Handleplan for de it-relaterede mål Der er taget udgangspunkt i følgende mål fra Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune



Relaterede dokumenter
Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

Driftsforslag til budget Udvidelse NR: U

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Den Digitale Døttreskole

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen.

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Læringscentre i Faxe kommune

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Børne- og Skoleudvalget. Tirsdag kl. 15:30 Mødelokale D1. Referat fra ordinært møde Ordinært møde. Følgende sager behandles på mødet

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Politik for engelsk i Helsingør Kommune

Hovedaktør Tovholder Beslutningstager Form: N=Notat og A=Arbejdsgruppe. Fase 1. Skolebestyrelse. Medarbejdere. Andre aktører.

Aftale om akkord vedr. arbejdstid på pædagogisk servicecenter ved skolerne i Ikast-Brande Kommune

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

Skoleevaluering af 20 skoler

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Oplistning af essensen af høringssvar til digitaliseringsstrategien 0-18 år.

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Den Digitaliseringsstrategi

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Odsherred Kommune. IT strategi

Skole-it-strategi Forslag, november 2011

Ansøgninger - indkøb af IT-devises 3

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Skole- og Kulturforvaltningen indstiller at Skole- og Kulturudvalget godkender, at de afsatte midler til it i undervisningen anvendes således:

VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE

Dette budgetnotat er en uddybning af driftsønske: ø Genanskaffelse af IT i skolen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning

Oplæg til drøftelse af IT- strategi

Dragør Kommune Skole Side nr. 1

Forslag til indsatsområde

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

ALLE MED. skole og hjem et partnerskab. d. 10. marts Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Trin på vejen til en evalueringsfaglighed

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium

OPFØLGNINGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2016/2017

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Oversigt over oprindeligt foreslåede revision af ramme for brugen af MinUddannelse samt FLFs forslag, med kommentarer.

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: Telefon: Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og adresse.

Forslag til IT-vejledning og teknisk tilsyn i dynamisk samarbejde mellem IT-vejlederen og Centeret for Informatik København

Fra skolebibliotek. til læringscenter

Transkript:

Forslag Handleplan for de it-relaterede mål Der er taget udgangspunkt i følgende mål fra Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Eleven Der er tidssvarende undervisningsmaterialer inden for det boglige, det praktiske, musiske og it- og medieområdet. Eleverne har mulighed for kvalificeret rådgivning og vejledning i brug af medier og værktøjer. Forældrene Skolen udvikler tidssvarende kommunikationsformer mellem skole og hjem, fx skolens hjemmeside, skoleportaler og internetbaserede informations- og dialogværktøjer. I klassen danner nyhedsbreve, logbog, portfolio og e-mail grundlag for et tæt samarbejde mellem forældre og skole. Medarbejderne Skolens pædagogiske servicecenter yder kvalificeret rådgivning og vejledning om alle typer af undervisningsmidler og informationsteknologi. Skolen har arbejds- og mødefaciliteter, der tilgodeser medarbejdernes arbejdsformer. Der er mulighed for teamsamtaler, individuel forberedelse og adgang til computer. Undervisningen Lærerne anvender informationsteknologi til at understøtte fagenes indhold og metoder og til at differentiere undervisningen. Medarbejderne tager initiativer til undervisning, som integrerer nye teknologier og formidler kulturelle arrangementer i skolen. (Skolen opbygger læringsmiljøer, hvor indhold og rammer understøtter og udvikler anvendelsen af undervisningsdifferentiering, tværfaglighed og forskellige arbejdsformer.) (Tidssvarende undervisningsmaterialer er tilgængelige i rigeligt omfang.) Udover disse har arbejdsgruppen taget udgangspunkt i følgende:

Slutmål for eleverne Folkeskoleloven definerer at Informationsteknologien skal integreres i alle fag og på alle klassetrin. I de enkelte fags slutmål, trinmål og læseplaner er beskrevet, hvordan it kan inddrages i det enkelte fag. Junior-pc-kørekortet, www.junior-pc-koerekort.dk er et, af undervisningsministeriet støttet, bud på målene for arbejdet med it i skolen. Målene bygger på fagenes mål og Elevernes alsidige personlige udvikling. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk For alle områder er der tre trinmål samt slutmål. Alle skoler er tilmeldt konceptet og har uddannet mellem 1 og 4 vejledere. Arbejdsgruppen anbefaler, at alle skoler vedtager målene i junior-pc-kørekortet som skolens mål for it-undervisningen. Junior-pc-kørekortet som slutmål kan endvidere anbefales af Børneudvalget. Delmål/Delhandleplaner I forhold til dette hovedmål er handleplanen opdelt i fem delmål/emner: 1. It-arbejdspladser på skolen; kvantitet og kvalitet 2. Medarbejdernes adgang til it. 3. Kompetencen hos medarbejderne til at bruge og undervise i it 4. Vejledning og support i forhold til eleverne og lærerne på kommunens skoler 5. Etablering af normer for elektronisk kommunikation på den enkelte skole Det er væsentligt at fastslå, at gennemførelsen af disse delmål vil være hinandens forudsætninger. Med andre ord: Det hele hænger sammen.

1. It-arbejdspladser på skolen; kvantitet og kvalitet Allerede i skolevæsenets handleplan for it i undervisningen 1996, blev det anført, at it skal være inden for rækkevidde på skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Skolerne er nu i den situation at programmellet og platformene er til stede. Spørgsmålet er nu først og fremmest antallet af PC er/printere. Hvornår er it inden for rækkevidde? (kvantitetsaspektet) Realisering af målene i Junior-pc-kørekortet fordrer at eleverne næsten daglig bruger it i skolen. Samfundsudviklingen stiller stadig større krav om skolens anvendelse af it i læreprocesser og kommunikation. Den skriftlige kommunikation er på vej til at blive 100% digital. It er et væsentligt værktøj til undervisningsdifferentiering. Øget fokus på målsætning og evaluering betyder større krav om it. (Brugen af elektroniske logbøger og porteføljer vil betyde, at alle elever dagligt skal kunne arbejde ved en computer.) Indførelsen af den fleksible skole betyder større behov for hurtig kommunikation mellem skole og hjem. Fleksibel skole lægger op til udnyttelse af flerdimensionale læringsrum. Hele klassen behøver ikke at være i samme rum, på samme tid, med samme lærer. En del af arbejdet kan placeres i virtuelle klasserum på de digitale platforme Regeringens støtte til computerindkøb til 3. klasserne i 05, 06 og 07 er på 2.000 kr. pr elev. Det svarer til en forventet dækning på en computer pr. ca. 4 elever. Det er arbejdsgruppens vurdering, at computerdækningsgraden skal være en arbejdsplads pr. fire elever for at kunne leve op til målet om, at it skal være inden for rækkevidde. En computerdækningsgrad på 4 betyder ikke umiddelbart at alle elever har adgang til computere i hver 4. time. En del af skolecomputerne er placeret i fx faglokaler, specialcentre og som opslagsmaskiner på pædagogisk servicecenter. Realistisk vil eleverne have mulighed for at bruge computer hver 5. 6. time - svarende til en gang om dagen. Forskellige computerarbejdspladser (kvalitetsaspektet) På skolerne findes tidssvarende computere som er højst 5 år gamle. Computerne kan være stationære eller bærbare. Bærbare computere er sårbare, dyrere og har kortere levetid end de stationære. Bærbare er nødvendige på de fleste skoler, da de fysiske rammer ikke giver mulighed for opsætning af et tilstrækkeligt antal stationære computere. Til gengæld giver de bærbare en større fleksibilitet. Terminaler er udtjente computere som er koblet til en kraftig programserver. Terminalerne er en prisbillig arbejdsstation til tekst, tal og internetarbejde. Da terminalerne er mindst fem år gamle computere, er der en løbende udskiftning på grund af tekniske svigt. Fordelingen mellem stationære, bærbare og terminaler er sat til 45:25:30. Derved sikres en balance mellem ydelse, fleksibilitet, pladshensyn og økonomi.

Arealkrav I 2005 indkøbes til fem skoler i alt 7 klassesæt bærbare computere. Computerne er placeret i en aflåselig rullevogn. Denne løsning er et skridt på vejen til at løse pladsproblematikken omkring computerarbejdspladser. Indkøb af fladskærme og computerdimensioner på 27 x 27 x 8 cm reducerer pladskravene yderligere. Imidlertid er det overordentlig vigtigt for gennemførelsen af undervisning i og med it at der flere steder på skolen er en fast placering af kursuslokaler med 14 computere, en projektor og printer. Handleplan 2005: Med støtte fra regeringen til computere til 3. klassetrin investeres i i alt 230 nye computere og 90 terminaler. Tilskud fra staten udnyttes fuldt ud. Computerdækningsgraden bliver herefter 9 elever pr. arbejdsplads. En tredjedel af arbejdspladserne er terminaler. 2006: Arbejdsgruppen har opstillet tre modeller med henholdsvis 4., 5 og 6 elever pr. arbejdsplads ved udgangen af 2007. Modellerne er beskrevet nedenfor. Regeringens støtte til indkøb af computere til 3. klasser udnyttes fuldt ud i alle tre modeller. Tilskud fra staten ophører med udgangen af 2007. Kommunen vil herefter have modtaget i alt godt 3 mio. kr. i tilskud over tre år. 4 elever pr. arbejdsplads: 5 elever pr. arbejdsplads: 6 elever pr. arbejdsplads: Der investeres i ca. 360 nye computere. De 100 ældste terminaler udskiftes med nye tynde klienter. Teknikerstab udvides med ½ årsværk Merudgift i forhold til nuværende budget: 1,4 mio. kr. Der investeres i knap 300 nye computere. De 100 ældste terminaler udskiftes med nye tynde klienter. Merudgift i forhold til nuværende budget: 500.000 kr. Der investeres i godt 200 nye computere. De 100 ældste terminaler udskiftes med nye tynde klienter. Udgifterne afholdes indenfor afsatte budget. Kommunalbestyrelsen beslutter i forbindelse med budgetlægningen for 2006 og overslagsårene.

2007: 4 elever pr. arbejdsplads: 5 elever pr. arbejdsplads: 6 elever pr. arbejdsplads: Der investeres i knap 500 nye computere og 150 terminaler. De 90 ældste terminaler udskiftes med nye tynde klienter. Teknikerstab udvides med yderligere 1 årsværk. Merudgift i forhold til budget 2006: 3.800.000 kr. Der investeres i godt 300 nye computere. De 170 ældste terminaler udskiftes med nye tynde klienter. Teknikerstab udvides med 1 årsværk. Merudgift i forhold til budget 2006: 1.500.000 kr. Der investeres i godt 200 nye computere. De 170 ældste terminaler udskiftes med nye tynde klienter. Teknikerstab udvides med ½ årsværk. Merudgift i forhold til budget 2006: 500.000 kr. Ved udgangen af 2007 råder skolevæsenet over godt 1.600 arbejdspladser. Budget i kommende år til løbende udskiftning af computere, servere, printere, software mv. vil være ca. 3,8 mio. kr. årligt. Heraf er der allerede afsat 2,5 mio. kr. årligt. Lønudgifter mv. på ca. 1 mio. kr. pr. år. Samlet budgetforøgelse fra 2008 og frem: ca. 2,3 mio. kr. pr. år. Ved udgangen af 2007 råder skolevæsenet over knap 1.300 arbejdspladser. Budget i kommende år til løbende udskiftning af computere, servere, printere, software mv. vil være ca. 3,1 mio. kr. årligt. Heraf er der allerede afsat 2,5 mio. kr. årligt. Lønudgifter mv. på ca. 0,8 mio. kr. pr. år. Samlet budgetforøgelse fra 2008 og frem: ca. 1,4 mio. kr. pr. år. Ved udgangen af 2007 råder skolevæsenet over godt 1.100 arbejdspladser. Budget i kommende år til løbende udskiftning af computere, servere, printere, software mv. vil være ca. 2,6 mio. kr. årligt. Heraf er der allerede afsat 2,5 mio. kr. årligt. Lønudgifter mv. på ca. 0,6 mio. kr. pr. år. Samlet budgetforøgelse fra 2008 og frem: ca. 0,7 mio. kr. pr. år. Kommunalbestyrelsen beslutter i forbindelse med budgetlægningen for 2007 og overslagsårene.

2. Medarbejdernes adgang til it. Medarbejderne, i særdeleshed lærerne, er nøglepersoner. Det gælder i inddragelse i undervisningen, it-støttede læreprocesser, kommunikation med elever og forældre samt i teamarbejdet. For medarbejdere skal it også være inden for rækkevidde i princippet som den personlige arbejdscomputer. Lærerne sikres samme adgang til computere på skolen som eleverne. Lærerarbejdet har den særlige karakter, at arbejdet dels foregår på skolen, som undervisning og teamsamarbejde, men en væsentlig del af forberedelsen foregår i hjemmet. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at lærernes hjemmearbejde støttes i form af et tilskud til bredbåndsopkoblinger. Handleplan 2006: Der etableres tilskud til medarbejderes hjemmeopkobling med virkning fra 2006 (2000 kr. pr. medarbejder pr. år) Forventet udbredelse 60 %. Samlet årlig udgift: 720.000 kr. Kommunalbestyrelsen beslutter i forbindelse med budgetlægningen for 2006 og overslagsårene. 3. Medarbejdernes kompetence til at bruge og undervise i it Medarbejderne skal have den nødvendige kompetence til at anvende it i deres undervisning, som det er beskrevet i Junior-pc-kørekortets mål. Skole-it og SFO-it kurserne giver den fornødne kompetence. 65 % af lærerne men meget få skolepædagoger har gennemført kurset. Andre lokalt baserede kursustiltag vil kunne målrettes specifikke kompetencebehov. Datacenteret/Pædagogisk Center og CVU udbyder hvert år en vifte af kursustilbud. Det er den enkelte skoleledelses ansvar, at den enkelte medarbejder sikres det tilstrækkelige kompetenceløft. Handleplan 2005 / 2006 / 2007 hvert år Skole-it kurset /ad hoc kurser afholdes såfremt der er tilmeldinger nok Hver skole kortlægger løbende kompetencebehovet blandt medarbejderne. Det er skoleledelsens ansvar, at der udarbejdes en plan for medarbejdernes kompetenceudvikling på it området. Kortlægningen sker inden medio september måned. Kursusinitiativer på tværs af skolerne i følgende skoleår aftales med Pædagogisk Center i september måned.

4. Vejledning og support i forhold til eleverne og lærerne på kommunens skoler Teknisk og pædagogisk it vejledning har sit udgangspunkt i skolens pædagogiske servicecenter. Skolens Pædagogiske Servicecenter yder rådgivning og vejledning til elever og lærere om alle undervisningsmidler herunder brug af it, AV og medieværktøjer, jf bekendtgørelse om skolebiblioteksvirksomhed. Medarbejderne i Pædagogisk Servicecenter: skolebibliotekar, ass. skolebibliotekar, it-vejleder og evt. medielærer samarbejder om løsningen af opgaverne. Fra centrale puljer afsættes tid til skolebibliotekarer og it-vejleder. Resursen til teknisk support på skolen reguleres hvert år i forhold til computerantallet. Der er ingen automatisk tilpasning på den pædagogiske it-vejledning. Der er et stort vejledningsbehov overfor lærere/lærerteam i forbindelse med gennemførelse af målene fra Junior-pc-kørekortet, satsningen på it i tredje- til femteklasserne i de kommende tre skoleår og generelt i pædagogisk anvendelse af skolernes samarbejds- og læringsplatforme. Der er endvidere et stort behov for ad hoc vejledning til eleverne i forbindelse med brugen af it i projekter og faglige forløb. Der bør i hele pædagogisk servicecenters åbningstid være adgang til kompetent it-faglig og pædagogisk vejledning/support. Handleplan 2005 Skolens ledelse gennemfører teamsamtaler med Pædagogisk Servicecenter Team. Der sættes fokus på løsning af alle vejledningsopgaverne i hele åbningstiden. Med afsæt i denne analyse udarbejdes handlingsplan for hver medarbejder og for teamet som helhed. Dette arbejde skal være afsluttet medio september af hensyn til evt. kursustiltag. 2006 Der afsættes yderligere tid til pædagogisk it-vejledning, 3.000 timer i alt, så skolerne i gennemsnit har 10 timer pr. uge til pædagogisk it-vejledning. Samlet udgift: ca. 1 mio. kr. pr. år, første år dog ca. 440.000, da udmøntningen bliver i skoleåret 2006-2007 Uden ekstra tid, vil det være vanskeligt at sikre kvaliteten i arbejdet med it i skolerne. Med afsæt i øget timeresurse og de pædagogiske servicecentres handlingsplaner iværksættes eventuel kursusvirksomhed. Kommunalbestyrelsen beslutter i forbindelse med budgetlægningen for 2006 og overslagsårene. 2007 Indsatsen evalueres og korrigeres evt. Dette arbejde udføres af it- og skolebibliotekskonsulenterne.

5. Etablering af normer for elektronisk kommunikation på den enkelte skole Skolerne skal drøfte principper for elevers, medarbejderes og forældres kommunikation på it-platformene. Udvalget peger på følgende forhold: Sammenhæng mellem kommunikationens indhold og kommunikationskanal. Hvilke typer af kommunikation er hensigtsmæssig i mundtlig form, - i papirform, e- mail, lukkede internet-fora og åbne internet-fora. Post-læsefrekvens og responstider. Aftaler om data (tekst, billeder mv.) om elever, forældre og medarbejdere på lukkede og åbne internetfora. Brugen af internetbaserede læringssystemer som logbøger, målsætninger for den enkelte elev og porteføjler. Handleplan Skoleåret 2005-2006 Skolerne drøfter normer for it-kommunikation i relevante fora. Skoleåret 2006-2007 Skolerne vedtager principper for elektronisk kommunikation.

Opsamling Økonomiske konsekvenser i 2005, 2006, 2007 i mio. kr. Model I: Fire elever pr. arbejdsplads v. udgangen af 2007: 2005: Ingen økonomiske konsekvenser 2006: Computerkøb mv: 1,2 Teknikerstab 0,2 Pædagogisk it-vejledning 0,44 2007: Computerkøb mv: 3,2 Teknikerstab 0,6 Pædagogisk it-vejledning 1,05 2008 og frem: Årlig budgetforøgelse, i alt: 2,3 Model II: Fem elever pr. arbejdsplads v. udgangen af 2007: 2005: Ingen økonomiske konsekvenser 2006: Computerkøb mv: 0,5 Pædagogisk it-vejledning 0,44 2007: Computerkøb mv: 1,1 Teknikerstab 0,4 Pædagogisk it-vejledning 1,05 2008 og frem: Årlig budgetforøgelse, i alt: 1,4 Model III: Seks elever pr. arbejdsplads v. udgangen af 2007: 2005: Ingen økonomiske konsekvenser 2006: Pædagogisk it-vejledning 0,44 2007: Computerkøb mv: 0,5 Teknikerstab 0,2 Pædagogisk it-vejledning 1,05 2008 og frem: Årlig budgetforøgelse, i alt: 0,7

Arbejdsgruppens medlemmer: Forvaltning: Torben Carlsen Skoleledelse: Peter Christensen, Michael Hassing Konsulenter: Kristian Brønd, Allan Ramsby Lærere: Jens Christensen, Claus Herbert Forældre: Bo Ørum