NOTAT Projekt Ørbæksvej - Alsvej Kunde Hørsholm Kommune Dato 2017-09-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Rambøll By og Trafik Kopi til Charlotte Skov 1. Baggrund I foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll om at evaluere trafikløsningen for Ørbæksvej, efter at kommunen har indført dobbeltrettet trafik på vejen, signalregulering af krydset Rungstedvej/Ørbæksvej, yderligere fartdæmpning på Ørbæksvej og en knækket prioritet for krydset Ørbæksvej/Alsvej. Dato 2017-09-20 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S Dette notat indeholder en opsamling på evalueringen fra 2014 samt nye forbedringsforslag for krydset Ørbæksvej/Alsvej og for Ørbæksvej øst for krydset. T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk 2. Evaluering 2014 Den gennemførte evaluering skete på baggrund af en trafiktælling og observationer af trafikanternes adfærd i krydset Ørbæksvej/ Alsvej. 2.1 Trafikken i krydset Hørsholm Kommune gennemførte i april 2014 en trafiktælling på Ørbæksvej øst for Alsvej ud for Netto. Tællingen viste en samlet hverdagsdøgntrafik på ca. 5.900 biler/døgn. Dette var mere end Forventet på baggrund af en modelberegning fra 2010, der viste ca. 3.900 biler/døgn. Stigningen skyldes dels udvikling i trafikken, dels den knækkende prioritet, der ikke indgik i modelberegningen. Den knækkede prioritet gør det lettere for gennemkørende trafik at benytte Alsvej og Ørbæksvej som smutvej mellem Rungstedvej og området ved Bolbrovej. Tællingen på Ørbæksvej viste en uens fordeling af trafikken på de to retninger med ca. 3.800 biler/døgn mod øst og ca. 2.100 biler/døgn mod vest. Forklaringen vurderes at være, at smutvejen via Rambøll Danmark A/S CVR NR. 35128417 1/9 Medlem af FRI
denne rute er mest relevant at benytte om morgenen, hvor det øvrige vejnet er hårdere belastet end om eftermiddagen. 2.2 Adfærden i krydset Rambøll foretog i starten af april 2014 en besigtigelse af trafikafviklingen i krydset Ørbæksvej/Alsvej i to perioder på en hverdag: Kl. 7:40 8:00, hvor der er sammenfald af spidstimen for pendlertrafik og mødetid på Hørsholm Skole Kl. 15:00 15:20, hvor der er en blanding af elevtrafik, indkøbstrafik og pendlertrafik. Om morgenen blev der registreret ca. 210 biler gennem krydset, og med en dominerende trafikstrøm (56 %) mellem Alsvej og Ørbæksvej øst i begge retninger. Der blev i samme periode registreret 37 cyklister gennem krydset, hvoraf hovedparten (24) kørte fra Alsvej til højre ad Ørbæksvej mod vest på vej til skole. Der blev registreret to fodgængere på tværs af Alsvej. Nogle enkelte cyklister trak cyklen gennem krydset langs Ørbæksvej. Samlet var der således relativt få bløde trafikanter. Der blev ikke registreret situationer, som kunne have udviklet sig til uheld. Men det blev observeret, at både cyklister og biler fra Ørbæksvej, vest, som har vigepligt for Alsvej-Ørbæksvej trafikken, oplevede nogen ventetid. Om eftermiddagen blev der kun registreret 164 biler gennem krydset og med en endnu mere dominerende trafikstrøm (71 %) mellem Alsvej og Ørbæksvej øst. Der blev kun registreret 12 cyklister gennem krydset, hvoraf hovedparten (6) igen kørte fra Alsvej og videre ad Ørbæksvej mod vest. Der blev ikke registreret situationer, som kunne have udviklet sig til uheld. 2.3 Vurdering og anbefaling Den knækkede prioritet betjener den største trafikstrøm, og sikrer god fremkommelighed for denne. Den knækkede prioritet må dog også tilskrives en del af årsagen til, at denne trafikstrøm er så stor, fordi den gode fremkommelighed her, i kombination med signalreguleringen ved Rungstedvej, tiltrækker trafik. Det er bemærkelsesværdigt, at cykeltrafikken er så lille, og det vurderes, at cykeltrafikken vil være større, når vejret er bedre. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at det især er cykeltrafik fra Alsvej, som er dominerende. Det må derfor antages, at elevtrafik fra øst inkl. cykeltrafik fra boligbebyggelsen Opnæsgård vælger at køre ad Rungstedvej, hvor der er cykelstier. Ved besigtigelsen var det indtrykket, at både bilister og cyklister var utrygge, når de skulle passere krydset ligeud via Ørbæksvej. Dette viste sig som nævnt ved større ventetider og ved, at flere trak deres cykel gennem krydset. Samlet set er krydset bedst for den gennemkørende biltrafik via Alsvej, og mindre godt for trafikanter langs Ørbæksvej, hvor både gående, cyklister og bilister har svært ved at overskue reguleringen i krydset. Det skaber utryghed, og det vil på den baggrund være en god idé at ændre vigepligtsforholdene i krydset. Det vil nedsætte fremkommeligheden for biltrafikken mellem Alsvej og Ørbæksvejs østlige del, hvilket primært vil ramme den uvedkommende gennemkørende trafik. 2/9
3. Forbedringsforslag 2017 Den nuværende udformning i krydset mellem Ørbæksvej og Alsvej fungerer fortsat ikke optimalt, selvom trafikanterne har haft en periode til at vænne sig til forholdene. Den knækkede prioritet betyder, at den gennemkørende biltrafik dominerer trafikbilledet og gør det svært for cyklister og gående at krydse denne trafikstrøm. Hørsholm Kommune ønsker derfor at gennemføre tiltag, der kan forbedre trafikafviklingen og trygheden i krydset. Ligeledes ønskes der forbedrede forhold for cyklister på Ørbæksvej mellem Alsvej og Rungstedvej. De foreslåede løsninger er fremkommet på baggrund af kendskab til de trafikale forhold på Ørbæksvej og Alsvej fra tidligere undersøgelser og en fælles besigtigelse af forholdene i foråret 2017, hvor både Rambøll og Hørsholm Kommune deltog. 3.1 Ændring af prioritet i krydset I evalueringen fra 2014 anbefaler Rambøll, at vigepligtsforholdene i krydset ændres, så trafikken fra Alsvej igen pålægges vigepligt. Denne ændring vil medføre en mere traditionel regulering af trafikken gennem krydset, der vil forbedre forholdene for den lokale cykel- og gangtrafik samtidig med at den uvedkommende gennemkørende biltrafik får dårlige forhold. Det er således fortsat en løsning, der vil kunne medvirke til at afhjælpe de oplevede problemer i krydset. Signalreguleringen ved Rungstedvej vil dog fastholde Alsvej som en attraktiv smutvej, og det kan derfor være nødvendigt at supplere den ændrede vigepligt med andre foranstaltninger enten i krydset eller på Ørbæksvej mellem Alsvej og Rungstedvej. Løsningen vurderes at kunne udføres for ca. 120.000 kr. (anlægspris ekskl. moms). I ombygningen indgår en omlægning af Ørbækvejs udmunding i krydset, hvor der er en del kantstens- og belægningsarbejder. Prisen er uden etablering af en overkørsel i Alsvej, der vil kunne etableres for ca. 50.000 kr. (anlægspris ekskl. moms). En overkørsel tydeliggør vigepligtsforholdene og har samtidig en hastighedsdæmpende funktion, og bør overvejes etableret, hvis ikke krydsombygningen etableres i sammenhæng med andre foranstaltninger. 3.2 Forbedringer i krydset Det er også muligt at fastholde den knækkede prioritet og i stedet gennemføre forbedringer, der øger trygheden ved at tydeliggøre den knækkede prioritet, reducerer biltrafikkens hastighed igennem krydset og forbedrer krydsningsmulighederne for de lette trafikanter. Der foreslås tre forskellige løsninger (A, B og C), der kan forbedre forholdene under hensyn til den begrænsede plads i krydset. 3/9
3.2.1 Løsning A Denne løsning indeholder en rød afmærkning midt på vejen, der snævrer kørebanen lidt ind, og tydeliggør den knækkede prioritet. Løsningen gør det lettere at forstå krydsets indretning og vigepligtsforholdene samtidig med, at biltrafikkens hastighed måske sænkes lidt. Afmærkningen kan udføres på en måde, så den ikke hurtigt slides væk igen. Dermed vil den optiske ledning altid være tydelig. Krydsningsmulighederne forbedres kun i begrænset omfang ved, at trafikbilledet bliver lidt lettere at overskue, og biltrafikkens hastighed måske reduceres lidt. Løsning A vurderes at kunne udføres for ca. 35.000 kr. (anlægspris ekskl. moms.) Løsning A. Midterafmærkning med rødt felt igennem krydset. 4/9
3.2.2 Løsning B Denne løsning er principielt den samme som løsning A, hvor der etableres et midterareal igennem krydset. Her etableres i stedet et brolagt areal, der ikke er rart at køre på og derfor i højere grad vil reducere biltrafikkens hastighed. Det brolagte areal vil i nogen grad også kunne benyttes som støttepunkt for fodgængere, men er ikke afgrænset af en kantsten eller bredt nok til at være en helle. Krydsningsmulighederne vurderes at være lidt bedre end i løsning A. Brolægningen er ikke så synlig som den røde afmærkning, men fastholder sin synlighed når afmærkningen bliver snavset og slidt. Løsning B vurderes at kunne udføres for ca. 60.000 kr. (anlægspris ekskl. moms.) Løsning B. Midterafmærkning brolægning igennem krydset. 5/9
3.2.3 Løsning C Denne løsning indeholder en hævet flade, som har en god fartdæmpning. Løsningen er lidt dyrere at etablere end de to andre, men sikrer, at biltrafikkens hastighed reduceres. Derfor er hævede flader normalt gode og trygge krydsningssteder. Den visuelle ledning gennem krydset er i udgangspunktet ikke så god som i de andre løsninger, men den hævede flade kan udmærket kombineres med løsning A eller B. Når busser skal foretage sving henover en hævet flade eller et bump kan der opstå vridninger i busserne. Movia kan afhængigt af udformningen, busfrekvensen mv. se dette som problematisk, hvorfor de bør inddrages i forbindelse med den endelige udformning. Løsning C vurderes at kunne udføres for ca. 180.000 kr. (anlægspris ekskl. moms.) Løsning C. Hævet flade i krydset. 6/9
3.3 Forbedringer for cyklister på Ørbæksvej På strækningen mellem Alsvej og Rungstedvej ønskes bedre forhold for cyklister. Vejen er ikke særlig bred med en ca. 7 m bred kørebane og fortove i begge sider. Der er ikke plads til etablering af cykelstier eller cykelbaner. Der må således findes andre løsninger til forbedring af cyklisternes forhold. 3.3.1 2 minus 1 vej 2 minus 1 veje kan ikke anbefales ved trafikmængder på mere end 3.000 biler/døgn og 300 biler i en spidstime. Med ca. 5.900 biler/døgn og 210 biler pr. 20 min om morgenen på Ørbæksvej er trafikken her omtrent det dobbelte, hvorfor 2 minus 1 løsningen ikke kan anbefales. 3.3.2 Røde kantbaner På den vestlige del af Ørbæksvej er der røde baner langs kantstenen, der giver cyklisterne en øget tryghed. Banerne har ingen juridisk betydning, men påvirker bilisterne til at holde afstand til cyklisterne. Løsningen vil også kunne anvendes på den østlige del af Ørbæksvej, men som for 2 minus 1 vejen, så skal biltrafikken være begrænset, for at løsningen virker. Derfor vil etablering af røde baner måske ikke have den ønskede effekt på denne del af Ørbæksvej. Når der er meget trafik, og bilerne ikke vil kunne undgå at køre på de røde baner, vil tiltaget måske kunne give cyklisterne en falsk tryghed. Uden for myldretiderne vil løsningen kunne fungere udmærket. Samtidig vil de røde baner visuelt indsnævre vejen og virke en smule hastighedsnedsættende. Selvom der både kan være ulemper og fordele ved de røde baner vurderes de overordnet set at være en forbedring for cyklisterne. Etablering af røde kantbaner vurderes at kunne udføres for ca. 300.000 kr. ekskl. moms. 3.3.3 Bump I stedet for at søge at reservere areal til cyklisterne på kørebanen er det muligt at lave fartdæmpning, der med sikkerhed reducerer biltrafikkens hastighed. Dermed passer biltrafikkens hastighed bedre til cyklisternes, hvilket øger både tryghed og sikkerhed. Det foreslås, at fartdæmpningen sker med bump, der placeres i hele vejens bredde. Det nedsætter hastigheden, og giver biler og cykler bedre mulighed for at færdes sammen. Der skal måske placeres 2-3 bump på Ørbæksvej, og hvis der suppleres med et enkelt bump i bunden af Alsvej opnås en fartdæmpning fra begge sider op mod krydset mellem Ørbæksvej og Alsvej. Etablering af bump vurderes at kunne udføres for ca. 30.000 kr. ekskl. moms pr. stk. 3.3.4 Indsnævringer Det er også muligt at etablere indsnævringer som fartdæmpning. Indsnævringer vil nedsætte fremkommeligheden for biltrafikken og dermed forventeligt fjerne en del af myldretidstrafikken. Løsningen er dog ikke god for cyklisterne, selvom de ledes uden om disse foranstaltninger. 7/9
Bilisterne vil enten vige ved at trække ud til siden, og både enkelte køretøjer og kødannelser vil kunne klemme cyklisterne. Ligeledes vil nogle bilister sætte hastigheden op og lave uhensigtsmæssige manøvrer for at undgå at skulle stoppe og vente på modkørende. Af hensyn til cyklisterne kan denne løsning derfor ikke anbefales. Etablering af indsnævringer vurderes at kunne udføres for ca. 60.000 kr. ekskl. moms pr. stk. 3.3.5 Fællessti Det kan også overvejes at fjerne cyklisterne fra kørebanen, så de ikke kører direkte op ad biltrafikken. Fortovene er i normal bredde på 2,0-2,5 m., men der færdes hverken mange fodgængere eller cyklister på strækningen. Derfor vil det være muligt at omdanne fortovene til fællesstier, hvor cyklister og fodgængere kan færdes sammen. Denne løsning findes bl.a. i den ene side af Alsvej, hvor de samme mennesker færdes. Her vurderes den at fungere uden større problemer. Der er kun behov for opsætning af skiltning for at omdanne stien, og løsningen vil dermed let kunne afprøves. Etablering af fællesstier vurderes at kunne udføres for ca. 30.000 kr. ekskl. moms. Denne pris er uden eventuelle geometriske og signaltekniske ændringer i og omkring krydset ved Rungstedvej. 4. Konklusion og anbefalinger Den nuværende udformning af krydset prioriterer gennemkørende biltrafik, men da der er tale om et lokalområde tæt ved Hørsholm Skole, bør der ske en tydeligere prioritering af den lokale trafik, specielt cyklister og gående. Det kan opnås gennem flere af de foreslåede løsninger, men det anbefales, at prioritetsforholdene i krydset ændres, så den knækkede prioritet fjernes og trafikken fra Alsvej i stedet pålægges ubetinget vigepligt. De mere traditionelle vigepligtsforhold vil gøre det lettere at overskue den trafikale situation og dermed øge trygheden. Den øgede tryghed kan dog i nogle tilfælde reducere trafikanternes opmærksomhed. Det anbefales derfor, at den ændrede priorietet supppleres med fartdæmpning, der sikrer at alle trafikanter passerer krydset med lav hastighed. Det kan fx være bump inden krydset eller en hævet flade i selve krydset. 4.1 Supplerende tiltag Løsningen vil gøre forholdene i krydset bedre, men der vil forventeligt stadig være en del gennemkørende biltrafik. Denne biltrafik vil fortsat skabe utryghed for cyklister på Ørbæksvej mellem Alsvej og Rungstedvej, ligesom den ændrede krydsudformning vil kunne medføre en lidt øget biltrafik på Ørbæksvej vest for Alsvej. Der kan derfor være behov for at supplere krydsombygningen med andre tiltag, men disse tiltag kan eventuelt afvente til efter trafikanterne har vænnet sig til løsningen og et nyt trafikbillede er opstået. Det sikrer, at de supplerende tiltag tilpasses den nye situation. 8/9
På Ørbæksvej mellem Alsvej og Rungstedvej vil de løsninger, der er foreslået i dette notat, fortsat være velegnede. Etablering af fællesstier vil være en enkel løsning, der umiddelbart giver god tryghed for cyklisterne. Hvis løsningen ikke medfører konflikter mellem cyklister og gående, vil den formentlig være at fortrække. Hvis ikke løsningen fungerer, eller det vurderes at pladsforholdene ved nærmere eftersyn ikke tillader løsningen, bør der etableres bump strækningen. Bump giver den mest rolige afvikling af den blandede trafik af biler og cykler. Det nuværende fortov er ca. 2,0 m bredt, hvilket er smalt, men acceptabelt til en fællessti. Vejreglerne anbefaler, at der ved så smalle fællesstier etableres kantbane eller lignende på kørebanen, der sikrer at biltrafikken ikke kører lige op ad kantstenen. På Ørbæksvej vil der være plads til, at der etableres en 10 cm bred kantlinje i en afstand fra kantstenen, så der skabes lidt afstand mellem biltrafikken og stitrafikken. En øget trafik på Ørbæksvej vest for Alsvej vil kunne medføre behov for tilpasninger er vejens indretning eller måske dens udmunding ved Alsvej. Konkrete tiltag bør vurderes i relation til den trafikstigning, der måtte komme. En mindre stigning vil formentlig kunne håndteres med den nuværende trafikløsning uden at det vil påvirke trafikanternes tryghed og sikkerhed. 9/9