Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?

Relaterede dokumenter
Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?

Tidlig indsats i et livsperspektiv

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv

Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv

FOA vil gerne hjælpe dig

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Skolen påvirker hele familien

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater

Udnyt ressourcerne bedre

Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Analyse 15. juli 2014

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud

PUB SPROG. Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv

Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017

Nordisk Motivationskonference juni 2010

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Social arv. Temadag for Gymnasier om Uddannelse. Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet

Udvikling i social arv

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

Fædres brug af orlov

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

En tidlig sproglig indsats er betydningsfuld

Teenagefødsler går i arv

En minister og en forsker kom forbi.

Modersmålsbaseret undervisning-

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer

Det psykodynamiske læringsperspektiv

Social arv Udfordringer og mekanismer

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Udvikling af læringsplan eller læseplan

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle

EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019

Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt?

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012

Tidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Fremskudt Indsats. Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Indkomstforskelle og vækst

Videregående uddannelser til fremtiden

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // --

Analyse 18. december 2014

HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

SKÆRMBRUG OG BØRNS TIDLIGE UDVIKLING

Bent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord

Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser

Drøftelse af chanceulighed

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Kvalitetssystem Marts 2019

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR DANSBORGSKOLEN

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR RISBJERGSKOLEN

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR PRÆSTEMOSESKOLEN


Transkript:

Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? København 12. september, 2018

1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen og konsekvenserne gennem resten af livet. 3. Generelle udfordringer i dag.

Hovedpointer:

Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet.

Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her.

Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her. 3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværs af deres baggrund. Forskellene opstår tidligt i livet, og består resten af livet. Tilbud og muligheder kan ende med at gavne de stærkeste mest.

Hvorfor tidlige indsatser?

Kilde: Heckman, 2006 Hvorfor tidlige indsatser?

Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet

Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet Udfordring: Ved lige formelle muligheder får de, der har meget, endnu mere

Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle

Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder

Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder

Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden

Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden Der er kritiske vinduer i løbet af barndommen, hvor de forskellige facetter er særlig formbare = Mulighederne for at udnytte sneboldseffekt er langt større tidligt

Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte.

Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed.

Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed. Specielt det sidste punkt optræder som særligt vigtigt, når vi ser på mulighederne i livet.

Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed. Specielt det sidste punkt optræder som særligt vigtigt, når vi ser på mulighederne i livet. Det handler om at lære at fordybe sig, og at lære at lære

Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser.

Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser

Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser

Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser Børn med den svageste baggrund klarer sig bedre Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt

MEN: Hvorfor tidlige indsatser?

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får I fraværet af kvalitet og vedvarende tiltag specielt til de svageste kan resultatet af Heckman-kurven være mere ulighed.

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får I fraværet af kvalitet og vedvarende tiltag specielt til de svageste kan resultatet af Heckman-kurven være mere ulighed. Det er oftest de mest ressourcestærke, der er bedst til at udnytte mulighederne.

Hvorfor tidlige indsatser? Børn fra ressourcesvage hjem har mindre sandsynlighed for at gå i et dagtilbud end børn fra ressourcestærke hjem selvom de har mere gavn af det.

Markante forskelle i forældres adfærd: På tværs af forældres lønindkomst: Andel af mødre der ryger under graviditeten

Markante forskelle i forældres adfærd i løbet af barndommen: Forældres tid brugt på at læse for og samværd med deres børn, delt op på forældres uddannelse, børn mellem 1 og 5 år

Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår.

Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning.

Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning. Ingen forældre vil have deres adfærd med deres børn dikteret.

Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning. Ingen forældre vil have deres adfærd med deres børn dikteret. Forældres adfærd og deres tro på muligheden for at forbedre deres børns færdigheder hænger uløseligt sammen

Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Læring er ikke at stjæle barndommen.

Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Læring er ikke at stjæle barndommen. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder:

Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Læring er ikke at stjæle barndommen. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder: Hard skills / kognitive færdigheder: Det handler også om faglig læring.

Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Læring er ikke at stjæle barndommen. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder: Hard skills / kognitive færdigheder: Det handler også om faglig læring. Det handler om kvalitet

Ulighed i evner gennem barndommen

Ulighed i evner gennem barndommen Vurderet evne til selvregulering og samarbejde, 3-5 år Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.) 6.5 7 7.5 8 8.5 9 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Kilde: Børns tidlige udvikling og læring (2016)

Ulighed i evner gennem barndommen Dansk testresulater i nationale tests fra 2.-8. klasse, opdelt på mors uddannelsesniveau Kilde: Beuchert & Nandrup, 2016

Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning

Ulighed i evner gennem barndommen Andel med en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.

Ulighed i evner gennem barndommen Andel uden en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.

Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år Vurderede Test resultater, Ingen dom færdigheder læsning for kriminalitet

Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse

Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse

Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år 40-50 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet minalitet uddannelse hospital

Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år 40-50 år 54 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken

Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år 40-50 år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken

Udfordringer i dag

Udfordringer i dag En nødvendig erkendelse: Status quo er det billede vi lige har set

Udfordringer i dag En nødvendig erkendelse: Status quo er det billede vi lige har set Men hvorfor? Vi har jo fri og lige adgang til uddannelse.

Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning

Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 0 år 3-5 år 8-14 år Fødsels- Vurderede Test resultater, vægt færdigheder læsning

Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 0 år 0 år 3-5 år 8-14 år Fødsels- Ikke indlagt Vurderede Test resultater, vægt på neon. færdigheder læsning afdeling

Udfordringer ikke lige fordelt:

Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 10 årig (rød=høj).

Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 24 årig (rød=høj)

Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 36 årig (rød=høj)

10 årig 36 årig

Andel der fuldfører mindst 15års uddannelse, opdelt på fars uddannelse

Andel der fuldfører mindst 15års uddannelse, opdelt på fars uddannelse Formelle muligheder er ikke lig reelle muligheder

Hvad mangler?

Hvad mangler? Læring

Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får.

Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre?

Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?

Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker? Vi har brug for mere viden på området.

Ulighed og de forskelle vi ser tidligt har store konsekvenser gennem hele livet.

Ulighed og de forskelle vi ser tidligt har store konsekvenser gennem hele livet. Lige muligheder opnås først, når der er lige muligheder for udvikling i barndommen.