Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang



Relaterede dokumenter
Rødovre Station Prioritering af investeringer

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

Prioritering af investeringer

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 6. runde

Langeskov station. - Beslutningsgrundlag for perronplacering. Ny station i Langeskov

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel: Ombygning af Stationspladsen i Frederiksværk

Notat om lokalisering af Jerne station

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Bus- og togterminaler i hovedstadsområdet

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune. Version: September 2017

Bedre stoppesteder påfyn og Øerne

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Trafik og infrastruktur

Ringbanen Januar Flintholm Station - din nye skiftestation

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune. Version: Maj 2017

Albertslund Kommune. Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads Projektbeskrivelse. NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA

BILAG 8. Banegårdspladsen

Tilgængelighed til stationer

Letbanesekretariatet December enerelle principper or etablering af etbanens standsnings steder

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

10. Amager Vest. Amager Vest, Tilgængelighedsplan

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Frederikshavn Trafikterminal

Parker og Rejs anlæg til cykler

Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé

Figur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.

Cykelstiplan Indledning

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Infomøde om Banebyen. Marts Viborg Baneby

Koncept for stationspladser December Hovedstadens Letbane

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

TØF konference den 16. juni 2009

Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

RINGSTED BANEGÅRDSPLADS

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

Valby Lokaludvalgs og Københavns Ældreråds høringssvar og Teknik- og Miljøudvalgets kommentarer til høringssvar

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn og 3-24

Arbejdet er koordineret i regi af Djurs Mobilitetsstrategi. Parterne har ansvaret for de faglige input.

NOTAT. Cykelparkering i Hvidovre Kommune. - anbefalinger ved nyetablering og renovering, revision dec. 2012

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone

Bussen holder Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og Infrastruktur

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Udbygning af den kollektive trafik i København

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

3. Nørrebro. Nørrebro, Bydelskortlægning

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 5. runde

Inspektion af handicaptilgængeligheden i forbindelse med en togrejse fra Vordingborg til Kalundborg via Roskilde den 17. maj 2011

Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X

Overenskomsten omfatter følgende paragraffer: 1. Overenskomstens omfang. 2. Arealerhvervelse og ejerforhold. 3. Anlæggenes projektering og udførelse

Erfaringsopsamling af nyere trafikterminaler

Budgettet for det samlede terminalanlæg beløber sig til kr ,- ekskl. moms.

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Bedre terminaler i. hovedstadsområdet. Trafikterminaler til bedre miljø. Sådan er projekterne bygget op. Gennemførte projekter. Kommende projekter

Busstoppesteders serviceniveau

Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge

Ny håndbog & eksempelsamling om trafikterminaler

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Københavns Ældreråds høringssvar af forslag til nyt lokalt busnet

Håndbog om supercykelstier

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

CYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ

Ny Nørreport

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

En letbane på tværs af København?

Til Teknik- og Miljøudvalget (TMU) Sagsnr Dokumentnr

C y k e l p a r k e r i n g

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

9. Amager Øst. Amager Øst, Bydelskortlægning

STENSBJERGVEJ VURDERING AF FOR- HOLD FOR LETTE TRA- FIKANTER

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:

Sagsnr Dokumentnr

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Den Gode Cykelstation

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

OMBYGNING AF KOLDING BUSTERMINAL

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY

Ny kollektiv trafikterminal i Svendborg Projektbeskrivelse 17. juni 2009

HELHEDSPLAN Stationsvej_Kulturtorv i Måløv

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Terminalforhold ved København Idékatalog. September København-Ringsted projektet

Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD

Bilag 1 Projektbeskrivelse Hørsholm Cykelby etape 3

Transkript:

Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang... 1 1. Baggrunden for ansøgningen... 1 1.1. Hvidovres Kommunes visioner og planer for området... 1 1.2. Nordicom s ønsker og planer for området... 1 1.3. Terminalsamarbejdet... 1 1.4. Et privat offentligt samarbejde for forbedring af tryghed omkring og tilgængeligheden til Rødovre station... 1 2. Terminalfunktioner generelt... 2 3. Rødovre station... 3 3.1. Eksisterende forhold på og omkring Rødovre station... 3 4. Forbedringer på sydsiden af Rødovre station... 4 4.1. Etaper for gennemførelse... 5 4.2. Forventet effekt af tiltag... 5 1. Baggrunden for ansøgningen 1.1. Hvidovres Kommunes visioner og planer for området I kommuneplan 2009 er området syd for Rødovre Station udpeget som et fortætningsområde. Visionen er, at gøre de stationsnære arealer til et attraktivt sted at bo, arbejde, besøge og investere i. Stationsnærheden skal udnyttes optimalt, ved fortætning, ved at øge kompleksiteten og ved at få den eksisterende bebyggelse til at fungere bedre gennem tilføjelser og forandringer. Der skal tænkes i tætheder og sammenhænge, der støtter den kollektive trafik og skaber rum for en gang- og cykelkultur. Med udgangspunkt i borgernes dagligliv stræbes mod en fysisk, funktionel og oplevelsesmæssig tæthed. Borgerne skal have let adgang mellem boliger, arbejdspladser, indkøb, (kultur)institutioner, sports- og fritidsfaciliteter samt forskellige rumtyper og bymiljøer, der kan støtte forskellige livsformer og sociale praksisser. Særligt for området, er adgangen til større rekreative arealer, herunder Rebæk Sø samt Bakkeskoven og Brøndbyskoven beliggende i Brøndby Kommune. Der er behov for, at de eksisterende rekreative områder i kommunen udvikles, og at der skabes nye typer bymæssige og grønne rum af hensyn til oplevelser, sundhed, miljø, klima mm, samt at sikre, at der skabes gode forbindelser fra stationen til det grønne. Derfor er det også vigtigt, at fortætningen ikke sker på bekostning af de rekreative områder. 1.2. Nordicom s ønsker og planer for området Nordicom ejer Ræbæk Søpark Butiksby, der ligger umiddelbart op ad Rødovre station, kun adskilt af Immerkær. Nordicom har et ønske om en mere sikker og tryg adgang fra stationen til butiksbyen samt et ønske om bedre parkeringsforhold. 1.3. Terminalsamarbejdet Terminalsamarbejdet består af Metroselskabet, Trafikstyrelsen, Movia og DSB, og har til formål at forbedre de fysiske forhold for terminalerne i Hovedstadsområdet. Dette skal ske ved en modernisering der fokuserer på trafiksikkerhed, skift mellem transportmidler, tryghed, tilgængelighed for handicappede, bil- og cykelparkering samt trafikinformationstiltag. Terminalsamarbejdet har peget på Rødovre station som en af de stationer, der kan fobedres med henblik på at tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik. 1.4. Et privat offentligt samarbejde for forbedring af tryghed omkring og tilgængeligheden til Rødovre station Med dette projekt åbnes der for muligheden for en helhedsorienteret byfornyelse med ny anvendelse af arealerne omkring Rødovre station, idet både Hvidovre Kommune og Nordicom lægger areal til en forbedret infrastruktur omkring stationen.

En evaluering af områder, der har gennemgået en helhedsorienteret byfornyelse, viser, at for hver krone det offentlige investerer i byfornyelsen, så investerer private bygningsejere typisk ca. 5 kr. i deres egen ejendom som følge af byfornyelsen. Indsæt oversigtskort 2. Terminalfunktioner generelt Projektets formål er at forbedre de fysiske forhold for terminalen ved en modernisering der fokuserer på følgende temaer: i forbindelse med terminaler omfatter både forholdene på selve terminalen og adgangsvejene til denne. Isoleret set er kollektiv trafik en af de mest sikre måder at transportere sig på, og uheld sker oftest under passagerernes transport til og fra den kollektive transport. Gående og cyklister bør have trafiksikre og overskuelige adgangsveje, som i videst muligt omfang separeres fra anden trafik. På selve terminalområdet bør skiftevejene mellem bus/tog og bus/bus være sikre, og krydsende trafik bør undgås. Skiftevejene mellem alle transportmidler på terminalen bør generelt være kort og direkte, overskuelige og trygge samt med beskyttelse mod vind og vejr. Desuden bør der være tilstrækkelig kapacitet, så køer og ophobninger undgås. Tunneler, gangbroer og trapper vil af passagerne ofte blive betragtet som en ulempe, da de dels er krævende at passere og dels kan forringe overskueligheden. Hvis der er trapper til perronerne, bør der også være elevatorer eller anden niveaufri adgang, som sikrer adgang for gangbesværede, kørestolsbrugere, barnevogne m.m. Rulletrapper kan etableres på terminaler med store passagermængder. Skiftevejene mellem bus/tog og bus/bus bør så vidt muligt sikres mod krydsende trafikstrømme. Ved tryghed forstås den form for tryghed der ligger ud over trafiksikkerhed. Ved udformningen af terminalerne bør der vises hensyn til passagerernes tryghed og personlige sikkerhed. Behovet er særligt stort om aftenen, hvor terminalerne ikke er så benyttede, og det er mørkt. Terminalerne skal have en god belysning. Det er vigtigt, at der på alle terminaler er tilgængelighed for alle. Niveauforskelle bør så vidt muligt undgås, og er der niveauforskelle, bør trapper suppleres med elevatorer og/eller ramper, afhængigt af stationens størrelse. Såfremt en terminal ikke har brugbare adgangsveje for bevægelseshæmmede bør sådanne, som minimum indrettes i forbindelse med nyetablering af adgangsveje. For handicappede er det ligeledes vigtigt at det er siddemuligheder, og at der er elementer at støtte sig til i færdslen på terminalen. DSB s tilgængelighedsstandard er gældende for alle terminaler. Her beskrives parkeringsforholdene for cykler og biler i forskellige kategorier: Langtidsparkering (pendlere), korttidsparkering, Kys & kør samt taxi. I forbindelse med terminaler bør der være mulighed for cykelparkering, gerne i overdækkede og eventuelt aflåste eller servicerede stativer. Cykelparkeringsanlæg placeres tæt ved indgangene til stationen og busterminalen for at minimere gangafstanden og for at hindre uønsket og uhensigtsmæssig cykelparkering.

med kundens øjne. Skiltning, lyd, skærme. Selv om det tilstræbes at udformningen i sig selv kan forklare terminalens funktioner, bør skiltning og information være med til at optimere omstigningsforholdene. Oplysninger om køreplaner for tog og bus bør være tilgængelige og synlige på alle terminaler, herunder oplysninger til at sammensætte en rejse med brug af flere kollektive transportmidler. Dynamisk skiltning og visning af destinationer, køretider m.v. bør overvejes på terminaler, hvor behovet herfor er stort (mange tog/busser, uoverskuelige forhold m.v.). 3. Rødovre station Beskrivelsen dækker Rødovre station samlet. Dvs. både den nordlige indgang beliggende i Rødovre Kommune og den sydlige indgang beliggende i Hvidovre Kommune. 3.1. Eksisterende forhold på og omkring Rødovre station Rødovre Station er placeret umiddelbart øst for Avedøre Havnevej for enden af Damhus Boulevard. Området omkring stationen består af parcelhus- og etagebyggeri samt Rødovre Stationscenter og Rebæk Søpark Butikscenter. Stationens primære forplads er placeret nord for sporene og udgør hovedankomsten. Der er passage under sporene ad tunnel til forpladsen syd for. Forpladserne er nedslidte og skiftevejen mellem tog og bus hænger ikke godt sammen. Stationen ligger forskudt i to plan, som følger de to spors forskellige niveau. De to perroner er således sideliggende i forhold til banen. Der er mange forskellige trafikantgrupper, gående, cyklister, busser og biler, der færdes på kryds og tværs af forplads nord, hvilket kan skabe konfliktsituationer. Terminalen er desuden relativt dårligt belyst, hvilket skaber dårlige oversigtsforhold. Skiftet mellem tog og bus foregår via trapper/elevator, gennem terminalbygningen og over forpladsen. Forpladsens indretning gør dog, at skiftende passagerer skal krydse både busser, taxier og biler for at komme til dele af busterminalen. Busterminalen orienterer sig væk fra terminalbygningen, så busserne vender sig bort fra de ankomne kunder. Adgangen til terminalen fra sydsiden af banen er der lidt besværlig, da tunnelen under banen ikke er forbundet med perronerne, men kun med den nordlige forplads. Der er desuden relativt langt fra langtidsparkeringen til terminalen, særligt fra den fjerneste plads. Terminalen er relativt dårligt belyst, hvorved utryghedsfølelsen i aften- og nattetimer er stor. De nedslidte forpladser og butikscentrets lukkede facade virker ikke inviterende ved ankomst til terminalen. Adgangsforholdene for handicappede, herunder svagsynede er ikke optimale. Der mangler ledelinjer og opmærksomhedsfelter, og specielt busterminalen kan være svært tilgængelig for handicappede. Adgangsrampen fra syd lever ikke op tilgængelighedskravene. I stationsbygningen er der er elevatorer til begge perroner og en rampe, der forbinder de to perroner indbyrdes. Rampen er imidlertid for stejl, men det findes acceptabel, da der er elevator. Desuden er der ledelinjer i terminalbygningen, og bænke er opstillet med jævne mellemrum på perronerne; men herudover er der ingen faciliteter for handicappede på terminalen. Cykelparkering er placeret tæt ved indgangene på begge sider af terminalen, dels med overdækket cykelparkering, herunder aflåselige afsnit på den nordlige forplads, samt uoverdækkede på sydsiden. Generelt er parkeringsfaciliteterne til cykler meget nedslidte og dårligt vedligeholdte.

På den nordlige forplads er taxiparkering placeret lige ved hovedindgangen, hvor der også er Kys & Kør, som dog ikke er afmærket. Der er ligeledes mulighed for Kys & Kør syd for banen. Bilparkeringen trænger ligeledes til et løft. Informationsniveauet er generelt acceptabelt, og skiltningen til perronerne fra forhallen er god. Der mangler dog entydig skiltning til busserne fra togperronerne. Der er der ingen realtidsinformation om busafgange. I den forbindelse afventes der erfaringer fra TUS-samarbejdet (s Udviklings Samarbejdet). 4. Forbedringer på sydsiden af Rødovre station De væsentligste indsatser ved terminalens sydside består i udbygning af tilgængelighed og den oplevede tryghed, blandt andet gennem øget belysning og urban beplantning, en optimeres ved omlægning af Immervæk til en sivevej med fokus på de bløde trafikanter. Nye belægninger på forplads og ledelinjer på forplads og adgangvej/torvedannelse ved Rebæk Søpark centeret øger tilgængeligehden for handicappede. De nedslidte cykel- og bilparkeringsforhold opgraderes. Omlægningen af Immerkær til en sivevej med cykelsti i begge sider og kraftigt reduceret biltrafik til Rebæk Søpark Centeret umiddelbart omkring adgangsvejen til stationen øger trafiksikkerheden. Skiftet mellem cykel, bil til bus og tog fremmes gennem en forbedring af cykelparkeringen og oprettelse af en Kys & Kør plads. På perronerne renoveres de eksisterende læskærme. De er velfungerende, men har brug for en malerbehandling. Flere steder repareres belægninger, rækværk og kanter på perron. Der lægges ledelinjer og belysningsniveauet øges. For at opnå en forbedret tryghed på terminalområdet anbefales en række tiltag: Forpladsen omlægges som konsekvens af almindelig slidtage, med udskiftning af belægning og tilførsel ny beplantning. Beplantning kan udført på den rigtige måde være med til at skabe et meget mere behageligt helhedsindtryk af forpladsen og derved øget tryghed. Ydermere kan beplantningen bruges som rumdannende elementer på den i dag store, åbne og forblæste plads. Der suppleres med lyskunst og mere belysning på pladsen. Ledelinjer og opmærksomhedsfelter udføres, så de er konsekvente på hele terminalområdet sydside. Kantstensopspring i ganglinjer udformes under hensyn til kørestolsbrugere. Der anbefales en omlægning af rampe fra forplads syd til tunnel, der kan indgå som et led i omlægning af forplads syd. Der etableres nye og flere cykelparkeringer på sydsiden af banen. Belysningen intensiveres så det også føles trygt at parkere i aftentimerne. Desuden istandsættes de halvbueformede cykelparkeringer med nye translucente tage. Bilparkeringerne på sydsiden opgraderes og restaureres med opretning af kanter mv. vil blive udviklet i trit med TUS samarbejdet.

4.1. Etaper for gennemførelse Tiltagene er inddelt i etaper af flere grunde. Nogle tiltag bliver logistisk nødt til at blive udført sammen med andre, og ved at samle flere tiltag holdes omkostningerne nede. Derudover minimeres generne for kunderne, da anlægsfasens længde afkortes, hvilket jo også har en stor indflydelse på kundernes tilfredshed. Etape 1 Modernisering af stationsareal Forholdende på perronerne bliver forbedret med øget vedligehold og renovering af sammensunkne asfaltbelægninger. Der anlægges ledelinjer og belysningsniveauet øges. Etapen har en særlig effekt på øget tryghed og sikkerhed for gående på perron. Etape 2 Modernisering af stationsforplads Forholdene på forpladsen ved Immerkær forbedres med nye belægninger, ledelinjer, beplantning og renovering af cykelparkering. I samme forbindelse omlægges rampen så den lever op til anbefalingerne for tilgængelighed. Der anlægges kissand-ride plads. Etape 3 Omlægning af Immerkær til sivevej og etablering af stationsforplads/torvedannelse Immerkær får et nyt smallere vejforløb hvilket åbner for muligheden for en ny pladsdannelse foran stationen i forbindelse med Rebæk Søpark. Etablering af gangareal/torvedannelse med ledelinjer fra station til Rebæk Søpark. Etablering af ny cykel- og bilparkering. Gangarealet/torvedannelsen udføres som en grøn forplads med urban beplantning, belysning og rumdannende elementer for at øge trygheden og tilgængeligheden. 4.2. Forventet effekt af tiltag Når alle tre etaper er udført vil terminalen ved Rødovre Station Sydlige indgang være blevet en tryggere og lettere tilgængelig station.