Bridge over troubled water

Relaterede dokumenter
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Geropalliation i praksis

Almen praksis og palliation SFR

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Referat fra 10. EAPC World Research Congress Bern

Shared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den

Det handler om at være tryg i eget hjem

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats"

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

Få mere livskvalitet med palliation

PRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE

Det kommunale sundhedslandkort

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Danskerne om livet med sygdom og død

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Den palliative KOL-patients behov

PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING

Patienter med KOL kan også have palliative behov

En værdig død - hvad er det?

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Sygeplejen i fremtiden?

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Kortlægning 3 Palliativt Videncenter

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Terminal Palliativ indsats

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

KLINISKE RETNINGSLINIER I

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

Patientsikre overgange

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Vær med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienter hurtigere. Information til dig, som arbejder i FAM

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014

PA L L T A PROJEKTBESKRIVELSE. Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område. Kort udgave

Udfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau. Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Børnesymposium 2017 Den 22. september

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Basal palliation på et stort hospital

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Sidstehjælp. Folkeoplysning om døden. Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet

KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Palliativ indsats i kommunerne

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Hvor mange timers sundhedsfaglig rådgivning har lægerne i gennemsnit pr. måned pr. plejecenter?

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Forhandlinger om overgange til terminal pleje for ældre medicinske patienter et empirisk studie

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Høringssvar fra DASYS vedr. Anbefalinger for den palliative indsats

Program for oplægget

Opdatering fra Dansk Palliativ Database og om DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde

Kan man overføre viden fra hospice til plejehjem? Er det en realistisk mulighed?

Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Symptombehandling. Kommunikation

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

Faglige visioner Palliation

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Samarbejdsaftale den terminale patient

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

Relationen i det terminale forløb

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland

Værdighed i ældreplejen

Projekt lindrende indsats

Transkript:

Bridge over troubled water Palliation på plejehjem og samarbejde/hvad kan det specialiserede team tilbyde Margit Lundager Forstander Kildevæld Sogns Plejehjem Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom palliation NSCPM 2011 Lægerne Søborg Torv

Hvad skal vi tale om i dag?

Palliation på plejehjem Ud af livet på 2(3.!) klasse Historik Dødssted Plejehjem vs. hospice Samarbejde

Historik

Udvikling de sidste 10 år? Offentlig fokus på palliation hovedsagelig hospice/specialiserede teams Palliation for flere patientgrupper og tidligere Undervisning ikke i grunduddannelserne, fra det specialiserede Vejledning fra det specialiserede Kommunale palliative tilbud god udvikling, men varierende

Hvor vil du gerne dø? Hjemme? Hospice? Hospital? Plejehjem?

Hvor dør cancerpatienter i Danmark? Faktisk dødssted (%). Data fra Sundheds-styrelsen 2012) Ønsket dødssted blandt deltagerne (%).* Hospital 48,5 5 Eget hjem 21,9 55 Plejehjem 26,1 1 Hospice Anslået til 3 (indeholdt i hospital) Andet 2,6 4 Uoplyst 0,9 Ikke registreret Ved ikke Ikke registreret 5 *) Danskerne om livet med sygdom og død, Palliativt videnscenter 2012 27

Beboerne plejehjem 50-80% mennesker med demens Komorbiditet Polyfarmaci 10 præp Levetid 2.5 år Indlæggelser: 80% akut 33% en-dags Måske de mest komplekse patienter i sundhedsvæsnet.

Hvad ved vi om palliation på plejehjem? Anne Dreyer PhD (Norge) Fokusinterview (Danmark) Pårørendes involvering Tidlig involvering Information -> tillid, ansvar Tidlig planlægning ACP Organisation Uddannelse Møder ansvarlig læge - sygeplejersker Fuldtidsansatte professionelt personale?? Anne Dreyer. End of life decision making in nursing home.faculty of Medicine, University of Oslo 2012 De bedste forløb: Tidlig planlægning Subcutan administration of medicin Uddannelse!!!! Praktiserende læger Plejepersonale Til diskussion Faste plejehjemslæger vs. pts egen læge Fast vs. pn. Medicinering Gorlen TF, Gorlen T, Vass M, Neergaard MA. Death in nursing homes: a Danish qualitative study. I nternational Journal of Palliative Nursing 2013, 19, 5: 236-42.

Praktisk samarbejde med praktiserende læge Personalet taler med borger og pårørende inden lægens planlagte besøg Personalet skal kontakte lægen hvis borger er: Vurderet som døende Ved forværring af tilstanden Nyudskrevet fra hospital Lægen afgør det videre forløb Frederiksberg modellen

Den gode død på plejehjem Hvad skal til? Fortsat fokus på palliation hos geriatriske borgere Øgede kompetencer og sparring - uddannelse Kultur døden som en del af livet Rutiner tidlig information/advance care planning Vilkår som giver gode løsninger (palliativ fys, palliationsmedicinkasse mm)

Palliation på plejehjem Godt kendskab til beboeren og familien Inddragelse af beboer og pårørende i beslutninger Fokus på komorbiditet og polyfarmacy ACP Palliative faser mhp. kommunikation, justering af indsats og plan God lindring af mange forskellige symptomer Tværfaglighed og tværsektoriel indsats Parathed hos medarbejderne til at tale om døden Viden om, hvornår døden nærmer sig

Forudsætninger Personaleressourcer Faglig kompetence Etisk kompetence Kommunikation Husebø BS, Husebø S. Behandling ved livets slut legen har nøkkelposisjon. Tidsskr Nor Lægefor 12-13, 2012; 132: 1426-27

Kan vi bare overføre procedurer fra hospice? Hospice Afklaret målsætning: Den gode død Patienter: 95% cancer (få med kognitiv svigt) Bemandingsfaktor - højere Personale: Sygeplejersker Fast læge Specialiseret palliation Plejehjem Målsætning: Det gode liv (og død) Længere forløb Patienter: Mange mulige diagnoser Ofte med kognitive funktionstab Bemandingsfaktor - lavere Personale: sosu. ass., sosu. hjælpere og sygeplejersker Flere forskellige læger (i mange år endnu) Basal palliation

Hvad kan det specialiserede team tilbyde? Undervisning - (men det kan plejehjemslægen også gøre?) Sparring rådgivningstelefon (læger); hospice (sygeplejersker) Vidensdeling erfaringsudveksling men har vi de samme patienter? Opfølgning af patienter med specialiserede palliativ behov (men modtager de patienter med demenssygdom?)

Hvad ønsker vi os? Thomas: Flere sygeplejersker også aften Basal palliativ viden i grunduddannelserne Palliationsmedicinkasse uden CPR Tydelig kommunikation/kommunikationsveje (ISBAR/TOBS) Plejehjemsmedicin - formaliseret subspeciale Palliation en naturlig del af hverdagen på et plejehjem Margit: Løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere Plejehjemslæger med viden og interesse i palliation (og et ønske om at samarbejde om indsatsen) God kommunikation mellem praktiserende læge, palliativt team og 1813 Mulighed for faglig sparring om forløb Forskning, udvikling og retningslinier Ressourcer

Tak for opmærksomheden