INSPIRATION TIL DESIGN AF UDEMILJØER TIL BØRN OG UNGE Udarbejdet af: TT+, April 2016
Børn og unges brug af udemiljøer KOLDING KOMMUNES LEGEPLADSSTRATEGI I arbejdet med at skabe inspirerende og udviklende udemiljøer til børn og unge er det vigtigt at have en forståelse for, at leg og bevægelse går hånd i hånd. Vi bevæger os, når vi leger, og samtidig lærer og tilegner vi os en masse forskellige færdigheder og egenskaber både fysisk, psykisk, socialt og kognitivt. Parallelt med dette kan udemiljøerne også være med til at skabe positive relationer, oplevelser samt værdi for det pågældende område. Uanset alder og køn har børn og unge det samme overordnede formål med brug af udearealer, nemlig at få positive oplevelser og aktiviteter. Dette betyder, at udearealer overordnet set skal kunne tilbyde det samme. Nøgleordet er alderssvarende, og med det menes der, at udemiljøerne via deres udtryk, formgivning, faciliteter og anvendelsesmuligheder skal tilpasses, så de er alderssvarende til den målgruppe, som områderne er tiltænkt. Ser man nærmere på, hvad de positive oplevelser og aktiviteter kan dække over, kan det være forskellige legemønstre, bevægelsesformer og aktiviteter, eksempelvis: - Rolle- og fantasilege - Stille og vilde lege og aktiviteter - Kreativitet og konstruktionslege - Bevægelse og fysisk aktivitet - Rum til fordybelse og ophold - Sansestimulering og foranderlighed - Natur og dyreliv Uanset alder og køn er de alle vigtige. Leg og bevægelse har ingen alder, men opfattelsen heraf samt lysten hertil kan ændre sig, men hvordan bruger de forskellige aldersgrupper områderne, og hvordan formgives rum, der appellerer til både pigerne og drengene? Et præcis svar på hvornår der aldersmæssig sker et skift i brugen af og kravene til, hvad et udemiljø skal kunne tilbyde, samt hvad der henvender sig til henholdsvis pige- og drengegrupperne kan være svært at sige. Der er mange faktorer, der kan spille ind lige fra den enkeltes udvikling til arv og miljø og til ens vennegruppe. Derfor kan man i stedet se på tendenserne inden for de forskellige aldersgrupper, erfaringer fra lignende områder og i hvilke retninger, man ser udviklingen i fremtiden. Med udgangspunkt i følgende aldersinddeling, gruppe 1 (ca. 0-5 år), gruppe 2 (ca. 6-9 år), gruppe 3 (ca. 10-13 år) og gruppe 4 (ca. 14-17 år) vil der i det nedestående blive præsenteret nogle af disse tendenser. Tendenser for gruppe 1 (ca. 0-5 år) Det motoriske fundament samt andre kompetencer og færdigheder bliver dannet i de første seks leveår, og det er i dette fundament, der tages afsæt, når der skal udvikles og læres nye færdigheder. Jo stærkere fundamentet er, og jo flere positive oplevelser man har med eksempelvis bevægelse, desto større bevægelsesrepetoire, motoriske erfaringer og positive vaner har den enkelte af bygge videre på. For at udvikle det motoriske fundament skal børnene på varierede og udfordrende måder have mulighed for bl.a. at tumle, kravle, gå, falde, balancere, klatre, snurre, kaste, hoppe, hinke, springe og løbe. Her arbejdes der bl.a. med de tre vigtigste bevægelsessanser (vestibulærsansen, taktilsansen og den kinæstetiske sans), det motoriske (eks. koordination og balance) samt fysiologiske færdigheder (eks. styrke og kondition). Udviklingen sker ubevist, mens børnene leger, og derfor kan bevægelse og leg tænkes sammen. Tendenserne for denne aldersgruppes ses bl.a. i form af sand- og konstruktionslege, rollelege, mulighed for at kunne gemme sig og bygge hemmelige steder, steder hvor man stile og uforstyrret kan sidde og lege med eksempelvis dukker, tumle- og kamplege, køre i mooncars, spille bold samt gynge, vippe, snurre, rutche, klatre og hoppe i trampolin, og derved få et sug i maven. I forhold til opholdsmiljøerne skal disse være funktionelle samt hovedsagelig appellere til de voksne, da de oftest anvendes som møde/samlingssted, til madpakkespisning samt til ophold for de voksne. Tendenser for gruppe 2 (ca. 6-9 år) Det motoriske fundament er for de fleste nu dannet, og den enkelte begynder at specialisere sig med afsæt i fundamentet. Ved at have øvet sig gentagne gange har den enkelte tilegnet sig et bredt og solidt fundament, og der er derved mange retninger at bygge videre på inden for eksempelvis boldspil, dans og cykling eller i form af en mere kreativ og praktisk retning med at tegne, male, sømme og save. Færdigheder, erfaringer og kompetencer kan læres og udvikles, hvis nysgerrigheden og motivationen for at øve sig og tilegne sig ny viden o. lign. bibeholdes. Sug i maven, succesoplevelser, afprøve nye grænser samt udforske det ukendte og farlige kan være nogle af de faktorer, der kan motivere. 2/8
Tendenserne for denne aldersgruppe minder meget om dem for gruppe 1, dog begynder bl.a. interessen for sandkasseleg langsomt at forsvinde, men lysten til eksempelvis rolleleg, snurre, gynge, klatre og hoppe fortsætter. Forventningerne til rammerne ændres dog, så sværhedsgraden, udfordringsniveauet og sug i maven bliver større end tidligere. Der ses også stor værdi i anvendelsen af kolbøttestænger, at hinke, sjippe, spille bold samt områder, der kan anvendes som dansescene. Opholdsarealerne begynder langsomt at blive mere interessante, men de spiller stadigvæk størst værdi for de voksne, da børnene endnu ikke har nået en alder, hvor de selv kan tage hen til og benytte områderne. Tendenser for gruppe 3 (ca. 10-13 år) Jo ældre brugerne bliver, desto mere opmærksomme bliver de på, hvornår de leger, bevæger sig og er fysisk aktive samt, hvad der er definitionen på disse. På dette aldersniveau bliver det også tydeligere, hvorvidt der er udviklet et solidt og stærkt bevægelsesfundament. Dette kommer til udtryk ved, at nogle typer af leg og aktiviteter bliver fravalgt, selvom de jævnaldrende fortsat finder glæde ved en leg eller aktiviteten. Fravalget kan ses som et resultat af, at de færdigheder den givne leg eller aktivitet kræver, ikke mestres eller ikke er udfordrende nok, og derved bliver der ikke fundet værdi eller noget positivt heri. Erstatningen for dette kan for nogen være computerspil o. lign. Opholdsmiljøer begynder at få en endnu vigtigere rolle end for gruppe 1 og 2, da opholdsmiljøerne giver mulighed for at være med i en leg eller aktivitet lidt på afstand og mere passivt, hvorved motivationen til at deltage bevares. Bibeholdelse af motivationen kan evt. medføre, at den enkelte igen får mod på at prøve kræfter med en færdighed, som man ikke havde mestret tidligere, en lyst der nok ville være minimal, hvis man helt var blevet udelukket fra en leg/aktivitet. Tendenserne for denne aldersgruppe kan derfor gå i mange forskellige retninger. Der ses legemønstre i stil med dem i gruppe 2, dog med et endnu større udfordringsniveau og mulighed for sug i maven. Parallelt hermed ser man også stigende interesse for flere specialistfærdigheder, eksempelvis parkour, skateboard, rulleskøjter og løbehjul samt en interesse for opholdsrum og interaktive faciliteter. Tendenser for gruppe 4 (ca. 14-17 år) I denne aldersgruppe er der mange faktorer, der spiller ind i forhold til brugen af udemiljøer lige fra det motoriske fundament, definitionen af leg og bevægelse samt en begyndende interesse for det modsatte køn. Leg er for denne gruppe ofte kun noget for små børn, og lysten til bevægelse viser sig hovedsagelig hos dem, der mestrer forskellige egenskaber og færdigheder herfor. Opholdsmiljøerne spiller i endnu højere grad end for gruppe 3 en afgørende rolle i brugen af udemiljøerne, og samtidig må områderne til denne aldersgruppe ikke kunne tolkes som et sted, der også kunne være til de yngre. Motivationsfaktorerne for denne aldersgruppe kan være udemiljøer med et cool, sejt og anderledes udtryk samt med mulighed for interaktive og digitale faciliteter og medier som eksempelvis wifi, QR-koder o. lign., som de unge kan anvende på sociale platforme som bl.a. Facebook, Instragram, Twitter og Snapchat, eller som kan bruges til at dokumentere intensiteten af de unges bevægelser og brug af området. Tendenser for denne gruppe ses bl.a. i, at gyngerne er udskiftet med hængekøjer eller gynger, der i sit udtryk ikke ligner almindelige gynger, spændende lounge lignende opholdsmiljøer, der giver mulighed for at læse en bog, høre musik og se på mobil/tablet samt kigge på og gøre sig til over for det andet køn. Brugen af legeelementer som rutchebaner og klatretårne ses ikke så tit, hvilket ofte hænger sammen med, at disse ikke er udfordrende nok. Til gengæld er trampolinerne stadigvæk et hit og specielt, hvis de har en størrelse, så man kan lave tricks og ikke bare hoppe op og ned på dem. Der ses også stor brug af områder til fodbold, hockey, basketball samt parkour, skate og fitness. 3/8
Formgivning og planlægning af udemiljøer til leg, bevægelse og ophold I formgivningen og planlægningen er det overordnede mål at skabe spændende udemiljøer, der appellerer til de forskellige aldersgrupper, som inspirerer til leg, bevægelse og ophold, og som giver positive oplevelser for den enkelte. Derved kan der etableres et godt fundament og vaner for leg og bevægelse og derved en chance for, at disse også vil blive fastholdt fremadrettet. I hele designprocessen er det vigtigt at have forståelse for og fokus på helhedsoplevelsen, som er et resultat af det sammenspil, som opstår mellem områdets udtryk, formgivning, beplantning, elementer, redskaber o. lign. og derved områdets evne til at invitere dets brugere ind og tydeligt vise, at dette er et sted til leg, bevægelse og ophold. En konsekvens af en manglende positiv helhedsoplevelse kan evt. være, at brugerne ikke registrerer eller husker området, og når nyhedsværdien er forsvundet kan lysten til at anvende stedet forsvinde. Det handler om selve løsningen og om at skabe spændende, inspirerende og udviklende rammer, som er tilpasset målgruppen i forhold til alder, behov og ønsker. Samtidig skal formgivningen tilpasses de omkringliggende omgivelser samt være realistiske i forhold til den fremtidige drift og vedligeholdelse. Et skulpturelt legemiljø som giver sug i maven, og som via sit eventyrlige udtryk kan ses om et landmark i området, og et sted man husker. Rum og funktioner I forbindelse med planlægning af udemiljøerne skal der skabes rum, der giver mulighed for, at forskellige typer af leg, bevægelse, ophold og andre aktiviteter kan finde sted på samme tid, uden de kommer i konflikt med hinanden. Dette gør sig gældende uanset, om det er et område til de små eller store, en naturlegeplads, en temalegeplads eller et bevægelseslandskab. Rum til fordybelse og ophold skal være til stede uanset alder og køn, og hvis det er muligt gerne med varierede skalaer, så man både kan sidde få og mange sammen. Samtidig skal der være mulighed for, at man kan observere hinanden, være en del af legen eller aktiviteten på afstand eller være lidt afskærmet, derfor skal rummene skabes, så der både er åbne og mere lukkede rum. De enkelte rum bør ikke ses som enkeltstående satelitter, der bare placeres uden en overordnet plan, men skal indgå i et godt sammenspil med hinanden. Rummene skal give brugerne mulighed for forskellige typer oplevelser og aktiviteter, appellere til fantasien og nysgerrigheden, skabe kreativitet og lyst til at afprøve nye grænser/færdigheder samt være fleksible og kunne tilpasse sig brugen. Udemiljøet er formgivet så leg, bevægelse og ophold kan finde sted på samme tid uden at komme i konflikt med hinanden. Rummenes forskellige udtryk, elementer og skalaer betyder, at de appellerer til forskellige aldersgrupper samt anvendelse. Inkorporering af multifunktionalitet i udemiljøet kan være en rigtig god ide, men det må ikke tage overhånd. Det bør være realistisk samt ske i forståelse for, at et rum eller et område ikke kan og ikke skal indeholde og tilbyde dets brugere det hele. Hvis områdets funktioner mases sammen, kan resultatet blive mindre hensigtsmæssigt. I alle facetterne af formgivningen skal der hele tiden være fokus på, at den er alderssvarende, kan tilføre værdi til den tiltænke gruppe i forhold til udfordringer og sug i maven, kan motivere til leg, bevægelse og ophold samt appellere til brugernes forskellige fysiske niveauer. 4/8
Elementer og redskaber Succes og kvalitet defineres ikke ud fra antallet af elementer og legeredskaber, eller om stedet eksempelvis indeholder de klassiske redskaber som sandkasse, vippe, gynge og et klatretårn. Der er ikke noget forkert i anvendelse af mange legeredskaber og faciliteter, og der findes i dag en spændende vifte af legeredskaber o.lign., der både kan skabe høj legeværdi samt udfordre og motivere til bevægelse. Det handler om at få en tæt interaktion mellem legeredskaber, forskellige elementer, terræn og beplantning og de landskabelige kvaliteter. Samtidig kan det spille en økonomisk rolle, hvilke valg man tager, da der kan værre en anden økonomi forbundet med eksempelvis etablering af beplantning og anlæggelsen af forskellige typer af belægninger i sammenligning med opsætningen af et 4 tårnet klatreredskab, der kræver et stort faldområde. Et udfordrende lege- og bevægelsesmiljø for alle aldre som er skabt hen over vand via anvendelsen af forskellige elementer. Et andet aspekt er at turde bryde med den gængse opfattelse af, hvordan et udeareal skal se ud, og hvad det skal indeholde, og samtidig have en forståelse for den værdi og det store potentiale, der ligger i også at anvende et steds egne kvaliteter i form af terræn og beplantning samt udnytte forskellige materialer, teksturer, former og farver. Der kan også ses stor værdi i at anvende kunst, skulpturer og installationer i disse miljøer til at understøtte et områdes tema og funktion eller at tilføre en ekstra dimension og et twist til områdets udtryk, så det eksempelvis kommer til at fremstå mere råt, sejt, urbant og skulpturelt. Ved at benytte sådanne elementer på varierede og til tider utraditionelle måder kan disse både anvendes som rumdannende elementer, være med til at give et udemiljø sig helt eget og særlige udtryk samt fungere som den overordnede spiller i et leg- eller bevægelsesmiljø. Rum til ophold kan være meget mere en bord/bænke sæt. Her et opholdsrum med store siddemøbler i kunstgræs. Skulpturer og installationer er fantastiske legeelementer og tilfører et helt særligt twist til udemiljøet. Terræn Terræn kan tilføre spændende rum samt appellere til forskellige typer af leg, bevægelse, fysisk aktivitet og ophold. Det kan anvendes til både at løbe op og ned af, som gemmesteder, udkigsposter og hemmelige kroge i fordybningerne. Niveauer, bakker, slugter og plateauer kan danne rammen om og appellere til forskellige typer leg, bevægelse og ophold 5/8
For at terrænet kan give mulighed for dette skal der bl.a. fokuseres på størrelse, form og placering, samt at brugerne nemt kan aflæse, hvad man må, og hvordan det varierede terræn kan anvendes. Ligeledes skal man huske på områdets eksisterende terræn, og hvordan eksisterende kvaliteter som eksempelvis volde, bakker og fordybninger kan anvendes på en spændende måde i formgivningen. Når man etablerer bakker o. lign., bør disse hverken blive for små eller for store. Volde, bakker og terrænniveauer skal etableres med højder, der passer til den tiltænkte brug og aldersgruppe og med hensyntagen til områdets efterfølgende drift. Der kan arbejdes med den helt naturlige græsbakke, til bakker og niveauer, der skabes med anvendelse af kunstgræs og flydende gummi, og valget afhænger af det enkelte steds udtryk, den ønskede funktion, anvendelse og det forventede slidniveau. Et udfordrende og inspirerende lege- og bevægelseslandskab hovedsagelig opbygget af bakker. Beplantning Beplantning tilfører liv og farve og tiltrækker dyreliv til et område samt bidrager til at skabe rum med skygge og læ. Parallelt hermed kan en varieret beplantning være med til at stimulere de forskellige sanser samt give brugeren mulighed for at følge, hvordan årstiderne skifter. Beplantning er et stærkt rumdannende element eksempelvis omkring et sandkassemiljø eller et gyngeområde, ligesom det kan skabe spændende rammer for ophold. Beplantning kan inspirere og understøtte forskellige typer af leg og bevægelse eksempelvis i form af legekrat, labyrinter, huler eller anvendes til at skabe en eventyrlig ramme omkring en balancebane. Endvidere kan beplantningen bruges til små dyrkningshaver eller duft-og sansehaver. Mulighederne er mange og beplantning kan på forskellige spændende måder tilføre værdi. Derfor skal man i planlægningen af området også have øje for arealets eksisterende beplantning af eksempelvis busketter og store træer, og hvordan disse kan indgå i området. Hvilken beplantning, der vælges, afhænger af det enkelte sted, den ønskede funktion og udtryk, og der kan benyttes alt lige fra blomsterløg, klatreplanter, stauder, græsser og buske til træer. I valget skal der endvidere tages højde for områdets brug og slidniveau samt med tanke på områdets efterfølgende drift. Klippede hække kan tilføre en ekstra dimension og et særligt twist til et opholdsrum. Legekrat, stier og legehuler er sjove og spændende hele året rundt. Beplantningsmønster, plantebede og dyrkningshaver tilfører på hver deres måde værdi til området. 6/8
Materialer, teksturer og farver Materialer, teksturer og farver anvendes ofte til at give det enkelte sted sit helt eget udtryk, men de kan ligesom terræn og beplantning også være med til at inspirere og stimulere til forskellige typer af leg, bevægelse og ophold. Belægningsskift, forskellige teksturer og farver kan appellere til de forskellige sanser, vække nysgerrigheden samt interessen for et område, ligesom det kan indikere retninger, sværhedsgrader og rumafgræsninger. Valget og sammensætningen kan endvidere være med til at tilføre området et helt særligt, spændende og inspirerende udtryk, så det appellerer til den tiltænkte aldersgruppe. Belægningerne viser vej og fungerer som stier samtidig med, at de på en anderledes og spændende måde motiverer til leg og bevægelse. Linjer, felter, former, farvenuancer og retning kan være med til at give et område sit helt et udtryk samtidig med, at disse appellerer til forskellige typer af leg og bevægelse. Tilgængelighed Ud over formgivning af de forskellige typer rum skal området være let tilgængeligt for den tiltænkte målgruppe samt opleves som et trygt og sikkert sted at opholde sig både først og sidst på dagen. F.eks. kan adgangsstierne ind til området anlægges med et fast materiale som fliser, slotsgrus o. lign.. Herved åbnes området op og bliver tilgængeligt, uanset om man kommer med en barnevogn, i en kørestol eller på løbehjul eller med sin cykel. Det skal være nemt at finde ind til området, hvis brugerne skal gå og lede, kan der hurtigt opstå en negativ relation til området, inden man overhovedet får set det. For at guide brugerne kan der bl.a. opsættes skilte, laves en farvet stribe på underlaget eller vælges en anden type belægning, der fører brugerne ind til området. Lys kan være med til, at et område opleves trygt og sikkert, og ved at tilføre lys til udearealet kan man udvide det tidsrum, som rummet kan anvendes. Motiver i belægningen, skift i belægningsfarven og lys i træerne kan være med til at vise brugerne ind og rundt på området samt hjælpe til, at arealet føles trygt og sikkert at opholde sig i. 7/8
TT+ Tlf.: +45 40 92 28 43 info@ttplus.dk www.ttplus.dk Strandboulevarden 99, 3th. DK-2100 København Ø CVR: 36478829 8/8