INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har vi samarbejdet med en række forskellige aktører mange steder i verden, der arbejder med menneskerettigheder. Vi har støttet civilsamfundsorganisationer i at fremme menneskerettigheder på egen hånd eller i samarbejde med deres regeringer. Vi har styrket erhvervslivet i at respektere menneskerettigheder. Og gennem samarbejder med statsaktører har vi styrket deres evne til at beskytte menneskerettigheder. Dette arbejde har givet stærke resultater og værdifulde erfaringer. Og det har overbevist os om, at reelle fremskridt på menneskerettighedsområdet kræver involvering af alle samfundets aktører. Men varige fremskridt på menneskerettighedsområdet skal være forankret i et overordnet menneskeretssystem, som staterne er ansvarlige for, da det er dem, der primært er forpligtede til at beskytte og opfylde menneskerettigheder. Globaliseringen og svage statsstrukturer udfordrer nationale og internationale menneskeretssystemers evne til at sikre menneskerettighederne overalt i verden. Menneskerettighedernes legitimitet er under pres. Vi må derfor tage højde for, hvad disse tendenser betyder for det globale arbejde med menneskerettigheder generelt og for vores eget internationale arbejde. Denne strategi markerer et skift i forhold til, hvad vi gør, hvor vi arbejder, og hvem vi samarbejder med. Vi vil fokusere vores internationale arbejde på, at gøre stater dygtige til at beskytte og fremme menneskerettigheder. Det er en naturlig forlængelse af vores arbejde herhjemme som Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution. Vi vil samtidig fokusere på at styrke det internationale menneskerettighedssystem, da det er en væsentlig hjælp til staters arbejde med at beskytte og fremme menneskerettigheder. Dette nye fokus gør, at vi fremover vil overlade det til andre at arbejde med styrkelse af civilsamfundet, mens vi fortsat vil inddrage civilsamfundet som strategiske samarbejdspartnere, når det gælder viden og ressourcer. Strategien afspejler vores ambition om at anvende vores mandat og ekspertise, så vi bedst muligt bidrager til beskyttelsen af menneskerettigheder. Vi ser frem til at realisere strategien i samarbejde med partnere med samme mål. 2

FORANDRINGS- TEORI HOLDBARE FORANDRINGER Vores strategi for 2015-2017 er baseret på en forandringsteori, der beskriver, hvordan vi kan bruge vores mandat til at skabe bæredygtige og varige menneskerettighedsforandringer gennem offentlige institutioner og internationale systemer. Vi vil, i overensstemmelse med FN s Parisprincipper, fremme og beskytte menneskerettigheder ved at støtte effektive nationale og internationale menneskeretssystemer. Vi vil arbejde på at sikre, at centrale statslige aktører i vores prioritetslande styrker deres evne til at beskytte og fremme menneskerettigheder. Det vil vi gøre ved at tilbyde organisatorisk ekspertise og viden om menneskerettigheder. En styrkelse af de statslige aktører vil bidrage til effektive og bæredygtige nationale systemer, der beskytter menneskerettighederne i de lande, vi prioriterer at arbejde i. Vi vil også bestræbe os på at sikre, at centrale internationale aktører integrerer menneskerettighedsstandarder i deres politikker og retningslinjer for at styrke den globale beskyttelse og fremme af menneskerettigheder. Når menneskerettigheder bliver indarbejdet i regionale og internationale rammer og standarder, styrker det den nationale beskyttelse og fremme af menneskerettigheder. Forandringsteorien er baseret på FN s menneskerettighedsbaserede tilgang (HRBA). Vi vil arbejde med de statsaktører, der har ansvar for og forpligtelse til at sikre menneskerettigheder, og som er enige i målet om at skabe holdbare menneskerettighedssystemer til gavn for både stat og borgere. Vi vil arbejde på at støtte og styrke stater i at opfylde deres menneskeretlige forpligtelser. Vi vil samtidigt arbejde for, at staterne involverer borgerne blandt andet gennem udvalgsarbejde, høringer og dialoger. 3

RATIONALET Rationalet bag strategien er baseret på sammenhængen mellem den nationale og internationale menneskeretsbeskyttelse. For det første er det vores erfaring, at effektiv beskyttelse og fremme af menneskerettigheder på nationalt niveau kræver klare juridiske rammer og velfungerende statsinstitutioner. Det er en kæmpe udfordring for den globale beskyttelse af menneskerettigheder, at statsinstitutioner ofte er svage og ikke tilstrækkeligt fokuserede på menneskerettigheder. Vi kan hjælpe stater med at skabe forandringer, hvis den politiske vilje er til stede. I de kommende år vil vi fokusere på nationale menneskerettighedsinstitutioner (NHRI er), centrale ministerier og retssystemer. 4

For det andet kan beskyttelsen af menneskerettigheder i den enkelte stat styrkes betydeligt gennem samarbejde med internationale aktører om at integrere menneskerettigheder i politikker og standarder. FN, Verdensbanken, Den Afrikanske Union, staterne i ASEAN, Den Europæiske Union m.fl. kan alle fremme menneskerettighederne ved en aktiv indsats, ligesom de kan hæmme menneskerettighederne ved at være passive. I de kommende år vil vi fokusere på nogle få udvalgte udfordringer inden for menneskerettighedsområdet: erhvervslivets indflydelse på menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og menneskerettighedernes universalitet. VORES ARBEJDE Vi stræber efter at opbygge menneskerettighedsekspertise og organisatorisk kapacitet hos vores partnere, så de er i stand til at skabe forandring på centrale menneskerettighedsområder. Det kan indebære indflydelse på politik og lovgivning; støtte monitorering og rapportering; samarbejde med det internationale system for menneskeretsbeskyttelse eller sikring af seriøs national opfølgning på menneskeretsrapporter. Vi vil støtte, at menneskerettigheder indarbejdes i studieordninger på juridiske uddannelser, samt gøre NHRI er i stand til selv at undervise i menneskerettigheder. Vi vil udvikle vores partneres evne til selv at udføre analyser af menneskerettigheder til brug for politikudvikling eller andre aktiviteter, der kan forbedre den nationale implementering af menneskerettigheder. Sammen med partnere vil vi identificere interessenter og samle beslutningstagere for at tilskynde til politikreformer og praktisk forandring. Vi vil udvikle værktøjer og metoder, som kan overføre og udbrede viden inden for specifikke temaer og kernefunktioner i det internationale menneskerettighedssystem. Det vil gøre det muligt for vores partnere at støtte implementering på det nationale niveau. På det internationale niveau vil vi samarbejde med globale aktører om at fremme fælles standarder på områder, hvor menneskerettigheder skal sikres, og hvor vi har oparbejdet specifik viden og ekspertise. Denne strategi får store konsekvenser for vores valg af partnere, lande og tematiske områder. Vi vil fokusere på statsaktører og internationale systemer, selvom vi anerkender, at menneskerettigheder fremmes på alle niveauer af samfundet. Det betyder, at vi fremover vil overlade det til andre organisationer at styrke civilsamfundet. Gennem vores projekter vil vi dog sikre, at ikke-statslige aktører er i konstruktiv dialog med statsaktører. 5

Strategiske prioriteter For at sikre, at vores teori fører til forandringer, har vi identificeret fire strategiske prioriteter for det internationale arbejde: 1. Menneskerettighedsinstitutioner i prioritetslande 2. Globale menneskerettighedsemner 3. Menneskerettighedsekspertise som et redskab til forandring 4. Effektivitet i vores arbejde. 6

STRATEGISK FOKUSPUNKT 1 MENNESKERETTIGHEDS- INSTITUTIONER I PRIORITETSLANDE I kraft af rollen som Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution og vores status som en uafhængig, statslig institution er det oplagt at indgå samarbejde med offentlige myndigheder i udlandet, som arbejder med at beskytte og fremme menneskerettigheder i deres egne lande. I overensstemmelse med Paris-principperne har vi et særligt fokus på partnerskaber med andre nationale menneskeretsinstitutioner, og vi har stor erfaring med at samarbejde med offentlige myndigheder, som er vigtige for national beskyttelse af menneskerettigheder. I strategiperioden vil vores indsatser fokusere på følgende aktører: Nationale menneskerettighedsinstitutioner Statslige myndigheder med et bredt menneskerettighedsmandat Aktører inden for retssystemet. 7

NATIONALE MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTIONER Vi vil støtte etablering af nationale menneskerettighedsinstitutioner og deres evne til at arbejde i overensstemmelse med FN s Paris-principper. Vi vil støtte dem i at opbygge deres kapacitet til at monitorere, rapportere og følge op, udbyde undervisning i menneskerettigheder samt tilbyde specifik ekspertise inden for relevante temaer. Vi vil også støtte den Internationale Koordinerende Komité for Nationale Menneskerettighedsinstitutioner (ICC). Vi vil medvirke til at udvikle et stærkt ICC Sekretariat, der kan mobilisere, koordinere og tilbyde den nødvendige støtte til de enkelte menneskerettighedsinstitutioner i deres akkrediteringsproces og i deres øvrige engagement med det internationale system. STATSLIGE MYNDIGHEDER MED ET BREDT MANDAT Vi vil hjælpe myndigheder, der har et menneskerettighedssrelateret mandat, for eksempel justits- eller indenrigsministerier, med at udvikle politikker og lovgivning, samt med at gennemgå eksisterende juridisk lovgivning med det formål at påpege mangelfuld beskyttelse og overholdelse af forpligtelser. Vi vil støtte udviklingen af redskaber til monitorering og rapportering af menneskerettigheder, inklusiv effektive processer til at indsamle information samt gennemføre interessentanalyser og faktabaseret menneskerettighedsdialog med alle relevante interessenter. AKTØRER I JURIDISKE SYSTEMER Vi vil primært rette vores arbejde mod to typer aktører i juridiske systemer: politiet og primary justice providers. I vores arbejde med politiet vil vi sikre, at deres retningslinjer er i overensstemmelse med menneskerettighederne, og vi vil samarbejde med politiskoler om udvikling af lokale studieordninger og uddannelsesværktøjer. Primary justice providers omfatter en række aktører som står i forreste linje, når almindelige (typisk fattige) borgere søger en retlig løsning af et problem i deres liv. Det inkluderer retshjælpsinstanser, barfodsjurister og lokale retsinstanser. Vi støtter arbejdet med at forbedre forbindelsen mellem formelle og uformelle juridiske systemer og at integrere menneskerettigheder i alle relevante strukturer for at sikre borgene adgang til en effektiv og retfærdig rettergang. 8

STRATEGISK FOKUSPUNKT 2 GLOBALE MENNESKERETLIGE PROBLEMSTILLINGER Vi er en del af det internationale menneskerettighedssystem, og har adgang til internationale fora og det globale netværk af nationale menneskerettighedsinstitutioner og deres regionale afdelinger. Vores forskningsekspertise og praktiske erfaringer betyder, at vi med succes har øvet indflydelse på internationale og regionale systemer. Vi ønsker fortsat at øge indflydelsen ved at styrke det internationale netværk af nationale menneskerettighedsinstitutioner og arbejde gennem deres repræsentative organer. Vi har valgt at fokusere på et begrænset antal menneskeretstemaer i strategiperioden. Udvælgelsen af disse temaer er baseret på en prioritering af nye områder, som får større og større opmærksomhed, samt områder, hvor der er et hul i fortolkningen eller formuleringen af standarder. De tematiske fokusområder er udvalgt på baggrund af følgende kriterier: Emnets betydning i en global menneskerettighedskontekst Niveauet for den normative udvikling på området og tilhørende systemer for menneskeretsbeskyttelse Betydningen af temaet for vores partnere i de udvalgte lande Vores mulighed for at opnå substantiel og målbar indflydelse inden for strategiperioden Udbuddet af ekspertise på instituttet på det specifikke område. Baseret på disse kriterier har vi valgt følgende tematiske fokusområder for den strategiske periode 2015-2017: Menneskerettigheder og bæredygtig udvikling Menneskerettigheder og erhverv Menneskerettigheder og universalisme. 9

MENNESKERETTIGHEDER OG BÆREDYGTIG UDVIKLING Globalt er menneskerettighederne under et voksende pres. Økonomisk udvikling og globalisering har over de sidste tre årtier løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. Men de miljømæssige konsekvenser af denne udvikling i form af klimaforandringer, ørkenspredning, luftforurening og udtømning af vandressourcer har vist sig ikke at være bæredygtige - hverken for miljøet eller for mennesker. Samtidig er uligheden mellem rig og fattig vokset globalt på trods af økonomisk vækst. Disse tendenser har medført et skift til en mere bæredygtighedsfokuseret global dagsorden. I implementeringen af den dagsorden skal menneskeretsprincipper og -institutioner skabe en både bæredygtig og mere retfærdig global udviklingsramme. MENNESKERETTIGHEDER OG ERHVERV Menneskerettigheder og erhvervsliv hænger uløseligt sammen. Hvis erhvervslivet ikke producerer ansvarligt, kommer menneskerettigheder i klemme. Samtidig kan mange rettigheder ikke indfries uden job, lønninger, infrastruktur, teknologi m.m. som erhvervslivet bidrager til. Den økonomiske globalisering skaber både udfordringer og muligheder for statslig kontrol med erhvervslivet. Staterne begynder at integrere menneskerettigheder i reguleringen og monitoreringen, og den private sektor bliver tildelt en rolle i opfyldelse af menneskerettigheder og statens udviklingsprioriteter. Indsatsen på nationalt niveau kræver imidlertid også, at der internationalt aftales regionale og transnationale rammer for handel og investeringer. MENNESKERETTIGHEDER OG UNIVERSALISME Menneskerettighedernes legitimitet og sammenhæng bliver i stigende grad udfordret. Emner som seksualitet, religion og ligestilling mellem kønnene er blevet omdrejningspunkter for diskussioner af den sociale og politiske legitimitet af menneskerettigheder, og mulige konflikter mellem menneskerettigheder og folkelige og demokratiske processer. I andre tilfælde bliver nogle rettigheder fremmet på bekostning af andre. En større forståelse for lokale og regionale dynamikker er en nødvendig betingelse for vores arbejde i mange partnerlande. At skabe en fælles forståelse for omdiskuterede emner er essentielt, når vi vil fremme menneskerettigheder i en pluralistisk kontekst og sikre en mere nuanceret og mindre konfrontatorisk debat internationalt. 10

STRATEGISK FOKUSPUNKT 3 EKSPERTISE - ET MIDDEL TIL FORANDRING Faglig ekspertise styrker vores evne til at identificere problemer og udvikle aktiviteter, allokere ressourcer og udvikle nye tilgange. Nøglen til at skabe forandring er Instituttets viden. Vi kombinerer forskning og analysearbejde med praktiske erfaringer, som vi har fået gennem menneskerettighedsprojekter i Danmark og internationalt. Vi kombinerer ekspertise på menneskerettigheder med viden om den geografiske, politiske og økonomiske kontekst, hvor vi arbejder. I indeværende strategiperiode vil vi fokusere på at styrke tre typer ekspertise: Juridisk ekspertise om menneskerettighedsnormer og standarder Kontekstspecifik ekspertise om interessenter, prioriteter og institutioner, hvor vi arbejder Metodisk ekspertise på tekniske, organisatoriske og politiske processer. Det er kombinationen af de tre typer ekspertise, som gør det muligt for os at skabe forandring. 11

STRATEGISK FOKUSPUNK 4 EFFEKTIVITET I VORES ARBEJDE For at sikre og maksimere vores indflydelse og for fortsat at være relevant på områder med skarp konkurrence, må vi konstant have fokus på at forbedre effektiviteten og effekten af vores arbejde. Vi har identificeret tre komponenter, som er vigtige for at opfylde dette mål: Fokus på prioritetslande og øget tilstedeværelse Fokus på strategisk samarbejde Måling og dokumentation af effekten af vores arbejde FOKUS PÅ PRIORITETSLANDE OG ØGET TILSTEDEVÆRELSE De stærkeste, mest succesfulde og mest effektive partnerskaber, vi har indgået om menneskeretlige forandringer, er i de lande, hvor vi har en langvarig tilstedeværelse. Partnerskaber omkring menneskerettigheder med statslige aktører er sværere end partnerskaber med civilsamfundet og mere sensitive over for politiske forandringer. Derfor skal vi have lokale kontorer i de lande, hvor vi arbejder. Både for at forstå konteksten og for hurtigt at kunne reagere og tilpasse os eventuelle ændrede politiske omstændigheder. En lokal tilstedeværelse er også nødvendig for at skabe stærkere partnerskaber, opbygge troværdighed og udnytte muligheder for at tilpasse os nationale og internationale aktører, politikker og standarder. Endelig må vi ændre vores organisation, så vi er i stand til at drage nytte af, at ekspertisen og kapaciteten stiger lokalt i de lande hvor vi skal arbejde. Instituttet har lige nu kun etableret formelle kontorer i et par lande, mens vi har individuelt ansatte medarbejdere en række steder. 12

Vi vil identificere lande, hvor vi kan opbygge vores lokale tilstedeværelse baseret påfølgende kriterier: Vores evne til at anvende vores forandringsteori i den lokale kontekst og i samarbejde med lokale interessenter Den politiske vilje til at indgå i menneskeretsbaseret reform Engagement og formåen hos lokale partnere Landets relevans for regionale dynamikker Instituttets mulighed for at bidrage med merværdi Omkostninger i forhold til resultater sammenlignet med andre lande Tilstedeværelsen af langvarige ressourcer FOKUS PÅ STRATEGISK SAMARBEJDE Et stærkere fokus på strategisk samarbejde og ansvarsfordeling vil højne indflydelsen og effektiviteten af vores arbejde med at påvirke udviklingen af menneskerettigheder positivt. I de lande, vi vælger at arbejde i, har vi især fokus på statsaktører. Det kan også være fornuftigt at indgå strategiske samarbejder med akademiske aktører eller civilsamfundsaktører, som kan støtte staten. I den strategiske periode 2015-2017 vil vi, som det fremgår af forandringsteorien, efterstræbe samarbejde med nationale menneskerettighedsinstitutioner, centrale offentlige myndigheder og aktører i retsvæsenet i de udvalgte lande. Vi vil også sikre strategisk samarbejde med OHCHR og andre FN-organer i landene for at koordinere indsatsen med at støtte udvalgte aktører. På de udvalgte tematiske fokusområder vil vi samarbejde med regionale instanser, ICC og regionale afdelinger, FN, civilsamfundsorganisationer, forskningsenheder og erhvervsliv. Størstedelen af Instituttets nuværende finansiering sker uden konkurrence. Sådan vil det ikke fortsætte. Vi skal have en profil, der er attraktiv på et globalt og stigende konkurrencepræget marked. Hvis vi skal bevare de kompetencer, vi har udviklet samt indfri de mål, vi har defineret, må vi udvide og skabe større spredning i vores finansieringskilder og søge strategisk samarbejde med flere donorer. 13

MÅLING OG DOKUMENTATION AF EFFEKTEN AF VORES ARBEJDE At måle fremskridt inden for menneskerettigheder er ofte en udfordring. Ikke desto mindre er det vigtigt og nødvendigt at sikre, at vores arbejde har relevans, og at vi kan opnå den nødvendige organisatoriske læring. Historisk set har vi ikke i tilstrækkelig grad fokuseret på dokumentation og kommunikation af resultaterne af vores arbejde. Forandringsteoriens klart definerede strategiske mål, resultater og effekter vil forbedre instituttets evne til at dokumentere og måle effekterne af vores arbejde både på det organisatoriske niveau og på programniveau. Vi ønsker at kunne blive holdt ansvarlige for de resultatmål vi har fastsat i forandringsteorien. Derfor vil vi systematisk dokumentere, monitorere og evaluere vore resultater. 14