NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER WORKSHOP VED ph.d., lektor ved institut for erhvervskommunikation tsj@bcom.au.dk Info-netværkskonferencen 2015 26. NOVEMBER 2015
LIDT OM MIG Uddannet cand.mag. i engelsk, internationale studier og marketing, Aalborg Universitet Arbejdede som marketingkoordinator i et lillebitte konsulentbureau og fandt ud af, at det der med at undervise var meget sjovt Begyndte som ekstern lektor ved Institut for Sprog og Erhvervskommunikation, Handelshøjskolen i Aarhus, men blev hængende Lektor ved Institut for Erhvervskommunikation, Aarhus BSS, Aarhus Universitet Interesseret i organisationsidentitet, strategisk kommunikation og fortællinger og mange andre ting 2
PROGRAM 1. Introduktion Workshoppens kontekst: den fortællende organisation og den demokratiske kommunikation Workshoppens formål og struktur 2. Workshop del 1 Eksempler på med- og modfortællinger 3. Workshop del 2 Identifikation af med- og modfortællinger 4. Workshop del 3 Håndtering af med- og modfortællinger 5. Afrunding 3
DEN FORTÆLLENDE ORGANISATION Organisationer skaber og opbygger deres identitet gennem fortælling Organisationens identitetsfortælling (dens selvbiografi) er kun ét, blandt flere, bidrag i en kontinuerlig dialog mellem den formelle organisation, den uformelle organisation og organisationens omverden Organisationsidentiteten er et dynamisk netværk af fortællinger fortalt af mange stemmer 4
BAGOM FORTÆLLING En klassisk fortælling er kendetegnet ved kronologiske begivenheder organiseret omkring et plot Fire grundprincipper Konflikterne driver plottet i fortællingen Modsatrettede karakterer driver fortællingen frem Intensitet og masser af handling er nødvendigt En klar morale eller lektie 5
Den klassiske forståelse af fortællingen udfordres dog af nyere fortælleteorier, der arbejder med fortællinger som ufærdige og fragmenterede Både den klassiske og den nyere forståelse ligger til grund for arbejdet med fortællinger i en organisationskontekst F.eks. udtrykt i ideen om formelle og uformelle fortællinger 6
FORMELLE OG UFORMELLE FORTÆLLINGER Formelle fortællinger bruges til at kommunikere visioner, ideer og værdier er eksplicitte (dvs. fuldendte) er retningsanvisende ellers kan ytringsfriheden vel også gøre jer bange... Uformelle fortællinger bruges af alle i, og uden for, organisationen til at forstå og give mening kan være eksplicitte og implicitte (dvs. fragmenterede og ufuldstændige) 7
ORGANISATORISKE FORTÆLLINGER er ikke nødvendigvis fuldendte, men ofte fragmenterede (svære at identificere for det utrænede, ikke-indviede øje) er intertekstuelle (refererer til hinanden i komplekse mønstre) er kontekstuelle (indlejret i sociale, økonomiske, historiske, kulturelle og organisatoriske kontekster) er demokratiske (fortælles af mange stemmer) 8
WORKSHOPPENS FORMÅL at diskutere og reflektere over egen praksis i arbejdet med at håndtere flerstemmighed og kritik som centrale dele af den demokratiske organisationskommunikationen at komme nærmere et sæt spilleregler for håndtering af den demokratiske organisationskommunikation med udgangspunkt i jeres erfaringer, behov og eksisterende kommunikationsarbejde at anlægge et narrativt blik på disse diskussioner og refleksioner 9
WORKSHOPPENS STRUKTUR Workshop del 1 hvordan ser med- og modfortællinger ud i jeres hverdag? Workshop del 2 hvordan kan I systematisk identificere med- og modfortællinger? Workshop del 3 hvordan kan I udarbejde spilleregler for håndtering af med- og modfortællinger? 10
WORKSHOP DEL 1 - eksempler på med- og modfortællinger 11
NÅR DER FORTÆLLES MED Medarbejdere, studerende - og andre - er ikke bare med på en lytter, de er uformelle fortællere Ofte ses det som en fordel, at medarbejdere og studerende engageres i de formelle fortællinger Det kan være svært! F.eks. er de formelle fortællinger ofte kedelige på grund af manglende spænding, konflikt og modstander 12
13
NÅR FORTÆLLINGERNE GÅR MOD Formelle fortællinger fortolkes i de uformelle fortællinger De uformelle fortællinger går til tider mod de formelle, som de afviser, korrigerer eller modarbejder Ofte er modfortællingerne negative, dvs. kritiske Dermed er modfortællingerne potentielt mere interessante, da de indeholder en konflikt 14
NYPD 15
DEL 1 Hvordan møder I med- og modfortællinger i jeres hverdag? Giv eksempler på medfortællinger: Hvem fortæller dem? Hvornår? Hvor? Hvilken form har de (fuldendte eller fragmenterede)? Giv eksempler på modfortællinger: Hvem fortæller dem? Hvornår? Hvor? Hvilken form har de (fuldendte eller fragmenterede)? 16
WORKSHOP DEL 2 - identifikation af med- og modfortællinger 17
AT INDSAMLE FORTÆLLINGER For at kunne arbejde strategisk med med og modfortællinger kræver det overblik Hvilke stemmer er aktive fortællere? Medarbejdere, studerende, andre? Hvor optræder disse stemmer? Online/offline? Hvad handler fortællingerne om? Er der tale om med- eller modfortællinger? 18
STORE K(L)AGEDAG 19
DEL 2 Med udgangspunkt i eksemplerne fra del 1 overvej: Hvordan kan jeres plan for indsamling af med- og modfortællinger se ud? Hvor/hvilke platforme (on/offline)? Hvem er vigtige at følge? Hvornår og hvor tit? Hvordan skal med- og modfortællingerne fremstilles? Hvordan systematiseres fortællingerne, når de er indsamlet? 20
WORKSHOP DEL 3 - håndtering af med- og modfortællinger 21
Medarbejderne, studerende og alle andre fortæller også historier! Spørgemålet er, hvordan disse fortællinger skal håndteres Håndtering er ikke et spørgsmål om kontrol eller censur... 22
23
Når organisationsfortællingen er demokratisk er udgangspunktet for det strategiske kommunikationsarbejde, at grænsen mellem formelle og uformelle fortællinger (delvist) ophæves Dermed er der ikke nogle fortællinger, der er mere rigtige eller forkerte end andre Det handler ikke om at tage patent på sandheden, men om at give slip og arbejde med (i stedet for mod) de mange fortællinger 24
ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER Flertydighed at fortælle på flere måder Ufuldstændighed at fortælle i uddrag ved f.eks. at udelade kronologi og plot Flerstemmighed at fortælle gennem mange stemmer Selektion at fortælle eller ikke fortælle (kurator) 25
WONDERFUL COPENHAGEN Vores primære mål med Instagram er at fortælle visuelle historier om København. Hovedfokus er ikke på Havfruen og Rosenborg, men på de steder, vi som københavnere sætter pris på i vores hverdag for eksempel Søndermarken i efteråret eller en cykeltur på Superkilen på Nørrebro Som organisation eller virksomhed kan den ufiltrerede insta-kommunikation synes svær, når man er vant til at have fuld kontrol, planlægge, koordinere og læse korrektur på tekst og billeder, indtil man er helt sikker på, at det stemmer overens med værdier og kernebudskaber. Men som organisation eller virksomhed kan man sagtens få en visuel dialog og fortælling i gang ved at slippe kontrollen. Thomas Høyrup Christensen, Digital Concept Manager, VisitCopenhagen 26
27
DEL 3 Hvordan skabes spillerregler, der kan rumme med- og modfortællingerne? Hvad er vigtigt for jeres spilleregler? Hvem skal inviteres til at fortælle via formelle kanaler? Hvordan og hvor skal disse formelle medfortællinger iscenesættes? (Hvordan) skal de uformelle modfortællinger håndteres? Af hvem? Og hvor? Hvem skal kende til spillereglerne? Hvor skal de offentliggøres? 28