Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis.
Operationelle ( mere konkrete) mål Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. 8. klasses elever skal nå samme niveau som 9. klasse i dag. Alle elever forlader folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik.
Dette skal ske gennem tre indsatser a. En længere og varieret skoledag med mere og bedre og læring. b. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. c. Få, klare mål og regelforenklinger.
En længere og mere varieret skoledag Flere fagdelte timer. Understøttende. Forhøjet timetal i dansk, matematik, naturfag og musik. Engelsk fra 1. klasse. Tysk fra 5. klasse (obligatorisk). Obligatorisk valgfag fra 7. klasse. Motion og bevægelse med gennemsnitligt 45 min. om dagen. Faget Håndværk og design erstatter sløjd og håndarbejde. Madkundskab erstatter hjemkundskab. Minimumstimetal for den gennemsnitlige samlede skoleuges længde ( 30, 33 og 35 timer. Lektiehjælp og faglig fordybelse er frivillig. Minimumstimetal for dansk, matematik og historie.
Understøttende Overordnet formål: Skal hæve det faglige niveau. Konkret mål: Styrke læringsparathed. Styrke fag gennem fag-relaterede emner. Styrke sociale kompetencer. Skal indeholde: Lektiehjælp og faglig fordybelse tre timer ugentlig - frivilligt indtil næste valg. Motion og bevægelse i gennemsnit 45 min. om dagen inkl. faget idræt. Samtaler med den enkelte elev - sætte mål fagligt, socialt og motivation, feedback Skal understøtte fagdelt og obligatoriske emner. Fælles Mål er rammen. Skal læses af både lærere og pædagoger. Lærere 50%, pædagoger 50%.
4.-6. klasse fagdelt, understøttende, pause Før reform fagdelte timer Efter reform fagdelte timer 4.klasse 21 22,5 5. klasse 21 23,75 6. klasse 21,25 23,25 Før reform understøttende timer. Efter reform understøttende timer. 4. klasse 3 (lektiehjælp) 5,5 5. klasse 3 (lektiehjælp) 4,25 6. klasse 3 (lektiehjælp) 4,75 Før reform pause timer Efter reform pause timer Pauser 5,00 5,00 I alt 28,5 timer om ugen 33 timer om ugen
4.-6 klasse fagdelte timer his. dansk eng. tysk kristendom matematik naturfag idræt musik billedkunst håndv. design madku timer i alt 4.kl. 5,25 1,5 0,75 1,5 3,75 2,25 2,25 1,5 1,5 2,25 22,5 5. kl. 5,25 2,25 1 1 1,5 3,75 1,5 2,25 1,5 0,75 3 23,75 6. kl. 5,75 2,25 1,5 1 1,5 3,75 1,5 2,25 0,75 3 23,25 Dansk, matematik og historie = minimumstimetal (obligatorisk timetal). Engelsk, tysk, kristendom, matematik, naturfag, idræt, musik, billedkunst, madkundskab, håndværk/design = vejledende timetal.
Sådan kan et skema se ud 4.-6. kl. på Ellemarkskolen 8.00-8.30 8.30-9.00 9.00-9.30 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 9.30-10.00 Pause mulighed for havregrød 10.00-10.30 10.30-11.00 11.00-11.30 11.30-12.00 Understøttende Understøttende Understøttende 12.00-12.30 Pause 12.30-13.00 13.00-13.30 13.30-14.00 Lektiehjælp/ faglig fordyb. 14.00-14.30 Lektiehjælp/ faglig fordyb. 14.30-15.00. Lektiehjælp/ faglig fordyb.
Principper for skoledagens organisering - Skoleåret 4.-6. klasse. Grundskema kører i 33-34 uger. Der lægges nyt grundskema fire gange om året. Alternativt skema 6-7 uger (fx fagdage, temauger, ekskursioner, samtaler, timeløse fag m.v.). De obligatoriske emner Færdselslære, Sundheds- og seksual og familiekundskab samt Uddannelse og job kan både ligge i uger med grundskema skema og i uger uden fast grundskema.
Principper for skoledagens organisering - Skoleugen 4.-6.klasse Ugen afsluttes med lektiehjælp, så eleverne kan gå på weekend uden den store lektiebyrde. I udgangspunktet er det dansk- eller matematiklærer, der læser lektiehjælp om fredagen. Hvis muligt? Lærerteamet omkring en klasse skal samarbejde om at eleverne bevæger sig/motionerer i gennemsnit 45 min. om dagen. Skolen har udarbejdet oversigt over bevægelsesmuligheder inden for fag og understøttende.
Principper for skoledagens organisering - Skoledagen 4.-6. klasse På almindelige dage starter en kl. 8.00 og slutter kl. 14.30. Undervisningen kan skemalægges til kl. 16.00, men dette vil gælde i særlige tilfælde, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Dagen er opdelt i blokke á halve timer. En lektion kan variere fra ½ time til 2timer. Faglig fordybelse/lektiehjælp er i henhold til loven frivillig, men det tilstræbes, at alle elever deltager. Fokus på turbo. I alle timer er sdifferentiering, klasseledelse og læringsstile gennemgående principper, som lærerne samarbejder om. Eleverne går i skole 33 timer om ugen. Undervisningen kan i almindelige skoleuger skemalægges i tidsrummet 8-16. Dog skal der planlægges med skyldig hensyn til SFO og familiers planlægning.
Nyt på mellemtrin Tysk fra 5. klasse. Flere timer i dansk, matematik, musik, Understøttende i dagligt bånd kl. 11.30-12.00 hvis muligt. Innovation og entreprenørskab som integreret del af det nye fag Design og håndværk Motion og bevægelse i fagdelt, i understøttende, og som Brain Breaks. Faglig fordybelse og lektiehjælp er central del af en. Mere fokus på resultater. Nye muligheder for holddeling fagligt udfordrende. Åben skole samarbejde med foreninger, virksomheder, forældre m.v. - bl.a. Musikskolen med kor på Ellemarkskolen
Nyt på mellemtrin Logbog i idræt og aktiv deltagelse i stævner og idrætsdage. Sprog- og tekstbaseret. Samarbejde med Musikskolen: Believerband Kor En ny SFO i nye fysiske rammer. Tættere samarbejde mellem pædagoger og lærere. Skolebestyrelsen principper for forældreansvar. _ lektiepolitik.
Innovation og entreprenørskab i faget Håndværk og design. Problemorienteret indgang til opgave samt opgaveformulering. Inddragelse af relevante kompetencer udefra (EUC/ KHS/ Ungdomsskole/ Forældre, virksomheder ) Håndværk Design Brugsværdi Håndværk/ Værktøjskassen: fag fagligt/ kropsligt/ IT/ musisk/ håndværksmæssigt Design: Hvad skal vi skabe - hvordan gør vi det? Det nyskabende. Brugsværdi: Hvad kan vi bruge det til, kan vi overhovedet bruge det til noget og hvem kan bruge dedt?
Baggrund for innovation og entreprenørskab Skal ses i sammenhæng med globalisering og store forandringer i samfund, økonomi, arbejdsmarked og beskæftigelsessituation. Fra opstart af virksomhed, har begrebet fået en bredere betydning til både socialt og kulturelt entreprenørskab. Skal bibringe elever og studerende viden og kompetencer, der kan anvendes i mange forskellige sammenhænge. Fremtidsrettet dannelsesideal.
En forklaring på, hvor I&E er nødvendigt. Mål: At give den enkelte mulighed for og redskaber til at forme sit eget liv. At uddanne engagerede og ansvarstagende medborgere. At udvikle viden og ambitioner om at etablere virksomheder og arbejdspladser. At øge kreativitet og innovation i eksisterende organisationer. At skabe vækst, udvikling og velfærd. Progressionsmodel for læringsmål: Handling Kreativitet Omverdensforståelse Personlig indstilling
Motion og bevægelse- opmærksomhedspunkter Lærings- og idrætsforskere konkluderede: at fysisk aktivitet forbedrer kognition, f.eks. i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. at fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer, der kan fremme hjernens udvikling gennem læring og erfaring. at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse. at fysisk aktivitet integreret i ud over idræts har vist sig at fremme læring. Det betyder for Ellemarkskolen: Formål: På Ellemarkskolen er fysisk aktivitet en af flere afgørende drivkræfter bag gode læringsresultater. Mål: En skole med høje faglige resultater, hvor børnene gennem en øget bevægelseskultur udvikler deres faglige, sociale og fysiske kompetencer i fællesskab med andre.
Opmærksomhedspunkter Idræt som dannelsesfag og idræt som fremtidigt afgangsprøvefag. Opmærksomhed på de børn, som ikke er i comfortzonen, når de skal bevæge sig. Skabe de rum og aktiviteter, der giver disse børn et selvværd, som betyder, at de får lyst til at være en del af fællesskabet i motion og bevægelse. Vigtigt med selvforglemmende aktiviteter /det legende menneske. Ugens udfordring for børnene, fx hvor længe kan du jonglere, stå på et ben eller lign.mulighederne er uendelige. Børnene kan så øve sig i ugens løb, hjemme, i sfo, i frikvarterer m.v. Vi skal skabe mulighed for, at de kan øve sig. Sørge for de relevante materialer m.v. Stævner. Plan for, hvilke stævner og bevægelsestemadage, vi deltager i på hvilke klassetrin. Derved kan der ske en målrettet træning, så børnene er motiverede, dygtige på selve dagen.
Fra til læring Fokus på mål og resultater fra til læring og øget trivsel: faglige test. nye forenklede og tydelige Fælles Mål. trivselsmålinger (www.klassetrivsel.dk) logbog idræt. løbende samtaler. nye regler for elevplan. nationale test knyttes til læringsmål. løbende samtaler.
Opfølgning på faglig progression Nyt værktøj som giver mulighed for at følge den enkelte elevs læseudvikling over tid via elevens score i obligatoriske og frivillige nationale test. Måling på, hvor meget eleverne har flyttet sig i testene, og ikke bare hvor de ligger i forhold til et landsgennemsnit. Derfor gøres de frivillige nationale test til obligatoriske test på Ellemarkskolen. ST-prøver og MAT-prøver med C-værdi nyt skema som viser udviklingen på den enkelte elev gennem hele skoleforløbet. Klassetrivsel.dk skal fremover bruges i alle klasser. Elevens liv i klassen og Uro i klassen foreslås som de to obligatoriske spørgeskemaundersøgelser.
Information om folkeskolereformen Køge kommunes hjemmeside www.koege.dk Undervisningsministeriet: www.uvm.dk Skolens hjemmeside: www.ellemarkskolen.dk Kommunernes landsforening: www.kl.dk