Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte

Relaterede dokumenter
Simple udtryk og ligninger

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

Eksponentielle Sammenhænge

Lektion 6 Bogstavregning

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable Karsten Juul

Trigonometri. Matematik A niveau

Regneregler for brøker og potenser

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver Side 1

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,

b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion Potensfunktioner

Hvad ved du om mobning?

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal.

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion)

3. Vilkårlige trekanter

Matematikkens sprog INTRO

Integralregning. 2. del Karsten Juul

Erik Vestergaard Erik Vestergaard, 2009.

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.

Potens regression med TI-Nspire

Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.

Elementær Matematik. Analytisk geometri

Diverse. Ib Michelsen

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

Projekt 10.3 Terningens fordobling

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

TAL OG BOGSTAVREGNING

Kort om Potenssammenhænge

Elementær Matematik. Algebra Analytisk geometri Trigonometri Funktioner

Spil- og beslutningsteori

Elementær Matematik. Vektorer i planen

Integralregning. Version juni Mike Vandal Auerbach

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2-3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c

1,0. sin(60º) 1,0 cos(60º) I stedet for cosinus til 60º og sinus til 60º skriver man cos(60º) og sin(60º).

Grundlæggende funktioner

Implicit differentiation Med eksempler

Krumningsradius & superellipsen

Formelsamling Matematik C Indhold

Bogstavregning. for gymnasiet og hf (2012) Karsten Juul

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

Lektion 6 Bogstavregning

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2 og 3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

Projekt 8.5 Linearisering og anvendelsen af logaritmiske koordinatsystemer

Formelsamling Mat. C & B

Bogstavregning. En indledning for stx og hf 2. del Karsten Juul

Projekt 6.5 Vektorers beskrivelseskraft

Mat. B (Sådan huskes fomlerne) Formler, som skal kunnes til prøven uden hjælpemidler

Eksamensspørgsmål: Potens-funktioner

Algebra, ligninger og uligheder

UGESEDDEL Dette gøres nedenfor: > a LC

Dæmonen. Efterbehandlingsark C. Spørgsmål til grafen over højden.

Matematikkens mysterier - på et højt niveau. 3. Differentialligninger

Algebra, ligninger og uligheder

Taldiktat. Talhus. Tal. Format 5. Nr. 1. Enere 1. Tiere 10. Hundreder 100. Tusinder Titusinder Hundredetusinder

ANALYSE 1, 2014, Uge 3

INTEGRALREGNING. Opgaver til noterne kan findes her. PDF. Facit til opgaverne kan hentes her. PDF. Version: 5.0

FUNKTIONER del 2 Eksponentielle udviklinger Trigonometriske funktioner Potensfunktioner Polynomier Modeller Regression

Fælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a.

Eksamensopgave august 2009

Elementær Matematik. Vektorer i planen

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 2. Trigonometri

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler

Elementær Matematik. Trigonometri

Formelsamling Matematik C Indhold

Kompendium. Matematik HF C niveau. Frederiksberg HF Kursus. Lars Bronée 2014

Vektorer. koordinatgeometri

International økonomi

Elementær Matematik. Lineære funktioner og Andengradspolynomiet

Bogstavregning - supplerende eksempler. Reduktion b Ligninger d

GrundlÄggende funktioner

Integration ved substitution og delvis (partiel) integration

Formelsamling Mat. C & B

Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder:

Transkript:

Projekt 78 To ligninger med to uekendte Den opgve t skulle løse to ligninger med to uekendte er vi stødt på i en række speciltilfælde under ehndlingen f vækstmodellerne: Funktionstype Ligningssystem Lineær Eksponentiel Potens Når vi estemmer regneforskriften for den lineære funktion, hvis grf går gennem punkterne (-6,-1) og (1,8), så er en f metoderne, t indsætte tllene og løse 8 1 y x med hensyn til og Når vi estemmer regneforskriften for den eksponentielle funktion, hvis grf går gennem punkterne (,3) og (10,5), så er en f metoderne, t indsætte tllene og løse y med hensyn til og x 5 3 Når vi estemmer regneforskriften for den potens funktion, hvis grf går gennem punkterne (9,6) og (100,0), så er en f metoderne, t indsætte tllene og løse y x med hensyn til og 10 0 100 6 9 Sådnne ligningssystemer kn normlt løses på et værktøj med en solve-kommndo Øvelse 1 Løs ovenstående tre ligningssystemer i et CAS-værktøj Ligningssystemerne ovenfor kn også løses i hånden, hvor metoden er t skffe den ene uekendte f vejen først, så mn kun hr én ligning med én uekendt Denne løses så, og resulttet indsættes i en f de oprindelige ligninger hvorved vi kn finde den nden uekendte Denne metode kldes sustitutionsmetoden, eller indsættelsesmetoden Øvelse Repeter, hvordn mn løser de tre ligningssystemer i hånden, og gennemfør udregningerne x I de sidste to ligningssystemer indgår de specielle funktioner og x Vi kn møde ndre ligninger, hvor funktioner som ln og cos indgår I ogens fsnit 83 omtlte vi sådnne ligninger, der hurtigt kn live meget vnskelige t løse I de to tilfælde, vi her ser på, går det dog godt Men vi vil i det følgende koncentrere os om den første type, som kldes for lineære ligningssystemer og specielt undersøge den løsningsmetode, der hedder lige store koefficienters metode

1 Formelregning - lige store koefficienters metode Dette er en meget krftfuld metode til ligningsløsning: Den kn generliseres til n ligninger med n uekendte, og det er en metode der kn sættes på en formel, hvilket vi vender tilge til på A-niveu under emnet: Vektorregning Smtidig hr metoden den store fordel frem for indsættelsesmetoden, t mn ikke drukner i røkregningsfejl Koefficienter er de tl, der står forn de uekendte I 8 1 er koefficienten til 1 i den øverste og -6 i den nederste ligning Koefficienterne til er i egge ligninger 1 Dvs her hr vi et ligningssystem, hvor de to koefficienter til den uekendte llerede er lige store Så kn skffes f vejen ved ledvist t trække den nederste ligning fr den øverste: 8 1 9 1 ( 6 ) og vi ser, t går ud Tilge er den simple ligning:, der giver I dette tilfælde findes lettest ved t indsætte, fx i den øverste ligning Så får vi: 8 1 0,5 9 18 0,5 Følgende eksempel viser hvorledes denne metode kn generliseres Vi skl løse: 8x y 10 5x 3y 36 Det er ligegyldigt hvilken f de uekendte vi først skffer f vejen Ld os se på y: 3 8x 3 y 3 10 5x 3y 36 4x 6y 30 10x 6y 7 34 10 10 Gnger første ligning igennem med 3 og nden ligning med, så koefficienterne til y egge steder live 6, men med modst fortegn Reducerer x Lægger ligningerne smmen ledvist x 3 Isolerer 34 Vi kn nu indsætte i den første ligning og finde y Men vr tllet x en røk, kunne det være esværligt I stedet kunne vi så estemmey ved t gentge processen: x 3 5 8x 5 y 5 10 8 5x 8 3y 8 36 40x 10y 50 40x 4y 88 34 38 Skffer x f vejen ved t gnge første ligning med 5 og nden ligning med 8 Reducerer y Trækker ligningerne fr hinndenledvist 38 y 7 Isolerer 34 Konklusion: x 3 og y 7 Mn kn lve kontrol ved t indsætte x og y, og se t ligningerne stemmer: 8 3 7 4 14 10 5 3 3 7 15 1 36 Øvelse 3 Løs følgende ligningssystem med nvendelse f lige store koefficienters metode: y 3 x 55

Grfisk repræsenttion og grfisk løsning En ligning f typen 6x y 5 med to ukendte (to vrile) x og y kn opfttes som en ligning for en ret linje, idet vi kn omskrive til y,5 Øvelse 4 Ligningen: y,5 er en lineær smmenhæng Hvis vi tænker på de to vrile som den ufhængige og den fhængige vrile i et koordintsystem, hvilken linje svrer denne ligning så til? Hvordn fgør vi, om et punkt ligger på linjen eller ikke ligger på linjen? Giv selv nogle tleksempler Øvelse 5 Flere strtegier i ligningsløsning - formelregning, grfisk og rug f solve Betrgt følgende ligningssystem: x 9y 41 4x 13 Hvilke linjer svrer de to ligninger til? Hvd er den grfiske etydning f t løse ligningssystemet? Løs ligningssystemet grfisk c) Løs ligningssystemet med nvendelse f lige store koefficienters metode d) Løs ligningssystemet med rug f en solve-kommndo Øvelse 6 Prøv t løse følgende ligningssystemer grfisk, med rug f en solve-kommndo og med lige store koefficienters metode: 6x y 8 1 y 9x 15y 3 Giv en egrundelse for resultterne Prxis: Regel ved løsning f ligningssystemer: Skl vi estemme to ukendte størrelser, skl vi hve to forskellige oplysninger Skl vi estemme tre ukendte størrelser, skl vi hve tre forskellige oplysninger Skl vi estemme n ukendte størrelser, skl vi hve n forskellige oplysninger Men hvd er forskellige oplysninger I øvelsen ovenfor vr de to oplysninger i nr i virkeligheden ikke forskellige Hvis den ene oplysning kn fås ud fr den nden ved t gnge eller dividere eller på nden måde ruge reglerne for løsning f ligninger, så hr vi ikke fået en ny oplysning Selv om vi hr forskellige oplysninger, er det ikke sikkert t ligningssystemet kn løses Oplysningerne kn stride mod hinnden Det så vi i øvelsen ovenfor Det er normlt ikke en fordel t hve flere oplysninger end der er ukendte x = og x = 7 er to ligninger med én ukendt, og der er klrt nok ingen løsning Øvelse 7 Tre ligninger med to uekendte Tre lineære ligninger med to ukendte vil sjældent kunne løses Kn du ved t se på den grfiske repræsenttion forklre hvorfor

3 Opgver Opgve 1 Løs følgende ligningssystemer med sustitutionsmetoden 1 x- y= 1 Opgve Løs følgende ligningssystemer med lige store koefficienters metode 8 600 x- 1y= 100 4 x- y= - 4 - x+ 5y= 0 Opgve 3 Løs følgende ligningssystemer med lige store koefficienters metode 10x+ 7y= - 8 15x+ 3y= 9 Opgve 4 Løs følgende ligningssystemer grfisk 1-8 Opgve 5 Løs følgende ligningssystemer grfisk - 1+ 9y= 17x- 11y= - x+ 8 y= 100 4x- 4y= 0 y= - + 30 y= 5x+ 1 34 + 5 x= 10- x= y y Opgve 6 Peter holder åent hus med grtis morgenmd til kmmerterne Hn hr sendt lilleror til geren efter 1 rundstykket og 8 sser De kostede 150 kr Der dukker imidlertid flere op end forventet, så lilleror må f sted igen, denne gng efter 1 sser og 6 rundstykker Det kostede 147 kr Hvd kostede i grunden et rundstykke og en sse? Opgve 7 Ved et ridestævne vr der i lt, hvor vi tæller åde mennesker og heste, 190 en og 68 hoveder Hvor mnge heste og hvor mennesker vr der? Opgve 8 I en regneog fr 1608 står følgende opgve: Hvis jeg giver 7 cents til hver f tiggerne uden for døren, ville jeg hve cents tilge til mig selv Jeg mngler 3 cents i t kunne give tiggerne 9 cents hver Hvor mnge tiggere er der, og hvor mnge cents hr jeg?

Opgve 9 I Fionccis regneog (Lier Aci) fr 10 findes følgende opgve: Tre mænd fndt en pung indeholdende 3 dinrer Den første mnd sgde til den nden: Hvis jeg tger denne pung hr jeg doelt så mnge penge som du hr Den nden mnd sgde til den tredje: Hvis jeg tger denne pung vil jeg hve tre gnge så mnge penge som du hr Den tredje mnd sgde til den første: hvis jeg tger denne punge vil jeg hve 4 gnge så meget som du hr Hvor mnge penge hvde hver f dem?