Indledning...1 Projektet...1 Min egen rolle i projektet...3 Kognitionsteori...3 Musik og intuition...4 XXs værdigrundlag...4 Refleksioner...5 Litteraturliste...6
Indledning I forbindelse med min 2. lønnede praktik i SFO XX, gennemførte jeg et musikprojekt med nogle børn fra indskolingen (0.-3. klasse). Musik og dans var udgangspunktet i projektet, hvor jeg sammen med børnene fik skabt rammerne for en sjov og lærerig oplevelse. Forløbet varede over fire uger og vi skulle samles to gange om ugen, hvor vi havde mulighed for at bruge musiklokalet på skolen. Jeg havde på forhånd valgt at dele børnene op i to grupper, 0.-1. klasse og 2.-3. klasse. 0.-1. klasse sang julesange og den afrikanske sang som 2.-3. klasse også sang, mens dem fra 2.-3. klasse der havde lyst også lærte dansen. Vi sluttede projektet af med en lille opvisning for børnenes forældre d. 30. november. Projektet Jeg valgte et musikprojekt, fordi jeg holder af musik og ikke ser det som en nødvendighed at kunne spille på et instrument, for at skabe en musikalsk oplevelse sammen med børn. Jeg havde musik/drama som linievalgsfag på seminariet og har derigennem fået nye metoder samt sange at arbejde ud fra og så det som en oplagt mulighed for at prøve det af i praksis. Jeg forsøgte gennem projektet, at styrke børnenes sociale færdigheder, ved at lære dem de sociale spilleregler, at lytte og give plads til hinanden og hvad det vil sige at tage ansvar for hinanden og det fælles produkt. Jeg startede projektet med en dialog, med 0.-1. klasse omkring hvordan vi kunne være sammen, så det blev rart og trygt for alle at deltage, hvor vi i fællesskab fik sat nogle rammer. Med 2.-3. klasse handlede det ikke om samværet, men om individuel og fælles undervisning, da den afrikanske dans krævede koncentration. 1
Hovedvægten har hele projektet igennem været at det skulle være sjovt at deltage, men samtidig skulle det også være lærerigt, jeg har valgt at læringen skulle foregå gennem legen, derfor kan man se læringen som et biprodukt 1. I det pædagogiske arbejde med de 6 til 14-årige er selvværd, selvtillid, synlighed, ansvar og respekt nogle af de vigtige nøgleord og gennem en musikaktivitet får børnene mulighed for at udtrykke sig gennem musik som er med til at styrke deres identitetsudvikling 2. Disse nøgleord kom til udtryk i vores optræden, det startede med meget uro, da børnene var nervøse, men kunne mærke stoltheden og glæden efter optræden for alle forældrene. Jeg ønskede at give dem en succesoplevelse, det at mærke sejren både personligt og i fællesskab når tingene lykkes. Gennem musikalske aktiviteter, som i mit projekt var sang/dans, fremmes børnene musikalsk, bl.a. gennem udfordringer i et musikforløb, skærpes motivation og bevidstheden og udvikles, dette bemærkede jeg, da den ene af sangene jeg havde valgt til 2.-3. klasse ikke var dansk, hvilket jeg tror havde indflydelse på, at den blev populær i hele indskolingen. Efter meget efterspørgsel fra 0.-1. klasse valgte vi også at synge den. Den afrikanske sang gjorde også projektet mere spændende og flere meldte sig til projektet efter første gang. Jeg havde valgt at det skulle være frivilligt at deltage i projektet, fordi det foregik i SFO tiden, som er børnenes fritid og fordi jeg tidligere har erfaret, at børn viste større engagement, hvis de ikke var blevet tvunget til at deltage. I projektet har jeg forsøgt at give dem mest muligt medbestemmelse, da jeg mener at dette kan være med til at motivere dem, og gøre at de føler sig som en del af selve projektet, men da nogle af børnene fra 0.-1. klasse havde svært ved at holde koncentrationen så jeg tog meget af styringen, jeg bestemte hvor de enkelte skulle stå når vi øvede, da der kunne opstå uro i gruppen. Med 0.-1. klasse startede jeg med at lave en rundkreds hvor vi hver især gik ind i midten og lavede en bevægelse som de andre skulle efterligne, det var ikke alle der havde lyst til at gøre det og jeg tilbød at gå med dem ind i midten og støttede dem på den måde. 1 0-14 nr. 3/00, tema: Leg og læring 2 Kirk s. 162 2
Vi øvede ca. 45 min. hver gang. 2.-3. klasse øvede jeg med ca. 1 time, de var mere medbestemmende og jeg guidede dem når der var behov for det. Min egen rolle i projektet Igennem projektet var jeg igangsætter og aktivt deltagende, jeg forsøgte at skabe en god stemning, men det kunne til tider være svært at få alles opmærksomhed, da jeg var alene med børnene, men så det som en del af min egen læring, da jeg ikke har prøvet det før. Jeg fik skabt rammerne så der var mulighed for musisk udfoldelse, det handlede ikke kun om selve musiklokalet, det var også min egen motivation, at jeg turde vise dem, at jeg synes det var sjovt og ikke var bange for at give mig fuldt ud. I starten var det en af mine problematikker, men observerede hurtigt, at det var en nødvendighed, hvilket gjorde at flere engagerede sig mere i projektet. Når der var meget uro brugte jeg en metode som SFO en og skolen bruger, at klappe en rytme som de efterligner og så ved børnene de skal lytte. og har resulteret i, at jeg efter at have gennemført projektet, ikke er usikker på min egen rolle i forhold til en pædagogisk aktivitet. Kognitionsteori Den musikalske udvikling følger den kognitive udvikling, da musik siges at være følelsernes sprog. Jean Piaget opdeler den kognitive udvikling i stadier, hvor der i hvert enkelt udviklingsstadium søges skabt en ligevægt mellem individets påvirkning og omgivelsernes påvirkninger, denne tilpasningsproces beskriver Piaget med begrebet adaption. Adaption har to niveauer som er assimilation: hvor barnet får nye erfaringer, oplevelser som det forsøger at tilpasse til tidligere erfaringer og der opstår ikke nye tankestrukturer. Akkommodation: når barnet ændrer gamle mønstre som følge af nye erfaringer og tilpasser det gamle til noget nyt, og der opstår nye tankestrukturer. 3 Piagets kognitionsteori som tager udgangspunkt i barnets erfaringer og tilføjer disse nye erkendelsesmuligheder, når barnets musikleg ses ud fra denne forståelse, må der i udviklingsprocessen gives plads til musisk skaben og eksperimenteren, som til indoptagelse af eksisterende nye og gamle musikaktiviteter, dette gjorde jeg ved at vælge en ny og ukendt sang og vælge sange som de kendte til i forvejen. Det musikalske begrebsapparat er det redskab hvormed barnet bliver i stand til at udtrykke sig musikalsk. Det bygger på et ordforråd som tilegnes gennem lytning, afprøvning og eksperimenteren, i en vekselvirkning mellem assimilation og akkommodation. Det gjorde jeg gennem projektet ved at starte med at synge den ukendte sang for 3 Kirk s. 38 3
dem og give dem tid til at lytte før de sang den selv. I pædagogikken der bygger på læring gennem adaptionsprocessen, må der tages højde for rammerne er skabt, sådan så det kan foregå, dvs. at barnet får mulighed for at have tid til spontan musikudfoldelse og planlagte musikaktiviteter, den voksnes rolle er her at være igangsætter og inspirator, som sikres både musikalsk læring og musikalsk erkendelse. Jeg var igangsætter og forsøgte at give hver enkel mulighed for musikalsk udfoldelse, ved at give dem lov til at synge når de ville og ikke irettesatte dem hele tiden, for hvis jeg havde gjort det, er jeg ikke i tvivl om, at de ville få en følelse af de ikke var gode nok og det ville være en påvirkning i negativ retning. Musik og intuition Kjeld Fredens som er hjerneforsker, mener at musik og intuition ligger tæt op ad hinanden. Han mener, at kompetencerne krop, rum og musik er grundlaget for barnets udvikling. I sammenhængen mellem musik og intuition adskiller han begreberne musik og teknik og der ses i stedet på musikalitet/musikalsk udvikling ud fra en kognitiv synsvinkel. Det flytter dermed fokus fra præsentationen til kropslige udviklingsmuligheder og erkendelser. Han sammenstiller musikalitet, intuition, kognition og hævder at der kun findes en form for tænkning på dette felt, og det er kreativ tænkning, f.eks. det er som at skal springe fra en ti meters vippe for første gang, det er ikke bare en oplevelse det er en nyskabelse 4. Med dette eksempel vil jeg frem til, at det er et vigtigt led i børns udvikling, at de oplever og gennemlever forskellige aktiviteter, så de får muligheden for at mærke på egen krop, at de har udrettet noget eller at noget er mislykkes. XXs værdigrundlag På XX arbejder de ud fra dialog metoden, som er en pædagogik, hvor der skabes en dialog med børnene, denne metode gør at barnet får mulighed for at se sin egen rolle i den enkelte situation. Denne metode har jeg gennem praktikken fået kendskab til og har brugt den når der opstod behov for det. Der står også at børnene skal have mest muligt medbestemmelse og have mulighed for at få indflydelse på egen udvikling, dette gjorde jeg ved at give dem forskellige valgmuligheder bl.a. ved valg af sange og rækkefølgen af dem, da jeg ikke ville presse dem til noget. Børnene fra 2.-3.klasse fik mere indflydelse end dem fra 0.-1. klasse, da jeg hurtigt erfarede at børnene fra 0.-1. klasse ikke var parate til at varetage medbestemmelsen alene, så vi bestemte alle sammen i fællesskab. 4 Kirk s. 40 4
Fællesskab som også er et af XXs nøgleord lagde jeg også meget vægt, da projektet ikke skulle fremstilles som mit, men det skulle være vores i fællesskab, hvor alle har en vigtig funktion og bidrager til det fælles produkt 5. Refleksioner Jeg har gennem og efter endt projekt haft en del refleksioner og overvejelser. Jeg måtte tage hurtige beslutninger fordi børnene ikke var interesseret i det planlagte, 0.-1. klasse skulle fra starten af ikke have sunget den afrikanske sang, da jeg var lidt bekymret for om den var for svær, men det viste sig, at den smittede af på alle i indskolingen og at alle børnene kunne den da vi mødtes for anden gang. Jeg blev ligeså opmærksom på, at der er meget aldersforskel på børnene fra 0. og 1. klasse, hvilket gjorde det svært at holde overblikket og ind i mellem endte det i kaos, da de mindste fra 0. klasse hellere ville lege end synge. En anden gang vil jeg overveje at dele dem op i hver deres klasse, for at alle får mest muligt ud af projektet. 2.-3. klasse fik et sanghæfte jeg havde lavet til dem, som de skulle medbringe hver gang, dette havde jeg også under overvejelse, om de skulle have ansvaret for dette og besluttede mig for at prøve, da jeg mente de godt kunne. Men jeg har nu erfaret at jeg tog fejl og ved til en anden gang at jeg skal indsamle hæfterne. Vi nåede kun den afrikanske sang den første gang, da jeg valgte at lægge mest vægt på den, da det var den eneste de ikke kendte i forvejen. De andre sange jeg havde valgt kendte de på forhånd. 5 Kirk s. 162 5
Litteraturliste Bøger: Musik og pædagogik Kirk, Elsebeth 1. oplag 1997 Artikler: 0-14 nr. 3/00, tema: Leg og læring 6