger på havnen og i byen. I Byggefelt D2 gælder det samme som ovenstående, men her er det facaden mod Thyravej, der skal åbnes op. Bygningerne kan have vinduesrammer, vinduer, døre eller porte i klare farver, som referer til de farvestrålende fiskekasser på havnen. Stien til mosen. De store bøgetræer, der står solitært på grunden må ikke fældes. Bagerst ses mosens beplantning. Faciliteter ifm. havbrug og fiskeri Store dele af lokalplanområdet er reserveret til havnerelaterede formål, herunder fiskeri, hvilket havbrug hører under. Dette gælde områderne B, C, D, E, F, G og H. Kulturmiljøværdier De maleriske røde fiskerskure, er noget af de første, man ser, når man kommer kørende fra Klintholm Havnevej, de er en charmerende entre til Klintholm Havn. Området er en bufferzone mellem byen og erhvervsaktiviteterne på havnen. Hvis der bygges haller på delområde D, kan det blive nødvendigt at fjerne de 6 grå fiskerhuse. Det vurderes, at et er muligt, at bygge nogle nye i delområde C, hvis der ikke kan findes plads i Delområde D. Private boliger med døre i stærke farver, de samme principper kan anvendes i en servicebygning. Etablering af en bådeopbevaringshal I lokalplanen er delområde B udlagt med henblik på opførelse af en bådeopbevaringshal på op til 1.000 m². Hallen skal placeres længst mod vest op af den eksisterende fabriksbygning på nabogrunden, den skal lægges så langt tilbage på grunden som muligt. Den vil her, have moseområdets store træer som baggrund. Det vurderes, at en placering på det sted vil være den mest optimale for en bygning af den størrelse og højde. For at åbne op fra havnen til arealet ved Mosen, så flere De røde (og sorte) fiskerhuse ligger til venstre, til højre skimtes de grå fiskerhuse. 12

Redegørelse Det vurderes, at det er muligt, at bevare stedets kvaliteter selv om der etableres nye funktioner i området, der kan nødvendiggøre, at man flytter rundt på de eksisterende røde fiskerskure. Husene kommer måske til at ligge lidt tættere, men stedets kvaliteter er husenes størrelse, at de er bygget i træ, at de har pap eller eternit på taget og at de er holdt i farverne svensk-rødt, hvidt eller sort. Stedets kvaliteter er også bebyggelsesstrukturen med huse, der er placeret lidt tilfældig, hvor der nu var plads. Hvis de eksisterende bygninger skal flyttes og placeres et andet sted på området, bør man forsøge, at falde ind i stilen med en lidt tilfældige bebyggelsesstruktur.. Grønne tage vinder udbredelse. Her ses det på 8tallet på Amager. Et grønt tag består af et miljøvenligt materiale, da det stort set ingen energi kræver at producere, hvorfor det er CO2-neutralt. Vegetationsmåtterne (plantemåtterne) holder på varmen i huset og er ganske brandsikre, da stenurterne rummer en del vand. Hjemmehørende arter træer og buske Hjemmehørende arter er træarter, der oprindeligt er indvandret til Danmark og ikke er indført af mennesker. Ved valget mellem hjemmehørende træer og buske skal man være opmærksom på, at en træart der har optimale vækstvilkår i Vestjylland godt kan være uegnet og ikke vokse så godt på Møn. Der er i dag udsigt til vandet fra Thyravej. En af områdets kvaliteter er også de store løvtræer op mod Thyravej, denne beplantning skal bevares. Det murede fiskerhus bruges af en lokal fisker - det skal bevares. Borgernes fælleshus - Mollys hus - skal forsøges bevaret, da der ikke er skole, forsamlingshus eller andre steder, hvor borgerne i Klintholm kan samles. Sedum Tag Lokalplanen giver mulighed for, at der kan anvendes Sedum tage grønne tage på nyt byggeri. Særligt ved bygninger med store tagflader kan grønne tage være en fordel. De grønne tage optager 50 % af den nedbør, der falder på et år. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke arter, man anvender, eller hvor plantematerialet kommer fra. Plantematerialet skal være sundt, klimatolerant og af kendt oprindelse. Konsulenter og planteskoler kan rådgive om de bedst egnede arter og frøkilder til en given egn og på bestemte typer af jord. Det vurderes, at når man vælger planter af hjemmehørende arter, at det er med til at give en bedre beplantning, som har optimale vækstvilkår og som ikke er så modtagelig for sygdomme. En liste over hjemmehørende arter kan ses på Bilag B. Dette er en fordel, da man derved aflaster kloaksystemet, der ikke skal bortlede så meget vand, som tilfældet er med et almindeligt tag. Taget har en længere levetid, fordi beplantningen er med til at skåne tagpap eller anden tagbeklædning. Der skal plantes plantebælte langs Klintholm Havnevej. Plantebæltet skal bestå af planter, som er egnstypiske. 13

Redegørelse Forhold til anden planlægning Kommuneplanen 2013-2025 Lokalplanområderne er omfattet af 8 rammeområder, der er delt op i 8 delområder. De ligger alle i byzone og områderne forbliver i byzone. Delområderne A, B, C, D og G er ikke i overensstemmelse med Kommuneplanen. Der er derfor sideløben med Lokalplanen udarbejdet et forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn. Vedtagelsen af Lokalplan H.14.02.01 forudsætter at Kommuneplantillæg nr. 10 vedtages. Kulturmiljø Klintholm Havn er i Kommuneplanen udpege som kulturmiljø. Som beskrivelse står der: På Klintholm Havn opleves rigtig havnestemning. Her er havnebassiner, kajer og fiskerskure, og langs med havnegaden ligger den nedlagte toldbod, den tidligere fiskeeksportørvilla, Ankerhus, og det høje pakhus, der engang var kornmagasin. Længst ude i øst er stejlepladsen, hvor fiskerne kan ordne garn på det store græsklædte rum. Et røgeri ligger overfor. Dette fisker- og havnemiljø er kulturmiljøets bærende bevaringsværdier. I Lokalplanforslag lægges der op til, at man tager hensyn til disse bærende bevaringsværdier. Der er lagt op til, at de røde fiskerhuse i Delområde C skal bevares, så de kommer til at danne en bufferzone mellem havnen og boligområderne og resten af byen. Hvis havnen bliver udpeget som anlægs- og supporthavn vil det bidrage med en anden type vitalitet end det, der foregår i havnen i dag. Det vurderes, som en mulighed i Delområde D, at placere større bygninger på havnen og samtidig holde fast i havnens kvaliteter, hvis bygningerne bliver udført i gedigne materialer og bliver holdt i en farveskal sort og/eller grå der vil få dem til at falde bedst muligt ind i det eksisterende miljø. Der er i Lokalplanforslaget lagt op Illustration fra Møn Kulturarvsatlas fra 2006. 14

Redegørelse til, at der bliver en ca. 20 meter bred udsigtskilde, så der stadig fra Thyravej er direkte udsigt over vandet. Nye bygninger vil forandre havneprofilen, men det vurderes, at denne forandring kan være et positivt supplement til den eksisterende bygningsmasse. Mod vest blev der i 1986 opført 80 nye ferieboliger, og det vurderes, at nye lager- og servicebygninger vil have en bygningsvolumen, der er væsentlig mindre end de eksisterende feriehuse, der nærmest ser ud til, at de altid har ligger der. Kystnærhedszonen Hele lokalplanområdet er byzonearealer som er omfattet af kystnærhedszonen. Lokalplanens muligheder vil i en vis udstrækning have betydning for kystlandskabet, da planen rummer nye byggemuligheder i forhold til den tidligere planlægning. I delområde B tillades byggeri på op til 10 meters højde. Baggrunden for den anførte bygningshøjde er at der gives mulighed for opførelse af en bådeopbevaringshal i området, hensigten er at større både skal kunne opbevares i hallen, hvilket stiller krav til frihøjden i bygningen. Bygningens placering i delområde B giver ikke anledning til en væsentlig visuel påvirkning af kystlandskabet, da området rummer mange høje træer, som slører byggeriets højde. I delområde D tillades byggeri i væsentligt større omfang end tidligere. Den nye byggemulighed vurderes at påvirke kystlandskabet, og der er udarbejdet en række visualiseringer, som illustrerer den potentielle påvirkning af kystlandskabet. Feriehusbyggeriet i Klintholm Havn. Selve Klintholm Havns profil, når byen betragtes fra havet, vurderes ikke at blive påvirket af det nye byggeri, da bagvedliggende byggeri allerede i dag har en tilsvarende højde, og ligger højere i landskabet. Det er således primært, når byggeriet betragtes i de omkringliggende kystnære arealer, at byggeriet vil have en betydning for kystlandskabet. Herunder den potentielle visuelle påvirkning når Klintholm havn betragtes fra nært hold i klitterne mod øst. Byggeriet vil ikke kunne ses fra kystlandskabet vest for havnen, da feriehusbyggeriet på havnen blokerer udsigten langs kysten. Feriehusbebyggelsen fremgår af nedenstående billed. Samlet set vurderes byggeriet ikke at afvige væsentligt i højde eller volumen i forhold til det eksisterende byggeri på Klintholm Havn, hvor feriehusbyggeriet i havnens vestlige del fortsat må anses for at være den dominerende bygningsmæssige påvirkning af kystlandskabet. Illustration af byggeri i område D (før og efter billede). Der foreligger flere visualiseringer i bilag A. 15

Redegørelse Strandbeskyttelseslinjen Store områder i Klintholm Havn er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinjen er omfattet af bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens 15 om beskyttelse af kyst-områderne. Strandbeskyttelseslinje, er fastlagt og registreret i matrikler og tingbøger. Linjen ligger mange steder tættere på kysten pga. eksisterende byggeri eller andre forhold, som betyder, at en placering 300 fra strandbredden ikke har været mulig eller hensigtsmæssig. Linjens placering fremgår af kortene på arealinfo, www.miljoeportal.dk Inden for strandbeskyttelseslinjen må der ikke ske ændringer af tilstanden, der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne eller lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Slibestøv Slibestøv og støj fra en bådopbevaringshal skal håndteres - efter gælden Miljølovgivning - så der ikke opstår generer, for de omkringliggende boligområder - eller miljøet. Miljøvurdering Forslaget til lokalplan har gennemgået en miljøvurdering. Miljøvurderingen består i at de foreslåede aktiviteter har gennemgået en konfliktanalyse der synliggør mulige konflikter med eksisterende interesser i områder. Analysen er suppleret med en høring af relevante myndigheder og i kommunens relevante afdelinger. Analysen har vist, at der er en række interessekonflikter som planforslaget forårsager. Det drejer sig bl.a. om kulturmiljøer, strandbeskyttelseslinje, afledning af overfladevand, jordforurening og en række andre, der er beskrevet i denne miljørapport. Der er i forbindelse med løsning interessekonflikterne afholdt møde om strandbeskyttelseslinjen og der er udarbejdet visualisering af planens bygge aktiviteter. På baggrund af resultaterne af møde, visualisering, samt andre identificerede interessekonflikter, er der under udarbejdelsen af lokalplanen indarbejdet beskrivelser i redegørelsen og fastsat bestemmelser til minimering af identificerede miljøpåvirkninger. Strandbeskyttede arealer er på kortet markeret med blåt. Museumsloven Forud for igangsættelse af jordarbejder, f.eks. i forbindelse med opførelsen af nyt byggeri, skal det lokale kulturhistoriske museum (Museum Sydøstdanmark - www. Museerne.dk) inddrages efter reglerne i Museumslovens kapitel 8. Varmeplanlægning Der er ikke kollektiv varmeforsyning i området. Der kan etableres solceller eller solfangere i tagfladen. Spildevand Arealet er indenfor for kloakopland, ifølge Spildevandsplanen, som blev vedtaget i 2013. Området er kloakeret. Spildevand afledes i henhold til gældende lovgivning og efter det lokale spildevandsfirmas anvisninger. Forhold vedr. håndtering af slibestøv der evt. afledes til kloak skal aftales med spildevandsfirmaet. 16

Redegørelse 17

Kort - Delområde A 18

Bestemmelser Delområde A DELOMRÅDE A 1a Formål 1.1a Det er Lokalplanens formål: - at åbne mulighed for erhvervsudvikling i området - at fastlægge bebyggelsens placering og ydre fremtræden - at fastlægge placering af beplantningsbælter - at fastlægge stiforløb 2a Område og Zonestatus 2.1a Lokalplanområdet afgrænses som vist på Kortbilag 1, det omfatter den vestlige del af matr. nr. 19ae Busemarke By, Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og forbliver i byzone. 3a Anvendelse Lokalplanen giver mulighed for etablering af erhvervsrelaterede aktiviteter på området. Delområdet kommer sandsynligvis kun i betragtning, hvis Klintholm Havn bliver anvendt til supporthavn ifm. anlæggelsen havmølleparken ved Kriegers Flak. Området kan anvendes til etablering af en container-by, hvor mandskabet kan indkvarteres og bespises. Byen kan bestå af containere i en maks. højde af 2 ovenpå hinanden (ca. 6 meter), pavilloner, campingvogne, telte eller lignede. Området kan desuden anvendes til parkeringsplads. 3.1a Delområde A må kun anvendes til erhvervsformål: - Containerby, hvor der kan indkvarteres mandskab ifm. etablering af havmølleparken. Containerbyen kan bestå af containere, pavilloner, campingvogne, telte eller lignede. - Halbyggeri - Oplag. - P-pladser. - Sendemast. - Sti. 19

Bestemmelser Delområde A 4a Bebyggelsens omfang og udformning I Delområde A er der lagt et byggefelt (A1) ind - det er 75m x 210m = 15.750 m² - med en bebyggelsesprocent på 30 af byggefeltet er det muligt at bygge ca. 4.725 m². Kravet til en visuel opdeling af bygningernes tagflader kan løses på mange måder, se nedenstående eksempel samt yderligere eksempler i lokalplanens redegørelse. 4.1a Den maksimale bebyggelsesprocenten er på 30 af byggefeltet for den enkelte ejendom. Ingen bygning må være over 1.500 m² stor i grundareal. Hvis en bygning er på 1.500 m² skal bygningens tagflade deles op, så taget, ser ud som om, det kun dækker en bygning på maksimalt 500 m². (Dvs. at tagfladen på en bygning på 1.500 m² skal dels op, så det ligner 3 tagflader. Taget kan deles op på forskellige måder, for at få bygningen til at virke mindre). Se eksempler i redegørelsen. 4.2a Bygninger må ikke være over 8,5 meter høje. På de 2 fotos er vist 2 forskellige bygninger med sadeltag, der er delt op i flere tagflader. 4.3a Den maksimale facadehøjde er på 6 meter, målt fra terræn til skæring mellem facade og tagflade. 4.4a Der må ikke opstilles containere, pavilloner eller lignende byggeri, der er over 6 meter høj. 4.5a Facader skal enten være af eller i en blanding af: Tegl, i de naturfarver teglsten findes i. Træ, som skal være enten ubehandlet i træets naturlige farver eller sortmalet. Stålplader, som skal være enten sorte eller grå. Stålpladerne skal have trapezformet profil. Eternitplader enten i sort eller grå. 4.6a Tage skal enten være af: Tegl. Tagpap - enten i sort eller grå. Eternitplader - enten i sort eller grå Stålplader, som skal være enten sorte eller grå. Stålpladerne skal have trapezformet profil. Sedum tag grønt tag Der må ikke anvendes reflekterende eller blanke tagmaterialer med et glanstal, der er over 30. 4.7a Bebyggelse skal opføres indenfor det på Kort - Delområde A viste byggefelt A1. 20

Bestemmelser Delområde A 5a Ubebyggede arealer 5.1a Der kan etableres fast belægning i form af asfalt, fliser eller grus. Mod nord og øst skal der etableres et 10 meter bredt beplantningsbælte. Beplantning skal bestå af egnstypiske buske og mindre træer. Mod Klintholm Havnevej og mod syd skal der etableres en randbeplantning rundt om byggefelt A1, den skal bestå af buske og mindre træer. Ud mod Klintholm Havnevej skal beplantningsbæltet være 5 meter og mod syd 10 meter. Beplantningsbælter skal beplantes med egnstypiske buske og mindre træer. Beplantningen kan placeres i grupper, så den får karakter af noget tilfældigt og selvgroet, som man f.eks. ser det i et læbælte mellem marker. Området ligger i byzone, men man føler sig mere på landet end i byen. I beplantningsbæltet kan der placeres en jordvold med en maksimumshøjde på 2 meter, den skal have en hældning på maksimum 20 % på de udvendige sider. Det vil give en blød bakke ud mod naboerne. Det vurderes, at overskudsjord fra byggeriet vil kunne bruges til etablering af en jordvold. Hvis, der etableres en jordvold, skal der også etableres et beplantningsbælte. 5.2a Hvis der etablers permanent byggeri, skal der etableres randbeplantning på allae 4 sider, som beskrevet i 5.2a og 5.3a. Der skal etablers et 10 meter bredt beplantningsbælte mod nord og øst. I skel mod nord skal det placeres 3 meter fra vejskel ud til Kraneledvej. I skel mod øst kan det etableres op til skel. Se Kort - Delområde A. 5.3a Der skal etableres et 5 meter bredt beplantningsbælte i skel mod vest, det skal placeres 3 meter fra vejskel ud til Klintholm Havnevej, i beplantningsbæltet mod vest kan der skabes huller til vejadgang. Der skal ligeledes etableres et 10 meter bredt beplantningsbælte mod syd, beplantningsbæltet skal placeres 10 meter fra skel. Se Kort - Delområde A. 5.4a Beplantningsbælterne skal bestå af buske og mindre træer, det skal være af hjemmehørende arter, som dem, man f.eks. finder i egnens læbælter, se bilag B. 5.5a Der kan mod nord, øst og syd etableres en jordvold, den må maksimalt være 2 meter høj, den må maksimalt have en hældning på 20 % på den udvendige side. Jordvolden kan lægges inde i plantebæltet. Hvis der etableres en jordvold, skal der også etableres et plantebælte, jf. 5.3a. 5.6a Der skal være en 20 meter bred bufferzone mod syd ind til boligområdet. Bufferzonen må ikke bebygges, anvendes til vej eller kørsel. Området må heller ikke anvendes til oplag. Der kan gå en sti igennem området fra Klintholm Havnevej til legepladsen ved Klintholm Havn Centeret. Se Kort - Delområde A. 5.7a Der kan etableres lysmaster på området, indenfor byggefeltet. For ikke at blænde de omkringboende, skal lyset vinkles væk fra nabobebyggelse. 5.8a Hvis der kun etableres erhverv på en mindre del 21

Bestemmelser Delområde A af området, er det kun omkring denne del, der skal etableres randbeplantning. 6a Veje og stier 6.1a Vejadgang til området skal være fra Klintholm Havnevej. Det vil være muligt at placering af lysmaster i området, og der kan placeres en sendemast på op til 70 meter - da signalet skal kunne række op over Møns Klint. 7a Tekniske anlæg 7.1a El-ledninger herunder til udendørs belysning må kun udføres som jordkabler. 7.2a Sendemast skal opsættes som gittermast, den må maksimalt være 70 meter høj, den skal placeres inde i byggefeltet. 8a Forudsætning for ibrugtagning 8.1a Der skal etableres de i 5.3a beskrevne plantebælter. 9a Ophævelse af Lokalplan 9.1a Med vedtagelse at nærværende Lokalplan ophæves på matr.nr. 19ae Busemarke By, Magleby Lokalplan 99 Klintholm Havn fra 2004 - Møn Kommune. 22

Bestemmelser 23

Kort - Delområde B 24

Bestemmelser Delområde B DELOMRÅDE B 1b Formål 1.1b Det er Lokalplanens formål: Lokalplanen giver mulighed for erhvervsaktiviteter på området. Der kan etableres en hal på 1000 m² mod nordvest. Hallen vil kunne bruges til aktiviteter ifm. havmølleparken på Kriegers Flak, til aktiviteter ifm. havbrug eller til en opbevaringshal for både. I delområde B er der lagt et byggefelt (B1) ind - det er 50 m x 28 m = 1.400 m². - at muliggøre erhvervsudvikling i Klintholm Havn. - at fastlægge bebyggelsens placering og ydre fremtræden. - at sikre sti-forbindelse fra Thyravej til Mosen. 2b Område og Zonestatus 2.1b Lokalplanområdet afgrænses som vist på Kortbilag 1, det omfatter matr.nr. 18g, Busemarke By, Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og den forbliver i byzone. 3b Anvendelse 3.1b Delområde B må kun anvendes til: - Erhvervsformål - P-plads - Sti 4b Bebyggelsens omfang og udformning 4.1b Maksimalt 30 % af grundarealet, på den enkelte ejendom, kan bebygges. 4.2b Den maksimale bygningsstørrelse er på 1.000m² i grundareal. 4.3b Den maksimale bygningshøjde er på 10 meter. 4.4b Den maksimale facadehøjde er på 6 meter, målt fra terræn til skæring mellem facade og tagflade. 4.5b Facader skal enten være af eller blanding af: Tegl, i de naturfarver teglsten findes i Træ, som skal være enten ubehandlet i træets naturlige farver eller sortmalet. Eternitplader i gråt eller sort Stålplader, som skal være enten sorte eller grå, stålpladerne skal have trapezformet profil. 25

Bestemmelser Delområde B 4.6b Tage skal enten være af: Tegl. Tagpap - enten i sort eller grå. Eternitplader - enten i sort eller grå Stålplader, som skal være enten sorte eller grå, stålpladerne skal have trapezformet profil. Sedum tag grønt tag Der må ikke anvendes reflekterende eller blanke tagmaterialer med et glanstak, der er over 30. 4.7b Bygningernes afstand til skel mod syd (Thyravej) skal være på mindst 27 m. Afstand til naboskel mod vest skal være på mindst 5 meter. Byggefeltet er på 28m x 50 m. 4.8b Bebyggelse skal opføres indenfor de på Kort - Delområde B viste byggefelt B1. 5b Ubebyggede arealer 5.1b Der kan etableres fast belægning i form af fliser, asfalt eller grus. 5.2b Det ubebyggede område mellem hallen og stien ned til Mosen kan anvendes til placering af både, parkering, oplag eller lignede. 5.3b Området kan indhegnes, det skal i givet fald være med et trådhegn der maksimum må være 2 meter højt - undtaget herfra, er stien til mosen, hvor der skal være fri passage mellem havnen og Mosen. 5.4b Der kan etableres lysmaster på området. For ikke at blænde de omkringboende, skal lyset vinkles væk fra nabobebyggelse. 5.5b Der skal etableres en 2 meter bred stiforbindelse langs i det østlige skel. Stien kan suppleres med informationstavler og opholdsmuligheder i form af bord/bænke sæt. 5.6b De store bøgetræer mod det østlige skel må ikke fældes, hvis de går ud, skal de erstattes af lignende løvtræer, der bliver store og skaber skygge. Se Kort - Delområde B. 26

Bestemmelser Delområde B 6b Veje og stier 6.1b Vejadgang til området skal være fra Thyravej. 7b Tekniske anlæg 7.1b El-ledninger herunder til udendørs belysning må kun udføres som jordkabler. 8b Ophævelse af Lokalplan 8.1b Med vedtagelse at nærværende Lokalplan ophæves på matr.nr. 18g Busemarke By, Magleby Lokalplan nr. 110 Klintholm Havn fra 2008. 27

Kort - Delområde C 28

Bestemmelser Delområde C DELOMRÅDE C 1c Formål 1.1c Det er Lokalplanens formål: - at åbne mulighed for erhvervsudvikling i Klintholm Havn. - at der kan etableres havnerelaterede aktiviteter på arealet. - at der kan etableres nye fiskerskure på området - at fastlægge bebyggelsens ydre fremtræde - at sikre områdets bevaringsværdige træer - at fastholde områdets veje og stier 2c Område og Zonestatus 2.1c Lokalplanområdet afgrænses, som vist på Kortbilag 1, det omfatter den nordøstlige del af matr.nr. 18n, Busemarke By, Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og den forbliver i byzone. Området ligger indenfor strandbyggelinjen. 3c Anvendelse Anvendelsen af område C skal ses i sammenhæng med område D, hvorfor de to områder kan ses samlet på kortbilag 2. 3.1c Delområde C må kun anvendes til havneformål. 4c Udstykning 4.1c Området må ikke udstykkes yderligere. 5c Bebyggelsens omfang og udformning 5.1c Bygninger må ikke være større end 35 m² og skal udformes så længden er mindst 50 % større end bredden. 5.2c Husene må ikke have en facadehøjde, der overstiger 3 meter målt fra terræn eller evt. niveauplan til skæring mellem facade og tagflade. 5.3c Tagfladens vinkel med det vandrette plan skal være mellem 15 og 25 %. 29

Bestemmelser Delområde C 5.4c Bygningerne afstand indbyrdes skal være mindst 3 meter. Som erstatning for de grå fiskerhuse kan der bygges 2 nye fiskerhuse med et maksimalt grundareal på 120 m². Hvis de eksisterende røde (og sorte) fiskerhuse skal fornyes, må de maksimalt have et grundareal på 35 m². 5.5c Der kan bygges 2 større bygninger der maksimalt hver må være på 120 m². De skal udformes så længden er mindst 50 % større end bredden. Bygningerne må ikke have en facadehøjde, der over 3 meter målt fra terræn til skæring mellem facade og tagflade. Bygningen må maksimalt være 5 meter til kip, målt fra terræn. 5.6c Bygninger må kun opføres med facademateriale i træ eller muret og pudset. Farver skal holdes i svensk-rød, sort, grå eller hvid. Tage skal dækkes enten af sort eller mørkegrå tagpap eller eternit. Der må ikke anvendes reflekterende eller blanke tagmaterialer med et glanstal, der er over 30. 5.7c Bebyggelsen skal opføres indenfor det på Kort - Delområde C viste byggefelt C1. 6c Ubebyggede arealer 6.1c Der må kun oplagres materialer til havnerelaterede formål. Der kan etableres vejadgang fra Klitholm Havnevej til havnen langs det østlige skel. 6.2c Træerne i Delområderne C2 skal bevares, hvis de går ud skal de erstattes af tilsvarende store løvtræer. 6.3c I Delområderne C3 og C4 er der udlagt areal til vej. Se Kort - Delområde C. 7c Veje og stier 7.1c Adgangsvejen til området er fra Thyravej og fra havnens øst/vest gående interne grusvej. 7.2c Der skal stadigvæk være adgang fra de gruseje og stier, der går fra Thyravej, ned til havnen og til stranden. Se Kort - Delområde C. 7.3c Delområde C4 omfatter den eksisterende interne grusvej. Den må ikke bebygges. Se Kort - Delområde C. 30

Bestemmelser Delområde C 8c Tekniske anlæg 8.1c El-ledninger herunder til udendørs belysning må kun udføres som jordkabler. 9c Ophævelse af Lokalplan 9.1c Med vedtagelse at nærværende Lokalplan ophæves på matr.nr. 18n Busemarke By, Magleby Lokalplan nr. 99 Klintholm Havn.- Møn Kommune. 31

Kort - Delområde D 32

Bestemmelser Delområde D DELOMRÅDE D 1d Formål 1.1d Det er Lokalplanens formål: - at åbne mulighederne for erhvervsudvikling, - at åbne mulighed for etablering af bebyggelse til lager- og service ifm. havmøllepark samt havnerelaterede formål, - at fastlægge bebyggelsens placering og ydre fremtræden. 2d Område og Zonestatus 2.1d Lokalplanområdet afgrænses som vist på Kortbilag 1, det omfatter den sydøstlige del af matr.nr. 18n, Busemarke By, Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og den forbliver i byzone. Området ligger indenfor strandbyggelinjen. 3d Anvendelse Anvendelsen af område D skal ses i sammenhæng med område C, hvorfor de to områder kan ses samlet på kortbilag 2. 3.1d Delområde D må kun anvendes til: - Havneformål - Lager- og servicebygning ifm. Havmølleparken 4d Bebyggelsens omfang og udformning Lokalplanen åbner op for, at 40 % af grundareal i delområde D kan bebygges. 4.1d Maksimalt 40 % af grundarealet på den enkelte ejendom kan bebygges. 4.2d Bygningerne må opføres i 2 etage, de må ikke være over 8,5 meter høje. 4.3d Den maksimale facadehøjde er på 6 meter, målt fra terræn til skæring mellem facade og tagflade. 4.4d Facader skal enten være af eller en blanding af: Tegl, i de naturfarver teglsten findes i. Træ, som skal være enten ubehandlet i træets naturlige farver eller sortmalet. Stålplader, som skal være enten sorte eller grå. Stålpladerne skal have trapezformet profil. Eternitplader i sort eller grå. 33

Bestemmelser Delområde D 4.5 d Tage skal enten være af: Tegl. Tagpap - enten i sort eller grå. Eternitplader - enten i sort eller grå Stålplader, som skal være enten sorte eller grå. Stålpladerne skal have trapezformet profil. Sedum tag grønt tag Der må ikke anvendes reflekterende eller blanke tagmaterialer med et glanstal, der er over 30. De farverige kasser fiskerne bruger, kan bruges som inspiration til farvesætning af bygningernes vinduesrammer, vinduer, døre eller porte. Eller der kan også vælges stærke farver til felter eller bånd på bygningernes facader. 4.6d Vinduer, vinduesrammer, døre og porte kan have andre farver end grå og sort. 4.7d Der kan være farvet felter eller bånd på bygningen i andre farver end grå og sort, de må maksimalt udgøre 10 % af den enkelte facade. 4.8d Bebyggelsen skal opføres indenfor det på Kort - Delområde D viste bygge felter. 4.9d Bygningssider med en længde på over 20m skal gives visuelle opdelinger enten vandret eller lodret. Den visuelle opdeling kan bestå i materialevalg, overfladens struktur eller farvemarkeringer. En opdeling af facaden kan bestå af farvet felter eller bånd i andre farver end grå og sort, de må maksimalt udgøre 10 % af den enkelte facade. Det er vigtigt, at der bliver friholdt udsigtskiler, så vandet er synligt fra Thyravej. En af byens kvaliteter er, at der er store områder med visuel kontakt til vandet. Byggeriet skal placeres indenfor to byggefelter. Mellem de to byggefelter udlægges en ca. 20 meter bred udsigtskile, den placers, hvor grusvejen fra Thyravej ud til stranden ligger, det vil derfor stadig være muligt at bruge grusvejen ned til stranden. Udsigtskilen kan ikke bebygges, men den vestlige del kan bruges til parkering, oplag eller lign., hvis den skal hegnes ind, skal det være med et trådhegn, så det ikke kommer til at virke for massivt og tage udsigten. I udsigtskilens østlige del, skal der være et 4 meter bredt ubebygget område, det fastholdes som vej. 4.10d Der må ikke opstilles containere, der er over 3 meter høje. 4.11d Laveste sokkelkote skal være på +1,8 meter DVR 90. 5d Ubebyggede arealer 5.1d Der kan etableres fast belægning i form af asfalt, fliser eller grus. 5.2d De 2 byggefelter D1 og D2 kan indhegnes, det skal i givet fald være med et trådhegn i en maksimum højde af 2 meter. 5.3d I udsigtskilen D3, skal den eksisterende vej/sti fra Thyravej bevares. Der udlægges en 4 meter bred passage, den må ikke indhegnes og der må ikke opstilles containere eller placeres oplag. Vejen/stien skal være frit tilgængelig ned til vandet. 34