Årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.



Relaterede dokumenter
Årshjul for Børnehuset Mariehønen

Årshjul for Børnehuset Mariehønen

Årshjul for Børnehuset Mariehønen

Årshjul for

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Hjortestuens årshjul for Hjortestuens struktur Børnene på Hjortestuen er opdelt i to grupper efter alder og udviklingsniveau.

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen

Årshjul Børnehaven Tangloppen. Fregatvej Frederikshavn.

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Læreplan for Privatskolens vuggestue

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Vuggestuens lærerplaner

Pædagogisk læreplan

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Kulturelle udtryksformer

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Pædagogisk læreplan Rollingen

Barnets alsidige personlige udvikling

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Solstrålen Læreplaner, 2013

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Pædagogiske læreplaner

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Kulturelle udtryksformer

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplan for Selmers Børnehus

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

9 punkts plan til Afrapportering

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Pædagogiske læreplaner.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver

Børnemiljørapport for Kridthuset Indledning. Børnemiljøvurdering

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

] Adelaide Børnehave Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Transkript:

1 Baggrund for Årshjulet: Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter, begivenheder mv. Hvor læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres i praksis. Dagtilbudsloven beskriver målet for arbejdet med læreplanen: Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

2 Forudsætninger: - Vi har valgt at den enkelte medarbejder har hovedansvaret for dele af læreplanen, når der planlægges. I praksis samarbejder vi naturligvis på tværs af grupper og kompetencer. Vi udnytter den enkeltes ressourcer og interesser, hvilket skaber et målrettet arbejde og samtidig øger arbejdsglæden. Det skaber energi og sikre at vi kommer alle seks læreplanstemaer omkring i forhold til det enkelte barn. Funktionsopdeling af læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling: Sociale kompetencer: Sproglig udvikling: Helle Helle Inge Krop og bevægelse: Natur og naturfænomener: Kulturelle udtryksformer og værdier: Inge Marlene Marlene - Planlægning og struktur i hverdagen er vigtig for at få tingene til at lykkes og det skaber samtidig, nogle forudsigelige og trygge rammer for børnene. Vores hverdag har en fast rytme, som er synliggjort på vores tavle i fællesrummet. Dagsrytme: 6.00 7.30 Morgenmad 9.00-9.30 Formiddagsmad 9.30 10.30 Aktiviteter 10.45 11.00 Samling 11.00 11.30 Madpakker 11.30 12.00 Oprydning / børn tager tøj på 12.00 14.00 Legepladsen 14.00 14.30 Frugt 15.00 16.30/15.45 Vi er i Søhesten

3 Aktiviteterne planlægges en uge ad gangen og hænger ligeledes på tavlen i fællesrummet. Forældrene har mulighed for at tage en kopi med hjem. - Børnegrupper opdeles i aktiviteterne ud fra didaktiske overvejelser omkring køn, alder, sammensætning, behov mv. Når vi spiser madpakker er børnene delt på tværs af alder, fordi det skaber rum for, at store og små kan lære af og hjælpe hinanden. - Vi anvender fredagsmøder og P-møder til løbende at planlægge og udvikle årshjulet, dvs. at årshjulet skabes efterhånden og ikke er et færdigt produkt fra starten. - I Mariehønen arbejdes der ud fra anerkendende principper, hvilket handler om at blive lyttet til, at blive set og blive respekteret for den person man er. Men det handler også om, at de voksne er tydelige, så børnene kan finde ud af, hvad det er de vil. Det handler om forudsigelighed og tryghed. For at understøtte denne forudsigelighed, særligt i forhold til børn med særlige behov, men også børnegruppen som helhed, arbejder vi løbende med en LP-model. LP handler om, at tilpasse læringsmiljøerne og de pædagogiske processer med udgangspunkt i forskellige problematikker. Vi arbejder også løbende med ICDP, der er en model, hvor vi har fokus på forskellige samværsmønstre. - For at tilgodese børn med særlige behov, arbejder vi meget struktureret. Dagen har en fast rytme, vi har et fælles piktogram (en visualisering i form af fotos af dagens gang) på tavlen i fællesrummet, vi bruger time-timere til at visualisere tiden, vores fysiske rammer er gennemtænkte, således at der er små legestationer, hvor man kan finde ro til fordybelse og der er enighed om regler og rammer hvad må man, hvordan er vi overfor hinanden osv. Vi anvender også det konsultative team, som består af en psykolog, en talekonsulent, en fysioterapeut, en sundhedsplejerske samt en socialrådgiver til sparring ift. det daglige arbejde i børnehaven.

4 Dokumentation og læring: - Dokumentation af udførte aktiviteter fremgår af årshjulet, udstillinger, hjemmesiden (hvor der både lægges nyheder, logs med fotos samt arrangementer ud), barnets bog og dokumentationsmapper. Her ud over sikre vi fokus på det enkelte barn via Barnets Stjerne, Læringshjulet, forældresamtaler og sparring med det konsultative team. Dokumentationen er vigtig ift. barnets læring, idet det først er efter arbejdsprocessen er afsluttet, hvor barnet får mulighed for at reflektere over processen enten alene eller sammen med andre, at erkendelsen indtræder. I denne reflekterende proces anvender børnene netop dokumentationsmaterialet til at skabe dette aftryk. I denne periode, vil vi ligeledes have fokus på også at dokumentere almindelige hverdagssituationer, så som når der spises madpakker, frugt, holdes samling mv. Det kan være i form af billeder eller små hverdagshistorier - stjernestunder. Dette understøtter læringen hele vejen rundt og ikke kun i aktivitets øjemed. - Iagttagelser og observationer af børnenes læring skal foregå løbende i hverdagen samt via dialog med forældre og børn. Dagligt er det samlingerne, billedmapperne og udstillingerne, der er i fokus - Ovenstående dokumenterer således barnets læring, men viser samtidig, at vi i Mariehønen lever op til lovkravene i forhold til arbejdet med læreplanen.

5 Nær og fjernmiljø: Vi anvender nærmiljøet, men tager også gerne ture til Skagen, Ålbæk, Bunken, Strandby og Frederikshavn, idet vores beliggenhed ift. togforbindelsen gør det muligt for os, at komme vidt omkring. Vi besøger bl.a. gerne: Teaterforestillinger i Skagen og Frederikshavn Børne- og kulturfestivaller i Skagen Skagen by- og egnsmuseeum Skagen Bamsemuseum Skagen og Frederikshavns biblioteker Bangsbo Ålbæk strand og havn Strandby strand Bunken Egekrattet Skolesøen Turene er vigtige ift. oplevelser og indtryk, der er med til at skabe grobund for børnenes udvikling og læring. Evaluering: Vi evaluere og tilpasser løbende, hvorfor årshjulet ikke er et færdigt produkt, men skabes undervejs i forløbet. Evalueringen sker en gang om året en på pædagogiske dag, hvor personalet i fællesskab gennemgår og evaluerer året der er gået i henhold til de opsatte mål samt i forhold til udførelsen i praksis.

6 Børnemiljøvurdering: Til at vurdere og beskriv børnemiljøet, anvender vi 1) et refleksionsskema, der besvares af personalet og 2) et spørgeskema i henhold til de 4 6 årige. Skemaerne er udviklet af dcum dansk center for undervisningsmiljø. Vurderingen integreres i det pædagogiske arbejde idet denne anvendes til at tilrettelægge aktiviteter og andre målrettet tiltag. Børnemiljøvurdering af juni 2014 kan findes på vores hjemmeside: www.frederikshavnnord.frederikshavn.dk, under pædagogisk grundlag. Børnemiljøvurderingen har givet anledning til følgende opmærksomhedspunkter og refleksioner: I skemaerne fremgår det, at både børn og voksne er enige om, at det hovedsageligt er de voksne, der bestemme hvad der skal ske i børnehaven. For at børnene skal kunne få mere indflydelse på de aktiviteter der sætte i gang vil vi fremadrettet holde børnemøder, hvor børnene skal have mulighed for at byde ind med ideer til, hvad der skal arbejdes med inden for de forskellige temaer, som der er sat for året. Det fremgår af spørgeskemaet, at der er nogle børn der savner nogle at lege med. Samtidig siger alle børn (100%) at de har gode venner i børnehaven. Vi vil have fokus på venskaber på samlingerne ved hjælp af Trin for Trin. Det fremgår af spørgeskemaet, at der er nogle børn der af og til oplever at blive drillet af de andre børn. Vi har valgt at have fokus herpå via et tema, der hedder: fri for mobberi. Hertil har i vores område indkøbt en kuffert af samme navn fra Mary Fonden. Det fremgår af spørgeskemaet, at der er enkelte børn der oplever at få skæld ud af de voksne. Ved at spørge ind hertil, fremgår det at nogle børn faktisk oplever at når de voksne siger nej til et eller andet, så mener barnet at det er det samme som skæld ud. Der er en del børn der ifølge spørgeskamaet har det varmt i børnehaven det skal ses i lyset af, at de dage hvor vi lavede skamaet, var der meget varmt udenfor, så de svarer naturligt i henhold til hvad de oplever her og nu.

7 Nogle børn oplever at der er larm i børnehaven vi tænker, at det måske kan skyldes, at vi har nogle steder i børnehaven hvor det er i orden at lege vildt (musikrummet og puderummet) og her kan der måske godt opleves at der er larm? Personalet og de besøgende der kommer i børnehaven giver udtryk for, at det er en meget stille børnehave. Konklusion: Alt i alt en rigtig god børnemiljøvurdering for børnene i Mariehønen, der viser at miljøet er yderst godt. Dette understøtter mulighederne for udvikling og læring rigtig godt.

8 Temaer: I Mariehønen har vi valgt at arbejde ud fra forskellige temaer, idet dette for både børn og voksne 1) skaber mening ift. de aktiviteter der igangsættes og 2) muligheden for at angribe et emne fra flere vinkler og eksperimentere gør det håndterbart og 3) mulighederne for fordybelse og indlevelse gør det begribeligt. Sammenfattet skaber det en oplevelse af sammenhæng. Vi vil i denne periode arbejde med temaerne: Traditioner (Påske - Jul - Sankt Hans - Fastelavn) Barndommens gade Olympiske lege Fri for mobberi Vikinger og den nordiske mytologi Ud i det blå. Andre små projekter som vi vil arbejde med: Naturens dag Affaldsindsamling (Miljø) I valget af projekter, har vi naturligvis skelet til børnegruppens sammensætning samt resultatet af børnemiljøvurderingen af juni 2014. Sideløbende med de overordnede temaer har vi årets gang, som både omfatter årstidernes skiften, børnehavens traditioner og begivenheder. Skulle der i forløbet opstå behov for at vi i en periode arbejder med andre emner, skaber vi også plads til det. Det kunne eks. være emner ift. drillerier, sorg mv.

9 Mål ift. læreplan: 1. Alsidig personlig udvikling: Målet er hos barnet at: - støtte den følelsesmæssige udvikling, herunder selvværd og selvtillid. - kunne genkende og sætte ord på egne og andres følelser, drage omsorg for andre og være en del af fællesskabet. - have med- og selvbestemmelse. - udvikle selvforvaltning. Vi vil arbejde med temaet: Fri for mobberi, holde børnemøder ved samlingerne ca. en gang hver anden måned, arbejde med ICDP (Helle har været på uddannelse heri) samt have fokus på sensitive børn (Inge har været på kursus - vi vil arbejde det ind løbende). Hverdagens gøremål og sysler i forhold til bl.a.: morgenstunden, samlingerne, når der spises madpakker samt skolestuen støtter den alsidig personlige udvikling naturligt. 2. Sociale kompetencer: Målet er at barnet udvikler evnen til at samarbejde, håndtere konflikter, forstå og efterleve sociale spilleregler, skabe venskaber, samt udvikle tryghed, tillid og rummelighed ift. andre mennesker. Herunder med særlig fokus på prosocial adfærd, empati, selvhævdelse, selvkontrol, leg og humør. Vi vil arbejde med temaet: Fri for mobberi, arbejde med ICDP, have fokus på venskaber ved hjælp af Trin for Trin på samlingerne samt indarbejde den nye struktur vedr. Dukseordning. Hverdagens gøremål og sysler i forhold til bl.a.: morgenstunden, samlingerne, den daglige leg med vennerne, når der spises madpakker og frugt støtter den sociale udvikling naturligt.

10 3. Sproglig udvikling: Målet er at barnet udvikler det verbale og kropslige sprog, herunder: udvikler strategier til at skabe kontakt og forståelse, udvikler ordforråd og begreber, udvikler nysgerrighed for skriftsproget samt lære at eksperimentere med forskellige udtryksformer Alle temaerne understøtter den sproglige udvikling, Sprogpakken (Inge har været på uddannelse heri og anvender Sprogpakkens elementer på samlingerne). Hverdagens gøremål og sysler i forhold til bl.a.: samlingerne, dialogen i hverdagen, månedens sange og rim støtter den sproglige udvikling naturligt. Desuden har 4. Krop og bevægelse: Målet er at barnet får viden om sundhed, kost, hygiejne og kropslige begreber. At barnet støttes i at videreudvikle kroppens funktioner via bevægelse, balance samt arbejdet med sanserne. Vi vil arbejde med temaerne: Olympiske lege samt Ud i det blå. Hverdagens gøremål og sysler i forhold til bl.a.: leg i puderummet, leg på legepladsen og i hallen om eftermiddagen støtter den kropslige udvikling naturligt. Den daglige snak ved frokostbordet omkring den mad vi spiser og den daglige snak omkring vigtigheden af at vakse hænder er ligeledes understøttende for den viden barnet oparbejder omkring sundhed, kost og hygiejne. Sanserne bliver der helt naturligt arbejdet med i alle vores temaer. 5. Natur og naturfænomener: Målet er at barnet opnår viden om arbejdet med dyr, planter, årstider, vejrfænomener, miljø mv. At barnet får indblik i årstidernes gang, får respekt for natur og dyr. Udforsker og bliver nysgerrig. Vi har tilmeldt os Naturens dag hvor vi skal arbejde med årets tema er: Find vej ud i naturen og vil ligeledes melde os til den årlige Affaldsindsamling 2015. Hverdagens gøremål og sysler i forhold til bl.a.: søgen efter smådyr i legepladsens vildnis samt udeleg i al slags vejr, støtter læren om natur og naturfænomener.

11 6. Kulturelle udtryksformer og værdier: Målet er at barnet udfordres i at skabe og eksperimentere via musik/sang, drama, værkstedaaktiviteter, forskellige medier bl.a. IT. Arbejde ud fra æstetiske læreprocesser: indtryk, udtryk, aftryk. Arbejde med egen og andre kulturer via årstema. Traditioner påske, jul, fastelavn. Temaet: Jul, Påske, Fastelavn og "Sankt Hans" er alle relateret til udviklingen af kulturelle udtryksformer og værdier. Vi vil også arbejde med temaet: Vikinger og nordisk mytologi, der skal munde ud i et forældrearrangement. Hverdagens gøremål og sysler i forhold til bl.a.: deltagelse i Børne- kultur festivaler i Skagen, deltagelse i Skagens musikfestival, med Rød Stue i biografen samt daglige kreative indslag i værkstedet, støtter udviklingen af de kulturelle værdier og udtryksformer.